Christiansborg 2009
 
 
1. Dansk Folkepartis værdier - et endnu bedre Danmark

For os er ytringsfrihed og ligeværd, frisind og tolerance, humor og flid blandt de danske værdier, vi sætter højest. Vi arbejder for et endnu bedre Danmark – præget af samhørighed og sammenhængskraft, ansvarsbevidsthed og frihed, ligeværdighed og omsorg.

Danmarks udvikling er gennem historien blevet bestemt af vor kultur, det vil sige de værdinormer, den religion, den tro, de holdninger og den adfærd, som landets borgere har valgt og holdt i hævd.

Danmark er blevet til et af de mest frie, lige og rige samfund i verden. Det er sket som resultat af det danske folks flid og sammenhold, og af vores vilje til både at omforme og bruge den kulturelle påvirkning fra det øvrige Europa og USA og til at forsvare og bevare vores egenart og selvstændighed.

Det er danskernes ret og pligt at bevare, forsvare og videregive de afgørende værdier, som vores samfund er bygget på: Frihed og ligeret, frisind og tolerance, flid og personligt ansvar.

Vi vil forsvare og styrke de danske værdier, der er betingelsen for, at Danmark fremover kan bestå som et frit land, hvor det er værd at leve, og som danskerne kan være stolte af og glade for.

Truslerne mod folkestyret og friheden

Nye udfordringer kalder på nye og tidssvarende løsninger, der er fri af støvede og fastlåste ideologier. Og når en ny tids politik skal formuleres, er det væsentligt at gøre sig klart, hvori truslerne mod Danmarks udvikling ligger:

Der er stadig for stor afstand mellem de politiske beslutningstagere og befolkningen. Alt for mange vigtige afgørelser træffes bag lukkede døre uden tilstrækkelig folkelig debat og uden folkets støtte. Vælgernes mulighed for at vinde forståelse for og indsigt i de politiske beslutninger forringes, når de får mangelfuld eller ensidig information om beslutningernes nødvendighed, nytte og omkostninger. Den forringelse af historieundervisningen, der er sket i de seneste årtier, fratager store dele af befolkningen mulighederne for at vurdere politikernes indsats i et længere perspektiv og en større sammenhæng.

Den offentlige sektor har en tendens til altid at vokse sig større – men det er ikke nødvendigvis et udtryk for, at også servicen bliver bedre. Skattestoppet har bestemt haft en gunstig virkning, for det har betydet, at flere arbejdsduelige har fået lyst til at gøre en ekstra indsats. Desværre er der fortsat for mange, der holdes uden for et aktivt liv. Værst er det, når det drejer sig om de unge. Det offentlige skal bruge færrest muligt kroner på forvaltning og flest mulige på serviceydelser og forbedringer for borgerne, men der har været en tendens til det modsatte. Vi skal sikre, at de penge, der afsættes til borgerservice, også bruges på det, de er tiltænkt.

Ineffektive og ideologisk skævvredne holdninger til opdragelse og uddannelse har medført en tiltagende normløshed, så mange børn og unge ikke lærer respekt for andre mennesker, forståelse mellem generationerne og arbejdsmoral. Nogle steder er folkeskolens undervisning fortsat præget af ligegyldighed, laden-stå-til og mangel på reelt fagligt indhold. Flid og dygtighed belønnes ikke tilstrækkeligt, og for mange af folkeskolens elever har ikke et reelt udbytte af undervisningen.

Til trods for, at der blev sat en bremse for den massive indvandringsbølge, som var kendetegnende for Danmark frem til folketingsvalget i 2001 og den deraf følgende ændring af udlændingeloven i 2002, er problemerne med indvandringen stadig meget store og langt fra løst. Den voldsomme indvandring fra lande, der står fjernt fra den danske og europæiske kultur og livsform, har siden 1983 tilført landet en betydelig og støt voksende gruppe af muslimer, hvoraf en del ikke ønsker at blive integreret i Danmark. Fanatiske muslimske imamers indædte kamp for at forhindre deres unge trosfæller i at vælge den danske frihed udgør et større og større problem for Danmark.

Visse kvarterer omkring de store byer er i dag reelle ghettoer og i perioder kendetegnet ved kriminalitet og almindelig uorden. Analfabetisme og kvindeundertrykkelse er blevet en del af den danske hverdag. Mange indvandrere fra ikke-vestlige lande begår volds- og berigelseskriminalitet, i en mængde der ligger adskillige gange højere end danskernes. Mange af indvandrerne er præget af en religion, en kultur og vaner, som har gjort deres egne samfund fattige, ufrie og utålelige at leve i. Det danske rets- og socialvæsen, som er udformet efter danske normer, er ofte ikke i stand til at dæmme op for disse påvirkninger, og indvandrernes underhold, rejser, undervisning, sundhed og belastning af politi, retsvæsen og forvaringsinstitutioner påfører danskerne milliardudgifter. En af Danmarks hovedopgaver de kommende årtier er en vellykket integration af de mennesker, der er kommet hertil. Det kræver, at vi stiller klare krav til disse mennesker, og at de viser vilje og evne til at opfylde disse krav. Det er udlændingene, der skal tilpasse sig Danmark og danskerne – ikke omvendt.

Udbygningen af Den Europæiske Union hen imod en forbundsstat med stadig større besluttende myndighed over medlemslandene indebærer en indskrænkning af dansk selvbestemmelse og en udhuling af demokratiet. Det er Den Europæiske Unions mål at lade selvstændige nationer afløse af ensartede delstater, og en fortsat strøm af direktiver og forordninger sørger for, at de fælles institutioner i Bruxelles holdes i stadig vækst på bekostning af staternes selvbestemmelse. Dansk Folkeparti betragter det som farligt og skadeligt at nedbryde landenes identitet.

Et identitetsløst, multikulturelt Europa vil ligge åbent for antidemokratiske og voldelige bevægelser.

Store, europæiske lande har traditionelt stilet mod en dominerende indflydelse på hele Europa. Gennem opbygning af stærke, centrale unionsinstitutioner, initiativer til sindelagskontrol og en beslutningsproces hvilende på flertalsafgørelser bliver den egentlige demokratiske indflydelse sat ud af spillet. Udviklingen mod en europæisk stat er i modstrid med det europæiske og internationale samarbejde mellem frie og selvstændige stater, som det store flertal af de europæiske folk ønsker. Over halvdelen af danskerne siger nej til unionssammensmeltningen, og der er derfor hverken demokratisk legitimitet eller folkelig opbakning bag en dansk tilslutning til flere udvidelser af Den Europæiske Unions beføjelser.

Dansk Folkeparti forpligter sig til at arbejde for at finde nye politiske løsninger, som imødegår truslerne mod Danmark og mod landets stabile og gode udvikling. Vi hævder ikke, at der findes hurtige og lette løsninger – men vi agter pragmatisk, vedholdende, og på folkestyrets grund at arbejde frem mod vores mål.

 Tilbage
 Print