Christiansborg, søndag den 22. august 2010

De seneste meldinger fra de eu-glade partier om at ville minimere EU-borgeres muligheder for at udnytte det danske socialsystem og score store summer på børnepenge, trods minimal aktivitet i Danmark, vidner om et helt ufatteligt hykleri. Sagen er nemlig, at de selv samme partier hver eneste gang jeg - og Dansk Folkeparti - i Folketinget har søgt at rejse debatten om EU-domstolens konstante udvidelse af de sociale rettigheder, har afvist det med en hånende bemærkning om, at det var os i Dansk Folkeparti, som ikke forstod EUs velsignelser. Det siger Morten Messerschmidt i en kommentar til partiernes kovending.

Når både socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Venstre stiller sig op i koret over bekymrede, må det enten skyldes en afgrundsdyb uvidenhed om EU-retlige anliggender, som betyder, at de ikke har fattet spor af de forslag, de har stemt for i Folketinget, eller at de nu, i et udslag af totalpopulisme, er villig til at komme med de mest patetiske udmeldinger i kampen om vælgernes gunst. Naturligvis er det glædeligt, at ja-partierne nu synes at fatte problemet med den udvidende fortolkning af arbejdstagerrettigheder, som EU-domstolen gennem mindst 10 år har promoveret. Man må også kvittere for, at også ja-partierne indser problemet med EU-rettens direkte virkning, unionsborgerskabet og antidiskriminationsbestemmelsen, som i forening udgør grundlaget for den fortolkning af traktaten, der muliggør, at selv folk med ekstrem liden forbindelse til det danske arbejdsmarked, kan gøre krav på sociale ydelser.

Bedre sent end aldrig! Men hvilken konsekvens vil disse partier drage? Fortryder de, at de har stemt for traktater og direktiver, der ligger til grund for den nuværende udvikling? Fortryder de, at de stemte imod mine forslag på vegne af Dansk Folkeparti, som advarede imod denne udvikling? Eller agter de blot at glemme sagen, når pressens fokus igen er flyttet? Det meste taler for, at de absolut ingenting vil foretage sig. Mest af alt, fordi der skal et helt nyt forbehold til, for at sikre Danmarks uafhængighed på dette område. Hvad vi reelt har brug for, er et udlændinge/socialpolitisk forbehold, som tilsikrer, at den danske velfærdsmodel kun gælder folk, der reelt, faktisk og over en længere periode er en del af og således bidrager til fællesskabet. Det kræver et opgør med EU-domstolen og de retsakter, som ja-partierne i årevis har stemt for. Er man ikke villig hertil, er de seneste dages meldinger ren demagogi. Men om ikke andet har ja-partierne da så i det mindste - igen - afsløret deres egen hulhed, afslutter Morten Messerschmidt."