Messerschmidt: Befriende ærlig udmelding om ”Europas Forenede Stater”

Dansk Folkepartis medlem af Europaparlamentet, Morten Messerschmidt, roser EU-Kommissionens vicepræsident Viviane Reding for sin ærlighed i forhold til, at hun over for den britiske avis The Telegraph klart melder ud, at hun ønsker ”Europas Forenede Stater”.

- Jeg afviser naturligvis hendes idéer på skarpeste, men det er godt, at vi får at vide, at ønsket fra højtplacerede personer inden for EU er, at nationalstaterne må vige til fordel for en føderation, siger Morten Messerschmidt.

Han mener dog, at Viviane Reding har forregnet sig, når hun melder ud, at ”en kampagne for at gøre EU til ”Europas Forenende Stater” er det bedste våben mod euroskeptikerne”.

- Det viser jo klart, at hun, som så mange andre i EU-systemet, mentalt befinder sig på månens bagside og langt fra almindelige mennesker. Det er faktisk i sig selv et udmærket argument for, at EU ikke skal have mere magt, siger Morten Messerschmidt.

Du kan læse hele artiklen på The Telegraphs hjemmeside ved at trykke her.

 Tilbage