Folketingsmedlemmer
Folketingskandidater
Regionsrådsmedlemmer
Ordførerposter
Byrådsmedlemmer
Europa-Parlamentet
Aftaler og forlig
Politiker-billeder
TV fra salen
 
 
Grundlovsmøde
 
På Lykkesholm Slot
 
søndag den 5. juni 2011
 
Arrangører:
 
DF lokalforeningerne i Skanderborg - Horsens - Hedensted
 
Det var en dejlig dag med højt solskin lige fra morgenstunden og hele dagen igennem. Vi stod på bussen på Skanderborg banegård præcis kl. 9:00 og kørte afsted med Østbirk Turistfart til Horsens, hvor vi samlede en flok glade Df ' ere op på banegården. Derfra gik turen videre til Hedensted. Her var samlingsstedet UNO-X tankstationen, på landevejen imod Vejle, for Hedensted folkene. De var selvfølgelig også glade og forventningsfulde.
 
Vi var 44 afsted med bussen, heraf 12 fra Skanderborg som fra starten havde spredt sig rundt i bussen. Det var jo perfekt fordi, man på den måde kom til at snakke med medlemmer fra de to andre foreninger - og snakket og diskuteret, det blev der.
 
Det gik over fjord og bælt, over til det "fine Fyn" hvor vi kl. 12:00 spiste mørt kalvesteg med tilbehør og citronfromage med flødeskum til dessert. Kl. 13:00 gik turen videre til Lykkesholm Slot, hvor mødet skulle starte kl. 14:00.
 
Pia Kjærsgaard startede med at gå rundt og trykke hænder, mange hænder ved jeg, om hun nåede alle, det ved jeg ikke. Lige før Pia Kjærsgaard skulle holde tale, sang vi "Der er et yndigt land". Så gik Pia Kjærsgaard på talerstolen og holdt sin grundlovstale - og det var så man kunne forstå det - som hun plejer at gøre det. Det var hvad man forstår ved en god og slagfærdig tale, lige ud ad landevejen - ingen svinkeærinder for dem lader hun de andre partier lave. Derefter sang vi "Langt højere bjerge så vide på jord" og så var der pause hvor Tina Siel og Duo underholdt - Tina Siel sang også for til sangene vi sang.
 
Lykkesholm Slot ser smukt og velholdt ud, og det ligger meget idyllisk ned til en sø eller en voldgrav med sivbræmmer og åkander. Det var faktisk en hel park, som vi kunne gå tur i under pausen. Der var meget flot, og vi havde fået en billet til en soft-ice, en kop kaffe og et stykke kage, da vi ankom, som vi også gik og nød i pausen.
 
Efter pausen gik Kristian Thulesen Dahl, som lige var kommet ind fra Holstebro på, talerstolen. Han holdt også en bragende god tale, der gav smæk for skillingen - dertil falder man jo ikke lige i søvn. Efter talen blev der sunget "Hvor smiler fager den danske kyst" og så var der almindeligt opbrud. Vi kørte hjemad til Hedensted, Horsens og Skanderborg - tiderne blev overholdt hele vejen igennem.
 
Du kan roligt tilmelde dig i 2012, da gentager vi formodentlig successen - herom nærmere.
 
Som jeg skriver i LOKALbladet's første nr., er det fantastisk at se, at de "røde" grundlovsmøder med "Vilde Villy" og "Skattely Helle" som flammetalere kun kan samle 30-40 deltagere, hvor vi kan samles over otte hundrede deltagere omkring vores ledere. Det er flot og helt specielt - men det har noget at gøre med, at være i øjnhøjde med sine vælgere og ikke tale ned til dem, men til dem.
 
Bedste hilsen
Anette Jensen og Aksel Nielsen
Spisning på Ørbæk Kro Pia siger goddag og velkommen

Spisning på Ørbæk Kro

Pia hilser velkommen

God stemning og dejlig sol

Flotte omgivelser i dejlig solskin

Pia Kjærsgaard holder sin tale

Kristian Thulesen Dahl holder sin tale

 Tilbage