Pressemeddelelser http://www.danskfolkeparti.dk/ Pressemeddelelser fra http://www.danskfolkeparti.dk/ da info@danskfolkeparti.dk (Editor) info@danskfolkeparti.dk (Webmaster) Sat, 25 May 2013 11:13:00 +0200 Sat, 25 May 2013 11:13:00 +0200 http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss DF stærkt bekymret over Højesteretsdom – kalder minister i samråd http://www.danskfolkeparti.dk/DF_stærkt_bekymret_over_Højesteretsdom_–_kalder_minister_i_samråd.asp http://www.danskfolkeparti.dk/DF%5Fst%C3%A6rkt%5Fbekymret%5Fover%5FH%C3%B8jesteretsdom%5F%E2%80%93%5Fkalder%5Fminister%5Fi%5Fsamr%C3%A5d.asp Thu, 23 May 2013 13:02:00 +0200
Christiansborg, torsdag den 23. maj 2013/LO
 

PRESSEMEDDELELSE

DF stærkt bekymret over Højesteretsdom – kalder minister i samråd

Dansk Folkepartis socialordfører, Karin Nødgaard, indkalder nu socialminister Karen Hækkerup (S) i samråd, efter at Højesteret netop har afsagt en dom i en principiel sag, der betyder, at en kommune kan fratage allerede visiteret praktisk hjemmehjælp til borgere med henvisning til dårlig økonomi.

- Jeg finder dommen stærkt bekymrende, for det kan betyde, at vi kommer til at se en lavine af tilsvarende sager, hvor kommuner over en bred kam skærer i nødvendig hjemmehjælp med den begrundelse, at der ikke er råd. Det skal være behovet for hjælp og ikke økonomiske hensyn, der skal afgøre, om en borger skal have hjælp eller ej, siger Karin Nødgaard.

Karin Nødgaard vil derfor via samråd tage dommen op med regeringen for at få belyst, hvad regeringen vil gøre for at undgå, at borgere med behov for hjælp i en nær fremtid vil blive udsat for kommunale besparelser.

- Denne dom er opsigtsvækkende, og det er vigtigt, at vi fra politisk side hurtigt får rede på hvilke konsekvenser, den kan få, og om det betyder, at der er behov for at ændre lovgivningen, siger Karin Nødgaard.
 
 
 
]]>
DF: Skuffende spindoktor-eftersyn http://www.danskfolkeparti.dk/DF_Skuffende_spindoktor-eftersyn.asp http://www.danskfolkeparti.dk/DF%5FSkuffende%5Fspindoktor%2Deftersyn.asp Thu, 23 May 2013 10:58:00 +0200
Christiansborg, torsdag den 23. maj 2013
 

PRESSEMEDDELELSE

DF: Skuffende spindoktor-eftersyn

Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup, er ikke udpræget imponeret over den netop udkomne betænkning fra Udvalget om særlige rådgivere.

- Betænkningen er desværre mere eller mindre en blåstempling af den nuværende praksis, og det er uheldigt. Vi må ikke glemme, at udvalget blev nedsat på baggrund af en række sager, hvor der har været kraftig mistanke om, at en særlig rådgiver har benyttet sig af midler og metoder, som ikke er et demokrati værdigt. Betænkningen lægger jo nu op til, at systemet skal fortsætte som hidtil, og hvis det sker, er jeg sikker på, at vi kommer til at se flere kedelige sager om særlige rådgivere i fremtiden, siger Peter Skaarup.

Peter Skaarup understreger, at Dansk Folkepartis holdning er, at det skal være slut med særlige rådgivere, der kommer og går med ministeren. Til gengæld kan ministeriet benytte sig af allerede ansatte pressefolk, der arbejder på embedsmandsvilkår og som kan bistå ministeren med pressehåndtering.

- DFs forslag skaber rene linjer. På den måde sikrer vi også, at den pågældendes karriere ikke står og falder med ministerens ditto, og at der dermed opstår en fristelse for at benytte sig af beskidte tricks og tvivlsomme handlinger for at promovere ministeren. Jeg vil også minde om, at de særlige rådgivere er lønnet af skatteborgerne, og det er endnu en god grund til, at det skal sikres, at de agerer neutralt og ikke som et politisk partis forlængede arm ind i et ministerium, siger Peter Skaarup.

Peter Skaarup erklærer sig desuden uenig med udvalgets vurdering af, at det kan være fornuftigt med to særlige rådgivere for en minister. En praksis der blev indført med Helle Thorning-Schmidt regeringen.
 
 
 
 
]]>
DF tager transportministeren på ordet – fremlægger ministerens egne forslag i Folketinget http://www.danskfolkeparti.dk/DF_tager_transportministeren_på_ordet_–_fremlægger_ministerens_egne_forslag_i_Folketinget.asp http://www.danskfolkeparti.dk/DF%5Ftager%5Ftransportministeren%5Fp%C3%A5%5Fordet%5F%E2%80%93%5Ffreml%C3%A6gger%5Fministerens%5Fegne%5Fforslag%5Fi%5FFolketinget.asp Thu, 23 May 2013 09:35:00 +0200
Christiansborg, torsdag den 23. maj 2013
 
PRESSEMEDDELELSE

DF tager transportministeren på ordet – fremlægger ministerens egne forslag i Folketinget

Dansk Folkepartis trafikordfører, Kim Christiansen, bifalder, at transportminister Henrik Dam Kristensen (S) nu varsler, at regeringen vil iværksætte en række initiativer, der skal dæmme op for udenlandske chaufførers piratkørsel og ulovlige cabotagekørsel i Danmark.

- Det har Dansk Folkeparti kæmpet for i årevis, så det lyder naturligvis godt. Jeg er helt enig med 3F om, at det haster med handling, og derfor vil vi snarest fremsætte et beslutningsforslag, der indeholder de fleste af de punkter, som ministeren selv fremfører, så vi rent faktisk får grebet ind over for den omfattende piratkørsel og ulovlige cabotagekørsel, der tager levebrødet fra mange danske chauffører, siger Kim Christiansen.

Kim Christiansen frygter, at transportministeren blot er kommet med sin udmelding for at få positiv omtale og ikke efterfølgende vil sætte handling bag ordene, fordi regeringen frygter for EUs reaktion på den af ministeren bebudede pakke.

- Dansk Folkeparti vil ganske enkelt tage ministeren på ordet og fremsætte transportministerens bebudede pakke, der skal stoppe snyd, fusk og løndumping på danske landeveje. For vi ønsker reelt at gøre noget ved piratkørslen i Danmark, og regeringen skal ikke få lov til at sylte eller ende med helt at droppe disse tiltag, siger Kim Christiansen.

Kim Christiansen tilføjer, at han gerne ser yderligere tiltag i forhold til bekæmpelse af piratkørsel og ulovlig cabotagekørsel, men at han i første omgang for at være sikker på at få flertal for forslaget vil nøjes med at fremsætte forslag om tiltag, som ministeren allerede har forslået.

 
 
 
 
]]>
DF: Indvandrerunges mishandling af grise skal koste http://www.danskfolkeparti.dk/DF_Indvandrerunges_mishandling_af_grise_skal_koste_.asp http://www.danskfolkeparti.dk/DF%5FIndvandrerunges%5Fmishandling%5Faf%5Fgrise%5Fskal%5Fkoste%5F.asp Wed, 22 May 2013 15:17:00 +0200
Christiansborg, onsdag den 22. maj 2013
 
PRESSEMEDDELELSE
 

DF: Indvandrerunges mishandling af grise skal koste

Dansk Folkepartis dyrevelfærdsordfører, Dennis Flydtkjær, reagerer med stor vrede over, at en flok indvandrerdrenge har kastet sten mod en flok grise på Aarhus Kommunes besøgslandbrug Natursamarbejdet. En pattegris blev mishandlet, så den efterfølgende måtte aflives. Resultatet er, at de ellers populære grise nu er fjernet fra naturstationen.

DF vil have hårdere straffe for dyremishandling og grisene tilbage på naturstationen.

- Det er en dybt afstumpet adfærd, vi her er vidner til. Dyr er levende væsener, og de skal selvfølgelig behandles ordentligt. Jeg forventer, at politiet tager denne sag meget alvorligt og får retsforfulgt de unge indvandrere, som står bag. Så grov mishandling skal simpelthen koste, siger Dennis Flydtkjær.

Dennis Flydtkjær peger på, at der desværre er talrige eksempler på, at endog grusom og torturlignende dyremishandling blot har givet bødestraf, og derfor ønsker Dansk Folkeparti at hæve straffene på området.

- Jeg håber, at der meget snart igen vil være grise på naturstationen, for det skal så absolut ikke være en flok elendigt opdragede unge af anden etnisk herkomst, der skal bestemme, om naturstationens besøgende skal have fornøjelsen af at se levende grise eller ej, siger Dennis Flydtkjær.
 
 
 
 
]]>
DF imod asyl til afghanske tolke http://www.danskfolkeparti.dk/DF_imod_asyl_til_afghanske_tolke.asp http://www.danskfolkeparti.dk/DF%5Fimod%5Fasyl%5Ftil%5Fafghanske%5Ftolke.asp Wed, 22 May 2013 14:10:00 +0200

Christiansborg, onsdag den 22. maj 2013

PRESSEMEDDELELSE

DF imod asyl til afghanske tolke

Forsvarsminister Nick Hækkerup har i dag indgået en aftale med regeringspartierne, V, K og LA, der indebærer, at Danmark kan komme til at give asyl til op mod 1000 personer fra Afghanistan. Det er DF imod, siger Dansk Folkepartis forsvarsordfører, Marie Krarup.

Aftalen indebærer, at de tolke, der har arbejdet med de danske soldater i Afghanistan, skal have mulighed for at komme til Danmark, hvis de er truede. Man regner med at hver af de nævnte tolke har op imod fem familiemedlemmer hver. Disse skal også skal have asyl i Danmark.

Forsvarsministeriet vurderer nemlig, at knap 200 tolke har arbejdet for de danske tropper. Dermed kan der altså alt i alt blive tale om cirka 1.000 personer, der kan komme til Danmark som følge af aftalen.

Marie Krarup understreger, at Dansk Folkeparti er imod, fordi det er principielt forkert, at vi som resultat af en international mission skal uddele asyl til parter, der frivilligt har samarbejdet med Danmarks udsendte for deres eget land.

-Det giver ingen mening, at vi - fordi vi forsvarer DK imod Al Qaeda - så også forpligter os til med den anden hånd at undergrave Danmark ved at invitere udlændinge indenfor, - udlændinge, der har ringe mulighed for at blive integreret, siger hun.

Det er også et problem for Afghanistan, hvis Danmark og andre lande suger disse mennesker ud af landet. Hvem skal så bygge Afghanistan op i fremtiden, spørger Marie Krarup.

Efter Irak-krigen modtog man også irakiske tolke, men man blev på den baggrund enige om, at en sådan situation skulle undgås i fremtiden. Derfor er DF meget ked af, at forsvarsministeren nu tilbyder afghanerne asyl. Det hører ingen steder hjemme. Vi har kæmpet i Afghanistan for at gøre Danmark mere sikker, ikke for at undergrave Danmarks indre sikkerhed, slutter Marie Krarup.

]]>
DF ønsker lukning af rockerborge http://www.danskfolkeparti.dk/DF_ønsker_lukning_af_rockerborge.asp http://www.danskfolkeparti.dk/DF%5F%C3%B8nsker%5Flukning%5Faf%5Frockerborge.asp Tue, 21 May 2013 09:44:00 +0200

Christiansborg, tirsdag den 21/5 2013/KBE

PRESSEMEDDELELSE

DF ønsker lukning af rockerborge

Dansk Folkeparti har i dag et forslag til behandling i Folketingssalen, der går på, at rocker- og bandeborge skal lukkes, så der i fremtiden ikke kan etableres kriminelle højborge rundt om i det danske samfund. Det er dybt uheldigt og uhensigtsmæssigt, at organiserede kriminelle kan opføre kriminelle centre, hvorfra narkohandel og vold udgår, hvilket også tidligere var noget justitsminister Morten Bødskov (S) ville livs. DF foreslår sammen med konservative i dag nøjagtig samme løsning, som Bødskov tidligere har anvist.

- Bandekrigen har i lang tid sat sit præg på hele bydele, hvor borgerne lever i konstant utryghed og frygt for bandernes hærgen og voldsomme skyderier. Det er derfor ganske ubærligt, når rockergrupper og indvandrerbander opfører deciderede fæstninger rundt om i landet, hvorfra de nærmest uhindret kan sælge narkotika og sprede vold og frygt. Det vil vi have sat en stopper for ved at stoppe opførelse af rockerborge og lukke de eksisterende, siger Peter Skaarup.

- Dansk Folkeparti har længe villet forbyde indvandrerbanderne og rockerne i at opføre fæstninger, som ikke blot har stor symbolsk betydning, men også virker som konkrete motorer i de kriminelles aktiviteter, der omhandler rufferi, vold og narkohandel, hvorfor vi nu vil bede regeringen i form af justitsminister Morten Bødskov (S) om at støtte lukning af rockerborge, som Morten Bødskov også selv tidligere har fremsat forslag om, siger Peter Skaarup.

]]>
DF: Bedre sent end aldrig http://www.danskfolkeparti.dk/DF_Bedre_sent_end_aldrig.asp http://www.danskfolkeparti.dk/DF%5FBedre%5Fsent%5Fend%5Faldrig.asp Mon, 20 May 2013 19:24:00 +0200

Christiansborg, mandag den 20. maj 2013

PRESSEMEDDELELSE

DF: Bedre sent end aldrig

Det er positivt, at der er indgået en dagpengeaftale mellem regeringen og Enhedslisten. Det tog sin tid. Men nu er der skabt en økonomisk løsning for dem, der om kort tid ville falde ud af dagpengesystemet.

Det siger Dansk Folkepartis arbejdsmarkedsordfører, MF Bent Bøgsted, som reaktion på den netop offentliggjorte aftale.

-Det er godt, at a-kassekontingentet ikke skal øges for at finansiere ordningen, som regeringspartierne ellers havde lagt op til, siger Bent Bøgsted.

]]>
DF: Jylland skal have grand prix-fest http://www.danskfolkeparti.dk/DF_Jylland_skal_have_grand_prix-fest.asp http://www.danskfolkeparti.dk/DF%5FJylland%5Fskal%5Fhave%5Fgrand%5Fprix%2Dfest.asp Sun, 19 May 2013 08:21:00 +0200

Christiansborg, søndag den 19. maj 2013/RT

PRESSEMEDDELELSE

DF: Jylland skal have Grand Prix fest

-Så fik vi sat det på plads: Tårer er guld..! Dansk Folkepartis medieordfører, Morten Marinus overværede popfesten i Malmø Arena i går og iler med at ønske Emmilie tillykke med sejren.

-Nu skal vi arbejde frem imod, at det danske værtskab for det internationale Melodi Grand Prix i 2014 bliver varetaget af Herning, siger han.

-København mangler en arena med god lyd, siger han og henviser til kritikken af lyden ved den nyligt afholdte koncert i Parken med Bruce Springsteen.

Morten Marinus er på det rene med, at Herning – og Jylland, mangler lidt på transport- og overnatningskapaciteten. Men det problem kan løses.

-Når så mange danskere kunne finde ud af at tage til grand prix fest i Malmø, kan de også rejse den anden vej til eksempelvis Herning. Det gælder både danskere og udenlandske gæster, siger Morten Marinus.

]]>
Pia Kjærsgaard og Søren Espersen i valgkreds-skift http://www.danskfolkeparti.dk/Pia_Kjærsgaard_og_Søren_Espersen_i_valgkreds-skift.asp http://www.danskfolkeparti.dk/Pia%5FKj%C3%A6rsgaard%5Fog%5FS%C3%B8ren%5FEspersen%5Fi%5Fvalgkreds%2Dskift.asp Sat, 18 May 2013 11:11:00 +0200

Christiansborg, fredag den 17. maj 2013

 
PRESSEMEDDELELSE
Pia Kjærsgaard og Søren Espersen i valgkreds-skift

Pia Kjærsgaard vil til det kommende folketingsvalg være at finde på stemmesedlen i Københavns Omegns Storkreds, mens Søren Espersen kommer til at figurere på stemmesedlerne i Sjællands Storkreds.

Søren Espersen har hidtil været valgt til Folketinget i Ballerupkredsen, Københavns Omegns Storkreds, mens Pia Kjærsgaard har været valgt i Kalundborgkredsen, Sjællands Storkreds.

De to markante DF-politikere har således, i god overensstemmelse med valgkredsformændene i Kalundborgkredsen og Ballerupkredsen reelt byttet opstillingskreds. Skiftet vil naturligvis skulle bekræftes i forbindelse med de ordinære opstillingsmøder.

Med skiftet kommer de to DF-politikere i virkeligheden "hjem" til de kredse, hvor de bor. Således forstået, at Pia Kjærsgaard bor i Københavns Omegns Storkreds, hvor hun har været opstillet fra 1997 til 2007, mens Søren Espersen jo har sit hjem i Sjællands Storkreds, og fra begge politikeres side har dette været en helt afgørende årsag til beslutningen, som er truffet for, at de netop - rent fysisk kan være tættere på det vigtige, og ofte meget krævende arbejde i storkredsen.

- Pia og jeg har i et stykke tid helt uformelt talt om dette, hvorefter vi så naturligvis inddrog vore respektive kredsformænd. Vi har været glade for at ideen også, såvel i Ballerupkredsen som i Kalundborgkredsen er blevet godt modtaget, siger Søren Espersen.
 
 
]]>
DF: Søvndal skal i samråd om forsømmelser omkring Palæstina-beslutning http://www.danskfolkeparti.dk/DF_Søvndal_skal_i_samråd_om_forsømmelser_omkring_Palæstina-beslutning.asp http://www.danskfolkeparti.dk/DF%5FS%C3%B8vndal%5Fskal%5Fi%5Fsamr%C3%A5d%5Fom%5Ffors%C3%B8mmelser%5Fomkring%5FPal%C3%A6stina%2Dbeslutning.asp Wed, 8 May 2013 08:46:00 +0200

Christiansborg, onsdag den 8. maj 2013

PRESSEMEDDELELSE
 

DF: Søvndal skal i samråd om forsømmelser omkring Palæstina-beslutning

Dansk Folkeparti indkalder nu udenrigsminister, Villy Søvndal (SF), i et åbent samråd i Udenrigsudvalget om den række af forsømmelser, som han præsterede i forbindelse med Danmarks dramatiske beslutning om at tildele ambassadør-status til den ikke-eksisterende stat, Palæstina.

- Rækken af forsømmelser er stor, og det er i hele processen lykkedes udenrigsminister Villy Søvndal dels at skabe kaos omkring beslutningen, dels at holde Folketinget i uvidenhed om den kommende beslutning, dels at holde Israel i uvidenhed og endeligt at udfordre USAs præsident Barack Obama i dennes freds-initiativer, siger Dansk Folkepartis udenrigsordfører, Søren Espersen, som står for indkaldelsen af Søvndal.

- Kritikken hagler i disse dage ned over udenrigsminister Villy Søvndal. Den kommer fra blandt andre Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl, Venstres formand og tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen og fra den konservative, tidligere udenrigsminister Per Stig Møller. Jeg finder derfor, at det er relevant én gang for alle at få hele skandalen klarlagt, siger Søren Espersen.

Søren Espersen ønsker i samrådet svar på følgende spørgsmål:

”Udenrigsministeren bedes i et åbent samråd i Udenrigsudvalget redegøre for beslutningsprocessen op til - og beslutningen om - at tildele den ikke-eksisterende stat, Palæstina, ambassadør-status”.

Yderligere bedes Udenrigsministeren oplyse følgende:

a) - hvorvidt det i den nyere Danmarkshistorie er forekommet, at Danmark har givet diplomatisk status på ambassadør-niveau til en ikke-eksisterende stat,

b) - hvorvidt det er planen, at Hendes Majestæt Dronningen skal modtage den nyudnævnte palæstinensiske ambassadør,

c) - hvilken forskel i diplomatisk status, der er for henholdsvis den palæstinensiske repræsentation i København og den taiwanesiske,

d) - hvorvidt Udenrigsministeren har planer om at tildele ambassadør-status til andre ikke-eksisterende stater,

e) - hvorfor Udenrigsministeren ikke forud for beslutningen, som er en beslutning af stor betydning for dansk udenrigspolitik, fandt det relevant at rådføre sig med Udenrigspolitisk Nævn, som var samlet i fire timer dagen før offentliggørelsen,

f) - hvorfor Udenrigsministeren ikke i god tid forud for beslutningen fandt det relevant at indbyde Israels ambassadør i København til en orientering om den dramatiske beslutning,

g) - hvorfor Udenrigsministeren konsekvent har afvist at mødes med Israels ambassadør, til trods for, at ambassadøren angiveligt flere gange har anmodet Udenrigsministeren om et møde,

h) - hvorvidt Udenrigsministeren forud for sin dramatiske beslutning har diskuteret sagen eller rådført sig med USA,

i) – hvorvidt Regeringen efter Danmarks beslutning har modtaget nogen reaktion fra henholdsvis USA og Israel – og i bekræftende fald hvilken.
 
 
]]>
DF: Alarmerende tal kalder på stram udlændingepolitik http://www.danskfolkeparti.dk/DF_Alarmerende_tal_kalder_på_stram_udlændingepolitik.asp http://www.danskfolkeparti.dk/DF%5FAlarmerende%5Ftal%5Fkalder%5Fp%C3%A5%5Fstram%5Fudl%C3%A6ndingepolitik.asp Sun, 5 May 2013 08:19:00 +0200

Christiansborg, søndag den 5. maj 2013/LO

PRESSEMEDDELELSE

DF: Alarmerende tal kalder på stram udlændingepolitik

Dansk Folkepartis udlændinge- og integrationsordfører, Martin Henriksen, er stærkt bekymret over, at helt nye tal viser en eksplosiv udvikling i antallet af asylansøgere og familiesammenførte. Hvis tendensen for årets tre første måneder fortsætter året ud, vil der komme cirka 25 procent flere asylansøgere i 2013 end i 2012. Tendensen tyder desuden ligeledespå en stigning på omkring 25 procent flere tilladelser til familiesammenføring i år i forhold til sidste år.

- Tallene dokumenterer med al tydelighed, at der under den nuværende regering er sket et skred i retningen af en stærkt øget tilstrømning. Der er ingen tvivl om, at denne tilstrømning er et direkte resultat af regeringens lempelige udlændingepolitik, siger Martin Henriksen.

Martin Henriksen opfordrer regeringen til at bremse denne udvikling.

-Dansk Folkeparti står klar, dag og nat, til at forhandle en ny stram asyl- og udlændingepolitik på plads. Regeringen må indse, at en øget tilstrømning er uholdbar og dybt skadelig for Danmark. Umiddelbart ser jeg desværre ingen tegn på, at regeringen vil vende udviklingen, men jeg vil på et samråd bede justitsminister Morten Bødskov (S) om at begrænse tilstrømningen, siger Martin Henriksen.

 
 
 
 
]]>
DF: Regeringen skal arbejde for strammere pesticid-regler http://www.danskfolkeparti.dk/DF_Regeringen_skal_arbejde_for_strammere_pesticid-regler.asp http://www.danskfolkeparti.dk/DF%5FRegeringen%5Fskal%5Farbejde%5Ffor%5Fstrammere%5Fpesticid%2Dregler.asp Sat, 4 May 2013 08:46:00 +0200

Christiansborg, lørdag den 4. maj 2013/LO

 
PRESSEMEDDELELSE
 
DF: Regeringen skal arbejde for strammere pesticid-regler

Dansk Folkepartis fødevareordfører og formand for Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, René Christensen, er bekymret over, at 99 procent af børn i en undersøgelse fra Syddansk Universitet havde spor i urinen efter insektgifte.

- Det er alarmerende. Jeg vil straks bede fødevareminister Mette Gjerskov (S) om at fremskaffe rapporten, så vi kan se nærmere på den. Jeg vil dog allerede nu sige, at ministeren bør arbejde for at få sænket EUs maksimalgrænser for pesticider fødevarer. De er blevet hævet flere gange efter pres fra Sydeuropæiske lande, og nu er det på høje tid, vi går den modsatte vej. Vi skal ikke spille hasard med vores børns helbred, siger René Christensen.

René Christensen peger på, at danske grøntsager typisk indeholder langt færre rester af sprøjtegifte, end eksempelvis grøntsager fra Spanien.

- Det duer ikke, at EU hæver grænseværdierne af hensyn til Sydeuropæiske landes landbrug. For når forskere betragter det som veldokumenteret, at insektgifte er skadelige for hjernens udvikling, så skal der gøres noget, og her må regeringen træde i karakter og slå i bordet over for EU, siger René Christensen.
 
 
 
]]>
DF: Nu skal der slås hårdt ned på kriminelle asylansøgere http://www.danskfolkeparti.dk/DF_Nu_skal_der_slås_hårdt_ned_på_kriminelle_asylansøgere.asp http://www.danskfolkeparti.dk/DF%5FNu%5Fskal%5Fder%5Fsl%C3%A5s%5Fh%C3%A5rdt%5Fned%5Fp%C3%A5%5Fkriminelle%5Fasylans%C3%B8gere.asp Thu, 2 May 2013 07:54:00 +0200

Christiansborg, torsdag den 2. maj 2013

PRESSEMEDDELELSE

DF: Nu skal der slås hårdt ned på kriminelle asylansøgere

Dansk Folkeparti fremlægger i dag et beslutningsforslag, der indebærer en markant hårdere linje over for kriminelle asylansøgere.

- Vi har gang på gang oplevet, hvordan personer, der påberåber sig at være forfulgte og ønsker asyl i Danmark, begår endog meget grov kriminalitet. Dansk Folkeparti mener, atbægeret for længst er fuldt, og derfor fremsætter vii daget beslutningsforslag, der betyder en voldsom stramning overfor dennegruppe, siger Martin Henriksen, der er udlændinge- og integrationsordfører fra DF.

Forslaget indebærer blandt andet stop for behandling af en asylsag, hvis den pågældende har begået kriminalitet, oprettelse af en asyldomstol der behandler kriminalitetblandt asylansøgere og udvidet adgang til administrativ frihedsberøvelse af kriminelle asylansøgere.

- Vi kan se, at der er alvorlige problemer i asylsystemet, og at asylansøgere som gruppe er 23 gange så kriminelle som danskerne, og derfor er det mere end på høje tid medresolut handling. Det er det, som Dansk Folkeparti med beslutningsforslaget lægger op til. Justitsminister Morten Bødskov har tidligeresagt, athvis man kommer til landet for at handle med narkotikaeller begå anden kriminalitet,er det ud igen. Nu er det tid for regeringen at sætte handling bag justitsministerens ord, og det kan regeringen passende gøre ved at bakke op om Dansk Folkepartis beslutningsforslag, siger Martin Henriksen (DF).

Læs hele beslutningsforslaget ved at trykke her.

Forslaget førstebehandles i dag.
 
 
]]>
Siden hvornår er 1. maj blevet en flagdag? http://www.danskfolkeparti.dk/Siden_hvornår_er_1._maj_blevet_en_flagdag_.asp http://www.danskfolkeparti.dk/Siden%5Fhvorn%C3%A5r%5Fer%5F1%2E%5Fmaj%5Fblevet%5Fen%5Fflagdag%5F.asp Wed, 1 May 2013 09:35:00 +0200

Christiansborg, onsdag den 1. maj 2013/KBE

PRESSEMEDDELELSE

Siden hvornår er 1. maj blevet en flagdag?

Dansk Folkepartis værdiordfører, Pia Kjærsgaard, reagerer med overraskelse på, at københavnerne i dag vågnede op til flagende busser. 1. maj er ikke nogen flagdag, hvorfor Pia Kjærsgaard har svært ved at forstå, at Movia, der står for busdriften i Region Hovedstaden og dele af Region Sjælland har efterkommet fagbevægelsens ønske om at flage. Dansk Folkepartis værdiordfører vil derfor rejse sagen overfor økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager med krav om, at hun indskærper overfor Movia som en offentligt drevet virksomhed skal følge flagreglerne, og ikke føje fagbevægelsens ønsker.

- 1. maj er arbejderbevægelsens traditionelle festdag, hvor den fejrer arbejdernes internationale kampdag. Det er naturligvis helt i orden, ligesom det er helt naturligt, at alle mulige andre foreninger og bevægelser fejrer deres mærkedage. Dog er 1. maj ikke nogen helligdag, og slet ikke nogen officiel flagdag, hvorfor jeg er dybt forundret over, at de københavnske busser flager, da det naturligvis ikke bør være en offentlig drevet virksomhed som Movia, under påvirkning af fagforningerne, der bestemmer, hvornår der skal flages eller ej, siger Pia Kjærsgaard.

- I Dansk Folkeparti mener vi ikke, at det er forbeholdt fagbevægelsen at lovgive eller fortolke dansk lovgivning, heller ikke, når det gælder flagreglerne. Der skal således ikke flages på de københavnske busser, blot fordi fagbevægelsen holder fest, i øvrigt i dyb splid med den regering, som den har investeret store summer af sine medlemmers penge i at få valgt. Jeg vil derfor rette henvendelse til økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager, for at få hende til at indskærpe overfor Movia, at de skal overholde de officielle danske flagregler, siger Pia Kjærsgaard.

]]>
Rapport bekræfter at DFs ønske om ro, rammer og regler virker http://www.danskfolkeparti.dk/Rapport_bekræfter_at_DFs_ønske_om_ro_rammer_og_regler_virker.asp http://www.danskfolkeparti.dk/Rapport%5Fbekr%C3%A6fter%5Fat%5FDFs%5F%C3%B8nske%5Fom%5Fro%5Frammer%5Fog%5Fregler%5Fvirker.asp Wed, 24 Apr 2013 10:50:00 +0200

Christiansborg, den 24. april 2013/kkb

PRESSEMEDDELELSE

Rapport bekræfter at DFs ønske om ro, rammer og regler virker

En ny rapport fra SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd – viser, at tydelige faglige rammer, ro og regler i klassen har betydning for elevernes karakterer.

- Det har i årevis været Dansk Folkepartis ønske at indføre ro, rammer og regler i folkeskolen, og nu bekræfter en tilbundsgående undersøgelse, at netop disse elementer har en positiv effekt på elevernes karakterer. Det samme har eksempelvis lærernes anvendelse af tests. Nu må vi tage afsked med den opfattelse, at det er gammeldags at stille krav til eleverne. Det virker, og samtidig er de lærere, der stiller krav og har ro, rammer og regler i timerne også vellidte blandt eleverne ifølge undersøgelsen, siger Dansk Folkepartis uddannelsesordfører Alex Ahrendtsen.

Alex Ahrendtsen påpeger, at det er vigtigt, at rapportens resultater nu bliver omsat i krav til en skole med mere ro, klarere rammer og regler

- Når vi nu sort på hvidt kan se, at det her virker, så skal vi også gøre brug af resultaterne – og stille krav om, at der kommer ro, rammer og regler i folkeskolen. Det er et vældigt godt udgangspunkt for succesrig undervisning, siger Alex Ahrendtsen, der nu vil rejse spørgsmålet over for undervisningsminister Christine Antorini.

- Der her bliver ikke ændret med et snuptag, men vi må arbejde målrettet for at ændre folkeskolen i en retning, så rammerne bliver mere tydelige for eleverne – først og fremmest til gavn for dem selv, slutter Alex Ahrendtsen.

]]>
DF: Justitsministeren må gribe ind overfor danske muslimer der kæmper for islamister i Syrien http://www.danskfolkeparti.dk/DF_Justitsministeren_må_gribe_ind_overfor_danske_muslimer_der_kæmper_for_islamister_i_Syrien.asp http://www.danskfolkeparti.dk/DF%5FJustitsministeren%5Fm%C3%A5%5Fgribe%5Find%5Foverfor%5Fdanske%5Fmuslimer%5Fder%5Fk%C3%A6mper%5Ffor%5Fislamister%5Fi%5FSyrien.asp Wed, 24 Apr 2013 07:40:00 +0200

Christiansborg, onsdag den 24/4 2013/KBE

PRESSEMEDDELELSE

DF: Justitsministeren må gribe ind overfor danske muslimer der kæmper for islamister i Syrien

Dansk Folkepartis retsordfører og gruppeformand, Peter Skaarup, reagerer skarpt på en ny dokumentarfilm, der dokumenterer, at en i Danmark bosiddende kriminel bandeleder, Store A, har engageret sig i den syriske borgerkrig på den islamistiske gruppe Ahrar al-Aslams side. PET vurderer, at ca. 45 danske muslimer er gået i krig i Syrien, hvilket er dybt problematisk og kalder på indgreb fra regeringens side. DF har derfor kaldt Morten Bødskov (S) i samråd om sagen med krav om anklager for deltagelse i terror imod de islamister, der måtte vende hjem fra borgerkrigen samt krav om udvisning af alle ikke-danske statsborgere i gruppen.

- Det er dybt problematisk, at regeringen har mistet grebet om danske islamister, der drager i kamp i Syrien på islamistiske gruppers side i borgerkrigen i landet. Det er almindelig kendt, at Abderrozak Benarabe også kaldet Store A, er dybt involveret i det kriminelle bandemiljø omkring Blågårds Plads på Nørrebro. Det sidste vi har brug for er, at hjemvendte og krigstrænede islamister blander sig i bandekrigen, hvorfor vi forlanger, at justitsministeriet under Morten Bødskovs ledelse rejser terror-sager mod alle hjemvendte fra den syriske borgerkrig, siger Peter Skaarup.

- Justitsminister Morten Bødskov (S) har været underligt fraværende i debatten om i Danmark bosiddende udrejste muslimske krigere, der kæmper på islamisternes side i borgerkrigen i Syrien. Der er derfor behov for et samråd, hvor kravet må være, at anklagemyndigheden rejser krav om udvisning for bestandigt af alle ikke-danske statsborgere, der har kæmpet på islamisternes side i Syrien, siger Peter Skaarup.

]]>
DF vil sikre at alle patienter bliver behandlet bedst muligt og ensartet http://www.danskfolkeparti.dk/DF_vil_sikre_at_alle_patienter_bliver_behandlet_bedst_muligt_og_ensartet.asp http://www.danskfolkeparti.dk/DF%5Fvil%5Fsikre%5Fat%5Falle%5Fpatienter%5Fbliver%5Fbehandlet%5Fbedst%5Fmuligt%5Fog%5Fensartet.asp Thu, 18 Apr 2013 15:35:00 +0200

Christiansborg, torsdag den 18/4 2013/KBE

 

PRESSEMEDDELELSE

 

DF vil sikre at alle patienter bliver behandlet bedst muligt og ensartet

 

Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselott Blixt, samt DFs regionspolitikere, er bekymret for den stadige nedlæggelse af sengepladser på sygehusene samtidig med, at regionerne vil placere patienter ude i kommunerne, selv om der endnu ikke er en struktur, der kan sikre den optimale behandling i kommunerne. Dansk Folkepartis prioritet i forbindelse med udbygningen af supersygehusene er således at sikre, at de er gearet til alle patienttyper, hvorfor det både er vigtigt at få dem opført snart og smart.

 

- Dansk Folkeparti ønsker ikke, at medicinske patienter får en ringere behandling end andre, og modsat statsministeren, så mener Dansk Folkeparti, at sygehusene gør folk raske, og ikke som statsministeren sagde i dag på regionernes årsmøde, at man bliver mere syg af at blive indlagt. Vi er blot nødt til at sikre os, at der er hospitalssenge til alle, hvorfor jeg oven på mødet med regionerne vil bede sundhedsministeren garantere, at patienter ikke bliver indlagt på gangene nu og i fremtiden, siger Liselott Blixt.

 

- Det har høj prioritet for Dansk Folkeparti, at de nye supersygehuse opnår en kvalitet og en standard, så alle patientgrupper indtænkes. Det er således vigtigt, at de nye supersygehuse bygges på en måde, så de nyeste erfaringer kommer med, og de lærer af hinandens fejl og mangler, så vi ikke om et årti opdager, at alle nye supersygehuse lider af de samme fejltyper, siger Liselott Blixt.

]]>
DF sikrer praktikpladsfokus i ny renoveringsaftale http://www.danskfolkeparti.dk/DF_sikrer_praktikpladsfokus_i_ny_renoveringsaftale_.asp http://www.danskfolkeparti.dk/DF%5Fsikrer%5Fpraktikpladsfokus%5Fi%5Fny%5Frenoveringsaftale%5F.asp Wed, 17 Apr 2013 13:25:00 +0200

Christiansborg, onsdag den 17. april 2013/LO

PRESSEMEDDELELSE

DF sikrer praktikpladsfokus i ny renoveringsaftale

Dansk Folkeparti erklærer sig tilfredse med den nye, brede aftale om en forhøjelse af Landsbyggefondens renoveringsramme, som vil give flere arbejdspladser.

- Vi havde så meget gerne set, at det i aftalen blev sikret, at disse arbejdspladser i udpræget grad kom på danske hænder, men det er der desværre ikke flertal for, siger Dansk Folkepartis boligordfører Karina Adsbøl.

Hun glæder sig til gengæld over, at Dansk Folkeparti fik sikret, at udviklingen i antallet af praktikpladser i forbindelse med renoveringerne løbende skal følges.

- På den måde kan vi justere, hvis det viser sig, at renoveringsarbejdet ikke kaster nok praktikpladser af sig til vores unge. Der er alt for mange, der står uden praktikplads lige nu, og det vil vi i Dansk Folkeparti gøre noget ved, siger Karina Adsbøl.
 
 
 
 
]]>
DF vil smække kassen i over for Uganda http://www.danskfolkeparti.dk/DF_vil_smække_kassen_i_over_for_Uganda.asp http://www.danskfolkeparti.dk/DF%5Fvil%5Fsm%C3%A6kke%5Fkassen%5Fi%5Fover%5Ffor%5FUganda.asp Thu, 11 Apr 2013 14:45:00 +0200

Christiansborg, den 11. april 2013/kkb

PRESSEMEDDELELSE

DF vil smække kassen i over for Uganda

Dansk Folkepartis ulandsordfører, Hans Kristian Skibby, er så fortørnet over Ugandas gentagne overgreb på basale frihedsrettigheder og bistandssvindel, at han nu kræver, at udviklingsminister Christian Friis Bach indstiller den danske ulandsbistand til landet, som i 2011 udgjorde 365 millioner danske kroner.

- Først ønskede man at indføre dødsstraf for homoseksualitet i Uganda og nu vil landet så i en såkaldt antipornolov blandt andet forlange, at det skal være strafbart for kvinder at bære kjoler og nederdele som ikke går til under knæet, ligesom man indfører vidtstrakt censur af tv, film og internet i landet. Det kommer ovenpå, at 10 millioner danske bistandskroner er havnet i forkerte lommer. Der er al mulig grund til at standse bistanden til Uganda nu, siger Hans Kristian Skibby.

Han undrer sig samtidig over, at udviklingsministeren har valgt at returnere de 10 millioner kroner, som Uganda havde betalt tilbage til Danmark, til netop Uganda.

- Det er et vældigt dårligt signal at sende til et modtagerland, at hvis bare de betaler pengene tilbage til Danmark, så får de pengene igen til nye bistandsprojekter. Svindel og svig skal have konsekvenser – ikke være gratis, siger Hans Kristian Skibby.

Hans Kristian Skibby peger samtidig på, at udviklingsministeren netop har fjernet et årligt millionbeløb, som Iran er blevet støttet med, fordi Iran årligt eksekverer hundredvis af dødsstraffe mod blandt andet mindreårige.

- De lande, der skal have bistand fra Danmark, skal respektere frihedsrettighederne. Det gør hverken Uganda eller Iran, og derfor bør ingen af de lande have del i danske støttekroner, siger Hans Kristian Skibby, der nu vil kræve en forklaring fra Christian Friis Bach på ministerens inkonsekvens.

]]>
Pia Kjærsgaard vil købe Holger Danske http://www.danskfolkeparti.dk/Pia_Kjærsgaard_vil_købe_Holger_Danske.asp http://www.danskfolkeparti.dk/Pia%5FKj%C3%A6rsgaard%5Fvil%5Fk%C3%B8be%5FHolger%5FDanske.asp Mon, 15 Apr 2013 14:43:00 +0200

Christiansborg, den 15. april 2013

PRESSEMEDDELELSE

Pia Kjærsgaard vil købe Holger Danske

Pia Kjærsgaard, der er medlem af Folketingets Præsidium for Dansk Folkeparti, vil her foreslå, at Folketinget køber Holger Danske af Hotel Marienlyst i Helsingør.

Holger Danske er netop blevet sat til salg og er vurderet til en pris på 2,5 millioner kroner. Statuen af Holger Danske ved Marienlyst er mindre kendt end den gipsafstøbning, som dannede grundlag for støbeformen til den rigtige statue, og som i mange år var at finde i kasematterne under Kronborg Slot. Gipsafstøbningen kunne imidlertid ikke holde til kasematternes fugtige klima og måtte i 1985 erstattes af en betonkopi.

- Efter min mening er der tale om et nationalt klenodie, som ikke skal havne på tilfældige hænder. Derfor vil jeg nu foreslå, at Folketinget køber statuen med henblik på opsætning ved Christiansborg, siger Pia Kjærsgaard.

Bronzestatuen er udført af Hans Peder Pedersen-Dan i 1907.

]]>
Næstformand i Dansk Folkeparti, udenrigsordfører Søren Espersen om Marie Krarups blogindlæg http://www.danskfolkeparti.dk/Næstformand_i_Dansk_Folkeparti_udenrigsordfører_Søren_Espersen_om_Marie_Krarups_blogindlæg.asp http://www.danskfolkeparti.dk/N%C3%A6stformand%5Fi%5FDansk%5FFolkeparti%5Fudenrigsordf%C3%B8rer%5FS%C3%B8ren%5FEspersen%5Fom%5FMarie%5FKrarups%5Fblogindl%C3%A6g.asp Mon, 8 Apr 2013 17:29:00 +0200

Christiansborg, mandag den 8. april 2013

PRESSEMEDDELELSE

Næstformand i Dansk Folkeparti, udenrigsordfører Søren Espersen om Marie Krarups blogindlæg

Marie Krarup har de seneste dage været i medierne i forbindelse med et blogindlæg om forsvarsudvalgets rejse til New Zealand. I denne forbindelse har det vakt opsigt, at det har fremstået, som om Marie Krarup har latterliggjort New Zealands officielle måde at tage imod forsvarsudvalget på.

På denne baggrund skal følgende understreges:

- Forsvarsudvalget rejste til New Zealand som officielle gæster og jeg vil understrege, at udvalgets medlemmer - ligesom alle andre gæster - selvfølgelig skal respektere værtslandet og dets måde at indrette sig på. Akkurat som jeg mener, at folk der kommer til Danmark skal respektere Danmark og vores måde at indrette sig på, skal vi det, når vi rejser udenlands. Dette gælder selvsagt også folketingsmedlemmer fra Dansk Folkeparti, udtaler Søren Espersen.

Dansk Folkeparti skal derfor beklage Marie Krarups blogindlæg - og den misere, det har givet anledning til. Vi tager til efterretning, at Marie Krarup har sagt, at hun har ment indlægget som et satirisk indslag og ikke havde til hensigt at genere folk på New Zealand.
 
 
 
]]>
DF: Nu må regeringen gribe ind overfor bandernes hærgen på sygehusene http://www.danskfolkeparti.dk/DF_Nu_må_regeringen_gribe_ind_overfor_bandernes_hærgen_på_sygehusene.asp http://www.danskfolkeparti.dk/DF%5FNu%5Fm%C3%A5%5Fregeringen%5Fgribe%5Find%5Foverfor%5Fbandernes%5Fh%C3%A6rgen%5Fp%C3%A5%5Fsygehusene.asp Mon, 8 Apr 2013 13:25:00 +0200

Christiansborg, mandag den 8. april 2013/KBE

 
PRESSEMEDDELELSE
DF: Nu må regeringen gribe ind overfor bandernes hærgen på sygehusene

Dansk Folkepartis værdiordfører, Pia Kjærsgaard, reagerer med vrede over, at dansk politi endnu engang har været nødt til at anholde ikke færre end 15 ballademagere, som søndag aften var trængt bevæbnede og aggressive ind på Bispebjerg Hospital efter endnu en banderelateret skudepisode i københavnsområdet. Pia Kjærsgaard forlanger nu handling fra regeringens side, så der bliver sat en effektiv stopper for bandernes hærgen på de danske sygehuse. Justitsminister Morten Bødskov (S) kaldes i samråd med krav om en løsning på problematikken.

- Søndag aften var Københavns Politi nødsaget til at anholde ikke færre end 15 uromagere på Bispebjerg Hospital, efter endnu en skudepisode i københavnsområdet. Denne sag er en af mange i rækken af banderelaterede konflikter, der helt uforsvarligt og uforståeligt fortsætter deres bandeopgør på hospitalerne, der naturligvis burde betragtes som et helle for krig og ufred. Det er således fuldstændigt og aldeles uacceptabelt, at banderne slås videre på hospitalerne, uden at regeringen gør noget som helst for at få sat en stopper for uvæsnet, siger Pia Kjærsgaard.

- Dansk Folkeparti vil ikke se passivt til, mens vores hospitaler og skadestuer efterhånden hver weekend forvandles til krigszoner, når bandemedlemmer indlægges med kniv- og skudsår, hvorefter banderne fortsætter opgørene på hospitalerne. Derfor indkalder jeg justitsminister Morten Bødsov (S) i samråd om sagen, og beder ham forholde sig til DFs forslag om, at det skal give et års ubetinget fængsle at lave ballade på et dansk sygehus samt give anledning til straksudvisning af udenlandske statsborgere involveret i sygehusballade, siger Pia Kjærsgaard.

]]>
DF: Kriminelle asylansøgere skal fængsles under sagsbehandlingen http://www.danskfolkeparti.dk/DF_Kriminelle_asylansøgere_skal_fængsles_under_sagsbehandlingen.asp http://www.danskfolkeparti.dk/DF%5FKriminelle%5Fasylans%C3%B8gere%5Fskal%5Ff%C3%A6ngsles%5Funder%5Fsagsbehandlingen.asp Thu, 4 Apr 2013 11:06:00 +0200

Christiansborg, torsdag den 4. april 2013/KBE

PRESSEMEDDELELSE
 

DF: Kriminelle asylansøgere skal fængsles under sagsbehandlingen

Dansk Folkepartis udlændinge- og integrationsordfører, Martin Henriksen, udtrykker vrede over, at justitsminister Morten Bødskov (S) reagerer med ligegyldighed på, at tal viser, at asylansøgere 23 gange så ofte som danskere begår kriminalitet, og samtidig undlader at udnytte udlændingelovens paragraf 36 om, at kriminelle asylansøgere skal fængsles under deres sagsbehandlingsperiode.

Martin Henriksen vil derfor kalde justitsminister Morten Bødskov (S) i samråd om smøleriet overfor de kriminelle asylansøgere.

- Det er mig ganske uforståeligt, at regeringen i skikkelse af justitsminister Morten Bødskov (S) ikke blot skriver rundt til alle politidirektørerne og indskærper, at kriminelle asylansøgere skal, med streg under skal, fængsles i den periode, deres sagsbehandling foregår jævnfør udlændingelovens paragraf 36. Det er ganske enkelt uansvarligt, at regeringen lader kriminelle asylansøgere løbe frit rundt og skabe utryghed, ikke mindst taget i betragtning at asylansøgere som gruppe er 23 gange mere kriminelle end danskerne, siger Martin Henriksen.

Martin Henriksen ser frem til at høre justitsministerens forklaring på miseren i det kommende samråd.

- Man kan diskutere, om man overhovedet bør behandle en anmodning om asyl, når vedkommende, der søger, er kriminel. Det mener jeg ikke, at man skal. Men uanset de politiske uenigheder bør vi kunne samles om at udnytte den eksisterende lovgivning bedre, siger Martin Henriksen.
 
 
 
 
 
 
]]>
DF: Sommertid og vintertid skal flyttes en måned frem http://www.danskfolkeparti.dk/DF_Sommertid_og_vintertid_skal_flyttes_en_måned_frem.asp http://www.danskfolkeparti.dk/DF%5FSommertid%5Fog%5Fvintertid%5Fskal%5Fflyttes%5Fen%5Fm%C3%A5ned%5Ffrem.asp Mon, 1 Apr 2013 12:28:00 +0200

Christiansborg, den 1. april 2013

APRILSNAR

DF: Sommertid og vintertid skal flyttes en måned frem

Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, vil snarest fremsætte forslag i Folketinget om, at sommertid og vintertid skal rykkes en måned frem. Det sker som en konsekvens af, at den seneste tids kolde vejr over Danmark har gjort det klart, at man ikke kan forvente sommerlige vejrforhold i Danmark omkring slutningen af marts.

- Jeg må blot konstatere, at det langt fra er sommer endnu, og så er det jo besynderligt, at vi så pludselig skal til at have ”sommertid”. Det duer bare ikke. Nu havde vi godt nok en relativ lun marts i 2012, men vi skal altså være sikre på, at når vi skifter til sommertid, ja, så er det sommerligt i vejret, siger Kristian Thulesen Dahl.


Kristian Thulesen Dahl peger på, at det næppe er muligt at få temperaturerne ændret via lovgivning, og derfor må Folketinget gøre den næstbedste ting: Flytte sommer- og vintertid en måned frem.

- Jeg har hørt, at de kinesiske myndigheder under en massiv hedebølge beordrede de statslige medier til at sætte temperaturerne lavere, så de statslige ansatte ikke skulle have varmefri, men den slags metoder bruger vi ikke i Danmark. Vi hverken kan eller vil få DR og TV2 til at berette om varmegrader for at retfærdiggøre sommertiden i år. Derfor håber jeg, at et flertal i Folketinget vil bakke op om Dansk Folkepartis forslag, der naturligt nok vil betyde, at sommertid og vintertid fremover i højere grad vil give mening, siger Kristian Thulesen Dahl.
 
 
 
 
]]>
DF: Ventetidsloft skal sætte en stopper for lange sagsbehandlingstider http://www.danskfolkeparti.dk/DF_Ventetidsloft_skal_sætte_en_stoppe_for_lange_sagsbehandlingstider.asp http://www.danskfolkeparti.dk/DF%5FVentetidsloft%5Fskal%5Fs%C3%A6tte%5Fen%5Fstoppe%5Ffor%5Flange%5Fsagsbehandlingstider.asp Mon, 1 Apr 2013 07:51:00 +0200

Christiansborg, mandag den 1. april 2013/LO

PRESSEMEDDELELSE

DF: Ventetidsloft skal sætte en stopper for lange sagsbehandlingstider

Dansk Folkepartis handicapordfører, Karina Adsbøl, finder det uacceptabelt, at borgere skal vente i lang tid på at få afgjort deres sag af Det Sociale Nævn. Blandt andet kan Avisen.dk fortælle om en borger, der måtte vente et år og ni måneder, før dennes sag blev afgjort, og så ved borgeren endda endnu ikke, om kommunen vil acceptere nævnets afgørelse.

- Det er helt urimeligt, at borgere skal vente så lang tid på at få afgjort sager om eksempelvis tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med at passe et sygt barn eller økonomisk støtte til at indrette boligen, så for eksempel en rullestol kan køre rundt inden døre, siger Karina Adsbøl.

Hun foreslår derfor et ventetidsloft. Derudover vil hun rette henvendelse til socialminister Karen Hækkerup (S) for at høre, hvad ministeren vil gøre ved problemet med de lange ventetider.

- Det er klart, at vi skal have bragt ventelisterne ned, men vi skal også sikre os, at kommunerne i højere grad træffer afgørelser, så vi ikke oplever så mange sager, hvor borgerne får medhold. Kommunerne skal oftere få det rigtigt første gang. Derfor vil jeg spørge ministeren til, hvordan hun vil sikre en højere kvalitet i kommunernes sagsbehandling, siger Karina Adsbøl.
 
 
 
 
]]>
Kriminelle på tålt ophold skal ikke rende frit rundt http://www.danskfolkeparti.dk/Kriminelle_på_tålt_ophold_skal_ikke_rende_frit_rundt.asp http://www.danskfolkeparti.dk/Kriminelle%5Fp%C3%A5%5Ft%C3%A5lt%5Fophold%5Fskal%5Fikke%5Frende%5Ffrit%5Frundt.asp Sat, 30 Mar 2013 11:42:00 +0200

Christiansborg, lørdag den 30. marts 2013/kalo

PRESSEMEDDELELSE

DF: Kriminelle på tålt ophold skal ikke rende frit rundt

Dansk Folkepartis Udlændingeordfører, Martin Henriksen, vil have justitsminister MortenBødskovtil omgående at træffe forholdsregler, som kan rette op på det kaos, der tilsyneladende hersker omkring de kriminelle udlændinge, der befinder sig her i landet på tålt ophold, og som uden sanktioner overtræder reglerne.

”En ting er, at vi åbenbart ikke kan slippe af med de kriminelle udlændinge; noget andet, at de kan bevæge sig frit rundt i Danmark uden den ringeste konsekvens, sådan som Ekstra Bladet i dag kan afsløre. Det kan jo dårligt kaldes effektivt eller hensigtsmæssigt at leve på tålt ophold på den måde. Justitsministeren har et alvorligt problem”, siger Martin Henriksen.

Han anfører, at Dansk Folkeparti flere gange har opfordret Folketingets partier til at overveje de konventioner, som Danmark angiveligt ville overtræde ved at sende de kriminelle personer ud af landet, men det er ikke hans ærinde her – det er derimod befolkningens krav på tryghed og hensynet tilretsfølelsen.

”Vi har at gøre med mennesker, som faktisk burde være smidt ud af Danmark. Det mindste, man kan gøre er at sikre, at de opholder sig i Sandholmlejren og ikke rejser frit omkring.Det handler ikke, om hvad den udvisningsdømte udlænding ”kan holde ud”, men hvad det danske samfund skal finde sig i.Det er justitsministerens opgave atindskærpe, at loven overholdes”, siger Martin Henriksen.

]]>
Regeringen må sætte grænse for østeuropæisk arbejdskraft http://www.danskfolkeparti.dk/Regeringen_må_sætte_grænse_for_østeuropæisk_arbejdskraft.asp http://www.danskfolkeparti.dk/Regeringen%5Fm%C3%A5%5Fs%C3%A6tte%5Fgr%C3%A6nse%5Ffor%5F%C3%B8steurop%C3%A6isk%5Farbejdskraft.asp Sat, 30 Mar 2013 10:24:00 +0200

Christiansborg, lørdag den 30. marts 2013

PRESSEMEDDELELSE

Messerschmidt: Regeringen må sætte grænse for østeuropæisk arbejdskraft

Mere end hver femte medarbejder i det danske landbrug og gartnerier og hver syvende ansat i rengøring kommer fra Polen, Rumænien eller et andet østland. Det viser en ny analyse, foretaget af Arbejdsmarkedsstyrelsen og Danmarks Statistik. Morten Messerschmidt kalder tallene foruroligende og opfordrer regeringen til at lave en handlingsplan.

Morten Messerschmidt siger: ”Det er på tide, at regeringen indser, at de åbne grænser er en fejl og lukker dem igen, så vi kan få kontrol med dette område. De mange danske ufaglærte kan ikke konkurrere på lige linje med de mange østarbejdere. Regeringen bør indse, at dette er et reelt problem og lave en handlingsplan.”

Østarbejderne kan tjene fem gange så meget på den danske mindsteløn, som de kan tjene i hjemlandet. Derfor kan de underbyde prisen og presse danske ufaglærte ud af arbejdsmarkedet.

”Der bør sættes en stopper for denne udvikling, så danske ufaglærte igen kan finde jobs, uden at skulle frygte for deres løn og vilkår. Hvis ikke, så frygter jeg at denne udvikling vil fortsætte i de kommende år.” afslutter Morten Messerschmidt.

 

]]>
Ældre skal ikke snydes for pensionstillæg - lav årsopgørelse over sociale ydelser http://www.danskfolkeparti.dk/Ældre_skal_ikke_snydes_for_pensionstillæg_-_lav_årsopgørelse_over_sociale_ydelser.asp http://www.danskfolkeparti.dk/%C3%86ldre%5Fskal%5Fikke%5Fsnydes%5Ffor%5Fpensionstill%C3%A6g%5F%2D%5Flav%5F%C3%A5rsopg%C3%B8relse%5Fover%5Fsociale%5Fydelser.asp Fri, 29 Mar 2013 11:19:00 +0200

Christiansborg, langfredag, 29. marts 2013/kalo

PRESSEMEDDELELSE

DF: Ældre skal ikke snydes for pensionstillæg – lav årsopgørelse over sociale ydelser

Dansk Folkepartis socialordfører, Karin Nødgaard, betegner det som uacceptabelt, at op imod 300.000 ældre hvert år bliver snydt for tusindvis af kroner, fordi kommunerne i mange tilfælde beregner de private pensioner højere, end de i virkeligheden er, hvilket medfører at pensionstillægget bliver nedsat.

Hun vil nu rejse sagen i Folketinget og kræve, at socialminister Karen Hækkerup tager initiativ til at pålægge kommunerne at få bragt orden i sagen, så de ældre ikke længere snydes. Det optimale vil være en årsopgørelse over for sociale ydelser på linje med den almindelige årsopgørelse fra SKAT – herefter reguleres tingene automatisk.

Det er nemlig ganske få ældre, der opdager fejlen, og når det er sket, er fristen på seks måneder for at regulere pensionen som regel overskredet. Hertil kommer, at mange ældre stadig ikke har mulighed for at gå på internettet og tjekke tallene selv.

”Det er i sidste ende ministerens ansvar at sikre, at de ældre ikke bliver snydt. Vi taler om en gruppe mennesker, der langt fra for alles vedkommende er kommet med på den digitale bølge, og som dermed har ringe muligheder for at kigge det offentlige efter i sømmene. Man kunne desværre nemt få den mistanke, at kommunerne spekulerer i den kendsgerning”, siger Karin Nødgaard.

”Det er meget muligt, at nogle synes, der er tale om småbeløb, men for den enkelte ældre løber det op i store beløb, når det måles over tid. Men selve pointen er heller ikke beløbenes størrelse, men derimod retfærdighed for den enkelte ældre. Kommunerne har værsgo at sikre, at de ældre ikke bliver snydt. Og kan de ikke selv finde ud af det, må ministeren hjælpe til”, siger Karin Nødgaard.

]]>
DF i Sønderborg genvalgte Dohrmann http://www.danskfolkeparti.dk/DF_i_Sønderborg_genvalgte_Dohrmann.asp http://www.danskfolkeparti.dk/DF%5Fi%5FS%C3%B8nderborg%5Fgenvalgte%5FDohrmann.asp Wed, 27 Mar 2013 14:14:00 +0200

Christiansborg, onsdag den 27. marts 2013

PRESSEMEDDELSE

DF i Sønderborg genvalgte Dohrmann

Der var klapsalver og ingen tvivl blandt medlemmerne af Dansk Folkepartis lokalforening i Sønderborgkredsen, da de tirsdag aften på generalforsamlingen på Gråsten Kro skulle vælge folketingskandidat. Jørn Dohrmann har ved de seneste to folketingsvalg været kandidat for Sønderborgkredsen, og gjort det rigtig godt. Så han blev genvalgt uden modkandidater.

- Jeg er glad for valget. Når man stiller op for den samme kreds for 3. gang, føler man sig i høj grad tryg og på hjemmebane, siger Jørn Dohrmann.

Han vil ikke begrænse sin valgkamp til Sønderborgkredsen, men lover at arbejde for hele syd- og Sønderjylland.

- Vi skal især arbejde på at få sikret arbejdspladserne i vores del af Danmark. Syd- og sønderjylland er allerede hårdt ramt. Ikke mindst forretningslivet, som jo bløder på grund af regeringens afgiftspolitik, fordi folk køber billigere ind syd for grænsen, siger Jørn Dohrmann.

Han mener der med fordel kunne flyttes statslige arbejdspladser fra hovedstadsområdet til Syddanmark, så man sikrer væksten i området.

Jørn Dohrmann har siddet i Folketinget for Dansk Folkeparti siden 2001, hvor han er partiets miljøordfører og desuden medlem af Transportudvalget og udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Han er medlem af Kolding byråd, hvor han er formand for Børneudvalget. I 2012 blev Jørn Dohrmann Ridder af Dannebrog.

]]>
DF: Helligkrigere skal straksudvises efter hjemkomst http://www.danskfolkeparti.dk/DF_Helligkrigere_skal_straksudvises_efter_hjemkomst_.asp http://www.danskfolkeparti.dk/DF%5FHelligkrigere%5Fskal%5Fstraksudvises%5Fefter%5Fhjemkomst%5F.asp Sun, 24 Mar 2013 09:26:00 +0200
Christiansborg, søndag den 24. marts 2013/kalo
 

PRESSEMEDDELELSE

DF: Helligkrigere skal straksudvises efter hjemkomst

Dansk Folkepartis værdiordfører, Pia Kjærsgaard, kræver, at regeringen tager initiativ til at straksudvise herboende danske muslimer, når de drager i krig i udlandet. Det sker, efter at Jyllands-Posten i dag har afsløret, at i gennemsnit to danskere ifølge PET hver uge rejser til Syrien for at drage i hellig krig.

”Danmark og andre europæiske lande skal ikke fungere som hvervebaser for muslimer, der turnerer rundt med hellig krig. Vi har derimod en forpligtelse til at bidrage til fred i disse lande. Når herboende muslimer rejser ud for at gå i krig er det en illoyal handling over for Danmark som værtsland”, siger Pia Kjærsgaard.

Jyllands-Posten oplyser endvidere, at mindst 45 herboende unge mænd det seneste halve år er rejst til Syrien for at gå i krig – fire af disse er meldt dræbt.

”Det her handler i høj grad også om at bekæmpe de radikale, muslimske miljøer i Danmark, og så længe der fra samfundets side ikke er vedtaget nogen form for sanktioner, er PET reelt magtesløse i forhold til at forebygge, at de unge tager af sted.

Pia Kjærsgaard understreger, at hjemvendte soldater tillige udgør en alvorlig sikkerhedsrisiko for det danske samfund.

”Hvis 45 kamptrænede og fanatiske soldater vender tilbage til Danmark, skal disse overvåges og holdes i ro af de danske myndigheder i en tid, hvor Danmark i forvejen er udsat for en voldsom terrortrussel. Det kan vi ganske enkelt ikke leve med, og derfor må regeringen tage affære”, siger Pia Kjærsgaard.
 
 
 
]]>
DF: Fremtidssikret trafikaftale http://www.danskfolkeparti.dk/DF_Fremtidssikret_trafikaftale_.asp http://www.danskfolkeparti.dk/DF%5FFremtidssikret%5Ftrafikaftale%5F.asp Thu, 21 Mar 2013 10:14:00 +0200

Christiansborg, torsdag den 21. marts 2013

PRESSEMEDDELELSE

DF: Fremtidssikret trafikaftale

Dansk Folkepartis trafikordfører, Kim Christiansen, udtrykker tilfredshed med dagens trafikaftale, der indeholder initiativer for 3,5 milliarder kroner. Han betegner den som et afbalanceret bud på, hvordan Danmarks trafikproblemer løses i fremtiden, og han glæder sig over, at såvel biltrafikken som den kollektive trafik er blevet tilgodeset.

”Dansk Folkeparti ønsker ikke særbehandling til forskellige transportformer, men lægger stor vægt på, at privatbilisme og offentlig transport kan supplere hinanden, og at der findes et alternativ til bilen. Det opnår vi blandt andet ved at forbedre togdriften mellem de større danske byer”, siger Kim Christiansen.

Han udtrykker ligeledes glæde over beslutningen om etablering af en motorvejsstrækning fra Herning til Holstebro, Dette er udover de 3,5 milliarder, og vil styrke den regionale udvikling i det midt- og vestjyske område.

”I takt med udviklingen i retning af centralisering af væsentlige funktioner som f.eks. sygehuse er det vigtigt, at infrastrukturen tager højde for de øgede afstande og tillader hurtig fremkommelighed. Det gælder ikke mindst i Vestjylland, hvor borgerne ofte har længere afstande til livsvigtige funktioner og uddannelse. Her vil motorvejen dække et behov, som længe har eksisteret”, siger Kim Christiansen.

”Trafikaftalen dækker en meget bred palet og er et godt udgangspunkt for den fremtidige planlægning af projekter”, siger Kim Christiansen, der også hæfter sig ved den nye bane til Aalborg Lufthavn samt Havnepakken som væsentlige landvindinger.
 
 
]]>
DF advarer mod robot-tvang http://www.danskfolkeparti.dk/DF_advarer_mod_robot-tvang__13436_145.asp http://www.danskfolkeparti.dk/DF%5Fadvarer%5Fmod%5Frobot%2Dtvang%5F%5F13436%5F145.asp Tue, 19 Mar 2013 11:34:00 +0200

Christiansborg, tirsdag den 19. marts 2013/LO

 
PRESSEMEDDELELSE
DF advarer mod robot-tvang

Dansk Folkepartis socialordfører, Karin Nødgaard, er dybt bekymret over de toner, som regeringen, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening slår an i en kronik i dagens udgave af Jyllands-Posten. I kronikken slår blandt andre økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) og finansminister (S) Bjarne Corydon til lyd for, at der skal findes store besparelser via digitale velfærdsløsninger, samt at regeringen er åben over for øget brugerbetaling på området.

- Det ligner en stor omgang kassetænkning, hvor øjnene er stift fikseret på, hvor meget man nu kan spare. Og jeg er bange for, at regeringens spareiver får store menneskelige konsekvenser, siger Karin Nødgaard.

Karin Nødgaard peger på, at det er problematisk, at der i kronikken skrives, at ”borgerne hører til blandt de mest it-parate. Stort set alle har egen computer og adgang til internettet, og rigtigt mange har smartphones”.

- Det viser med al tydelighed, at regeringen ikke forstår problematikken. For selvfølgelig er det rigtigt, at mange danskere er på nettet, men de nyeste tal fra Danmarks Statistik viser, at halvdelen af ældre mellem 75 og 89 år aldrig har brugt en computer, mens det for gruppen 65 til 74 er næsten hver femte. De ældre er ikke digitale indfødte, og vi må ikke glemme, at det i høj grad er dem, som regeringen nu mener, skal tage for eksempel spiserobotter til sig. Hvis man aldrig har brugt en computer, så er det altså ret tænkeligt, at man er noget utryg ved pludselig at skulle blive madet af en robot, siger Karin Nødgaard.

Karin Nødgaard tilføjer, at Dansk Folkeparti ikke har noget imod, at der i højere grad bruges tekniske hjælpemidler i ældreplejen, men indførelsen skal ske med omtanke, og hvis udgangspunktet er, at der skal findes en række milliarder på området, så er det er farligt udgangspunkt, der kan ende med robot-tvang overfor den enkelte ældre.
 
 
 
 
 
]]>
DF forlanger forklaring på EU´s banktyveri på Cypern http://www.danskfolkeparti.dk/DF_forlanger_forklaring_på_EUs_banktyveri_på_Cypern.asp http://www.danskfolkeparti.dk/DF%5Fforlanger%5Fforklaring%5Fp%C3%A5%5FEUs%5Fbanktyveri%5Fp%C3%A5%5FCypern.asp Tue, 19 Mar 2013 11:08:00 +0200

Christiansborg, den 19. marts 2013/kkb

PRESSEMEDDELELSE

DF forlanger forklaring på EU's banktyveri på Cypern

Dansk Folkepartis EU-ordfører, Pia Adelsteen, forlanger en forklaring på, hvordan det kan lade sig gøre, at EU stjæler op imod 10 procent af cyprioternes bankindestående og om EU agter at bruge modellen over for andre landes borgere.

- Det er uhyre bekymrende, at EU har valgt at spærre bankkonti hos cyprioterne og vil inddrage knap 10 procent af deres indestående. Jeg er sikker på, at der sidder en masse småsparere i en stribe af de sydeuropæiske lande, som er stærkt bekymrede over om noget lignende kan ske i deres lande. Vi risikerer en storm på bankerne fra bekymrede europæere, der ønsker at sikre deres indestående ved at hæve pengene, siger Pia Adelsteen.

Pia Adelsteen frygter også, at massive pengemidler vil blive flyttet uden for EU til ulempe for den i forvejen begrænsede europæiske vækst.

- Det er da klart, at hvis man har mulighederne herfor, så vil man da overveje om man kan bringe sine penge i sikkerhed uden for EU, i Schweiz, Liechtenstein, Cayman Øerne eller hvad ved jeg. Det handler også om tilliden til hele den europæiske banksektor. Hvis EU pludselig fra den ene dag til den anden kan forgribe sig på EU-borgernes indeståender, så står vi virkelig i en alvorlig situation, siger Pia Adelsteen, der derfor nu rejser sagen over for europaminister Nicolaj Wammen.

]]>
DF: Handicapsvigt i Københavns Kommune rejses i Folketinget http://www.danskfolkeparti.dk/DF_Handicapsvigt_i_Københavns_Kommune_rejses_i_Folketinget.asp http://www.danskfolkeparti.dk/DF%5FHandicapsvigt%5Fi%5FK%C3%B8benhavns%5FKommune%5Frejses%5Fi%5FFolketinget.asp Sat, 16 Mar 2013 08:34:00 +0200

Christiansborg, lørdag den 16. marts 2013/KBE

 
PRESSEMEDDELELSE

DF: Handicapsvigt i Københavns Kommune rejses i Folketinget

Dansk Folkepartis handicapordfører, Karina Adsbøl, reagerer med stor overraskelse og vrede over, at Københavns Kommune i årevis har tilladt, at tre borgere med handicap blev låst inde og videoovervåget på bostedet Møllen ved Kalundborg, uden at socialforvaltningen greb ind. Karina Adsbøl vil nu rejse sagen overfor socialminister Karen Hækkerup (S) med henblik på at få en redegørelse, og for at få afklaret, om den slags svigt kan gå upåtalt hen.

- Jeg er dybt rystet over, at vi år 2013 stadigvæk skal høre om den slags forfærdelige sager, hvor vores handicappede medborgere bliver udsat for groft omsorgssvigt, oven i købet på et offentligt støttet bosted, hvor man skal forestille sig at tage vare på beboere med handicap. Jeg er dybt forundret over, at Københavns Kommune endnu engang har rodet sig ud i en skandalesag, hvor tre medborgere med handicap har været låst inde og videoovervåget i årevis på bostedet Møllen ved Kalundborg, siger Karina Adsbøl.

- Sagen om svigtet af de tre københavnske beboer med handicap på bostedet Møllen ved Kalundborg, er dybt uacceptabelt, og det er decideret skræmmende, at svigtet tilsyneladende har stået på i fem år, før kommunen langt om længe, men alt for sent, greb ind. Denne sag bør have konsekvenser for Københavns Kommune, hvorfor jeg indkalder socialminister Karen Hækkerup (S) i et samråd om sagen, hvor hun må forklare, hvad hun vil gøre for at undgå, at den slags pågår og gentager sig i fremtiden, siger Karina Adsbøl.

]]>
DF: Udenlandske bandemedlemmer skal straksudvises http://www.danskfolkeparti.dk/DF_Udenlandske_bandemedlemmer_skal_straksudvises.asp http://www.danskfolkeparti.dk/DF%5FUdenlandske%5Fbandemedlemmer%5Fskal%5Fstraksudvises.asp Fri, 15 Mar 2013 11:11:00 +0200

Christiansborg, fredag den 15. marts 2013/KBE

PRESSEMEDDELELSE
 
DF: Udenlandske bandemedlemmer skal straksudvises

Dansk Folkepartis gruppeformand og retsordfører, Peter Skaarup, har nu mistet enhver tålmodighed med de indvandrerdominerede banders gangsteradfærd i hovedstadsområdet. De københavnske gader har nu i ugevis genlydt af skud med jævne mellemrum. Flere boligkvarterer befinder sig i bandernes jerngreb, mens regeringen ser passivt til. Dansk Folkeparti forlanger derfor, at de 235 personer med tilknytning til rocker- og bandemiljøet, der har udenlandsk statsborgerskab straksudvises i takt med, at de stilles for en dommer, for at sende et klart og utvetydigt signal om, at nok er nok.

- Skovlunde, Værebro, Høje Gladsaxe, Nørrebro og mange andre bydele i København og omegn er pt. helt åbenlyst underlagt de indvandrerdominerede banders jerngreb. Hashsalg, knivstikkerier, nedbrændte ungdomsklubber og skyderier ved højlys dag er nu en del af dagens orden, fordi den siddende regering med justitsminister Morten Bødskov (S) i spidsen for politi og retsvæsenet reelt har givet fortabt overfor banderne og oven i købet har nedlagt grænsekontrollen, siger Peter Skaarup.

- Vi vil nu bede justitsminister Morten Bødskov (S) redegøre over for Folketinget, hvorfor de 235 ikke-danske statsborgere med tilknytning til rocker- og bandemiljøet ikke for længst er udvist, siger Peter Skaarup.

- Det er for Dansk Folkeparti ganske og aldeles uforståeligt, at justitsministeren har registreret 235 bandetilknyttede med andet statsborgerskab end dansk, uden at reagere på dette. Bandemedlemmerne med udenlandsk statsborgerskab skal i DFs optik straksudvises, hvilket vil sende et utvetydigt signal til banderne om, at nok er nok, slutter Peter Skaarup.

]]>
DF: Bandekriminaliteten SKAL stoppes http://www.danskfolkeparti.dk/DF_Bandekriminaliteten_SKAL_stoppes.asp http://www.danskfolkeparti.dk/DF%5FBandekriminaliteten%5FSKAL%5Fstoppes.asp Thu, 14 Mar 2013 06:57:00 +0200
Christiansborg, torsdag den 14. marts 2013
 

PRESSEMEDDELELSE

DF: Bandekriminaliteten SKAL stoppes

Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup, har indkaldt justitsminister Morten Bødskov (S) til et åbent samråd om eskaleringen af bandekriminalitet i specielt hovedstadsområdet og med en række skyderier til følge. Samrådet finder sted klokken 14 i dag.

- Jeg vil stille en række spørgsmål til justitsministeren om, hvordan han agter at sætte en stopper for de mange skyderier og bandekriminaliteten i øvrigt, som er helt uacceptabel, siger Peter Skaarup.

Peter Skaarup tilføjer, at han har en lang række forslag til, hvordan bandekriminalitet effektivt skal bekæmpes, som justitsministeren skal tage stilling til.

- Der skal langt mere fokus på bandernes indtægtskilder, som jo er narkosalg, afpresning, røverier og lignende grov kriminalitet. Hvis der bliver gjort mere for at bekæmpe og straffe disse former for kriminalitet, så er vi et godt stykke af vejen, siger Peter Skaarup.

Desuden vil Peter Skaarup tage nemmere udvisninger af kriminelle med udenlandsk statsborgerskab, en sænkning af den kriminelle lavalder, udbygning af visitationszonerne og øget grænsekontrol som et værn mod våben- og narkoindsmugling op med ministeren.
 
 
 
 
]]>
Vejle valgte Kristian Thulesen Dahl http://www.danskfolkeparti.dk/Vejle_valgte_Kristian_Thulesen_Dahl.asp http://www.danskfolkeparti.dk/Vejle%5Fvalgte%5FKristian%5FThulesen%5FDahl.asp Wed, 13 Mar 2013 11:35:00 +0200

Christiansborg, onsdag den 13. marts 2013/RT

PRESSEMEDDELELSE

Vejle valgte Kristian Thulesen Dahl

Vejle lokalforening har ved et opstillingsmøde tirsdag aften valgt Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl til folketingskandidat i Vejle Nord kredsen. Det skete med akklamation og bragende bifald fra en stuvende fuld Jerlev Kro.

Partiformanden var således på hjemmebane, idet Kristian Thulesen Dahl bor i Thyregod cirka 35 kilometer fra Jerlev.

Jerlev Kro dannede først ramme om fællesspisning, hakkebøf med bløde løg og hvide kartofler, før aftenens program blev indledt med generalforsamling og dernæst opstilling til byrådet. Herefter var der valg af kredsens Folketingskandidat.

Kristian Thulesen Dahl, der sammen med Pia Kjærsgaard, Poul Nødgaard og Ole Donner stiftede Dansk Folkeparti 6. oktober 1995, overtog 15. september 2012 formandsposten for DF efter Pia Kjærsgaard, som dermed takkede af som leder af partiet efter at have været partiformand i 17 år.

Kristian Thulesen Dahl sluttede tirsdagen af med at takke for valget og dernæst give en beretning om den politiske situation samt svare på spørgsmål fra de mange delegerede.

]]>
Undervisningsminister Christine Antorini i samråd om gymnasiernes tilstand http://www.danskfolkeparti.dk/Undervisningsminister_Christine_Antorini_i_samråd_om_gymnasiernes_tilstand.asp http://www.danskfolkeparti.dk/Undervisningsminister%5FChristine%5FAntorini%5Fi%5Fsamr%C3%A5d%5Fom%5Fgymnasiernes%5Ftilstand.asp Tue, 12 Mar 2013 08:23:00 +0200

Christiansborg tirsdag den 12. marts 2013/KBE

 
PRESSEMEDDELELSE

Undervisningsminister Christine Antorini i samråd om gymnasiernes tilstand

Undervisningsminister Christine Antorini lovede kort efter sin tiltræden som minister, at hun ville lave et serviceeftersyn af gymnasiet. Det har vi i Dansk Folkeparti ventet spændt på i halvandet år. For gymnasiet har voldsomt brug for opstramning. Undervisningsministeren er derfor indkaldt i et samråd i dag kl. 14 for at give en status på gymnasieskolernes tilstand.

- Det faglige niveau falder og den sociale arv slår stærkere igennem i gymnasiet. Der er klassiske fag, der har det hårdt og bliver mere og mere trængte – for eksempel tysk og latin. Samtidig er der så mange studieretninger at vælge mellem, at mange unge vælger forkert, og må tage ekstra kurser efterfølgende for at komme ind på den rigtige uddannelse. Mange unge tager oven i købet en ungdomsuddannelse mere. Dette cirkus giver ekstraudgifter for Danmark på 1,7 milliarder kr. for en enkelt årgang. Det er den udvikling, vi vil have vendt i Dansk Folkeparti, siger Marie Krarup.

- Det er desto mere trist, fordi der er færre, der vælger en erhvervsuddannelse, selvom alt tyder på, at vi i fremtiden vil mangle faglærte, men vade i akademikere. Der er simpelthen for mange unge, der vælger gymnasiet, – ca. 70 % af en årgang og for få, der vælger den faglige uddannelse. Hvad kunne et serviceeftersyn så bestå i for at rette op på denne misere? Man kunne rydde op i studieretningerne, så der kom færre og bedre retninger. Man kunne styrke det faglige niveau ved at rydde op i det tværfaglige og give mere tid til det sær-faglige. Man kunne indføre adgangsbegrænsning ved f.eks. at kræve et vist karakterniveau fra Folkeskolens afgangsprøve for at blive optaget, siger Marie Krarup, der i dagens samråd vil gå Christine Antorini på klingen om disse spørgsmål.

]]>
DF: Hetz mod rygere virker ikke http://www.danskfolkeparti.dk/DF_Hetz_mod_rygere_virker_ikke.asp http://www.danskfolkeparti.dk/DF%5FHetz%5Fmod%5Frygere%5Fvirker%5Fikke.asp Fri, 8 Mar 2013 13:58:00 +0200

Christiansborg, fredag den 8. marts 2013/RT

PRESSEMEDDELELSE

DF: Hetz mod rygere virker ikke

Danskerne dør tidligere end borgere i andre vestlige lande. Det skyldes først og fremmest rygning og alkohol. Sådan lyder dommedagsbasunerne fra The Lancet og en lang række myndigheder og politikere.

”Det er en 'automatreaktion' og i bedste fald virkningsløst,” siger Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselott Blixt.

Allerede i februar 2010 offentliggjorde Statens Institut for folkesundhed en undersøgelse af sammenhængen mellem levested og levealder.

Undersøgelsen viste, at borgere i Hørsholm nord for København kan forvente at leve fem år længere end borgere i Lolland kommune kan. Undersøgelsen viser, at Indkomst og sociale forhold bestemmer, hvor længe, vi lever. I Øst- og Vestjylland samt nord for København er levealderen størst, mens den er lavest på den københavnske vestegn, i Vestsjælland og Lolland-Falster. Og det skyldes ikke først og fremmest forbrug at cigaretter og alkohol.

”Hvis vi bliver ved med at fokusere på at det er cigaretter og alkohol der skal forbydes for at vi får et længere liv, så når vi det aldrig,” siger Liselott Blixt.

”Hver gang vores levealder er til debat, fyger det med forbud og øgede afgifter. Det nytter jo ikke.

Tværtimod må og skal vi bryde den sociale arv blandt dårligst stillede. Vi skal tilbyde gode børneinstitutioner og skoler, rådgive om sund kost, sikre gode uddannelser og job. I dag nedlægger vi skoler i små samfund, vi nedlægger uddannelsessteder og arbejdspladser, så der i de områder hvor der skal løftes intet er at løfte,” understreger Liselott Blixt.

]]>
Birthe Skaarup genopstiller ikke til kommunalvalget http://www.danskfolkeparti.dk/Birthe_Skaarup_genopstiller_ikke_til_kommunalvalget.asp http://www.danskfolkeparti.dk/Birthe%5FSkaarup%5Fgenopstiller%5Fikke%5Ftil%5Fkommunalvalget.asp Wed, 6 Mar 2013 10:46:00 +0200

Københavns Rådhus, onsdag den 6. marts 2013

Pressemeddelelse

Dansk Folkepartis medlem af Københavns Borgerrepræsentationen og mangeårige formand for Folketingets Sundhedsudvalg, fhv. folketingsmedlem Birthe Skaarup, har besluttet sig for ikke at genopstille til det kommende kommunalvalg i København, når partiet sætter sin kandidatliste den 18. marts.

Birthe Skaarup lod sig overtale af partiforeningen til at stille op til kommunevalget i 2009 og fik her over 4000 personlige stemmer.

- Efter en lang politisk værnepligt for Dansk Folkeparti i både by- og amtsråd i Århus efterfulgt af ti år i Folketinget, heraf syv år som formand for Folketingets Sundhedsudvalg, er tiden nu inde til, at familielivet skal have førsteprioritet, siger Birthe Skaarup.

- Det at have været med i dansk politik har givet mig mange oplevelser på godt og ondt; de gode oplevelser overskygger klart de mindre gode, siger Birthe Skaarup. Man bliver grebet af at kunne være med til at træffe og føre beslutninger ud i livet, som kan give borgerne en bedre hverdag. Særligt de sociale og sundhedsfaglige områder som hospices, ældrepleje, alternativ behandling, ordentlig hjælp til kræftramte og bekæmpelse af ventelister til sygehusbehandling har stået mig nær, og derfor vil jeg også fortsætte mit arbejde inden for Kræftens Bekæmpelse, som jeg mener, gør et fremragende stykke arbejde, slutter Birthe Skaarup.
 
 
]]>
Forbyd halal-slagtning i EU http://www.danskfolkeparti.dk/Forbyd_halal-slagtning_i_EU.asp http://www.danskfolkeparti.dk/Forbyd%5Fhalal%2Dslagtning%5Fi%5FEU.asp Fri, 1 Mar 2013 12:48:00 +0200

Christiansborg, fredag den 1. marts 2013

PRESSEMEDDELELSE

Messerschmidt: Forbyd halal-slagtning i EU

Nye EU-krav gør, at medlemslandene ikke må forbyde halal-slagtninger. Det er nyligt blevet bekræftet efter en polsk højesteretsdom. Men nu har EU også trukket krav om mærkning af kød, hvor dyret er slagtet uden forudgående bedøvelse, tilbage. Det er en dyrevelfærdsmæssig skandale, siger Dansk Folkepartis medlem af EU-parlamentet, Morten Messerschmidt. Han kaster sig derfor ind i kampen og vil have halal-slagtning forbudt i hele EU.

Polens Højesteret har for nyligt vedtaget, at islamiske og jødiske slagteritualer, halal-slagtning og schæchtning, skulle forbydes. At skære halsen over på dyr, før de er blevet bedøvet, skulle således have været ulovligt i Polen fra 1. januar 2013. Men loven bliver på netop den dag torpederet af et nyt EU-direktiv, der påbyder EU-landene at åbne for rituel slagtning. Og da EU-lov har forrang, er den polske højesterets beslutning kun af symbolsk karakter.

Morten Messerschmidt siger: ”Halal-slagtning er noget af det mest modbydelige dyrplageri og bør stoppes. EU må have klar besked på, at reglerne skal ændres, så dyr bliver slagtet på den mest smertefri og hurtige måde. Det må have forrang i forhold til religiøse slagtemetoder, men EU har indtil nu være fodslæbende og det er derfor vigtigt, at vi får en bred debat om slagtemetoden”.

Hjulpet af EU går halal-slagtning sejrsgang i Europa. Kun fire lande har et decideret forbud: Norge, Island, Schweiz og Sverige. Sverige er det eneste EU-land, som forbyder slagtning uden bedøvelse, og nu kan vi forudse, at de islamiske organisationer i Sverige gør sig klar til at forlange deres EU-ret.

Morten Messerschmidt vil tage sagen op med kommissionen, men forventer ikke at møde velvilje i EU-systemet

”Skulle nogen engang have haft tillid til, at EU ville forsvare kristen, europæisk identitet, så kan de godt tro om igen. EU virker snarere som en trojansk hest i ethvert land, som beslutter at sætte foden ned og sige stop. EU har afvist at mærke alle kødprodukter, der beskriver, hvordan dyret er aflivet, og det har som konsekvens, at vi kun ved at blive vegetarer kan være sikre på at undgå at spise kød fra halalslagtede dyr”, afslutter han.

]]>
DF frygter unge med handicap bliver ofret i SU-forhandlinger http://www.danskfolkeparti.dk/DF_frygter_unge_med_handicap_bliver_ofret_i_SU-forhandlinger.asp http://www.danskfolkeparti.dk/DF%5Ffrygter%5Funge%5Fmed%5Fhandicap%5Fbliver%5Fofret%5Fi%5FSU%2Dforhandlinger.asp Fri, 1 Mar 2013 11:45:00 +0200

Christiansborg, den 1. marts 2013/kkb

 

PRESSEMEDDELELSE

 

DF frygter unge med handicap bliver ofret i SU-forhandlinger

 

Dansk Folkeparti frygter, at de strammere regler for, hvornår man har adgang til at modtage Statens Uddannelsesstøtte et ekstra år vil komme til at gå ud over unge med handicap.

 

-  Unge med handicap har særlige udfordringer, når det gælder om at komme hurtigt i gang med en uddannelse. Unge med handicap skal eksempelvis ofte have bevilget særlige hjælpemidler og afklaret yderligere behov for, hvordan uddannelsen kan tilrettelægges. Det kan betyde forsinkelse, som de så bliver straffet for, siger Dansk Folkepartis handicapordfører Karina Adsbøl.

 

Videnskabsordfører Jens Henrik Thulesen Dahl peger på, at Dansk Folkeparti i forbindelse med de sidste SU-forhandlinger sikrede unge studerende med handicap højere SU.

 

- Det er vigtigt for Dansk Folkeparti, at netop de studerende, som har særlige udfordringer at slås med såsom handicap og forsørgerbyrde tilgodeses i vores SU-system. Det, uddannelsesministeren lægger op til, er en forringelse af forholdene for unge med handicap og det vil vi ikke være med til, siger Jens Henrik Thulesen Dahl.

 

Karina Adsbøl frygter, at færre unge med handicap får en uddannelse som følge af de nye regler.

 

- Jeg er bange for at færre med handicap påbegynder en uddannelse og at flere kommer til at falde fra undervejs, fordi deres SU slipper op undervejs, siger Karina Adsbøl.

 

Karina Adsbøl og Jens Henrik Thulesen Dahl vil tage spørgsmålet op med Morten Østergaard i forhandlingerne om SU.

 

]]>
DF: Der må og skal handles over for imamer der opfordrer til ”hellig krig” http://www.danskfolkeparti.dk/DF_Der_må_og_skal_handles_over_for_imamer_der_opfordrer_til_hellig_krig.asp http://www.danskfolkeparti.dk/DF%5FDer%5Fm%C3%A5%5Fog%5Fskal%5Fhandles%5Fover%5Ffor%5Fimamer%5Fder%5Fopfordrer%5Ftil%5Fhellig%5Fkrig.asp Fri, 1 Mar 2013 10:11:00 +0200

 

Christiansborg, fredag den 1. marts 2013/LO
 

PRESSEMEDDELELSE

DF: Der må og skal handles over for imamer der opfordrer til ”hellig krig”

Dansk Folkepartis udlændinge- og integrationsordfører, Martin Henriksen, kræver handling i stedet for ord fra regeringen, efter at det er kommet frem, at eksempelvis imam Abu Ahmed fra en moske på Amager opfordrer unge muslimer til at drage i såkaldt hellig krig i Syrien.

- Vi må og skal forhindre yderligere radikalisering af herboende muslimer. Det kan vi blandt andet gøre ved at stoppe for opførelsen af stormoskeer. Desuden skal terrorloven gennemgås med henblik på at undersøge mulighederne for at straffe og udvise personer, der opildner til og deltager i hellig krig, siger Martin Henriksen.

Martin Henriksen har i den forbindelse indkaldt justitsminister Morten Bødskov (S) til en forespørgselsdebat om ekstremisme i Folketingssalen fredag den 12. april

- Det er ekstremt grænseoverskridende, at herboende imamer misbruger demokratiet til at fremme en voldelig ideologi. Når man opildner til hellig krig i Syrien eller andre steder, kan det i sidste ende resultere i, at der kommer hjemvendte såkaldte hellige krigere til Danmark, som vil være radikaliserede, våbenvante og motiveret til at begå terrorhandlinger i Danmark. Derfor vil jeg have justitsministeren til at gennemgå lovgivningen og se på, om vi kan straffe og helst udvise disse islamister, siger Martin Henriksen.

Martin Henriksen tilføjer, at han også vil bede regeringen om at undersøge gruppen ”Hjælp4Syrien”, der ifølge Jyllands-Posten indsamler penge og reklamerer med en ung muslim bevæbnet med en pistol, som ønsker, at han kan ”dø for Allahs sag”.
 
 
 
 
]]>
Regeringen må styrke tysk http://www.danskfolkeparti.dk/Regeringen_må_styrke_tysk.asp http://www.danskfolkeparti.dk/Regeringen%5Fm%C3%A5%5Fstyrke%5Ftysk.asp Thu, 28 Feb 2013 13:48:00 +0200

Christiansborg, torsdag den 28. februar 2013/kalo

PRESSEMEDDELELSE

DF: Regeringen må styrke tysk

Dansk Folkepartis gymnasieordfører, Marie Krarup, vil have undervisningsminister Christine Antorini og minister for forskning, innovation og videregående uddannelser, Morten Østergaard til at iværksætte en redningsplan for tysk i den danske undervisning.

Det sker, efter at TV2 i går kunne berette om, hvor trængt det tyske sprog er i folkeskolen og gymnasiet.

”Det er et stort problem for vores virksomheder, der eksporterer til Tyskland, og det er et kulturelt problem for Danmark, fordi så megen af dansk kultur hænger sammen med det tyske åndsliv”, siger Marie Krarup.

”Regeringen sover trygt, mens tysk forsvinder helt ud af skolerne. Den burde rette op på det. Det bedste, man kan gøre, er at rydde op i den helt uoverskuelige mængde af studieretninger, der i dag tilbydes i gymnasiet. De unge mennesker vælger efter, hvad der lyder sjovt og let, uden at tænke langsigtet. Tysk er ikke så let og så sjovt i begyndelsen, men det er både gavnligt og berigende på langt sigt.”

”Derfor vælges faget i mindre omfang. Det skal gøres mere naturligt at vælge tysk i gymnasiet ved at pakke fagene på en bedre måde, så der er færre studieretninger og mere sammenhæng mellem de enkelte fag i studieretningerne. Ministeren havde lovet et service-eftersyn af gymnasiet, der foreløbig ser ud til at løbe ud i sandet. Men her er der noget meget konkret at tage fat på. Kom i gang”, siger Marie Krarup.

]]>
DF indkalder til samråd om grundløse asylansøgere fra Serbien – De bør straksudvises http://www.danskfolkeparti.dk/DF_indkalder_til_samråd_om_grundløse_asylansøgere_fra_Serbien_–_De_bør_straksudvises.asp http://www.danskfolkeparti.dk/DF%5Findkalder%5Ftil%5Fsamr%C3%A5d%5Fom%5Fgrundl%C3%B8se%5Fasylans%C3%B8gere%5Ffra%5FSerbien%5F%E2%80%93%5FDe%5Fb%C3%B8r%5Fstraksudvises.asp Thu, 28 Feb 2013 09:56:00 +0200

Christiansborg, torsdag den 28. februar 2013/LO

 
PRESSEMEDDELELSE

DF indkalder til samråd om grundløse asylansøgere fra Serbien – De bør straksudvises

Dansk Folkepartis udlændinge- og integrationsordfører, Martin Henriksen, er dybt fortørnet over, at den største gruppe asylansøgere lige nu er romaer fra Serbien, der søger asyl uden at have skyggen af grundlag for dette.

- Det skal standses øjeblikkeligt. Jeg vil derfor indkalde justitsminister Morten Bødskov (S) i samråd om sagen for at høre, hvordan regeringen agter at få stoppet dette uvæsen, siger Martin Henriksen.

I dagens udgave af Politiken taler justitsministerenom en tæt dialog med de serbiske myndigheder som en løsning på problemet med de grundløse asylansøgere fra landet.

- Enten er der tale om en dårlig spøg, eller også er justitsministeren dybt naiv, hvis han tror, at det løser noget. I Dansk Folkeparti mener vi, at det skal være sådan, at Danmark skal straksafvise ansøgninger om humanitært ophold, der er åbenlyst grundløse, siger Martin Henriksen.

Martin Henriksen tilføjer, at han forventer, at justitsministeren enten bakker op om Dansk Folkepartis forslag eller kommer med realistiske forslag til, hvordan problemet løses.

- Det er åbenlyst, at de serbiske romaer kommer herop, fordi de ved, at de på grund af den lange sagsbehandlingstid kan være her i landet i et stykke tid. Hvis vi sikrer, at de bliver straksafvist og efterfølgende udvises hurtigt, så løser det problemet. Sværere er det faktisk ikke. Det er et spørgsmål om politisk vilje, siger Martin Henriksen.
 
 
 
 
 
]]>
DF: Forbyd voldelige foreninger http://www.danskfolkeparti.dk/DF_Forbyd_voldelige_foreninger.asp http://www.danskfolkeparti.dk/DF%5FForbyd%5Fvoldelige%5Fforeninger.asp Sat, 23 Feb 2013 13:56:00 +0200

Christiansborg, lørdag den 23. februar 2013

PRESSEMEDDELELSE

DF: Forbyd voldelige foreninger

Dansk Folkepartis Martin Henriksen vil på baggrund af dagens anholdelser af over 30 deltagere i en såkaldt moddemonstration orkestreret af den venstreradikale gruppe AFA bede justitsminister Morten Bødskov (S) om at svare på, hvad regeringen ved om voldelige foreninger som AFA, og hvordan regeringen har tænkt sig at stoppe AFA.

- Det er godt, at politiet sikrer retten til lovlige demonstrationer, som vi har set det i dag. Men vi kan ikke leve med, at deltagerne i en moddemonstration går til angreb på politiet, og at man ikke respekterer, når politiet i Dronningens og lovens navn beordrer, at de skal opløse demonstrationen. Det er helt uacceptabelt at bringe betjentes liv og førlighed i fare ved at kaste kanonslag og skyde med romerlys mod dem, siger Martin Henriksen.

Martin Henriksen peger på, at over 80 såkaldte anti-facister blev anholdt i marts 2012 i Aarhus, hvor flere havde kastet med både flasker, kanonslag og brosten. Tre politimænd kom i den forbindelse på skadestuen.

- Jeg vil også spørge justitsministeren, om han har kendskab til, at AFA spillede en afgørende rolle i den forbindelse. For nylig udtalte en forsker i ekstremisme, at AFA åbenlyst anvender politisk vold som virkemiddel, og hvis det er rigtigt, så må vi se på, om vi med Grundloven i hånden skal forbyde AFA. I første omgang vil jeg dog rette henvendelse til ministeren, og så tager vi den derfra, siger Martin Henriksen.
 
 
 
 
]]>
Ministeren må på banen i sag om olieforurening på Samsø http://www.danskfolkeparti.dk/Ministeren_må_på_banen_i_sag_om_olieforurening_på_Samsø.asp http://www.danskfolkeparti.dk/Ministeren%5Fm%C3%A5%5Fp%C3%A5%5Fbanen%5Fi%5Fsag%5Fom%5Folieforurening%5Fp%C3%A5%5FSams%C3%B8.asp Thu, 21 Feb 2013 12:08:00 +0200

Christiansborg, torsdag den 21. februar 2013/kalo

PRESSEMEDDELELSE

DF: Ministeren må på banen i sag om olieforurening på Samsø

Dansk Folkepartis ordfører for øer og landdistrikter, Mette Hjermind Dencker, er forarget over, at Samsø ikke får hjælp til at rydde op efter en olieforurening af dele af kysterne på øen. Miljøminister Ida Auken mener, at det er øens egen sag.

”Det undrer mig, at en miljøminister fra Socialistisk Folkeparti er ligeglad med problemerne på Samsø og desuden slet ikke har øje for, at Samsø slet ikke har kapacitet til at håndtere denne forurening selv. Det er ødelæggende for et lille samfund, der i høj grad lever af turismen”, siger Mette Hjermind Dencker.

Hun vil nu forlange, at miljøminister Ida Auken svarer klart på, hvad regeringen har tænkt sig at gøre ved denne sag – og andre lignende sager i fremtiden. For netop øerne er særligt udsatte for denne type forurening.

”De danske farvande er stærkt trafikerede, og det sker gentagne gange, at skibe lukker olie ud. Det rammer i særlig høj grad øerne og landdistrikter med lange kyststrækninger, og det kan ikke udelukkende være et anliggende for den enkelte kommune at håndtere disse problemer, som kræver ekspertise og specialudstyr”, siger Mette Hjermind Dencker.

]]>
Dansk Folkeparti foreslår i dag i Folketinget en modernisering af flygtninge-konvetionerne http://www.danskfolkeparti.dk/Dansk_Folkeparti_foreslår_i_dag_i_Folketinget_en_modernisering_af_flygtninge-konvetionerne.asp http://www.danskfolkeparti.dk/Dansk%5FFolkeparti%5Fforesl%C3%A5r%5Fi%5Fdag%5Fi%5FFolketinget%5Fen%5Fmodernisering%5Faf%5Fflygtninge%2Dkonvetionerne.asp Tue, 19 Feb 2013 10:14:00 +0200

Christiansborg, den 19. februar 2013/kkb

PRESSEMEDDELELSE

Dansk Folkeparti foreslår i dag i Folketinget en modernisering af flygtninge-konventionerne

Dansk Folkeparti stiller i dag i Folketinget forslagom en kritisk gennemgang og modernisering af internationale konventioner og aftaler, som begrænser Danmarks muligheder for at føre en selvstændig udlændingepolitik.

Forslaget er aktualiseret af, at den britiske indenrigsminister Theresa May mener, at uskyldige briter bliver tilsidesattil fordel for kriminelle udlændinge, fordimenneskerettighedskonventionenanvendes til atforhindre udvisningen af kriminelle.

Dansk Folkepartis udlændingeordfører, og medlem af Europarådet Martin Henriksenmener påden baggrund, at Danmark kan finde en ven og allieret i Storbritannien til enkritiskinternational gennemgang af de enkelte konventioner.

- Dansk Folkeparti vil naturligvis ikke bryde med alle internationale spilleregler, men vi vil heller ikke tilsidesætte fredelige og lovlydige danskeres rimelige forventninger om lov og orden. Danskerne skal komme først, og derfor ønsker vi en modernisering af konventionerne, så Folketinget f.eks. selv kan bestemme hvem der skal have danskindfødsret, og selv bestemme,hvorvidt kriminelle udlændinge skal udvises, bedyrer Martin Henriksen (DF)

- Det er meget rimelige og afbalanceredeønsker.Vedtages vores forslag, kan vi begynde at fortolke konventionerne anderledes,og forhåbentlig på sigt ændre dem,når de ikke giver mening, siger Martin Henriksen (DF)

Dansk Folkepartis beslutningsforslag kan læses i sin fulde længde her:http://www.ft.dk/RIpdf/samling/20121/beslutningsforslag/B36/20121_B36_som_fremsat.pdf

]]>
DF kræver kulegravning af arbejdskraftindvandring http://www.danskfolkeparti.dk/DF_kræver_kulegravning_af_arbejdskraftindvandring.asp http://www.danskfolkeparti.dk/DF%5Fkr%C3%A6ver%5Fkulegravning%5Faf%5Farbejdskraftindvandring.asp Sat, 16 Feb 2013 10:51:00 +0200

Christiansborg, den 16. februar 2013/kkb

PRESSEMEDDELELSE

DF kræver kulegravning af arbejdskraftindvandring

Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen, forlanger nu, at regeringen på baggrund af en undersøgelse fra Centre for Economic and Business Research iværksætter en kulegravning af konsekvenserne af de forskellige ordninger, der muliggør arbejdskraftindvandring til Danmark.

- Sådan som jeg ser det, er den pågældende undersøgelse ufatteligt enøjet. Der tages slet ikke højde for, at de indvandrere, der kommer til Danmark via EU/EØS-aftalen, green card-ordningen m.fl. risikerer at tage jobs som danske ledige lige så godt kunne have bestredet. Vi ved fra tidligere undersøgelser at op imod halvdelen af de personer, der kommer hertil på greencard-ordningen og som på papiret har høje uddannelser, ernærer sig i Danmark ved ufaglært arbejde som danske ledige lige så godt kunne have taget, siger Martin Henriksen.

Martin Henriksen stiller dermed spørgsmålstegn ved undersøgelsen, der peger på, at hver højtuddannet udlænding, der kommer til Danmark bidrager med 1,9 millioner kroner i gennemsnit.

- Det resultat dækker givetvis over meget store forskelle. Vi bliver nødt til at se på hver enkelt ordning for sig og vurdere om den er til gavn eller til skade for Danmark. Hvis man ser isoleret på green card-ordningen, er jeg meget overbevist om, at den tilfører Danmark en masse arbejdskraft, vi dybest set ikke har brug for – modsat f.eks. forskerordningen. Vi bliver simpelthen nødt til at få luget ud i de ordninger, der betyder, at danske ufaglærte og nyuddannede danskere ikke får en fod inden for på arbejdsmarkedet. Derimod skal vi selvfølgelig beholde de ordninger, der handler om højt specialiserede arbejdskraft udefra. Men det at man har et papir med en uddannelse fra et universitet i Pakistan gør altså ikke nødvendigvis en egnet til at indgå på det danske arbejdsmarked, siger Martin Henriksen.

Martin Henriksen vil derfor nu rejse forslaget om en kulegravning af området over for beskæftigelsesminister Mette Frederiksen.

- Regeringen må også være interesseret i – ud fra en økonomisk kalkule – at de udlændinge, der kommer til Danmark for at arbejde, er nogle der bidrager til det danske samfund og samtidig ikke holder danske ledige borte fra arbejdsmarkedet, understreger Martin Henriksen.

]]>
DF indkalder justitsministeren i samråd om indvandrerbanders selvbestaltede visitationszoner http://www.danskfolkeparti.dk/DF_indkalder_justitsministeren_i_samråd_om_indvandrerbanders_selvbestaltede_visitationszoner.asp http://www.danskfolkeparti.dk/DF%5Findkalder%5Fjustitsministeren%5Fi%5Fsamr%C3%A5d%5Fom%5Findvandrerbanders%5Fselvbestaltede%5Fvisitationszoner.asp Fri, 15 Feb 2013 09:40:00 +0200
Christiansborg, fredag den 15. februar 2013
 

PRESSEMEDDELELSE

DF indkalder justitsministeren i samråd om indvandrerbanders selvbestaltede visitationszoner

Dansk Folkepartis udlændinge- og integrationsordfører, Martin Henriksen, indkalder nu justitsminister Morten Bødskov (S) i samråd om indvandrerbander, der ifølge flere medier har indført egne visitationszoner flere steder landet, blandt andet i Køge og på Københavns vestegn.

- Det er helt utilstedeligt. I Danmark er det politiet og kun politiet, der opretter visitationszoner. Vi kan ganske enkelt ikke leve med disse forhold, og justitsministeren må på banen og sørge for at få genoprettet ro og orden. Opgaven her og nu er at slå ned på disse gadegangstere, som tror, at de kan gøre, som det passer dem. Deres adfærd er grov chikane mod fredelige borgere og skaber en frygt hos disse. Det skal stoppes, siger Martin Henriksen.

Martin Henriksen tilføjer, at han naturligvis også forventer, at ministeren kommer med løsningsforslag til, hvordan problemet løses på den lange bane.

- Der burde være klart for enhver, at en del af løsningen på problemet er at begrænse indvandring fra ikke-vestlige lande. Hvis ministeren ikke er enig i dette, så må han komme på banen med andre løsningsforslag, der vel at mærke er realistiske, siger Martin Henriksen.
 
 
 
 
 
]]>