Statsministeren og en række EU-venlige politikere mener ikke, at danskerne skal stemme om, vi skal med i Europagten eller ej. Dansk Folkeparti mener, at Europagten er afgivelse af dansk suverænitet, og at danskerne naturligvis skal stemme om dansk økonomi skal styres af bureaukrater fra Bruxelles, om danskerne skal betale for Sydeuropas overforbrug og om EU skal kunne idømme Danmark dummebøder.

Derfor lancerer Dansk Folkeparti nu kampagnen ”SPØRG FOLKET”. Her vil der rundt om i landet blive opsat store plakater med et budskab, der er så rigtigt og enkelt, at selv den mest ivrige tilhænger af Europas Forenede Stater burde kunne indse det: Danskerne SKAL spørges om Europagten.

”SPØRG FOLKET” kulminerede lørdag den 17. marts, hvor Dansk Folkepartis lokalforeninger rundt om i landet førte kampagne på gågader, torve og så videre. Du kan se et billedgalleri fra kampagnedagen ved at trykke her.
 
 

 
 
 
 
 Tilbage