Nyheder http://www.danskfolkeparti.dk/ Nyheder fra http://www.danskfolkeparti.dk/ da info@danskfolkeparti.dk (Editor) info@danskfolkeparti.dk (Webmaster) Mon, 25 Sep 2017 13:39:00 +0200 Mon, 25 Sep 2017 13:39:00 +0200 http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss Peter Skaarups grundlovstale http://www.danskfolkeparti.dk/Peter_Skaarups_grundlovstale.asp http://www.danskfolkeparti.dk/Peter%5FSkaarups%5Fgrundlovstale.asp Mon, 5 Jun 2017 14:07:00 +0200
Peter Skaarups grundlovstale 2017
Afholdt ved grundlovsmøde på Skamlingsbanken.
(Det talte ord gælder)
 
Kære alle sammen!

Lørdag aften skete det igen: Et terrorangreb med 7 døde og mange sårede. Denne gang i London, og igen ser det ud til, at ekstreme islamister står bag.

Den 22. maj var ikke mindre end 21.000 primært børn og unge samlet til koncert i Manchester Arena. Da koncerten var slut, lød der et højt brag i foyeren. Og ikke lang tid efter vidste hele verden, at en selvmordsbomber havde taget 22 med sig i døden – og efterladt 59 mennesker mere eller mindre lemlæstede. Det yngste dødsoffer var en lille pige på bare otte år.

Hvad er det for et had, der kan få en 22-årig mand med libysk baggrund til at sprænge sig selv i luften for at ramme de mest sårbare og uskyldige? Hvad er det for en tro og overbevisning, der kan retfærdiggøre det? Og hvad får tre terrorister til at køre direkte ind i en folkemængde i London – og derefter springe ud og gå løs på tilfældige med knive.

Svaret blæser i vinden, men lad mig lige minde om, at i England findes der i dag flere tusinder jihadister, der potentielt er villige til at gøre det samme. Jihadister eller hellige krigere, som de også kaldes, der koldt og kynisk er villige til at dræbe uskyldige, og som i Manchester og London efterlade en lang række familier i livslang sorg.

England har længe været plaget af alt for åbne grænser og alt for meget indvandring. Det er en af hovedgrundene til, at briterne sagde nej tak til EU og nu igen vil have kontrol med deres egen indvandringspolitik. Med flygtninge og migranter kommer nemlig også terrorister, der hader vores samfund og frie måde at leve på – så enkelt er det desværre.

Hvad kan vi så gøre fra politisk hold? Ja, vi i Dansk Folkeparti mener jo, vi skal uddanne langt flere politibetjente, så der kan laves mere overvågning og bevogtning, specielt ved arrangementer, hvor der er mange mennesker til stede.

I Danmark vil vi også gerne have kontrol med vores grænser– og det er ikke kun Dansk Folkeparti, der mener det – nej, både Socialdemokraterne og Venstre er enige.

Vi skal have grænsekontrollen for at stoppe potentielle terrorister.

Vi skal have grænsekontrollen for at dæmme op for velfærds-migranter.

Og vi skal have grænsekontrollen for at stoppe tyvebanderne fra Østeuropa.

Vi vil vide, hvem der kommer ind i vores land - og stoppe dem, der skal sendes retur - så enkelt er det.

 

-------------------------------------------------------------------------------------------------------

 

Men lad mig nu sige, inden det hele bliver for alvorligt:

Hvor er det dejligt at se, at I er mødt op på dette historiske sted. Også selv om Grundlovsdag i år falder sammen med Anden Pinsedag. Vi fejrer atter den gamle fødselar: Danmarks Riges Grundlov. 168 år fylder den i år – og den holder sig evigt ung i kraft af sin enkelthed.

Den er ”lovenes lov”!

Den er grundlaget for vores folkestyre, vores demokrati!

Og derfor skal den heller ikke bare være sådan til at ændre. Faktisk er Grundloven kun blevet ændret yderst få gange. F.eks. da kvinderne fik valgret i 1915. Eller da vi afskaffede Landstinget i 1953.

Og så blev den rent faktisk også ændret i 1920 – ganske vist en beskeden ændring. Og den har en sammenhæng med det sted, hvor vi befinder os lige nu.

Da Nordslesvig – det vi i dag kalder Sønderjylland – blev genforenet med Kongeriget i 1920, var det nødvendigt med en grundlovsændring, for tidligere var Slesvig og Holsten hertugdømmer – i øvrigt sammen med Lauenborg helt nede ved Elben.

Ja, Danmark var stort dengang! Men blev så desværre et lilleput-land efter krigen i 1864, hvor tyskerne som bekendt sejrede.

Skamlingsbanken her var håbets sted i den mørke år fra 1864 til 1920.

Her blev der afholdt ”sprogfester” – allerede fra 1843, da sprogstriden var et betændt emne i forholdet mellem tysk og dansk.

Her talte store historiske personligheder som Grundtvig, Carl Ploug, og Hiort Lorentzen.

De talte om det danske sprog. Om Danmark. Og om genforeningshåbet.

Hvornår følte danskerne sig så som danske?

Harald Blåtand vidste godt, at han ikke var tysk. Han vidste godt, at fjenden kom sydfra.

Han opførte ”Danmarks dåbsattest” – Jellingstenen – ikke langt fra dette sted. Her blev det danske knyttet sammen med kristendommen.

Så på mange måder kan man hævde, at indførelsen af kristendommen også markerer Danmarks fødsel som nation – altså lang tid før Dannebrog faldt ned fra himlen i Estlands nuværende hovedstad, Tallinn, i 1219.

Men også FØR kristendommen fandtes der en danskhed – eller i hvert fald en fælles nordisk identitet – nemlig de gæve vikinger!

Og vikingerne var en stormagt. Man behøver blot at se på det engelske sprog. Her vrimler det med nordiske låneord: ”Window”- vindue. ”Take” – tage ”Law” – lov. Så måske skal vi lige huske den nuance, når vi i dag beklager, at engelsk vinder indpas her i landet. Den udvikling er svær at stoppe – hvad enten vi ”liker” det eller ej – og her vil jeg gerne lige indsætte en smiley J  

-------------------------------------------------------------------------------------------------------

 

Måske er det også fra vikingerne, at englænderne har deres lyst til at være herre i eget hus. Det er snart et år siden, et flertal af briterne stemte ”YES” til Brexit. Ja, til at forlade EU. Det var et granatchok for eurokraterne. De er ikke kommet sig over det endnu.

Og der bliver stadig arbejdet på ”skilsmissen” mellem EU og Storbritannien? Hvordan bliver den mon? Tager parterne hensyn til hinanden, eller ender den ene – nemlig EU – med at tage hele boet med sig? Der er i hvert fald ingen tvivl om, at EU ønsker at gøre det besværligt og dyrt for briterne.

EU befinder sig i panisk angst for, at en god aftale vil få andre lande til at følge briterne ud af EU. Omvendt er EU nødt til at tage hensyn til det store britiske marked. Det vil EU – og ikke mindst Tyskland – fortsat gerne have fuld adgang til. Hvis Tyskland ikke kan eksportere til briterne, kommer den tyske befolkning til at mærke det. Og det gælder også her i landet – vi eksporterer for omkring 3 milliarder kroner om året til Storbritannien.

Har EU så lært noget? Tilsyneladende ikke.

Senest har EU-Kommissionen ”dikteret”, at flygtningekrisen er overstået. Derfor er der ikke længere brug for grænsekontrollen.

Her har statsminister Lars Løkke Rasmussen heldigvis slået fast, at så længe EU ikke har løst problemet med de ydre grænser, vil Danmark forbeholde sig ret til at bevare grænsekontrollen.

I Dansk Folkeparti mener vi jo, at behovet for grænsekontrol er så stort, at den både skal gøres permanent og udbygges yderligere? Hvorfor har vi for eksempel ikke grænsekontrol ved grænsen til Sverige? For ikke længe siden lykkedes det for en af de udviste Levakovic-kriminelle at rejse tilbage til Danmark. Han havde helt legalt bosat sig i Malmø, og så var han rejst over Øresundsbroen, hvor der ikke var nogen kontrol på den danske side.

Det skal der være! Og der skal være kontrol ved ALLE overgange – også hernede langs grænsen til Tyskland. Grænsekontrollen er vores ”dør”. Her ser vi på, hvem vi lukker ind – og de trænede betjentøjne ved grænsen kan ikke erstatte kontrol længere inde i landet. Grænsen mod syd er knap 68 kilometer. Det er til at overskue – ikke mindst, når nogle taler om at få styr på EU's ydre grænser. Her taler vi om flere tusinder af kilometer – de grænser får vi aldrig styr på!

Vi skal have grænsekontrollen af hensyn til vores sikkerhed og tryghed.

 

------------------------------------------------------------------------------------------------------

 

Mange af indvandrerne, der kommer, er slet ikke flygtninge. De er rejst gennem både seks, syv og otte sikre lande, inden de sætter foden på dansk jord. Kan man være flygtning, når man ankommer fra Tyskland? Driver de tyske myndigheder klapjagt på flygtninge?

Nej, det handler om at ”shoppe” mellem landene. Vi ved, at mange migranter er vældig godt oplyste om velfærdsniveauerne i de forskellige lande. Derfor er lande som Danmark og Sverige højt på migranternes hitliste over foretrukne rejsedestinationer. Derfor skal de slet ikke ind i landet. De skal slet ikke ind i EU. Deres sager skal behandles i nærområderne.

 

-------------------------------------------------------------------------------------------------------

 

Ja, antallet af indvandrere er noget helt afgørende. Siger det ikke sig selv? Dagligt ser vi konsekvenserne af masseindvandringen. For nylig kom det frem, at børn af indvandrere klarer sig fortvivlende dårligt i skolen – faktisk så dårligt, at det ikke gør nogen forskel, om de er født i Danmark eller kommet til landet senere. Omkring 40 procent af en årgang er placeret i bunden – mens det tilsvarende tal for danskere kun er 13 procent.

Og for nylig så vi i en dokumentar på TV2, at flygtninge IKKE mister deres ydelser, selv om de sjofler deres anviste arbejde og bryder alle regler. Sagsbehandlerne har på den baggrund alle muligheder for at skære i ydelserne – men det sker ikke. Sagsbehandlerne er bange, mens flygtningene griner hele vejen til banken. Undskyld – hvad sker der? Det må altså stoppes nu!

 

-------------------------------------------------------------------------------------------------------

 

Men naturligvis er der også overordnet kun én løsning her: Et stop for yderligere tilstrømning af indvandrere, der ikke vil Danmark.

Det har også med vores demokrati at gøre. Efterhånden er der endeløse rækker af eksempler på, at vi har parallelsamfund, hvor fanatiske imamer dikterer dagligdagen for muslimer. Undertrykkelse af kvinder, omfattende social kontrol, opfordringer til drab på jøder, forbud mod at omgås danskere privat, helt små piger, som tvinges til at bære tørklæde, kvinder, som nægter at give mænd hånden, børn og unge, som radikaliseres og melder sig under fanerne hos IS og bliver terrorister.  

Ja, desværre kunne man blive ved og ved med at opremse. Men det hele ER allerede dokumenteret i talrige dokumentarprogrammer.

Vi mangler, at regeringen tager konsekvensen. Når integrationsminister Inger Støjberg taler og taler, så LYDER det meget godt alt sammen. Men sker der også noget? Det er her, Dansk Folkeparti kommer ind i billedet. Vi har været fødselshjælpere for masser af gode initiativer – og så ser vi mindre på, hvilke farve de andre partier har. Når bare de arbejder for vores politik.

Men grænsekontrollen skal også bremse tyvebanderne og de mange tilrejsende romaer, som sine steder har forvandlet dele af hovedstaden til – bogstaveligt talt – ét stort toilet.

Hvis man ser på statistikkerne, så opdager man hurtigt, at antallet af indbrud er stort – og der er TO hovedårsager: Schengen-samarbejdet og de åbne grænser. Og indlemmelsen af de østeuropæiske lande i EU.

Samtidig må københavnerne døje med ”roma-lejre”, hvor romaerne lever på åben gade. F.eks. ved Rundetårn og ved Trinitatis Kirke. Ved sidstnævnte er personalet blevet vaccineret mod smitsom leverbetændelse, fordi de hver morgen skal fjerne de menneskelige efterladenskaber fra disse romaer.

 

Disse mennesker har INTET at gøre i Danmark. De søger ikke efter arbejde, har aldrig haft et arbejde og kunne ikke drømme om at arbejde. De er her KUN for at begå kriminalitet.

Under Folketingets afslutningsdebat kom statsminister Lars Løkke Rasmussen så med et bud på en løsning. Straffen for utryghedsskabende tiggeri skal skærpes til 14 dages ubetinget fængsel. Det er fint nok – det støtter vi i Dansk Folkeparti. Men det er desværre langt fra nok. Vi har foreslået, at der skal gælde omvendt bevisbyrde for romaerne, når det handler om, hvorvidt de har ret til at være her i landet. Altså om de har en gyldig grund til ophold: Et arbejde eller indskrivning på en uddannelse. Hvis det ikke er tilfældet, kan politiet så med loven i hånden sende dem ud af Danmark. Det forslag vil vi fortsat kæmpe for bliver vedtaget. Nogen mener så, at vores forslag er i strid med EU's såkaldte opholdsdirektiv. Men er det så ikke på tide at få det ændret også.

-------------------------------------------------------------------------------------------------------

 

Har nogen af jer set Matador på DR1?

På DRs hjemmeside kan man tage en sjov lille test, der viser, hvem af hovedpersonerne man minder mest om. Jeg tog testen – og resultatet blev: Agnes!

Og under afslutningsdebatten i Folketinget hyldede partiet Liberal Alliance netop Agnes – fordi hun, mener Liberal Alliance, er en ægte liberal iværksætter, der klarer det hele selv.

Jeg vil nu mene, at Agnes er andet end det. Husk, hun er gift med Røde. Så mon ikke de to betaler deres skat med glæde – og i øvrigt tager sig godt af svageste.

Jeg vil i hvert fald sige, at Agnes er velkommen i vores parti. Vi vil nemlig have flere varme hænder, flere betjente og sygeplejersker frem for de top-skattelettelser, som regeringen stadig kæmper for.

Vi har brug for et stærkt velfærdssamfund – også i fremtiden.

Men kone tog også Matador-testen – og hun blev Ingeborg. Det er jeg glad for, for Ingeborg er en sund og gæv kvinde. Det vil jeg minde min bedre halvdel om, når hun bliver urimelig – det gør hun heldigvis sjældent.

 

Rigtig god grundlovsdag! 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

]]>
Grundlovsmøder 2017 http://www.danskfolkeparti.dk/Grundlovsmøder_2017.asp http://www.danskfolkeparti.dk/Grundlovsm%C3%B8der%5F2017.asp Fri, 2 Jun 2017 14:08:00 +0200
Den 5. juni skal Grundloven fejres! Herunder kan du se, hvor og hvornår du kan møde Dansk Folkepartis medlemmer af Folketinget på Grundlovsdag.


DF's Grundlovsfest på Lykkesholm Slot 14.00-15.50

Talere:

14.15 Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl

15.25 Folketingets formand Pia Kjærsgaard


Oversigt over øvrige MF'ere, som taler ved Grundlovsmøder - i kronologisk rækkefølge:

9.30-12.30 Peter Kofod Poulsen, Viby Bibliotek, Skanderborgvej 170, Viby J

11.30-14.00 Claus Kvist Hansen, Endelave

13.00-15.30 Grundlovsmøde på Skamlingsbanken, Peter Skaarup - Skamlingsvejen 123, 6093 Sjølund.

13.00 Liselott Blixt – Greve Museum

13.00 Pia Adelsteen og MEP Morten Messerschmidt- Vikingepladsen i Frederikssund

13.30-16.30 Merete Dea Larsen – Vejlegård, Frederiksborgvej 447, Roskilde

14.00 Martin Henriksen, Hyttefadet i Vilsund, Skyumvej 29, 7700 Thisted

14.00 Grundlovsfest i Mørkov. Søren Espersen og Jeppe Jakobsen - Mørkøv Café og Selskabslokaler, Skamstrupvej 7, 4440 Mørkøv

14.00 Marlene Harpsøe - Rågelejevejen 43, 3210 Vejby

14.00 Grundlovsmøde på Marsvinslund. Talere: Peter Kofod Poulsen, Christian Langballe, Karina Due og MEP Anders Vistisen - Marsvinslundvej 10, Demstrup, 8620 Kjellerup

14.00 Marie Krarup, Ekkodalshuset, Ekkodalsvejen 5, 3720 Bornholm
 
 
 
]]>
DF søger digital pressemedarbejder http://www.danskfolkeparti.dk/DF_søger_digital_pressemedarbejder.asp http://www.danskfolkeparti.dk/DF%5Fs%C3%B8ger%5Fdigital%5Fpressemedarbejder.asp Tue, 2 May 2017 13:12:00 +0200
DF søger digital pressemedarbejder

Har du lyst til at blive DF's nye digitale medarbejder, så er det nu, du skal sende os din ansøgning.


Læs mere om jobbet som digital pressemedarbejder her.
]]>
DF styrker musikken i nyt udspil http://www.danskfolkeparti.dk/DF_styrker_musikken_i_nyt_udspil.asp http://www.danskfolkeparti.dk/DF%5Fstyrker%5Fmusikken%5Fi%5Fnyt%5Fudspil.asp Mon, 6 Mar 2017 11:09:00 +0200
DF styrker musikken i nyt udspil

DF har udarbejdet en 10-punktsplan, der skal styrke Det Kongelige Teater, DR's ensembler og den klassiske musik i og uden for hovedstaden.

Du kan læse udspillet "Sammen får vi mere musik" ved at klikke her.
]]>
Medier til hele Danmark http://www.danskfolkeparti.dk/Medier_til_hele_Danmark.asp http://www.danskfolkeparti.dk/Medier%5Ftil%5Fhele%5FDanmark.asp Fri, 5 Aug 2016 14:48:00 +0200
Medier til hele Danmark
Her kan du læse hele Dansk Folkepartis medieudspil: "Medier til hele Danmark".
 
Det samlede udspil kan læses ved at trykke her.
 
 
]]>
Stramninger på udlændingeområdet http://www.danskfolkeparti.dk/Stramninger_på_udlændingeområdet.asp http://www.danskfolkeparti.dk/Stramninger%5Fp%C3%A5%5Fudl%C3%A6ndingeomr%C3%A5det.asp Tue, 22 Nov 2016 12:29:00 +0200
Stramninger på udlændingeområdet
Siden valget i 2015 er det lykkedes DF at få en lang række tiltag igennem i Folketinget, som går i retningen af en bedre, strammere og mere fornuftig udlændingepolitik.
 
Dansk Folkeparti er godt i gang med arbejdet. Nedenfor kan du se, hvad der indtil videre er blevet vedtaget.
 
Vedtaget DF-politik:
  1. Grænsekontrol. Der er indført grænsekontrol mod Tyskland med både politi og hjemmeværn.

     

  2. En begrænsning af trosfriheden med det formål at ramme politisk islam med udgangspunkt i Grundlovens paragraf 67. (Kriminalisering af udtrykkelig billigelse af visse strafbare handlinger som led i religiøs oplæring).

     

  3. En nødbremse, der gør det muligt at afvise asylansøgere ved grænsen.

     

  4. Polititilstedeværelse døgnet rundt på Kærshovedgård, hvor blandt andet udlændinge på tålt ophold opholder sig.

     

  5. Mulighed for, at udlændingemyndighederne kan indhente oplysninger fra andre sager eller beslutte, at flere sager skal behandles sammen uden udlændingens samtykke.

     

  6. Mulighed for, at myndighederne kan tage en udlændings dokumenter/genstande, der må antages at være af betydning for sagens oplysning, i bevaring.

     

  7. Mulighed for at sanktionere overtrædelse af husorden på indkvarteringssteder for uledsagede mindreårige udlændinge.

     

  8. Mulighed for at anbringe uledsagede mindreårige udlændinge i sikrede døgninstitutioner.

     

  9. Mulighed for, at personale på indkvarteringssteder for uledsagede mindreårige udlændinge kan udøve magt over for beboere.

     

  10. Skærpelse af ordning om ophør eller nedsættelse af økonomiske ydelser ved overtrædelse af en række forpligtelser for uledsagede mindreårige udlændinge.

     

  11. Kriminalisering af hjemløselejre/romalejre. Ophold i lejre på veje og i andre offentlige områder kriminaliseres, så borgerne trygt kan færdes i det offentlige rum.

     

  12. Højere straffe for tiggeri bl.a. rettet mod udenlandske hjemløse

     

  13. Styrket udsendelse. Mange asylansøgere, der har fået afslag på asyl, rejser ikke frivilligt, men bliver i landet – også selvom han eller hun ikke har ret til at opholde sig i Danmark. Derfor har regeringen og Dansk Folkeparti vedtaget at styrke udsendelsesindsatsen gennem mere samarbejde med hjemlandene om tilbagetagelse af deres statsborgere. Til dette arbejde er der bl.a. udnævnt en række diplomater, der skal have særlig fokus på at overtale lande til at tage imod egne statsborgere. I dette arbejde kan også indgå økonomiske sanktioner mod fremmede nationer.

     

  14. Tilskyndelse til frivillig hjemrejse/repatriering. Folketinget har gjort det mere attraktivt for udlændinge, der har opholdstilladelse i Danmark, at vende tilbage til deres hjemlande. Det sker gennem øget økonomisk hjælp til de udlændinge, der ønsker at rejse tilbage.

     

  15. Indførsel af et tilskud, som hver enkelt kommune vil modtage for hver udlænding med bopæl i kommunen, der vender hjem med støtte efter repatrieringsloven.

     

  16. Absolut krav om tilbagebetaling af hjælp ydet til repatriering, når fortrydelsesretten anvendes.

     

  17. Udlændingemyndighederne får ekstra ressourcer til at gennemgå udlændingesager med henblik på at tvangshjemsende flere udlændinge.

     

  18. Styrket kontrol- og sikkerhedsindsats på udlændingeområdet bl.a. med henblik på at bekæmpe illegal indvandring. Bedre mulighed for, at myndighederne kan optage, opbevare og behandle biometriske data om udlændinge til brug for identifikation og identitetskontrol.

     

  19. Styrket indsats i nærområder. Flere flygtninge kan hjælpes for de samme penge via udviklingsbistanden i nærområder end i Danmark.

     

  20. Beregninger af, hvad indvandringen koster, er genoptaget.

     

  21. Begrænsning af engelsksprogede studerende på erhvervsakademierne så der optages ca. 1600 færre studerende i 2017 i forhold til optaget i 2015.

     

  22. Muligheden for økonomisk tilskud til retshjælp til udlændinge der klager over danske myndigheders afgørelser på udlændingeområdet til FN-komitéer og til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, er begrænset.

     

  23. 225-timers reglen er indført.

     

  24. Der er lagt loft over kontanthjælpen.

     

  25. Genindførsel af Starthjælp/Integrationsydelse.

     

  26. Genindført optjeningsprincippet for ret til børnetilskud og børne- og ungeydelse for flygtninge.

     

  27. Udvidelse af optjeningsprincippet for ret til børnetilskud og børne- og ungeydelse for flygtninge til seks år.

     

  28. Afskaffet flygtninges adgang til at medregne bopælstid i oprindelseslandet ved beregning af folkepension.

     

  29. Der er indført skærpet tilsyn med muslimske friskoler.

     

  30. Afskaffelse af Greencardordningen.

     

  31. Forhøjelse af det beløb udlændinge skal tjene for at komme til Danmark for at arbejde. 

     

  32. Skærpet krav til arbejdsgiverne, så de ikke længere kan aflønne udlændinge på beløbsordningen med kost og logi. Stramningen gælder for løn op til mindstebeløbet.

     

  33. Indsatsen i grænseområder er øget med henblik på at stoppe illegal indvandring og grænseoverskridende kriminalitet.

     

  34. Folketinget har gjort det nemmere at retsforfølge personer, der drager i krig imod danske interesser (møntet på Syrienskrigere).

     

  35. I forbindelse med stramningerne på indfødsret har Folketinget afskaffet erklæringsadgang for unge, der er født og opvokset i Danmark.

     

  36. Sprogkrav skærpet på indfødsretsområdet.

     

  37. Skærpet indfødsretsprøve.

     

  38. Krav til selvforsørgelse hævet på indfødsretsområdet.

     

  39. Karensperiode for kriminalitet hævet på indfødsretsområdet.

     

  40. Skærpede krav til indholdet af lægeerklæringer, der kan danne grundlag for dispensation, herunder krav om speciallægeerklæring for ansøgere med psykiske lidelser.

     

  41. Mulighed for at frihedsberøve asylansøgere mhp. Identitetsfastlæggelse.

     

  42. Suspension af automatisk domstolsprøvelse (ved en større tilstrømning).

     

  43. Begrænsning af varigheden af opholdstilladelser til personer med asylstatus i Danmark (§§ 7 og 8).

     

  44. Skærpelse af reglerne om inddragelse af opholdstilladelse for personer med midlertidig beskyttelse i Danmark på grund af ferie mv.

     

  45. Øget egenbetaling for asylansøgeres ophold i Danmark.

     

  46. Mulighed for at visitere asylansøgere med henblik på at beslaglægge aktiver, der kan dække udgifterne til underhold m.v.

     

  47. Nedsættelse af økonomiske ydelser til asylansøgere.

     

  48. Afskaffelse af asylansøgeres mulighed for at blive indkvarteret i selvstændige og særlige boliger uden for asylcentrene.

     

  49. Genindførelse af ”integrationspotentiale-kriteriet” ved udvælgelse af kvoteflygtninge.

     

  50. Suspension af modtagelse af FN kvoteflygtninge.

     

  51. Færre på kostpenge ved øget brug af cafeterier på asylcentrene.

     

  52. Kortere udrejsefrist for afviste asylansøgere.

     

  53. Mere konsekvent brug af opholds- og meldepligt i forhold til afviste asylansøgere.

     

  54. Øget adgang til at frihedsberøve afviste asylansøgere og udlændinge uden lovligt ophold.

     

  55. Afskaffelse af adgangen for børnefamilier i udsendelsesposition til indkvartering i selvstændige boliger uden for asylcentrene.

     

  56. Udskydelse af retten til familiesammenføring for personer med midlertidig beskyttelse.

     

  57. Gebyrbetaling på familiesammenføringsområdet.

     

  58. Afskaffelse af statens betaling for transport til familiesammenførte til herboende flygtninge.

     

  59. Ophævelse af 2-årsfristen i sager om familiesammenføring med børn.

     

  60. I forbindelse med stramningerne på permanent ophold har Folketinget af to omgange skærpet kravet til, hvor lang tid personer skal have opholdt sig lovligt i Danmark. Nu er kravet 8 års lovligt ophold.

     

  61. Skærpelse af grænsen for, hvornår udlændinge, der har begået kriminalitet, er udelukket fra permanent ophold (vandelskrav). Folketinget har af to omgange skærpet reglerne.

     

  62. Forlængelse af karenstiden for opnåelse af permanent ophold for udlændinge, der har begået kriminalitet. Folketinget har af to omgange skærpet reglerne.

     

  63. Skærpelse af sprogkrav for udlændinge, der ønsker permanent opholdstilladelse.

     

  64. Skærpelse af beskæftigelseskrav for udlændinge, der ønsker permanent opholdstilladelse. Folketinget har af to omgange skærpet reglerne.

     

  65. Supplerende ”integrationsrelevante” betingelser for udlændinge, der ønsker permanent opholdstilladelse.

     

  66. Gebyrbetaling på permanent opholdstilladelse.

     

  67. Afskaffelse af særlig lempelig adgang for permanent ophold for flygtninge.

     

  68. Vedtagelse af Bandepakke 3. Selve aftalen indeholder 35 tiltag, som i høj grad er rettet mod indvandrerbander.

     

  69. Strammere udvisningsregler rettet mod kriminelle udlændinge.

     

  70. Indførelse af en offentlig sanktionsliste over ekstreme religiøse forkyndere/imamlisten.

     

  71. Stramninger for udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste bl.a. indførsel af underretningspligt.

     

  72. Strafniveau skærpet for overtrædelse af opholds- og meldepligt og tilsvarende strafniveau for overtrædelse af underretningspligt. Gælder i forhold til udlændinge på tålt ophold.

     

  73. Løsladelse fra afsoning af straf for overtrædelse af opholds-, melde- og underretningspligt med henblik på straksudsendelse. Gælder i forhold til udlændinge på tålt ophold.

     

  74. Ny straf med afsoning i fængsel og i udrejsecenter ved brug af fodlænke. Gælder i forhold til udlændinge på tålt ophold.

     

  75. Udgangskarantæne fra afsoning i fængsel ved manglende medvirken til afsoning i fodlænke. Gælder i forhold til udlændinge på tålt ophold.

     

  76. Særlig adgang til varetægtsfængsling, herunder ved brug af fodlænke. Gælder i forhold til udlændinge på tålt ophold.

     

  77. Ophør af ydelser for udlændinge på tålt ophold ved overtrædelse.

     

  78. Afskaffelse af flygtninges særlige adgang til førtidspension.

     

  79. Skærpelse af optjeningskravet til folkepension, førtidspension og ældrecheck.

     

  80. Sænkelse af Starthjælp/Integrationsydelse. Besparelserne skal gå til at forbedre repatrieringsordningen. 

 

Kilde: Folketingets hjemmeside, Justitsministeriets hjemmeside, Udlændinge- og Integrationsministeriets hjemmeside, Finanslovsaftalen for 2017, Aftale ml. regeringen og Dansk Folkeparti om flere år på arbejdsmarkedet og Dansk Folkeparti.

Langt de fleste tiltag er gennemført. Enkelte afventer endelig vedtagelse. Listen opdateres løbende.

Bemærk, at Dansk Folkepartis liste i modsætning til regeringens liste over udlændingestramninger ligeledes omfatter stramninger, som er vedtaget på eksempelvis retsområdet (her vil der være tale om lovændringer som i høj grad er rettet mod herboende kriminelle udlændinge), ligesom Dansk Folkeparti har medtaget stramninger, som er vedtaget udenom regeringen, som eksempelvis afskaffelse af Greencardordningen. De stramninger, der er vedtaget udenom regeringen, er ikke med på regeringens liste.

Det er også værd at bemærke, at Dansk Folkeparti i modsætning til regeringen ikke har medtaget punktet "Afskaffelse af ekstraordinær asylrådgivning", da vi mere betragter dette som en mindre justering end en egentlig stramning af udlændingepolitikken. Der er også andre punkter, som er med på regeringens liste, men som ikke er på vores liste. Årsagen er, at Dansk Folkeparti ikke vil medtage alle mindre ændringer. Havde vi gjort det, ville der være flere punkter på Dansk Folkepartis liste.

Den ene liste kan være ligeså god som den anden liste. De enkelte stramninger og effekten af disse kan fortolkes forskelligt. Der er stramninger, som har en stor symbolsk værdi, og så er der stramninger, som helt konkret har ført til, at der kommer færre til landet. Denne liste giver efter Dansk Folkepartis opfattelse det bedste overblik over det samlede antal stramninger og ændringer af lovgivningen mv., som Dansk Folkeparti har vedtaget sammen med regeringen og i nogle tilfælde med et flertal udenom regeringen. Formålet med disse ændringer er at varetage danskernes interesser, bekæmpe kriminelle udlændinge samt sikre en begrænsning af indvandringen og en bedre kontrol med denne. Dansk Folkeparti er ligeglad med hvem, der stemmer for, bare vores politik kommer igennem.

Der er udover stramningerne på denne liste vedtaget endnu en stramning. Et flertal i Folketinget har med udgangspunkt i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention afskaffet 26-års reglen, som gjorde det lidt nemmere for danskere at vende hjem til Danmark med deres udenlandske ægtefælle. Dansk Folkeparti stemte imod denne stramning, da vi så vidt muligt forsøger at undgå, at stramningerne på urimelig vis rammer danskere. Desværre valgte regeringen og et flertal udenom Dansk Folkeparti at prioritere konventionen højere end hensynet til en række udlandsdanskere.




 

 

 

 

]]>
Se også vores film om stramningerne nedenfor. Den er lavet i anledningen for et-årsdagen for Folketingsvalget, den 18. juni 2015.
 
]]>
Stramninger på udlændingeområdet http://www.danskfolkeparti.dk/Stramninger_på_udlændingeområdet.asp http://www.danskfolkeparti.dk/Stramninger%5Fp%C3%A5%5Fudl%C3%A6ndingeomr%C3%A5det.asp Tue, 22 Nov 2016 12:29:00 +0200
Stramninger på udlændingeområdet
Siden valget i 2015 er det lykkedes DF at få en lang række tiltag igennem i Folketinget, som går i retningen af en bedre, strammere og mere fornuftig udlændingepolitik.
 
Dansk Folkeparti er godt i gang med arbejdet. Nedenfor kan du se, hvad der indtil videre er blevet vedtaget.
 
Vedtaget DF-politik:
  1. Grænsekontrol. Der er indført grænsekontrol mod Tyskland med både politi og hjemmeværn.

     

  2. En begrænsning af trosfriheden med det formål at ramme politisk islam med udgangspunkt i Grundlovens paragraf 67. (Kriminalisering af udtrykkelig billigelse af visse strafbare handlinger som led i religiøs oplæring).

     

  3. En nødbremse, der gør det muligt at afvise asylansøgere ved grænsen.

     

  4. Polititilstedeværelse døgnet rundt på Kærshovedgård, hvor blandt andet udlændinge på tålt ophold opholder sig.

     

  5. Mulighed for, at udlændingemyndighederne kan indhente oplysninger fra andre sager eller beslutte, at flere sager skal behandles sammen uden udlændingens samtykke.

     

  6. Mulighed for, at myndighederne kan tage en udlændings dokumenter/genstande, der må antages at være af betydning for sagens oplysning, i bevaring.

     

  7. Mulighed for at sanktionere overtrædelse af husorden på indkvarteringssteder for uledsagede mindreårige udlændinge.

     

  8. Mulighed for at anbringe uledsagede mindreårige udlændinge i sikrede døgninstitutioner.

     

  9. Mulighed for, at personale på indkvarteringssteder for uledsagede mindreårige udlændinge kan udøve magt over for beboere.

     

  10. Skærpelse af ordning om ophør eller nedsættelse af økonomiske ydelser ved overtrædelse af en række forpligtelser for uledsagede mindreårige udlændinge.

     

  11. Kriminalisering af hjemløselejre/romalejre. Ophold i lejre på veje og i andre offentlige områder kriminaliseres, så borgerne trygt kan færdes i det offentlige rum.

     

  12. Højere straffe for tiggeri bl.a. rettet mod udenlandske hjemløse

     

  13. Styrket udsendelse. Mange asylansøgere, der har fået afslag på asyl, rejser ikke frivilligt, men bliver i landet – også selvom han eller hun ikke har ret til at opholde sig i Danmark. Derfor har regeringen og Dansk Folkeparti vedtaget at styrke udsendelsesindsatsen gennem mere samarbejde med hjemlandene om tilbagetagelse af deres statsborgere. Til dette arbejde er der bl.a. udnævnt en række diplomater, der skal have særlig fokus på at overtale lande til at tage imod egne statsborgere. I dette arbejde kan også indgå økonomiske sanktioner mod fremmede nationer.

     

  14. Tilskyndelse til frivillig hjemrejse/repatriering. Folketinget har gjort det mere attraktivt for udlændinge, der har opholdstilladelse i Danmark, at vende tilbage til deres hjemlande. Det sker gennem øget økonomisk hjælp til de udlændinge, der ønsker at rejse tilbage.

     

  15. Indførsel af et tilskud, som hver enkelt kommune vil modtage for hver udlænding med bopæl i kommunen, der vender hjem med støtte efter repatrieringsloven.

     

  16. Absolut krav om tilbagebetaling af hjælp ydet til repatriering, når fortrydelsesretten anvendes.

     

  17. Udlændingemyndighederne får ekstra ressourcer til at gennemgå udlændingesager med henblik på at tvangshjemsende flere udlændinge.

     

  18. Styrket kontrol- og sikkerhedsindsats på udlændingeområdet bl.a. med henblik på at bekæmpe illegal indvandring. Bedre mulighed for, at myndighederne kan optage, opbevare og behandle biometriske data om udlændinge til brug for identifikation og identitetskontrol.

     

  19. Styrket indsats i nærområder. Flere flygtninge kan hjælpes for de samme penge via udviklingsbistanden i nærområder end i Danmark.

     

  20. Beregninger af, hvad indvandringen koster, er genoptaget.

     

  21. Begrænsning af engelsksprogede studerende på erhvervsakademierne så der optages ca. 1600 færre studerende i 2017 i forhold til optaget i 2015.

     

  22. Muligheden for økonomisk tilskud til retshjælp til udlændinge der klager over danske myndigheders afgørelser på udlændingeområdet til FN-komitéer og til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, er begrænset.

     

  23. 225-timers reglen er indført.

     

  24. Der er lagt loft over kontanthjælpen.

     

  25. Genindførsel af Starthjælp/Integrationsydelse.

     

  26. Genindført optjeningsprincippet for ret til børnetilskud og børne- og ungeydelse for flygtninge.

     

  27. Udvidelse af optjeningsprincippet for ret til børnetilskud og børne- og ungeydelse for flygtninge til seks år.

     

  28. Afskaffet flygtninges adgang til at medregne bopælstid i oprindelseslandet ved beregning af folkepension.

     

  29. Der er indført skærpet tilsyn med muslimske friskoler.

     

  30. Afskaffelse af Greencardordningen.

     

  31. Forhøjelse af det beløb udlændinge skal tjene for at komme til Danmark for at arbejde. 

     

  32. Skærpet krav til arbejdsgiverne, så de ikke længere kan aflønne udlændinge på beløbsordningen med kost og logi. Stramningen gælder for løn op til mindstebeløbet.

     

  33. Indsatsen i grænseområder er øget med henblik på at stoppe illegal indvandring og grænseoverskridende kriminalitet.

     

  34. Folketinget har gjort det nemmere at retsforfølge personer, der drager i krig imod danske interesser (møntet på Syrienskrigere).

     

  35. I forbindelse med stramningerne på indfødsret har Folketinget afskaffet erklæringsadgang for unge, der er født og opvokset i Danmark.

     

  36. Sprogkrav skærpet på indfødsretsområdet.

     

  37. Skærpet indfødsretsprøve.

     

  38. Krav til selvforsørgelse hævet på indfødsretsområdet.

     

  39. Karensperiode for kriminalitet hævet på indfødsretsområdet.

     

  40. Skærpede krav til indholdet af lægeerklæringer, der kan danne grundlag for dispensation, herunder krav om speciallægeerklæring for ansøgere med psykiske lidelser.

     

  41. Mulighed for at frihedsberøve asylansøgere mhp. Identitetsfastlæggelse.

     

  42. Suspension af automatisk domstolsprøvelse (ved en større tilstrømning).

     

  43. Begrænsning af varigheden af opholdstilladelser til personer med asylstatus i Danmark (§§ 7 og 8).

     

  44. Skærpelse af reglerne om inddragelse af opholdstilladelse for personer med midlertidig beskyttelse i Danmark på grund af ferie mv.

     

  45. Øget egenbetaling for asylansøgeres ophold i Danmark.

     

  46. Mulighed for at visitere asylansøgere med henblik på at beslaglægge aktiver, der kan dække udgifterne til underhold m.v.

     

  47. Nedsættelse af økonomiske ydelser til asylansøgere.

     

  48. Afskaffelse af asylansøgeres mulighed for at blive indkvarteret i selvstændige og særlige boliger uden for asylcentrene.

     

  49. Genindførelse af ”integrationspotentiale-kriteriet” ved udvælgelse af kvoteflygtninge.

     

  50. Suspension af modtagelse af FN kvoteflygtninge.

     

  51. Færre på kostpenge ved øget brug af cafeterier på asylcentrene.

     

  52. Kortere udrejsefrist for afviste asylansøgere.

     

  53. Mere konsekvent brug af opholds- og meldepligt i forhold til afviste asylansøgere.

     

  54. Øget adgang til at frihedsberøve afviste asylansøgere og udlændinge uden lovligt ophold.

     

  55. Afskaffelse af adgangen for børnefamilier i udsendelsesposition til indkvartering i selvstændige boliger uden for asylcentrene.

     

  56. Udskydelse af retten til familiesammenføring for personer med midlertidig beskyttelse.

     

  57. Gebyrbetaling på familiesammenføringsområdet.

     

  58. Afskaffelse af statens betaling for transport til familiesammenførte til herboende flygtninge.

     

  59. Ophævelse af 2-årsfristen i sager om familiesammenføring med børn.

     

  60. I forbindelse med stramningerne på permanent ophold har Folketinget af to omgange skærpet kravet til, hvor lang tid personer skal have opholdt sig lovligt i Danmark. Nu er kravet 8 års lovligt ophold.

     

  61. Skærpelse af grænsen for, hvornår udlændinge, der har begået kriminalitet, er udelukket fra permanent ophold (vandelskrav). Folketinget har af to omgange skærpet reglerne.

     

  62. Forlængelse af karenstiden for opnåelse af permanent ophold for udlændinge, der har begået kriminalitet. Folketinget har af to omgange skærpet reglerne.

     

  63. Skærpelse af sprogkrav for udlændinge, der ønsker permanent opholdstilladelse.

     

  64. Skærpelse af beskæftigelseskrav for udlændinge, der ønsker permanent opholdstilladelse. Folketinget har af to omgange skærpet reglerne.

     

  65. Supplerende ”integrationsrelevante” betingelser for udlændinge, der ønsker permanent opholdstilladelse.

     

  66. Gebyrbetaling på permanent opholdstilladelse.

     

  67. Afskaffelse af særlig lempelig adgang for permanent ophold for flygtninge.

     

  68. Vedtagelse af Bandepakke 3. Selve aftalen indeholder 35 tiltag, som i høj grad er rettet mod indvandrerbander.

     

  69. Strammere udvisningsregler rettet mod kriminelle udlændinge.

     

  70. Indførelse af en offentlig sanktionsliste over ekstreme religiøse forkyndere/imamlisten.

     

  71. Stramninger for udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste bl.a. indførsel af underretningspligt.

     

  72. Strafniveau skærpet for overtrædelse af opholds- og meldepligt og tilsvarende strafniveau for overtrædelse af underretningspligt. Gælder i forhold til udlændinge på tålt ophold.

     

  73. Løsladelse fra afsoning af straf for overtrædelse af opholds-, melde- og underretningspligt med henblik på straksudsendelse. Gælder i forhold til udlændinge på tålt ophold.

     

  74. Ny straf med afsoning i fængsel og i udrejsecenter ved brug af fodlænke. Gælder i forhold til udlændinge på tålt ophold.

     

  75. Udgangskarantæne fra afsoning i fængsel ved manglende medvirken til afsoning i fodlænke. Gælder i forhold til udlændinge på tålt ophold.

     

  76. Særlig adgang til varetægtsfængsling, herunder ved brug af fodlænke. Gælder i forhold til udlændinge på tålt ophold.

     

  77. Ophør af ydelser for udlændinge på tålt ophold ved overtrædelse.

     

  78. Afskaffelse af flygtninges særlige adgang til førtidspension.

     

  79. Skærpelse af optjeningskravet til folkepension, førtidspension og ældrecheck.

     

  80. Sænkelse af Starthjælp/Integrationsydelse. Besparelserne skal gå til at forbedre repatrieringsordningen. 

 

Kilde: Folketingets hjemmeside, Justitsministeriets hjemmeside, Udlændinge- og Integrationsministeriets hjemmeside, Finanslovsaftalen for 2017, Aftale ml. regeringen og Dansk Folkeparti om flere år på arbejdsmarkedet og Dansk Folkeparti.

Langt de fleste tiltag er gennemført. Enkelte afventer endelig vedtagelse. Listen opdateres løbende.

Bemærk, at Dansk Folkepartis liste i modsætning til regeringens liste over udlændingestramninger ligeledes omfatter stramninger, som er vedtaget på eksempelvis retsområdet (her vil der være tale om lovændringer som i høj grad er rettet mod herboende kriminelle udlændinge), ligesom Dansk Folkeparti har medtaget stramninger, som er vedtaget udenom regeringen, som eksempelvis afskaffelse af Greencardordningen. De stramninger, der er vedtaget udenom regeringen, er ikke med på regeringens liste.

Det er også værd at bemærke, at Dansk Folkeparti i modsætning til regeringen ikke har medtaget punktet "Afskaffelse af ekstraordinær asylrådgivning", da vi mere betragter dette som en mindre justering end en egentlig stramning af udlændingepolitikken. Der er også andre punkter, som er med på regeringens liste, men som ikke er på vores liste. Årsagen er, at Dansk Folkeparti ikke vil medtage alle mindre ændringer. Havde vi gjort det, ville der være flere punkter på Dansk Folkepartis liste.

Den ene liste kan være ligeså god som den anden liste. De enkelte stramninger og effekten af disse kan fortolkes forskelligt. Der er stramninger, som har en stor symbolsk værdi, og så er der stramninger, som helt konkret har ført til, at der kommer færre til landet. Denne liste giver efter Dansk Folkepartis opfattelse det bedste overblik over det samlede antal stramninger og ændringer af lovgivningen mv., som Dansk Folkeparti har vedtaget sammen med regeringen og i nogle tilfælde med et flertal udenom regeringen. Formålet med disse ændringer er at varetage danskernes interesser, bekæmpe kriminelle udlændinge samt sikre en begrænsning af indvandringen og en bedre kontrol med denne. Dansk Folkeparti er ligeglad med hvem, der stemmer for, bare vores politik kommer igennem.

Der er udover stramningerne på denne liste vedtaget endnu en stramning. Et flertal i Folketinget har med udgangspunkt i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention afskaffet 26-års reglen, som gjorde det lidt nemmere for danskere at vende hjem til Danmark med deres udenlandske ægtefælle. Dansk Folkeparti stemte imod denne stramning, da vi så vidt muligt forsøger at undgå, at stramningerne på urimelig vis rammer danskere. Desværre valgte regeringen og et flertal udenom Dansk Folkeparti at prioritere konventionen højere end hensynet til en række udlandsdanskere.




 

 

 

 

]]>
Se også vores film om stramningerne nedenfor. Den er lavet i anledningen for et-årsdagen for Folketingsvalget, den 18. juni 2015.
 
]]>
Grundlovsmøder http://www.danskfolkeparti.dk/Grundlovsmøder.asp http://www.danskfolkeparti.dk/Grundlovsm%C3%B8der.asp Mon, 2 May 2016 14:42:00 +0200
Grundlovsmøder
Den 5. juni skal Grundloven fejres! Her på siden kan du se, hvor og hvornår du kan møde Dansk Folkepartis medlemmer af Folketinget på Grundlovsdag.
 
Bemærk at siden bliver opdateret løbende.
 
Lykkesholm Slot, Lykkesholmvej 20, 5853, Ørbæk.
Start: kl. 14:00.
Talere: Kristian Thulesen Dahl og Pia Kjærsgaard.
 
Marsvinlund, Marsvinlundsvej 10, Demstrup, 8620 Kjellerup.
Start: kl. 14:00.
Talere: Dennis Flydtkjær, Christian Langballe, Marie Krarup, Anders Vistisen (medlem af Europa-Parlamentet) og Nana Thillemann Harring (DFU-lokalformand i Midtjylland).
 
Dianalund Borgerhus, Sømosevej 44, 4293 Dianalund.
Start: kl. 10.30.
Taler: Søren Espersen.
 
Mørkøv Hallen, Skamstrupvej 7, 4400 Mørkøv.
Start: kl. 14.00.
Talere: Søren Espersen og Jeppe Jakobsen.
 
Ørestad Byparken.
Start: kl. 13.00.
Taler: Martin Henriksen.
 
Aalborg, Skudehavnsvej 13
Start: kl. 10.00.
Taler: Bent Bøgsted.
 
Vikingepladsen i Frederikssund.
Start: kl. 13.00.
Talere: Marlene Harpsøe, Liselott Blixt og Pia Adelsteen.
 
Kuskehuset, Skjoldnæsvej 140, 4170 Jystrup.
Start: kl.11.00.
Talere: Karin Nødskov og Liselott Blixt.
 
Ekkodalshuset, Bornholm.
Start: kl. 14.00.
Taler: Mette Hjermind Dencker.
 
Greve Museum
Start: kl. 10.15.
Taler: Merete Dea Larsen.
 
Karup, i Lunden Vallerbækvej 6
Start: kl. 11.00.
Taler: Karina Due (taler kl. 13.10, der vil være talere fra samtlige af Folketingets partier).
 
Friluftscenen i Tinglev
Start: kl. 18.30.
Taler: Peter Kofod Poulsen.
 
Viby Bibliotek, Aarhus
Start: kl. 10.00.
Taler: Claus Kvist Hansen.

 

 
]]>
Bevar retsforbeholdet! http://www.danskfolkeparti.dk/Bevar_retsforbeholdet_.asp http://www.danskfolkeparti.dk/Bevar%5Fretsforbeholdet%5F.asp Thu, 8 Oct 2015 10:25:00 +0200
Bevar retsforbeholdet! Stem Nej den 3. december
  

Danmarks retsforbehold betyder bl.a., at vi selv kan bestemme vores udlændingepolitik. Den bliver ikke dikteret fra EU!

 

Hvis retsforbeholdet fjernes, er det fremover op til et flertal i Folketinget, om dansk asyl- og udlændingepolitik skal overdrages til EU.

 

Ja-partierne har udstedt et valgløfte om, at de ikke vil benytte sig af denne mulighed. Men ja-partierne mener grundlæggende, at vi skal overlade mere magt til EU. Flere af dem siger da også allerede, trods valgløftet, at også udlændingepolitikken bør være et EU-anliggende. Så hvor meget tør du tro på deres løfte?

 

Afstemningen handler også om politisamarbejdet Europol. Men det kan vi - uanset resultatet af afstemningen - blive ved med at være en del af. Enten via en parallelaftale som eksempelvis Norge og Schweiz eller ved at nøjes med at ophæve en del af retsforbeholdet, men beholde retsforbeholdet iøvrigt. Så fortsætter vi i Europol, men sikrer vores selvstændighed i forhold til asyl- og udlændingepolitikken fremover.

 

STEM NEJ – Det sikrer, at Danmarks asyl- og udlændingepolitik bestemmes i Danmark og ikke af EU!

]]>
]]>
]]>
]]>
]]>
]]>
]]>
Bevar retsforbeholdet! http://www.danskfolkeparti.dk/Bevar_retsforbeholdet_.asp http://www.danskfolkeparti.dk/Bevar%5Fretsforbeholdet%5F.asp Thu, 8 Oct 2015 10:25:00 +0200
Bevar retsforbeholdet! Stem Nej den 3. december
  

Danmarks retsforbehold betyder bl.a., at vi selv kan bestemme vores udlændingepolitik. Den bliver ikke dikteret fra EU!

 

Hvis retsforbeholdet fjernes, er det fremover op til et flertal i Folketinget, om dansk asyl- og udlændingepolitik skal overdrages til EU.

 

Ja-partierne har udstedt et valgløfte om, at de ikke vil benytte sig af denne mulighed. Men ja-partierne mener grundlæggende, at vi skal overlade mere magt til EU. Flere af dem siger da også allerede, trods valgløftet, at også udlændingepolitikken bør være et EU-anliggende. Så hvor meget tør du tro på deres løfte?

 

Afstemningen handler også om politisamarbejdet Europol. Men det kan vi - uanset resultatet af afstemningen - blive ved med at være en del af. Enten via en parallelaftale som eksempelvis Norge og Schweiz eller ved at nøjes med at ophæve en del af retsforbeholdet, men beholde retsforbeholdet iøvrigt. Så fortsætter vi i Europol, men sikrer vores selvstændighed i forhold til asyl- og udlændingepolitikken fremover.

 

STEM NEJ – Det sikrer, at Danmarks asyl- og udlændingepolitik bestemmes i Danmark og ikke af EU!

]]>
]]>
]]>
]]>
]]>
]]>
]]>
Bevar retsforbeholdet! http://www.danskfolkeparti.dk/Bevar_retsforbeholdet_.asp http://www.danskfolkeparti.dk/Bevar%5Fretsforbeholdet%5F.asp Thu, 8 Oct 2015 10:25:00 +0200
Bevar retsforbeholdet! Stem Nej den 3. december
  

Danmarks retsforbehold betyder bl.a., at vi selv kan bestemme vores udlændingepolitik. Den bliver ikke dikteret fra EU!

 

Hvis retsforbeholdet fjernes, er det fremover op til et flertal i Folketinget, om dansk asyl- og udlændingepolitik skal overdrages til EU.

 

Ja-partierne har udstedt et valgløfte om, at de ikke vil benytte sig af denne mulighed. Men ja-partierne mener grundlæggende, at vi skal overlade mere magt til EU. Flere af dem siger da også allerede, trods valgløftet, at også udlændingepolitikken bør være et EU-anliggende. Så hvor meget tør du tro på deres løfte?

 

Afstemningen handler også om politisamarbejdet Europol. Men det kan vi - uanset resultatet af afstemningen - blive ved med at være en del af. Enten via en parallelaftale som eksempelvis Norge og Schweiz eller ved at nøjes med at ophæve en del af retsforbeholdet, men beholde retsforbeholdet iøvrigt. Så fortsætter vi i Europol, men sikrer vores selvstændighed i forhold til asyl- og udlændingepolitikken fremover.

 

STEM NEJ – Det sikrer, at Danmarks asyl- og udlændingepolitik bestemmes i Danmark og ikke af EU!

]]>
]]>
]]>
]]>
]]>
]]>
]]>
Bevar retsforbeholdet! http://www.danskfolkeparti.dk/Bevar_retsforbeholdet_.asp http://www.danskfolkeparti.dk/Bevar%5Fretsforbeholdet%5F.asp Thu, 8 Oct 2015 10:25:00 +0200
Bevar retsforbeholdet! Stem Nej den 3. december
  

Danmarks retsforbehold betyder bl.a., at vi selv kan bestemme vores udlændingepolitik. Den bliver ikke dikteret fra EU!

 

Hvis retsforbeholdet fjernes, er det fremover op til et flertal i Folketinget, om dansk asyl- og udlændingepolitik skal overdrages til EU.

 

Ja-partierne har udstedt et valgløfte om, at de ikke vil benytte sig af denne mulighed. Men ja-partierne mener grundlæggende, at vi skal overlade mere magt til EU. Flere af dem siger da også allerede, trods valgløftet, at også udlændingepolitikken bør være et EU-anliggende. Så hvor meget tør du tro på deres løfte?

 

Afstemningen handler også om politisamarbejdet Europol. Men det kan vi - uanset resultatet af afstemningen - blive ved med at være en del af. Enten via en parallelaftale som eksempelvis Norge og Schweiz eller ved at nøjes med at ophæve en del af retsforbeholdet, men beholde retsforbeholdet iøvrigt. Så fortsætter vi i Europol, men sikrer vores selvstændighed i forhold til asyl- og udlændingepolitikken fremover.

 

STEM NEJ – Det sikrer, at Danmarks asyl- og udlændingepolitik bestemmes i Danmark og ikke af EU!

]]>
]]>
]]>
]]>
]]>
]]>
]]>
Bevar retsforbeholdet! http://www.danskfolkeparti.dk/Bevar_retsforbeholdet_.asp http://www.danskfolkeparti.dk/Bevar%5Fretsforbeholdet%5F.asp Thu, 8 Oct 2015 10:25:00 +0200
Bevar retsforbeholdet! Stem Nej den 3. december
  

Danmarks retsforbehold betyder bl.a., at vi selv kan bestemme vores udlændingepolitik. Den bliver ikke dikteret fra EU!

 

Hvis retsforbeholdet fjernes, er det fremover op til et flertal i Folketinget, om dansk asyl- og udlændingepolitik skal overdrages til EU.

 

Ja-partierne har udstedt et valgløfte om, at de ikke vil benytte sig af denne mulighed. Men ja-partierne mener grundlæggende, at vi skal overlade mere magt til EU. Flere af dem siger da også allerede, trods valgløftet, at også udlændingepolitikken bør være et EU-anliggende. Så hvor meget tør du tro på deres løfte?

 

Afstemningen handler også om politisamarbejdet Europol. Men det kan vi - uanset resultatet af afstemningen - blive ved med at være en del af. Enten via en parallelaftale som eksempelvis Norge og Schweiz eller ved at nøjes med at ophæve en del af retsforbeholdet, men beholde retsforbeholdet iøvrigt. Så fortsætter vi i Europol, men sikrer vores selvstændighed i forhold til asyl- og udlændingepolitikken fremover.

 

STEM NEJ – Det sikrer, at Danmarks asyl- og udlændingepolitik bestemmes i Danmark og ikke af EU!

]]>
]]>
]]>
]]>
]]>
]]>
]]>
Bevar retsforbeholdet! http://www.danskfolkeparti.dk/Bevar_retsforbeholdet_.asp http://www.danskfolkeparti.dk/Bevar%5Fretsforbeholdet%5F.asp Thu, 8 Oct 2015 10:25:00 +0200
Bevar retsforbeholdet! Stem Nej den 3. december
  

Danmarks retsforbehold betyder bl.a., at vi selv kan bestemme vores udlændingepolitik. Den bliver ikke dikteret fra EU!

 

Hvis retsforbeholdet fjernes, er det fremover op til et flertal i Folketinget, om dansk asyl- og udlændingepolitik skal overdrages til EU.

 

Ja-partierne har udstedt et valgløfte om, at de ikke vil benytte sig af denne mulighed. Men ja-partierne mener grundlæggende, at vi skal overlade mere magt til EU. Flere af dem siger da også allerede, trods valgløftet, at også udlændingepolitikken bør være et EU-anliggende. Så hvor meget tør du tro på deres løfte?

 

Afstemningen handler også om politisamarbejdet Europol. Men det kan vi - uanset resultatet af afstemningen - blive ved med at være en del af. Enten via en parallelaftale som eksempelvis Norge og Schweiz eller ved at nøjes med at ophæve en del af retsforbeholdet, men beholde retsforbeholdet iøvrigt. Så fortsætter vi i Europol, men sikrer vores selvstændighed i forhold til asyl- og udlændingepolitikken fremover.

 

STEM NEJ – Det sikrer, at Danmarks asyl- og udlændingepolitik bestemmes i Danmark og ikke af EU!

]]>
]]>
]]>
]]>
]]>
]]>
]]>
Bevar retsforbeholdet! http://www.danskfolkeparti.dk/Bevar_retsforbeholdet_.asp http://www.danskfolkeparti.dk/Bevar%5Fretsforbeholdet%5F.asp Thu, 8 Oct 2015 10:25:00 +0200
Bevar retsforbeholdet! Stem Nej den 3. december
  

Danmarks retsforbehold betyder bl.a., at vi selv kan bestemme vores udlændingepolitik. Den bliver ikke dikteret fra EU!

 

Hvis retsforbeholdet fjernes, er det fremover op til et flertal i Folketinget, om dansk asyl- og udlændingepolitik skal overdrages til EU.

 

Ja-partierne har udstedt et valgløfte om, at de ikke vil benytte sig af denne mulighed. Men ja-partierne mener grundlæggende, at vi skal overlade mere magt til EU. Flere af dem siger da også allerede, trods valgløftet, at også udlændingepolitikken bør være et EU-anliggende. Så hvor meget tør du tro på deres løfte?

 

Afstemningen handler også om politisamarbejdet Europol. Men det kan vi - uanset resultatet af afstemningen - blive ved med at være en del af. Enten via en parallelaftale som eksempelvis Norge og Schweiz eller ved at nøjes med at ophæve en del af retsforbeholdet, men beholde retsforbeholdet iøvrigt. Så fortsætter vi i Europol, men sikrer vores selvstændighed i forhold til asyl- og udlændingepolitikken fremover.

 

STEM NEJ – Det sikrer, at Danmarks asyl- og udlændingepolitik bestemmes i Danmark og ikke af EU!

]]>
]]>
]]>
]]>
]]>
]]>
]]>
Læs "Gensyn med ondskabens ikon" gratis http://www.danskfolkeparti.dk/Læs_Gensyn_med_ondskabens_ikon_gratis.asp http://www.danskfolkeparti.dk/L%C3%A6s%5FGensyn%5Fmed%5Fondskabens%5Fikon%5Fgratis.asp Mon, 10 Aug 2015 11:53:00 +0200

 

Læs "Gensyn med ondskabens ikon" gratis
 
Nu er det muligt at læse eller genlæse Geoffrey Cains bog "Gensyn med ondskabens ikon" fra 2006 gratis på nettet. Bogen handler om diverse karikaturtegninger af blandt andre Pia Kjærsgaard og den debat, som Cains første bog "Ondskabens ikon" førte med sig.
 
Du kan læse de tre første kapitler ved at trykke her og de tre sidste kapitler ved at klikke her.
]]>
DF laver valgavis om Levakovic-familien http://www.danskfolkeparti.dk/DF_laver_valgavis_om_Levakovic-familien.asp http://www.danskfolkeparti.dk/DF%5Flaver%5Fvalgavis%5Fom%5FLevakovic%2Dfamilien.asp Tue, 16 Jun 2015 22:54:00 +0200

""

DF laver valgavis om Levakovic-familien
 
Dansk Folkeparti laver nu en særlig valgavis om den kendte og berygtede Levakovic-familie. Den fire siders tillæg gør rede for fakta om familien og kriminelle udlændinge med krav om flere udvisninger.
 
 
]]>
Læs Kristian Thulesen Dahls Grundlovstale http://www.danskfolkeparti.dk/Læs_Kristian_Thulesen_Dahls_Grundlovstale.asp http://www.danskfolkeparti.dk/L%C3%A6s%5FKristian%5FThulesen%5FDahls%5FGrundlovstale.asp Fri, 5 Jun 2015 14:29:00 +0200
 
Dansk Folkeparti havde en forrygende Grundlovsdag på Lykkesholm

Solen skinnede, og cirka 1250 havde fundet vej til det idylliske Lykkesholm Slot.
 
 
]]>
Her taler DF´ere Grundlovsdag http://www.danskfolkeparti.dk/Her_taler_DFere_Grundlovsdag_18069_889.asp http://www.danskfolkeparti.dk/Her%5Ftaler%5FDFere%5FGrundlovsdag%5F18069%5F889.asp Tue, 19 May 2015 10:38:00 +0200
 
Dansk Folkeparti Grundlovsdag 2015
 
Den 5. juni er "demokratiets festdag". Her fejres Grundlovsdag overalt i landet, og Dansk Folkeparti er naturligvis med. Vores hovedarrangement er også i på Lykkesholm Slot. Her taler Kristian Thulesen Dahl og Pia Kjærsgaard. Tina Siel leverer musikken.
 
 
Nedenfor kan du se, hvor i landet Dansk Folkepartis folketingsmedlemmer taler på Grundlovsdag. Bemærk, at listen bliver løbende opdateret.
 
Kristian Thulesen Dahl, kl. 14.15. Lykkesholm Slot, Lykkesholmvej 20, 5853 Ørbæk.
 
Pia Kjærsgaard, kl. 15.25. Lykkesholm Slot, Lykkesholmvej 20, 5853 Ørbæk.
 
Peter Skaarup, kl. 13.30. Kudskehuset, Skjoldenæsvej 140, 4174 Jystrup.
 
Søren Espersen, arrangementet starter kl. 14. Mørkøv Hallen, Skamstrupvej 7, 4440 Mørkøv.
 
Morten Messerschmidt, kl. 14. Vikingepladsen, 3600 Frederikssund.
 
Martin Henriksen, arrangementet starter kl. 12. Græsplænen foran Kastrupgård, Kastrupvej 399, 2770 Kastrup.
 
Karin Nødgaard, kl. 11.30. Kudskehuset, Skjoldenæsvej 140, 4174 Jystrup.
 
Karina Adsbøl, kl. 14.15. Skamlingsbanken, 6093 Sjølund.
 
Liselott Blixt, arrangementet starter kl. 14. Mørkøv Hallen, Skamstrupvej 7, 4440 Mørkøv.
 
Marie Krarup, kl. 12.00. Fanefjord Skovpavillon nr. 6, 4792 Askeby.
 
Mette Hjermind Dencker, kl. 12.00. Gadekæret på Tunø, 8300 Odder.
 
Pia Adelsteen, kl. 13. Vikingepladsen, 3600 Frederikssund.
 
Hans Kristian Skibby, Marsvinlund, Marsvinlundvej 10, Demstrup - 8620 Kjellerup.
 
Christian Langballe, Marsvinlund, Marsvinlundvej 10, Demstrup - 8620 Kjellerup.
 
Bent Bøgsted, kl. 13. Aalborg Kongrescenter.
 
Morten Marinus, cirka kl. 13. Aalborg Kongrescenter.
 
Bent Bøgsted, kl. 18.00. Mou Grundlovsmarked.
 
René Christensen, kl. 10.00. Værestedet STOP OP, Egevænget 4, 4880 Nysted
 
Susanne Eilersen, mellem kl. 10. og kl. 12. Fredericia Rådhus.
 
Susanne Eilersen, kl. 15. Marbækgaard, Marbækgårdsvej 1, 6710 Esbjerg V.
 
 
 
 
 
]]>
Kristian Thulesen Dahls tale 5. maj i Skarrild http://www.danskfolkeparti.dk/Kristian_Thulesen_Dahls_tale_5._maj_i_Skarrild.asp http://www.danskfolkeparti.dk/Kristian%5FThulesen%5FDahls%5Ftale%5F5%2E%5Fmaj%5Fi%5FSkarrild.asp Wed, 6 May 2015 14:11:00 +0200
Kristian Thulesen Dahls tale 5. maj i Skarrild
 
I 1944 styrtede en britisk bomber med syv besætningsmedlemmer ned ved Skarrild. Borgerne sørgede for, at de fik en kristen begravelse, og hvert år er der en mindehøjtidelighed, hvor lokale og særlige udenlandske gæster, blandt andre efterkommere til flyverne og veteraner, deltager.
 
Ved årets arrangement var Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl taler, og du kan læse hele hans tale nedenfor.
 
 
Tale ved 5. maj-arrangementet i Skarrild

Kære alle,

Tusind tak for invitationen. Det er en stor ære for mig at tale her i dag. Jeg har set meget frem til dette arrangement. Det er en tradition, I har, som bør vække genlyd og respekt langt omkring. I holder et minde i hævd, som er værd at holde i hævd. I sørger for, at generation på generation får viden om noget afgørende vigtigt i Danmarkshistorien. En viden, der ikke må gå tabt. For dét skylder vi Jer tak og respekt. Og jeg vil rigtig gerne være med til at give Jer den tak og yde Jer den respekt!

I wish to extend a special thank you to all the guests who have travelled far to be here today.

Your presence makes this day a very special one indeed.

It reminds us all of our common values and the strong bond that we all share.

We owe you and your countrymen so much. Thank you!

Det er i år 70-året for befrielsen. Det skal både fejres og mindes. Fejres fordi vi blev frie igen. Blev ”herre i eget hus”. Mindes fordi det var 5 hårde år. Fordi mange liv gik tabt. Fordi så meget ondt skulle gennemleves.

For Danmark var det 5 år som besat land. Men for andre lande var det længere. Når jeg kommer på besøg hos min mor i Nørre-Snede, kan jeg godt finde på at gå på jagt i hendes store bogreol. Der er mange spændende bøger – ofte ikke helt nye af dato. For eksempel fandt jeg på et tidspunkt en bog fra 1965 om Winston Churchill. ”En statsmand og hans epoke”, hedder den. Den fortæller bl.a. om tiden op til 2. verdenskrig.

Der står således om perioden i slutningen af 30'erne:

”Europa og hele verden gled nu hastigt mod afgrunden. Østrig blev besat af nazisterne, og Tjekkoslovakiet veg tilbage for Hitlers begærlige blik. Neville Chamberlain, som havde efterfulgt Baldwin som premierminister, fløj til München med sin paraply og sin forfjamskede optræden: og da konferencen var overstået, blev Sudeterlandet taget fra Tjekkoslovakiet og overgivet til Tyskland. Da Chamberlain blev budt velkommen hjem af jublende menneskemasser, råbte han: Jeg tror, det betyder fred i vor tid!”

Men nej – for som bogen fortsætter:

”I marts 1939 besatte Hitler kynisk resten af Tjekkoslovakiet og vendte derefter blikket mod Polen.” ”Den 1. september 1939 stormede de nazistiske panserdivisioner ind i Polen og den anden verdenskrigs ragnarok indledtes”. To dage senere erklærede England Tyskland krig!

------

Vi har i Danmark helt berettiget haft store diskussioner om samarbejdspolitikken under besættelsestiden. Og selvom det altid er svært at se med nutidens øjne på datidens handlinger, har mange danskere det svært med, at der ikke blev ydet tyskerne større modstand. I bogen om Churchill, som jo er en engelsk bog blot oversat til dansk, står der da også følgende:

”Danmark kapitulerede. I Norge fandt der kampe sted. Nordmændene bekæmpede invasionsstyrkerne og det lykkedes de allierede at sænke nogle tyske krigs- og troppetransportskibe…”

Netop disse to ord som står og blinker. ”Danmark kapitulerede”, har gjort ondt på mange. Ingen tvivl om at der var frygt for, at Danmark ville blive set som tysklands-venlig. Et land der ikke var parat, når det gjaldt.

At dette var en overvejelse allerede på dagen for besættelsen, står klart, når man læser i den store flotte bog af Knud V. Jespersen om Kong Christian den 10. Her refereres Kongens dagbogsoptegnelse for den 9. april 1940:

”9. april 1940 blev jeg kaldt kl. 5.15, da ministrene ønskede foretræde. Kl. 5.30 mødte Statsminister Stauning, Udenrigsminister Munch, Forsvarsminister Alsing Andersen, General Prior, Viceadmiral Rechnitzer. Rico kom lidt efter. Statsministeren berettede suppleret af minister Munch, at den tyske Gesandt Renthe Fink var kommen til og meddelt, at Tyskland for egen sikring måtte bemægtige sig Danmark og Norge mod engelsk og fransk besættelse og derfor havde de passeret landegrænsen, gået i land ved Middelfart samt Kastellet og Holmen var besat. Skydning her på Amalienborg var begyndt og flere tyske flyvemaskiner overfløj byen.

General Prior meldte, at flyvepladsen ved Høvelte var beskudt og benzinbeholdningen i brand, men fandt ikke, vi skulle bøje os for Tyskerne. Jeg foreslog, at for Europas Øje måtte vi kraftigt bide fra os.”

Kongen skriver altså i sin dagbog, at han sagde: ”Jeg foreslog, at for Europas Øje måtte vi kraftigt bide fra os”!!

Det skete som bekendt ikke. Selv om der var danske tab. Følelsen var, at det var en håbløs militær situation og at modstand var nytteløs. Og konklusionen blev – med Kong Christian den 10's egne ord: ”Så jeg anså det for håbløst at kæmpe mod en sådan overmagt og gav ordre til at holde inde med skydningen.” Danmark var besat. Herfra kunne vi kun håbe, at andre kom os til hjælp!

------

Brydningerne var der selvfølgelig undervejs. Men det endelige brud med samarbejdspolitikken skete som bekendt den 29. august 1943, hvorunder regeringen gik af. Herefter øgedes den kontante modstand imod tyskerne og Danmark fik understreget, hvor vi stod. Naturligt sammen med de allierede i kampen imod nazi-tyskland.

At Danmark fandt sin rette hylde, kan vi i særlig grad takke de mænd og kvinder, som ydede modstand. På hver sin måde men alle med sit uvurderlige bidrag til, at Danmark gjorde det rigtige. Og på grund af disse mænd og kvinders gerninger, er dagen i dag fuld af store følelser.

Mange har nok set filmen om Hvidsten Gruppen. Og måske endda genset den i søndags på tv2. Den er en gribende beretning om en flok danskere, som hver bidrog med det, de havde mulighed for. Men for hver og en med livet som indsats. Og at det rent bogstaveligt var med livet som indsats, ses af, at hovedparten blev skudt i Ryvangen i København. Jeg besøgte Mindelunden i aftes sammen med tusinder af andre – og hvert år virker det ligeså uforstående, at der lige dér – lige dér hvor pælene står, blev danskere dræbt for at have kæmpet for et frit Danmark. Men det skete!

Men vore modstandsfolk kunne jo kun vise tyskerne trods, fordi der var hjælp udefra. Og derfor er arrangementet her særligt. Fordi her mindes vi de faldne flyvere, der den 27. august 1944 gav deres liv for friheden ogfor det gode.

Befrielsen for 70 år siden var jo et resultat af års hårde kampe. Befrielsen og freden kom ikke på én dag. Den kom på baggrund af mange mænd og kvinders indsats. Mange som endte som sårede eller døde. Og nogle af de, der ikke klarede den hjem, og som vi skylder vores frihed, er de syv Royal Air Force-flyvere, vi hylder her i dag. Dem skylder vi en særlig stor tak. Derfor er det også helt specielt, at vi har nogle af deres efterkommereog flere veteraner til stede her i dag. Det betyder rigtig meget, at netop I er her – det sætter det hele i den rette sammenhæng. Tak!

Og det vi mindes her i dag, er jo også brave Skarrild-borgere, der turde sætte sig op imod besættelsesmagten for at give de nedskudte en værdig begravelse. I dag kan vi se, hvor meget det har betydet. Men at det dengang var en risikabel affære med stor risiko, er der ingen tvivl om. Alligevel gjorde de det rigtige – og i dag kan vi derfor hædre og mindes vores allierede ved graven.

Jeg tror, vi alle bliver dybt berørt, når vi hører om historien om de syv flyvere og deres begravelse.Styrtet var voldsomt, og tyskerne ville grave dem ned på stedet, men sådankomdet ikketil atgå! Gode og gæve borgere fra Skarrild tog affære og fik i al hast sørget for en kristen begravelse med salmer og det hele.Landbetjenten forhandlede med tyskerne, og aftalen blev, at sognets beboere havde to timer til at foretage en begravelse. Denne skulle dog være uden ceremoni.Men sognepræsten rystede ikke på hånden og fik forrettet en kort ceremoni, og der blev sunget et par salmer. Dette irriterede besættelsesmagten i skikkelse af de tyske officerer, der overværede begravelsen. Landbetjenten fik da også efterfølgende en kraftig påtale, men heldigvis blev det ved det.

Historien om de syv flyveresbegravelse eren lille perle i dansk besættelses-historie. Det er en historie om lokalessammenhold,mod og trods, men det er så sandelig også enhistorie om medmenneskelighed.

En dybfølt og særlig tak skal i dag lyde til Royal Air Force og deres tapre flyvere. Der er i sandhed meget, som vi, der idag lever i frihed takket være tapre mænd og kvinders indsats, skylder disse. Jeg siger til jer: I og jeres indsats vil aldrig nogensinde blive glemt! Aldrig.

Meget af læren om 2. Verdenskrig og såmænd også begravelsen i Skarrild, er, at når uvejret er over os, når mørket truer, så står gode kræfter sammen. Det lyder i ”Soldatens bøn”: ”Styrk vores kammeratskab og sammenhold”.

Og videre i ”Soldatens bøn”: ”Jeg takker dig for mit land, for familie og venner og alle, der holder af mig”. Og det er jo nok især dem, der elsker en, som man tænker på, når man er soldatog ser faren, ja måske endda døden, i øjnene. En af dem, der mistede livet den 27. august 1944, var den unge australier William John Carrier. I 1991 blev urne med aske med hans tvillingebror, George Victor Carrier, nedsat ved sidenaf flyverens sten. Det var tvillingebroderens sidste ønske. Se - dét er kærlighed. Dét er sammenhold.

-----

Den britiske indsats er selvsagt særlig betydningsfuld for udfaldet af 2. verdenskrig. Og man kan med gru overveje, hvad der var sket, hvis det havde været en russisk general og ikke Montgomery, der var nået til Danmark først. Så var Danmark måske blevet en del af østblokken, og vores lands skæbne været en anden. Gudskelov skete det ikke!Gudskelov endte vi ikke på den forkerte side af jerntæppet, hvor vi i årtier så havde måttet leve under diktaturets åg. Danmark kunne være blevet Sovjet-vasalstat, men de allierede vestfra nåede gudskelov frem først til det meste af Danmark. Undtagelsen var Bornholm, som russerne tog. Russerne forlod først klippeøen i 1946. Inden da, havde russerne ikke ligefrem været milde overfor bornholmerne.

At briterne nåede først frem til hovedparten af Danmark betød,at vi endte det rigtige sted og slap for den skrækkelige sovjetkommunisme. Følgen blev, at viefter de 5 forbandede år igen kom i fælles flok med USA, Storbritannien, New Zealand, Australien og mange andre frihedselskende nationer er vores nære allierede og gode venner. Sådan er det. Sådan skal det blive ved med at være.

For vi stod sammen dengang mod mørket. For fred og frihed.For lyset som symbolsk skinnede så flot ud fra mange vinduer i aftes. Og budskabet skal da også være klart: I skal vide, at I kan regne med os. Som vi véd, at vi kan regne med jer. Det er derfor, at NATO har som en helt afgørende grundregel, at et angreb på ét medlemsland er et angreb på hele forsvarsalliancen! Vi står sammen!

-------

Hvis en og anden i de sorteste stunder under den grufulde krig fortvivlede og følte, at det hele aldrig ville blive godt igen, så er det fuldt forståeligt. Men dengang som i dag må vi huske hinanden på, at lyset er stærkere end mørket, og at lyset altid skal vinde til sidst.

Der er dem, der siger, at Danmark slap nådigt fra Anden Verdenskrig. Og det gjorde vi jo sammenlignet med en række andre lande. Men jeg vil alligevel minde om, at der skete mange frygtelige ting under krigen. Danskere, for eksempel vores politifolk, kom i KZ-lejre, cirka 600 døde. Nogle blev myrdet af nazistiske terrorgrupper, andre blev skudt under de store strejker i 1943 og 1944, og cirka 2000 krigssejlere mistede livet. Vi blev forskånet for et drabeligt ogødelæggende slutspil på dansk jord. Havde det stået til Hitler, skulle der jo kæmpes til sidste blodsdråbe og med tanke på, at der i 1945 var omkring 170.000 tyske soldater i Danmark, så må man sige, at det var godt, at briterne fik den kapitulation, som det endte med.

Krigen ændrede meget for altid. Hvis man skal drage en lære ud af krigen, er det måske to ting:

For det første, at der er situationer, hvor man ikke kan lade stå til. Hvor snak og dialog hører op. Hvor eftergivenhed ikke længere er en mulighed. Chamberlains tro på ”fred i vor tid” viste sig at være naivt. Det nazistiske tyskland forstod kun væbnet modstand.

For det andet, at vi må stå sammen imod ondskab. Kun ved at stå sammen er vi stærke nok. Hvis vi vil sikre ikke kun fred, men også frihed – demokrati – ret til at ytre sig – skal vi gøre det i fællesskab med de nationer, der vil det samme. Der er steder nok på kloden, hvor diktaturet raser. Hvor mennesker ikke kan ytre sig frit. Hvor de mest basale rettigheder undertrykkes. Her står en kamp mellem de frie og ufrie nationer. Der må ikke være tvivl om, i hvilke lande tingene skal laves om.

------

Jeg indledte med at sige, at dagen i dag både skal fejres og mindes. Mindes af hensyn til de sårede – de faldne. Fejres på grund af at det er årsdagen for den genvundne frihed. For den tyske kapitulation.

Lad mig derfor afslutte med Kong Christian den 10's egne ord i dagbogen om forløbet af den 5. maj 1945:

”Danmark fri for Tyskland fra kl. 8. Klokkeringning 8-9. Hele byen flagsmykket – mange på gaden. Kabinetssekretæren her kl. 7.30. Professor Haxthausen og Dr. Fenger. Rico og Ingrid her samt Axel og Margaretha – radiotale – stærk skydning. Margaretha til frokost og Knud til the. Kl. 3.30 fremstilling af ministerium. Thyra og Bibs (prins Haralds yngste datter Louise Alexandra) til the. Forhenværende statsminister Scavenius kl. 5 middag… Gud ske lov for den dag.”

Ja – siger jeg også – Gud ske lov for den dag! Tak for ordet!
 
 
 
 
]]>
Kristian på turné http://www.danskfolkeparti.dk/Kristian_på_turné.asp http://www.danskfolkeparti.dk/Kristian%5Fp%C3%A5%5Fturn%C3%A9.asp Wed, 10 Dec 2014 10:53:00 +0200
Kristian på turné
 
Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, er i disse måneder i gang med en turné, der løbende bringer ham rundt i Danmark. Kristian Thulesen Dahl har allerede besøgt Nordjylland, Fyn, Sydsjælland og Sønderjylland. I det nye år går turen så til Vestjylland, Nordsjælland, København og omegn, Østjylland og Bornholm.
 
 
(Bemærk at programmet løbende bliver opdateret, efterhånden som planen for de enkelte besøg falder helt på plads).
]]>
Video: Pia Kjærsgaard udnævnt til kommandør af Danneborgordenen http://www.danskfolkeparti.dk/Video_Pia_Kjærsgaard_udnævnt_til_kommandør_af_Danneborgordenen.asp http://www.danskfolkeparti.dk/Video%5FPia%5FKj%C3%A6rsgaard%5Fudn%C3%A6vnt%5Ftil%5Fkommand%C3%B8r%5Faf%5FDanneborgordenen.asp Mon, 8 Dec 2014 14:04:00 +0200
Video: Pia Kjærsgaard udnævnt til kommandør af Danneborgordenen
 
Dansk Folkepartis værdiordfører, Pia Kjærsgaard, modtog mandag den 8. december 2014 det håndfaste bevis på, at hun er udnævnt til kommandør af Dannebrogordenen. Det skete ved en audiens. Nedenfor kan du se et kort interview med en glad og stolt Pia Kjærsgaard. De fine blomster, som Pia Kjærsgaard får overrakt, er fra Dansk Folkeparti.
 
 
 
]]>
Pia Kjærsgaard vinder Ting-Prisen igen http://www.danskfolkeparti.dk/Pia_Kjærsgaard_vinder_Ting-Prisen_igen.asp http://www.danskfolkeparti.dk/Pia%5FKj%C3%A6rsgaard%5Fvinder%5FTing%2DPrisen%5Figen.asp Wed, 8 Oct 2014 16:06:00 +0200
Foto: Toke Christensen/Altinget
 
Pia Kjærsgaard får pris for god kommunikation
 
Dansk Folkepartis værdiordfører fik den 8. oktober 2014 for anden gang Ting-Prisen, der gives til en politiker med særlig evne til at kommunikere, så Christiansborg og vælgerne kommer tættere på hinanden.
 
De nominerede var Kristian Thulesen Dahl, Morten Messerschmidt og så naturligvis vinderen Pia Kjærsgaard.
 
]]>
Søren Espersen i Café Hack http://www.danskfolkeparti.dk/Søren_Espersen_i_Café_Hack.asp http://www.danskfolkeparti.dk/S%C3%B8ren%5FEspersen%5Fi%5FCaf%C3%A9%5FHack.asp Sun, 5 Oct 2014 13:41:00 +0200
Søren Espersen i Café Hack
 
Dansk Folkepartis Søren Espersen var søndag formiddag (den 5. oktober 2014) en tur i det populære DR-program Café Hack. Her blev der talt om stort og småt.
 
]]>
Kristian, Morten og Pia nomineret til pris http://www.danskfolkeparti.dk/Kristian_Morten_og_Pia_nomineret_til_pris.asp http://www.danskfolkeparti.dk/Kristian%5FMorten%5Fog%5FPia%5Fnomineret%5Ftil%5Fpris.asp Fri, 3 Oct 2014 11:44:00 +0200
Kristian, Morten og Pia nomineret til kommunikationspris
 
Den anerkendte netavis Altinget.dk uddeler hvert år Ting-Prisen til en politiker, der har en særlig evne til at kommunikere, så det politiske kommer tættere på borgerne. Det er med andre ord klar tale, der bliver belønnet.
 
For første gang nogensinde kommer alle tre nominerede fra samme parti, og det er naturligvis Dansk Folkeparti.

De nominerede er:
 
Kristian Thulesen Dahl, Morten Messerschmidt og Pia Kjærsgaard.
 
]]>
Ny bog om Peter Skaarup http://www.danskfolkeparti.dk/Ny_bog_om_Peter_Skaarup.asp http://www.danskfolkeparti.dk/Ny%5Fbog%5Fom%5FPeter%5FSkaarup.asp Thu, 2 Oct 2014 15:09:00 +0200
Ny bog om Peter Skaarup
 
Den 3. oktober 2014 udkommer en ny bog om Dansk Folkepartis gruppeformand Peter Skaarup. Det er bogen, der går helt tæt på Peter Skaarup og fortæller historien om både privatpersonen og toppolitikeren. Kort sagt: Skaarup i hel figur.
 
 
]]>
DFs årsmøde 2014 http://www.danskfolkeparti.dk/DFs_årsmøde_2014.asp http://www.danskfolkeparti.dk/DFs%5F%C3%A5rsm%C3%B8de%5F2014.asp Sun, 21 Sep 2014 12:23:00 +0200
DFs årsmøde 2014
]]>
DFs overordnede ønsker til finansloven http://www.danskfolkeparti.dk/DFs_overordnede_ønsker_til_finansloven.asp http://www.danskfolkeparti.dk/DFs%5Foverordnede%5F%C3%B8nsker%5Ftil%5Ffinansloven.asp Tue, 9 Sep 2014 10:06:00 +0200
DFs overordnede ønsker til finansloven
 
Regeringen fremsatte den 26. august forslaget til finansloven for 2015. Nu kommer Dansk Folkeparti så med sine overordnede ønsker til næste års finanslov. De indebærer blandt andet en sundhedspulje, en "ægte" ældremilliard, en lov-og-orden pulje, en pulje til socialt udsatte og justeringer på dagpengeområdet.
 
]]>
Ny kampagne: Tillid og Tryghed - Det er muligt http://www.danskfolkeparti.dk/Ny_kampagne_Tillid_og_Tryghed_-_Det_er_muligt.asp http://www.danskfolkeparti.dk/Ny%5Fkampagne%5FTillid%5Fog%5FTryghed%5F%2D%5FDet%5Fer%5Fmuligt.asp Sun, 7 Sep 2014 12:26:00 +0200
Ny kampagne: Tillid og Tryghed - Det er muligt
 
Den 7. september startede en stor DF-kampagne med temaet "Tillid og tryghed". Du har måske allerede set vores plakater på togstationen eller ved vejen, ellers kommer du sikkert til det.
 
Dansk Folkeparti kæmper for at sikre en tryg hverdag for alle danskere.
 
Som en del af konkurrencen laver DF desuden en lille konkurrence, hvor du kan sende dit bud på, hvad tryghed og tillid betyder for dig – husk kontaktoplysninger – til tryghedogtillid@ft.dk.
 
DF belønner fredag den 12. og 19. september et billede med en udsøgt og unik DF-goodiebag.
 
Vinderne får direkte besked.
 
 
 
]]>
Se Kristians Thulesen Dahls tale til flagdagen http://www.danskfolkeparti.dk/Se_Kristians_Thulesen_Dahls_tale_til_flagdagen.asp http://www.danskfolkeparti.dk/Se%5FKristians%5FThulesen%5FDahls%5Ftale%5Ftil%5Fflagdagen.asp Fri, 5 Sep 2014 07:07:00 +0200
Se Kristians Thulesen Dahls tale til flagdagen
 
Dansk Folkepartis formand holdt den 5. september 2014 tale i Fredericia i anledningen af flagdagen.
 
]]>
DF lancerer udspillet Flere folkelige film http://www.danskfolkeparti.dk/DF_lancerer_udspillet_Flere_folkelige_film.asp http://www.danskfolkeparti.dk/DF%5Flancerer%5Fudspillet%5FFlere%5Ffolkelige%5Ffilm.asp Wed, 13 Aug 2014 10:11:00 +0200
 
DF lancerer udspillet "Flere folkelige film"
 
Dansk Folkepartis kulturordfører, Alex Ahrendtsen, lancerer nu et nyt filmudspil. Danskerne skal se flere danske film, og derfor skal der laves flere danske film, der henvender sig til et bredt publikum. For at nå dette mål, har DF ti anbefalinger.
  1. Ny filmkonsulentordning
  2. Computerspil styrkes og New Danish Screen nedlægges
  3. Rekrutteringen til filmmiljøet fra hele Danmark fremmes
  4. Analyse af distribution og filmproduktion
  5. Indtjeningen for filmproducenterne forbedres
  6. Dansk sprog og kultur har forrang
  7. Regionale produktionsmiljøer styrkes
  8. Brancheaftale i stedet for lovindgreb og statslig indblanding
  9. Aftale mellem teleoperatørerne og filmproducenterne
  10. Wikipedia

    Du kan læse hele udspillet ved at trykke her.

       

]]>
DF lancerer nyt dyrevelfærdsprogram http://www.danskfolkeparti.dk/DF_lancerer_nyt_dyrevelfærdsprogram.asp http://www.danskfolkeparti.dk/DF%5Flancerer%5Fnyt%5Fdyrevelf%C3%A6rdsprogram.asp Wed, 6 Aug 2014 11:22:00 +0200
DF lancerer nyt dyrevelfærdsprogram
 
Dansk Folkeparti har blandt meget andet brugt sommergruppemødet 2014 til at lancere et nyt dyrevelfærdsprogram. Programmet indeholder en lang række tiltag til forbedringer af dyrevelfærden i det hele taget.
 
Det er dyrevelfærdsordfører Dennis Flydtkjær (billedet), der har stået for lanceringen af det nye program, som du kan læse i sin fulde længde ved at trykke her.
]]>
På vej mod Paris, læs Kristians dagbog http://www.danskfolkeparti.dk/På_vej_mod_Paris_læs_Kristian_dagbog.asp http://www.danskfolkeparti.dk/P%C3%A5%5Fvej%5Fmod%5FParis%5Fl%C3%A6s%5FKristian%5Fdagbog.asp Sat, 5 Jul 2014 07:11:00 +0200 Foto: Dahlqvist Kommunikation
Foto: Dahlqvist Kommunikation
 
Dagbog: Læs om Kristians tur til Paris sammen med Team Rynkeby
 
Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, cykler i disse dage med andre kendte danskere. Målet er Paris, og det hele tjener et godt formål: At samle penge ind til børn med kræft.
 
Nedenfor kan du læse Kristians dagbog fra turen. Den bliver selvsagt løbende opdateret.

God fornøjelse!
 
 
Etape 1 (lørdag den 5. juli 2014)

Jørn Mader kalder Lars Løkke op på scenen på torvet i Ringe. Spørger ham lidt til hans forventninger til årets tur. Derefter får Mader øje på mig - og jeg får samme tur. Til sidst Bubber som også er med i år. Han er mest spændt på, om der kommer regnvejr; "Regnvejr dur altså slet ikke", siger Bubber...

Om lidt er der afgang. Om lidt venter godt 1200 km til Paris! Om lidt venter 7 dages kørsel.

Mader tæller ned - skyder - så kører det store felt af sted!

Allerede på vej til overfarten Bøjden-Fyns hav kommer den første store overraskelse. En af vores nye ryttere viser klasse. Han kører langt foran - næste gang vi ser ham, har han været inde hos en lokal landmand og købe jordbær. Derefter kører han fra rytter til rytter og byder på jordbær. Som han sagde; "vi ved jo ikke, hvornår vi igen får dejlige danske jordbær". Sådan!! Også service-holdet viste sin klasse, da vi var kommet ombord på færgen til Als. Flæskestegs-sandwich! Ordentlig steg med sprød svær - masser af god rødkål og i grove brød. Det er godt at køre på!!

Derefter kom den flotteste tur, man kan tænke sig over Als - forbi Dybbøl Mølle - Gråsten frem til Padborg, hvor vognmand H.P. Therkelsen igen havde åbnet sine porte for hele holdet. Der var jazz-orkester, pølser og is i lange baner. Smager fantastisk - også længe efter man er kørt afsted igen..... Hmmm - måske jeg næste år skal tage lidt mindre af de lækre sager....

I Danmark var vejret fantastisk. Masser af solskin. Så i Padborg pakkede vi regntøjet langt væk. Det fik vi jo ikke brug for.... Ak ja - ikke langt nede i Tyskland mødte vi torden og tunge regnskyl. Godt det stadig var lunt - det værste er regn og kulde samtidig! Bubber klarede det bedre, end han selv havde troet. Måske lidt modsat af dengang han spiste en chili hos chili-Klaus....

Vi ankom til hotellet efter 175 km. Er kommet godt i gang. I morgen venter etape 2. 195 km ned gennem Tyskland. Vejret bliver godt. De fleste er skadesfri. Gad vide om Citron-månen snart kommer på banen... Det vender jeg tilbage til:)

Mange hilsner
Kristian
 
 
 
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
 

Etape 2 (søndag den 6. juli 2014)

 
Bubber. Hvor er Bubber? Dagen starter med afgang fra hotellet kl. 7.30. Men Bubber er ikke dukket op! Han var ellers fint kørende på førstedagen lørdag, så han er helt sikkert fit. 7.35 kommer han flyvende. Var kommet til at spise morgenmad med en flok Rynkeby-ryttere, der havde god tid, så det troede han også, han havde. Men netop de ryttere var fra Nordjylland og ikke vores Ringe-hold og de skulle først køre kl. 8..... Så da Bubber fandt ud af det, fik han travlt! Godt han kom og vi kom afsted. Og nu ved han, hvem han kører med:)

På førstedagen kørte vi ind i regn og torden. Fik afprøvet vores regnjakker. På etape 2 (søndag) kørte vi i det skønneste cykel-vejr, man kan ønske sig. Sol uden at være bagende. Vind uden at være strid modvind. Så de knap 200 km blev gennemført i højt humør, selvom sådan en tur tager ca 10 timer med diverse pauser.

Har du nogensinde haft en øm bagdel? Ellers snup lige knap 380 km på cykel over et par dage. Og se så hvordan folk kan vride sig på et cykel-sæde. Det er også muligt at stå op på cyklen flere hundrede meter - specielt når der bliver råbt "hul", signalerende at vejen ikke lige er så cykelvenlig, som man kunne ønske.

Nogle mener, at det bedste middel imod ømme bagdele, er masser af creme. Det smøres så på i rigelige mængder uden nogen særlig fornemmelse for, hvor de andre ryttere er. Ikke mere om det lige nu - måske senere! Jeg mener, at det bedste middel er en snak med sidekammeraten. Når snakken går, glemmer man i virkeligheden, hvordan man "æder" sig frem kilometer for kilometer. Pludselig når man næste depot!

Serviceholdet havde denne søndag tryllet igen. Som sidste år havde vi formiddagsdepot i en venlig tysk families have. En flot flot have - græsset klippet - kanterne markeret - bedene luget. Brændestabler sirligt stillet op - hønsene klukkene. Sådan!

Og frokostdepotet var - som sidste år - henlagt til et plejehjem, hvor de ældre vist igen syntes, det så noget fjollet ud, som vi stod der 60 ryttere i vores gule outfit. Kyllinge-spyd og pasta gjorde godt!

Citronmånen. Om den kom frem? Jeg tog en enkelt i baglommen, såfremt nogle af mine med-ryttere skulle se helt kvæstede ud på turen. Den blev godt varm - der i lommen. Da vi på et tidspunkt skulle sejle over en kanal, kunne jeg godt se, at den var tiltrængt. Jeg åbnede den - 30 sekunder senere var den væk!! Næstved-holdet som skulle over kanalen samtidig - og som i øvrigt har transportminister Magnus Heunicke med - spurgte, om vi kunne bytte nogle citronmåner for nogle af de godter, de havde med.... Jeg overvejer stadig. Måske vi samtidig skal have nogle indrømmelser på det trafikpolitiske område..... Mere i morgen!

Mange hilsner

Kristian

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
 
Etape 3 (mandag den 7. juli 2014)

Èn ting bekymrer mig virkelig: Kan vi igen i år cykle gennem Tyskland uden én eneste gang at få en wienerschnitzel eller en bratwurst. Indbegrebet af mad når man ellers drøner gennem Tyskland for at komme på ferie i Sydeuropa. Indtil nu har vi fået rigtig god aftensmad, men INGEN wienerschnitzel eller bratwurst.

Vi kører ellers et par dage ekstra i Tyskland. Så måske er der håb de kommende dage. De tidligere år er vi kørt gennem Holland, men det virker næsten livsfarligt som cykelhold at køre gennem Holland. De har ingen tålmodighed med os. Dytter og er sure. Omvendt med tyskerne, der hilser venligt og gerne holder lidt tilbage for at lade os komme igennem. Så vi har i år valgt at fortsætte længere ned i Tyskland og droppe Holland.

Det betyder også, at vi er i Tyskland tirsdag aften. En semifinale venter mellem Tyskland og værterne Brasilien. Det bliver spændende! Klarer vore tyske naboer den? Hvordan reagerer de, hvis de taber? Vi følger det fra forreste parket efter 4. etape er tilendebragt. Kampen starter gudskelov først kl 22, så selvom det også tirsdag bliver en lang etape, når vi det:)

Mandag og tirsdag er nemlig løbets absolut længste dage. Begge på 224 km. Det betyder afgang kl. 7.15 (Bubber var klar!) og ankomst ved hotellet lidt før 18. Vejret på 3. etape var det bedste, man kan ønske sig. Faktisk bedre end søndag som ellers også var godt! Næsten ingen vind. Tørvejr hele dagen. Lunt let skyet. I stærk kontrast til meldingerne om morgendagens etape, der melder om regn hele dagen.... Vi skal stå klar med regntøj, regnoverslag til skoene osv. Øv altså - nå - vi må se, hvor galt det går!

Service-teamet diskede til frokost op med en lækker madpakke. Godt dansk rugbrød med store tykke skiver pålæg. Ost, rullepølse og leverpostej. Lækkert! Samtidig er der ved hvert depot en mængde lækkerier af chokolade, nutella-madder osv. Hvis man ikke passer på, tager man nogle kilo på undervejs. Tro det eller ej - "sådan er dét jo" - med et kendt Margrethe Vestager-citat.

Citron-månen? Den var med igen! Vi kørte jo 224 km. Ved den sidste pause omkring de 200 km havde vi nogle få, der så lidt pressede ud. Så månen kom frem fra baglommen - var blevet rigtig lækker lun - åbnet og som sidst: Den blev revet væk! Som én sagde; så nåede jeg heller ikke et stykke denne gang..... Jeg må have flere med i morgen - det bliver en hård tur!

Mange hilsner

Kristian
 
-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Etape 4 (tirsdag den 8. juli 2014)

"Den Sorte Tirsdag". Sådan vil 4. etape fra Team Rynkeby Ringes tur til Paris 2014 fremover sikkert blive kaldt. Natten igennem blev ca. halvdelen af holdet ramt af maveonde, så det var en flok trætte ryttere, der mødtes udenfor hotellet til afgang kl. 7.15. Samtidig stod det klart, at regn og koldt vejr var dagens menu. Ikke en synderlig god cocktail - kulde, regn og dårlig mave!

Ganske kort tid efter afgang startede regnen. Det var tydeligt, at de hårdest mave-ramte gjorde, hvad de kunne for at bide det i sig og cykle igennem. Men efter godt 50 km og det første styrt i et vejsving, tog ledelsen beslutningen om, at det ikke kunne fortsætte. Så en Mc Donalds blev til varmestue, mens der blev planlagt transport af både folk og cykler. Samtidig nød mange godt af ordentlige toiletforhold....

De cykelhold, der er på vej til Paris, består jo af folk, der er fantastiske ryttere og så nogle, der i særdeles er amatører. De bedste ryttere, som ikke om natten var ramt af maveondet, valgte at cykle videre. Så 17 ryttere fortsatte de 224 km i alt, som dagens etape var på. Hele vejen i regn og kold vind. Flot, flot.

Beslutningen, om at hele holdet ikke cyklede videre, må have været svær at tage. Det er - mig bekendt - første gang i holdets historie, at det sker. Men det syntes uundgåeligt. Ellers var der en del, der nok ikke kunne være med de kommende dage og specielt i morgen ser mange frem til.

Onsdag går turen nemlig til Huy. Et sted på ruten med en meget stejl stigning. En stigning der gør det til en stor præstation i sig selv at komme op. Så den etape er vigtig at gennemføre - uanset regn og vind. Så må vi håbe, at maverne holder sig i ro!

Jeg holder stædigt fast i, at citronmånen hjælper. Specielt kombineret med Coca Cola. Månen har jeg klar i baglommen. Men måske colaen skal i drikkedunken i morgen? Mere herom i næste beretning fra turen - også om det lykkes at få gjort hele holdet køreklar igen!

Mange hilsner

Kristian
 
 
----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
 
Etape 5 (onsdag den 9. juli 2014)

10 grader. Regn uafbrudt. Vind fra (som de siger i vejrudsigten) forskellige retninger. Lyder det attraktivt?

I udgangspunktet var onsdagens etape en af de på samme tid nemme og udfordrende. Kun ca. 90 km, hvilket jo var peanuts i forhold til de foregående dage. Men samtidig med den legendariske by Huy, som rummer en opkørsel, der afgør, om man virkelig er cykelrytter....

Opkørslen er på 7-800 meter. Det lyder jo ikke så voldsomt. Men når der så er et sted med en stigning på over 26 procent, kræver det alligevel noget. Det er ikke så lidt endda... Før vi starter opkørslen, er der tradition for at gøre sig så let som mulig. Så mange ryttere hælder vandet ud af vandflaskerne - spiser evt. bananer i baglommen, så skrællen kan kastes i en skovkant osv. Jeg havde jo som normalt citronmånen i baglommen - klar hvis nogle for alvor fik problemer. Den beholdt jeg selvfølgelig deromme i lommen - og jeg kom op i år igen - cyklende(!) - i laveste gear og stående. Men alligevel! Måske det var det mentale overskud af at vide, at månen lå klar deromme i lommen, hvis nu....

Nogle på holdet kom op - andre ikke - men imponerende som alle kæmpede kampen imod stigningen.

Midt på opkørslen skulle jeg i øvrigt lige hilse på Manu Sareen. Min værelseskammerat fra sidste år, som sidste års læsere af mine opdateringer måske husker. Ham jeg skulle hjælpe, når vi fik buffet om aftenen. Som radikal kan man jo have svært ved at vælge...og han skulle jo ikke sulte! Selvom han ikke cykler i år, har han taget turen sydpå for at hilse på - dejligt!

Huy kom efter ca. 35 km, så derefter var der ca. 60 km tilbage. Igen ikke nogen lang distance men efter vi havde haft tre mand nede i forbindelse med en jernbaneoverskæring, kørte vi ikke hurtigt. Og kører man ikke hurtigt i sådan et vejr, fryser man gevaldigt....så vi frøs!

Glæden var stor, da vi ankom til dagens destination. Serviceholdet havde disket op med lækkerier til os - indendøre!! Så vi drak frisklavet kaffe og spiste gode kager i lange baner. Efterhånden fik vi varmen og humøret steg gevaldigt.

I øvrigt - når vi nu er ved service-holdet. De havde umulige vilkår i dag. Hvor skulle de lave depot til os, når det stod ned i stænger? De havde fundet lidt læ i kanten af en idyllisk kirke kort efter Huy. Dér stod de så klar med store lækre hjemmelavede frikadeller med Herregårds-rødkål. Det smagte! De ville også have serveret æble-grød, men vi skulle hurtigt videre, så den har de lovet os senere!

Der er nu kun 3-400 km tilbage til Paris. I morgen torsdag skal vi snuppe ca. halvdelen. Nogle i fædrelandet der har gode forbindelser, så de kan sikre lidt tørvejr og evt. en smule sol?

Mange hilsner

Kristian
 
---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
 
Etape 6 (torsdag den 10. juli 2014)

Gråvejr kan være en rytters bedste ven. Specielt når gråvejret er uden regn! Da vi stod udenfor hotellet torsdag morgen til afgang kl. 7 og kiggede op, så vi ellers det samme billede som tirsdag og onsdag. Hele himlen dækket af grå skyer. Så vi cyklede afsted med tanken om, at regnen ville komme som de to foregående dage.

Til gengæld havde temperaturen taget et gevaldigt hop opad. Fra 9-14 grader onsdag til vel 18-21. Så regn eller ej - det er kombinationen af regn og kulde, der er slem. Så torsdag morgen så meget lysere ud!

Og som dagen skred frem, stod det også mere og mere klart, at vi endelig var tilsmilet af lidt held. For skyerne artede sig og holdt regnen tilbage. Så gode temperaturer og tørvejr skabte højt humør på holdet.

Vores kaptajn hedder Martin. Han kæmper hver dag for at holde sammen på den flok lopper, som vi er. Folk der hele tiden snakker på kryds og tværs, mens han forsøger at råbe til samling. Men han gør det godt - og i dag havde han planlagt en lille overraskelse på turen. Efter ca. 160 km mødte vi nemlig ruten for Tour de France, så han havde indlagt et stop dér. Herligt! Hold da op hvor kører de stærk... Noget med næsten 48 km/h i snit. En anelse hurtigere end os.... Lige før de mødte os, havde der været et styrt, så en rytter fik repareret sin cykel af en mekaniker hængende ud af følgebilen. Mens rytteren kørte ved siden af bilen... Hold da op! Tror ikke lige det skal være Team Rynkeby-konceptet fremover...

Men det var en god oplevelse og vi kom tæt på de franskmænd, som også var mødt frem. Specielt én der havde en flot gammel Citroën ID med skæve lygter. Ved ikke hvor mange der kan huske den, men vi havde præcis sådan en i min barndom. Så den gav gode minder - og den venlige franskmænd lod mig kigge nærmere på den:). Meget man kan nå på sådan en cykeltur!

Torsdag var også dagen, hvor vi kom over grænsen til Frankrig. Vi stoppede på grænsen og det obligatoriske billede blev taget. Jeg forsøgte at overbevise Bubber og de andre om, at vi burde vise pas - ligesom jeg fast har gjort over grænsen til Tyskland og Belgien. Der er jo ikke længere nogen som helst kontrol med, hvem der passerer grænserne. Så Bubber passerer uhindret...går jo ikke:)

Serviceholdet? De havde selvfølgelig lavet franske baguettes til os. Med dejlig paté, pølse osv. At man ikke nødvendigvis kører bedst på hvidt flutes, skulle selvsagt ikke forhindre os i at mærke, at vi nu var kommet til Frankrig. Samtidig var de udklædt som franskmænd - det fik smilene frem!

Citron-månen? Den ligger godt i baglommen (udover dem vi spiser på depoterne). I morgen skal den med ind i Paris og som sædvanen byder skal den åbnes på sidste stop, før vi ankommer. Plejer at gå som varmt brød på det tidspunkt. Mere om afslutningen i morgen!

Mange hilsner

Kristian
 
--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
 
Etape 7 (fredag den 11. juli 2014)

Flyene brager gennem luften. Store maskiner! Flotte som de ligger der - næsten stille - i luften og venter på at lande i Charles de Gaulle lufthavnen ved Paris. Efterhånden som man kører de sidste 40-50 km ind til den franske hovedstad, bliver flyene større og større. Det er et af de billeder, der står klarest efter at have cyklet turen til Paris!

Normalt!! For denne fredag hang der igen et skydække så tæt og langt nede, at man havde fornemmelsen af, det rørte trætoppene. Og igen denne fredag havde skyerne valgt at indeholde regn, som samtidig med en temperatur på ca. 13 grader, gjorde det til en temmelig kølig oplevelse. Og flyene? Jo... Vi kunne høre dem, men kun én gang kunne jeg skimme et fly. Meget unormalt.

Vi startede på denne sidste dag kl. 8. Ren luksus! Vi havde ca. 135 km til Paris. En let bakket tur, som rummer det, vi kalder et rullende depot. Det betyder, at servicebilen kører bagved med mad og drikke og så kan vi stoppe, hvor vi synes, det er nødvendigt. Og det tager ikke så lang tid. Servicefolkene skal nemlig derefter hurtigt ind til Paris, hvor de stiller op med lækkerier. Denne gang bl.a. med grill-pølser - og for en der har savnet den kendte bratwurst hele vejen ned gennem Tyskland, var det da en trøst:)

Dagens helt store oplevelse var selvfølgelig velkomsten af alle de danskere og andre, der havde taget turen til Paris. Det blev desværre forsinket, da vi blev ledt forkert rundt i byen af to politi-folk på cykler, som ellers nok skulle kende deres egen by... Omvendt fik vi da vist den lange hale af over 1000 gul-klædte cyklister til lidt flere franskmand. Mange virkede glade - selv flere af de bilister, som måtte vente med at køre, til vi var kommet forbi....

Turen i år har - som det er fremgået - været meget speciel. Og i særdeleshed den "Sorte Tirsdag" hvor toilettet var et bedre sted at opholde sig end på en cykel-saddel. Derfor vil jeg ikke tælle turen med som en gennemført tur til Paris. Jeg har cyklet igennem 3 gange - i 2008, 2012 og 2013. Årets tur måtte jeg fragtes i bil i ca. 160 km ud af de godt 1200 km til Paris. Så helt gennemført kan man ikke kalde turen. Ærgerligt - men sådan er dét.

Men humøret holdt! Der var godt kammeratskab - det er vigtigt. Og så har turen indbragt ganske mange penge til Børnecancer-fonden. Præcist hvor mange bliver offentliggjort til september. Men at der er tale om en rekord-indsamling, er der ikke tvivl om. Så også på den måde har turen været en succes!

Bubber holdt også humøret højt. Sang og fortalte historier i feltet, når det gik mest opad! Lars Løkke, som jo også cyklede med, var også godt cyklende. Og hvis det gjorde ondt til sidst, kunne man ikke se det på ham. Meget kan man sige om Lars - og det bliver også gjort - men han giver ikke op!

Tak fordi du har læst med.

Mange hilsner

Kristian

""
]]>
Se Kristian Thulesen Dahls tale på Folkemødet 2014 http://www.danskfolkeparti.dk/Se_Kristian_Thulesen_Dahls_tale_på_Folkemødet_2014.asp http://www.danskfolkeparti.dk/Se%5FKristian%5FThulesen%5FDahls%5Ftale%5Fp%C3%A5%5FFolkem%C3%B8det%5F2014.asp Mon, 16 Jun 2014 12:06:00 +0200

Se Kristian Thulesen Dahls tale på Folkemødet 2014

Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, holdt lørdag den 14. juni 2014 tale på Folkemødet på Bornholm.
 
]]>
DFs Grundlovsdag 2014 http://www.danskfolkeparti.dk/DFs_Grundlovsdag_2014.asp http://www.danskfolkeparti.dk/DFs%5FGrundlovsdag%5F2014.asp Fri, 6 Jun 2014 09:07:00 +0200
DFs Grundlovsdag 2014
 
Mange af Dansk Folkepartis politikere var ude i landet og holde grundlovstale. Kristian Thulesen Dahl og Pia Kjærsgaard holdt deres på Lykkesholms Slot på Fyn, hvor mange trodsede det våde vejr for at høre de gode ord.
 
Her kan du læse nogle af DFs Grundlovstaler fra dagen. Tryk på navnet nedenfor, så kommer du til den pågældendes tale.
 
 
 
 
]]>
DF på "Klar tale"-turné http://www.danskfolkeparti.dk/DF_på_Klar_tale-turné.asp http://www.danskfolkeparti.dk/DF%5Fp%C3%A5%5FKlar%5Ftale%2Dturn%C3%A9.asp Thu, 8 May 2014 13:36:00 +0200
DF på "Klar tale"-turné
 
Som et led i Dansk Folkepartis kampagne op til Europa-Parlamentsvalget den 25. maj tager DF nu på tur rundt i Danmark. Vordingborg, Herning, Esbjerg, Lolland og Odense er blot nogle af de steder, som vi besøger.
 
Det bliver ikke kedeligt, det bliver klar tale!
 
]]>
DF lancerer Verner Viking - Kampen om patentet http://www.danskfolkeparti.dk/DF_lancerer_Verner_Viking_-_Kampen_om_patentet.asp http://www.danskfolkeparti.dk/DF%5Flancerer%5FVerner%5FViking%5F%2D%5FKampen%5Fom%5Fpatentet.asp Wed, 7 May 2014 20:04:00 +0200
DF lancerer Verner Viking - Kampen om patentet
 
Verner Viking er en gæv gut, der har opfundet den motoriserede klaphat. Han er bange for at miste sit patent på den, så derfor må han ud på en farefyldt rejse for at sikre det. Undervejs skal han samle stemmer nok til et "nej" til EU's Patentdomstol, og det gøres blandt andet ved at indsamle kanelsnegle, lakridspiber og gode danske kroner. Fjenderne er EU-bureaukrater og euro-mønter, der dræner Verner Viking for energi.

Computerspillet er en del af DFs kampagne for et "nej" den 25. maj til EU's Patentdomstol.
 
]]>
Kristian Thulesen Dahls 1. maj tale http://www.danskfolkeparti.dk/Kristian_Thulesen_Dahls_1._maj_tale.asp http://www.danskfolkeparti.dk/Kristian%5FThulesen%5FDahls%5F1%2E%5Fmaj%5Ftale.asp Thu, 1 May 2014 19:25:00 +0200
Kristian Thulesen Dahls 1. maj tale
 
Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, skulle tale hos socialdemokraterne i Give den 1. maj. De aflyste desværre, men her kan du læse den tale, som Kristian Thulesen Dahl ville have holdt.
 
]]>
Mød DF Grundlovsdag 2014 http://www.danskfolkeparti.dk/Mød_DF_Grundlovsdag_2014.asp http://www.danskfolkeparti.dk/M%C3%B8d%5FDF%5FGrundlovsdag%5F2014.asp Wed, 30 Apr 2014 15:11:00 +0200
Mød DF Grundlovsdag 2014
 
Traditionen tro vil du kunne møde Dansk Folkepartis medlemmer af Folketinget overalt i Danmark Grundlovsdag, den 5. juni. Her på siden kan du se, hvor og hvornår en MF holder grundlovstale.
 
Siden bliver løbende opdateret.
 
DFs Grundlovsfest på Lykkesholm Slot
Talere er Kristian Thulesen Dahl og Pia Kjærsgaard. Du kan se hele programmet ved at trykke her.
 
 
Derudover taler følgende MF'ere rundt om i landet:
 
Peter Skaarup, Vikingespilspladsen, Kalvøvej 24, 3600 Frederikssund kl. 13:40 (Arrangementet starter kl. 13:00).
 
Peter Skaarup, Maglesø Trktørsted, Maglesøvej 6, Igelsø, 4300 Holbæk ca. kl. 15:30. (Arrangementet starter kl. 14:00).
 
Søren Espersen, Sdr. Omme Præstegaard i haven, Linde Allé 1, 7260 Sdr. Omme, kl. 13.30.
 
Martin Henriksen, Restaurant Kuskehuset, Skjoldnæsvej 140, 4170 Jystrup, kl. 11.00.
 
Karin Nødgaard, Skjoldenæsholm ved Jystrup 11-15. Arrangør er Slagelse Lokalforening (Da der er spisning, er der tilmelding).
 
René Christensen, Maglesø Traktørsted, Maglesøvej 6, Igelsø, 4300 Holbæk. Arrangementet starter klokken 14.00.
 
Morten Messerschmidt, Marsvinlund, Marsvinlundvej 10, Demstrup - 8620 Kjellerup, fra kl. 14.00.
 
Morten Messerschmidt,Harlev Mølle/Ludvigsholm, Harlev Møllevej 7, 8462 Harlev J. Klokken 16.30.
 
Liselott Blixt, Marsvinlund, Marsvinlundvej 10, Demstrup - 8620 Kjellerup, fra kl. 14.00.
 
Liselott Blixt, Harlev Mølle/Ludvigsholm, Harlev Møllevej 7, 8462 Harlev J, kl. 15.00.
 
Pia Adelsteen, Frederikssund på Kalveøen, cirka kl. 13.15.
 
Marie Krarup, Hyttefadet, Skyumvej 31, Vildsund kl. 13.00.
 
Mette Hjermind Dencker, foran borgerhuset i Mårslet (Østjylland), kl. 14.00.
 
Christian Langballe, Marsvinlund, Marsvinlundvej 10, Demstrup - 8620 Kjellerup, fra kl. 14.00.
 
Jørn Dohrmann, Marbækgård, Marbækgårdsvej 1, 6710 Esbjerg V kl. 13.00.
 
 
 
 
]]>
Søren Espersen: Kvinder er klogere end os http://www.danskfolkeparti.dk/Søren_Espersen_Kvinder_er_klogere_end_os.asp http://www.danskfolkeparti.dk/S%C3%B8ren%5FEspersen%5FKvinder%5Fer%5Fklogere%5Fend%5Fos.asp Thu, 24 Apr 2014 16:27:00 +0200
Søren Espersen: Kvinder er klogere end os
Dansk Folkepartis næstformand deltog for nyligt i et stort og personligt interview på TV2 Øst. Her fortæller han blandt andet om sit syn på kvinder.
 
]]>
Dansk Folkeparti til hofbal http://www.danskfolkeparti.dk/Dansk_Folkepartis_folketingsgruppe_til_hofbal_12._marts_2014..asp http://www.danskfolkeparti.dk/Dansk%5FFolkepartis%5Ffolketingsgruppe%5Ftil%5Fhofbal%5F12%2E%5Fmarts%5F2014%2E.asp Thu, 13 Mar 2014 12:51:00 +0200
Dansk Folkepartis folketingsgruppe til hofbal 12. marts 2014.
 
Dansk Folkepartis folketingsgruppe og medlem af Europa-Parlamentet var til hofbal onsdag aften.
 
]]>
Se Kristian Thulesen Dahl i "Bag Borgen" http://www.danskfolkeparti.dk/Se_Kristian_Thulesen_Dahl_i_Bag_Borgen.asp http://www.danskfolkeparti.dk/Se%5FKristian%5FThulesen%5FDahl%5Fi%5FBag%5FBorgen.asp Fri, 21 Feb 2014 12:09:00 +0200
Se Kristian Thulesen Dahl i "Bag Borgen"
 
Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, var torsdag aften i programmet "Bag Borgen" på DR1. Programmet stillede spørgsmålet, om DF er et rødt eller blåt parti.
 
 
]]>
Se DF-profiler i Debatten http://www.danskfolkeparti.dk/Se_DF-profiler_i_Debatten.asp http://www.danskfolkeparti.dk/Se%5FDF%2Dprofiler%5Fi%5FDebatten.asp Thu, 6 Feb 2014 11:12:00 +0200
Se DF-profiler i Debatten
 
Torsdag aften var Dansk Folkepartis næstformand, Søren Espersen, og medlem af Europarlamentet, Morten Messerschmidt, i Debatten på DR2. Her blev regeringens fremtid, EU og klima diskuteret.
 
]]>
Se Kristian Thulesen Dahl debattere DONG-salg http://www.danskfolkeparti.dk/Se_Kristian_Thulesen_Dahl_debattere_DONG-salg.asp http://www.danskfolkeparti.dk/Se%5FKristian%5FThulesen%5FDahl%5Fdebattere%5FDONG%2Dsalg.asp Mon, 27 Jan 2014 12:50:00 +0200
Se Kristian Thulesen Dahl debattere DONG-salg
 
Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, var mandag aften (27/1) i Deadline på DR2, hvor han debatterede salget af DONG-aktier til Goldman Sachs.
 
 
]]>
Se Morten Messerschmidt i Debatten http://www.danskfolkeparti.dk/Se_Morten_Messerschmidt_i_Debatten.asp http://www.danskfolkeparti.dk/Se%5FMorten%5FMesserschmidt%5Fi%5FDebatten.asp Fri, 24 Jan 2014 13:30:00 +0200
Se Morten Messerschmidt i Debatten
 
Torsdag den 23. januar var Morten Messerschmidt gæst i Debatten på DR2. Her skulle han debattere salget af DONG og EU.
 
]]>
Peter Skaarup besøger NATO http://www.danskfolkeparti.dk/_15676_889.asp http://www.danskfolkeparti.dk/%5F15676%5F889.asp Tue, 21 Jan 2014 09:51:00 +0200
Peter Skaarup besøger NATO
 
Dansk Folkepartis gruppeformand Peter Skaarup har netop været en tur i Bruxelles med NATO Parliamentary Assembly. Her blev fremtidens udfordringer for NATO drøftet.
 
På billedet, der blev taget den 20. januar 2014, ses fra venstre mod højre Peter Skaarup, Christian Friis Bach, Troels Lund Poulsen, Anders Fogh Rasmussen og Lene Espersen.
 
]]>
Udtalelse om Khalid Alsubeihi http://www.danskfolkeparti.dk/Udtalelse_om_Khalid_Alsubeihi.asp http://www.danskfolkeparti.dk/Udtalelse%5Fom%5FKhalid%5FAlsubeihi.asp Fri, 17 Jan 2014 12:36:00 +0200

Udtalelse om Khalid Alsubeihi

Dansk Folkepartis finansordfører, Rene Christensen, tilføjer følgende til pressemeddelelse af 28/11 om Khalid Alsubeihi:

Der er i pressemeddelelsen, der handler om projektet Nørrebronx, fremsat følgende påstande, der ikke er dokumentation for: At Khalid Alsubeihi skulle have en kriminel fortid, at han åbent støtter Hizb ut Tahrir, og at han opfordrer unge muslimer til at drage på Jihad-rejser til Syrien.

Jeg skal således beklage, hvis disse påstande har krænket Khalid Alsubeihis integritet, hvorfor de herved trækkes tilbage.
 
Lagt på den 17. januar 2014
]]>
Messerschmidt: Befriende ærlig udmelding om ”Europas Forenede Stater” http://www.danskfolkeparti.dk/_15643_889.asp http://www.danskfolkeparti.dk/%5F15643%5F889.asp Fri, 10 Jan 2014 12:57:00 +0200

Messerschmidt: Befriende ærlig udmelding om ”Europas Forenede Stater”

Dansk Folkepartis medlem af Europaparlamentet, Morten Messerschmidt, roser EU-Kommissionens vicepræsident Viviane Reding for sin ærlighed i forhold til, at hun over for den britiske avis The Telegraph klart melder ud, at hun ønsker ”Europas Forenede Stater”.

- Jeg afviser naturligvis hendes idéer på skarpeste, men det er godt, at vi får at vide, at ønsket fra højtplacerede personer inden for EU er, at nationalstaterne må vige til fordel for en føderation, siger Morten Messerschmidt.

Han mener dog, at Viviane Reding har forregnet sig, når hun melder ud, at ”en kampagne for at gøre EU til ”Europas Forenende Stater” er det bedste våben mod euroskeptikerne”.

- Det viser jo klart, at hun, som så mange andre i EU-systemet, mentalt befinder sig på månens bagside og langt fra almindelige mennesker. Det er faktisk i sig selv et udmærket argument for, at EU ikke skal have mere magt, siger Morten Messerschmidt.

Du kan læse hele artiklen på The Telegraphs hjemmeside ved at trykke her.

]]>
Pia Kjærsgaard har 30 års jubilæum http://www.danskfolkeparti.dk/Pia_Kjærsgaard_har_30_års_jubilæum.asp http://www.danskfolkeparti.dk/Pia%5FKj%C3%A6rsgaard%5Fhar%5F30%5F%C3%A5rs%5Fjubil%C3%A6um.asp Thu, 9 Jan 2014 07:11:00 +0200

Pia Kjærsgaard har 30 års jubilæum

Dansk Folkepartis værdiordfører og medlem af Folketingets Præsidium, Pia Kjærsgaard, har i januar siddet 30 år i Folketinget. Hun er dermed den suverænt længst siddende kvinde pt. i Folketinget.

Det bliver markeret med en reception på Christiansborg den 16. januar.

Pia Kjærsgaard var med til at stifte Dansk Folkeparti, som hun har været formand for i næsten 17 år.

Eventuel opmærksomhed bedes givet i forbindelse med receptionen.

]]>
Hovsa-politik er den forkerte vej frem http://www.danskfolkeparti.dk/Hovsa-politik_er_den_forkerte_vej_frem.asp http://www.danskfolkeparti.dk/Hovsa%2Dpolitik%5Fer%5Fden%5Fforkerte%5Fvej%5Ffrem.asp Thu, 14 Nov 2013 09:45:00 +0200

Hovsa-politik er den forkerte vej frem

Sagen om pigen Im Nielsen og hendes mor, der er udvist til Thailand, har været meget omdiskuteret, og regeringens håndtering af sagen har været særdeles uskøn.

Først og fremmest vil vi gerne understrege, at Im og hendes mor er ulykkeligt ramt, og at DF intet har imod, at de kan blive i Danmark. Det ændrer bare ikke på, at regeringen burde have handlet meget anderledes, end den har gjort.

Justitsminister Morten Bødskov har i lang tid kendt til sagen, og han havde flere gange kunnet reagere med for eksempel ny lovgivning, såfremt han havde ønsket dette. Det gjorde han ikke. Derimod kastede han sig onsdag aften den 13. november sig ud i en hovsalovgivning med tilbagevirkende kraft. Den aftale er Dansk Folkeparti ikke med i, for vi forbeholder os retten til at se lovforslaget, før vi tager endelig stilling, og vi vil have fuldt overblik over de langsigtede konsekvenser. DF har ikke afvist at støtte lovforslaget, men det er uansvarligt at nikke ja til en lov, som man ikke kender konsekvenserne af.

Problemet med særlove er, at konsekvensen kan blive, at en række personer, der efter gældende lov er blevet afvist, kræver ophold, og det vil kunne underminere udlændingeloven. Det ønsker DF ikke.

Derfor sagde DF under forhandlingerne, at vi gerne så, at Justitsministeriet undersøgte mulighederne for, at Im og hendes mor kunne søge opholdstilladelse efter et andet regelsæt. Det blev afvist. Det kunne formentlig have løst sagen hurtigere.

Regeringen valgte derimod en hovsa-løsning, hvilket understreges af, af statsminister Helle Thorning-Schmidt to døgn før særlovens fødsel sagde: ”Det er en utrolig sørgelig sag for alle involverede, men vi laver ikke love med tilbagevirkende kraft”. Det er en risikabel måde at føre politik på, og Dansk Folkeparti kan som et ansvarligt parti ikke bare ukritisk hoppe på denne vogn. Vi må se lovforslaget og ikke mindst kende konsekvenserne af det, før vi tager stilling.
 
 
]]>