Christiansborg 2009
 
 
5. Udlændinge-, asyl- og integrationspolitik

Danmark har gennem hele sin historie modtaget kulturelle påvirkninger fra verden omkring os. Disse påvirkninger omfatter hele den vestlige kulturkreds. Nogle påvirkninger er sket ved, at der er indvandret mennesker fra vore nabolande til Danmark og er blevet en del af den danske befolkning. Ydre påvirkninger er gennem hele vor historie blevet bearbejdet og formet til en del af det danske folks egenart, og sådan vil det også fortsætte i årene fremover. En begrænset indvandring til Danmark går næppe ud over sammenhængskraften i samfundet.

Gennem de sidste årtier af det 20. århundrede har befolkningseksplosionen, den manglende økonomiske og sociale udvikling i den tredje verden samt militære konflikter imidlertid medført en meget stor indvandring til den udviklede verden, herunder til Danmark. Denne indvandring er ikke udtryk for et naturligt samkvem mellem mennesker fra forskellige kulturer. Vandringerne er en ulykkelig følge af, at en række lande uden for den vestlige kulturkreds ikke magter at skabe en bæredygtig udvikling, og at deres samfundsforhold derfor er ude af balance.

Dansk Folkeparti mener, at løsningen på disse problemer ikke kan findes i en indvandring fra den tredje verden til Danmark. Danmark er danskernes land. Vores lille lands fortsatte eksistens som et stabilt demokrati er betinget af, at vores befolkningssammensætning ikke ændres vidtgående. Løsningen på den tredje verdens problemer findes alene i en udvikling af landene selv - de kan kun få stabile forhold ved at overtage væsentlige kulturtræk fra den vestlige verden, dvs. frihed, demokratisering, ligestilling, oplysning, økonomiske reformer og begrænsning af befolkningstilvæksten.

Vi vil gerne dele ud af vores viden om, hvordan økonomisk og social udvikling og stabilitet skabes, men vi vil ikke påtvinges indvandring af mennesker, som forkaster det kulturgrundlag, der har skabt vores land, og som ikke kan forsørge sig selv.

En fortsættelse af de seneste årtiers indvandring fra lande uden for den vestlige kulturkreds, kombineret med indvandrernes ofte højere fødselshyppighed, kan inden for de nærmeste årtier få vidtrækkende, ødelæggende virkninger ikke blot for Danmarks befolkningssammensætning, men for hele samfundsstrukturen og sammenhængskraften.

Dansk Folkeparti vil arbejde for at øge forståelsen for, at ethvert samfunds udvikling er bestemt af det samlede indhold af dets kultur, og vi vil modarbejde ethvert forsøg på at skabe et multikulturelt eller multietnisk samfund i Danmark, dvs. et samfund, hvor en betydelig befolkningsgruppe er tilhængere af en anden kultur end vores. At gøre Danmark multietnisk indebærer en risiko for, at udviklingsfjendtlige, reaktionære kulturer vil nedbryde vores hidtil stabile, homogene samfund. Vi kan påvirke et vist antal mennesker fra fremmede kulturer, men en indvandring af den størrelse og sammensætning, vi har set i de sidste årtier af det 20. århundrede og begyndelsen af det 21. århundrede, kan ikke integreres. Mange indvandrere ønsker at videreføre deres egen kultur, og det kan få samme følger her som i indvandrernes hjemlande. Specielt har det vist sig vanskeligt at integrere flygtninge og indvandrer, med muslimsk baggrund. Det har intet med tolerance at gøre at være overbærende over for intolerancen. Der findes intet samfund i verden, hvor en fredelig integration af muslimer i en anden kultur har været mulig, og det er uansvarligt at påføre Danmark et kultursammenstød, som risikerer at medføre meget alvorlige følgevirkninger. Den vestlige verden må se i øjnene, at vi lever i en periode, hvor overbefolkning og lettere rejsemuligheder har igangsat egentlige økonomisk betingede folkevandringer. Det nødvendiggør, at vi erkender, at vore samfund må beskytte sig mod at blive løbet over ende.

Danmark er et lille område med en homogen kultur, der internationalt set er meget særegen, og vi taler et sprog, der ikke forstås af ret mange. Omfordelingsprincippet og lighedstanken bag vores velfærdsmodel er fuldkommen uforståelig for de fleste kulturer. USA, Australien og tidligere kolonimagter som Frankrig, Spanien og Storbritannien har sprog, der tales i store områder, og virker derfor tiltrækkende på indvandrere med et forholdsvis højt uddannelsesniveau. Det er også åbenbart, at store kulturnationer har en bedre mulighed for at konkurrere med indflydelsen fra f.eks. den arabiske kultur. Indvandringen til Danmark har fra begyndelsen ikke været baseret på selektive principper. Fx stillede vi end ikke krav om, at gæstearbejderne, der kom i 1960rne, skulle kunne læse og skrive på deres eget sprog, og det offentlige havde heller ikke integrationsprogrammer for dem. Integrationen var ikke eksisterende og præget af en laden-stå-til-holdning. Danmark har modtaget en stor andel af mennesker, som kom fra meget afsides områder med et livssyn og kulturer, der - også efter standarden i deres egne lande - er meget reaktionære. Men det forholdsvis begrænsede antal, der kom i 60 erne, gjorde opgaven lettere.

Det er naturligt og forståeligt, at det enkelte menneske ønsker sig en bedre og rigere tilværelse og vil søge derhen, hvor det lettest lader sig gøre at opnå en bedre levestandard. Det er derimod ikke nogen naturlov, at enkelte af verdens lande, herunder Danmark, tilsidesætter hensynet til sine egne borgere for at opfylde drømmene hos de individer, der tilfældigvis er kommet ind på dette lands territorium. Det er en helt igennem ineffektiv og irrationel måde at drive nødhjælpsarbejde på, som ganske vist skaber arbejde i hjælpeindustrien i Danmark, men som ikke forandrer noget af betydning ved ulighederne i verden. Der er ingen som helst logik i at bruge milliarder af kroner på at forsørge en brøkdel af verdens fattige i Danmark, hvoraf langt fra alle viser tegn på at være taknemmelige for hjælpen. Der er ingen logik i, at vi forandrer vores samfund radikalt, så leveforholdene tilpasses mennesker, der er flygtet eller immigreret fra levevilkårene, hvor de kom fra. Det er ikke Danmark, der er noget galt med, det er ikke dansk kultur eller samfundsstruktur, der trænger til at laves om - i så fald ville så mange mennesker ikke komme hertil og forsøge at få opholdstilladelse. Dansk Folkeparti vil ikke acceptere, at de overgreb på mennesker, som er udbredte i en række fremmede kulturer, videreføres i Danmark.

Flygtninge versus indvandrere

Dansk Folkeparti skelner mellem flygtninge og indvandrere. Efter vores opfattelse defineres flygtninge som udlændinge, der kan anerkendes som flygtninge efter FN's flygtningekonvention og som principielt skal rejse hjem, når den trussel, de er flygtet fra, ikke længere er til stede. Indvandrere definerer vi som udlændinge, der ikke er flygtninge eller familiesammenførte til flygtninge, men er kommet til Danmark for at arbejde eller er blevet gift med en dansker, og som vil leve deres liv her på danskernes betingelser.

Flygtninge

Dansk Folkeparti anerkender, at Danmark yder asyl til mennesker, som er forfulgt af politiske, religiøse eller racemæssige årsager. Her må vi gøre vores, og det må andre lande også gøre.

FNs flygtningekonvention fra 1951 skal tolkes strikt, og det skal tale imod en asylsøgers ansøgning, hvis vedkommende på sin vej til Danmark er rejst gennem lande, der også har tiltrådt flygtningekonventionen, men har undladt at indgive asylansøgning der. Således skal en person, der har rejst gennem lande som fx Tyrkiet, Grækenland, Italien, Frankrig og Tyskland for derefter at indgive asylansøgning i Danmark, ikke have sin asylansøgning godkendt. Vedkommende har forspildt muligheden ved ikke at søge asyl i første sikre land, som vedkommende er kommet til. Denne undladelse underbygger formodningen om, at vedkommende indgiver asylansøgning i Danmark ud fra et velfærdsmotiv, hvilket ikke er et gyldigt asylmotiv i henhold til flygtningekonventionen.

Som hovedregel skal flygtninge hjælpes i deres nærområde eller i lande indenfor deres egen kulturkreds. Danmark kan yde økonomisk hjælp til repatriering af flygtninge, som har asyl i Danmark.

Siden oprettelsen i 1949 har Europarådets kerneværdier været arbejdet for at fremme demokrati, retsstaten og respekten for menneskerettigheder. Lande, der er medlem af Europarådet, har alle hver især udstedt garantier for, at de ikke forfølger mennesker af de grunde, der er nævnt i rådets menneskerettighedskonvention. Denne garanti må bevirke, at alle, der kommer til Danmark fra Europarådets medlemslande og søger asyl, afvises.

Det forhold, at der er uroligheder i dele af asylansøgerens hjemland, skal ikke berettige til asyl i Danmark. Asylansøgeren skal sendes tilbage til den del af hjemlandet, hvor det er muligt at opholde sig. Fx har det under hele Irak-konflikten været muligt for irakere at opholde sig i den nordlige del af Irak og Kurdistan.

Asylansøgere skal have deres asylansøgning behandlet hurtigt. I forbindelse med indgivelse af asylansøgning underskriver ansøgeren en erklæring om at ville bidrage med alle relevante oplysninger til Udlændingeservice, herunder at ville underskrive eventuelle rejsedokumenter i forbindelse med et afslag på asylansøgningen og efterfølgende udsendelse. Nægter asylansøgeren at medvirke med oplysninger, afvises asylansøgningen som useriøs. Under sagsbehandlingen indkvarteres asylansøgeren på et asylcenter og modtager offentligt underhold, men er ellers selv ansvarlig for sin fritid og for sine eventuelle medrejsende børns opdragelse og undervisning. Dog kan det offentlige støtte børnenes modersmålsundervisning, indtil sagen er afgjort.

Asylansøgere skal ikke integreres

Asylansøgere skal ikke påbegynde nogen form for integration i det danske samfund før det er afgjort, om asylansøgeren skal have asyl i Danmark. Asylansøgere skal ikke have ret til at tage arbejde eller til at studere. Begår asylansøgeren brud på dansk lovgivning under asylbehandlingen, skal asylansøgningen afvises. Tildeles asylansøgeren flygtningestatus, forpligtes vedkommende til at følge et integrationsprogram. Integrationsprogrammet har alene til formål at lære flygtningen dansk og gøre vedkommende selvforsørgende og nettobidragydende til samfundet og er tillige en forudsætning for at kunne opfylde betingelserne for eventuel familiesammenføring.

Bliver der fred i flygtningens hjemland i løbet af de første syv år, skal flygtningen rejse hjem igen. Det er derfor også vigtigt, at flygtningen er forberedt på denne situation under integrationsforløbet.

Afviste asylansøgere

En afvist asylansøger, der har fået endeligt afslag på sin asylansøgning, skal udrejse straks, evt. med assistance fra politiet. Hvis den afviste asylansøgere nægter at udrejse, er dette et udtryk for, at denne ikke accepterer demokratiet og retssamfundets afgørelser. Ved offentlig omtale af en udvisningssag, hvori den afviste asylansøger, dennes familie, talsperson eller advokat medvirker, skal det være muligt for Udlændingeservice at oplyse pressen om sagens indhold og substans, uagtet at personfølsomme oplysninger dermed offentliggøres.

Danmark skal til stadighed have fokus på hjemsendelse af afviste asylansøgere, herunder ved tvang. Afviste asylansøgere, hvorom myndighederne kan formode vil modsætte sig udsendelse og gå under jorden m.v., kan af politiet anbringes i et lukket udrejsecenter.

Kun midlertidig opholdstilladelse til flygtninge

Principielt skal flygtninge kun tildeles midlertidig opholdstilladelse. Danmark er ikke forpligtet af flygtningekonventionen til at give flygtninge tidsubestemt (permanent) opholdstilladelse. Straks forholdene i hjemlandet ændrer sig til det bedre, skal opholdstilladelsen inddrages, og flygtningen og dennes familie skal pålægges at rejse hjem. Til hjemrejsen kan der ydes repatrieringsstøtte. Hjemsendelsen skal om nødvendigt ske med tvang. Lovændringen fra 2002 om at stille krav om 7 års ophold mod tidligere 3 år for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse, er et skridt i den rigtige retning, men Dansk Folkeparti mener, at muligheden for tidsubestemt opholdstilladelse til flygtninge skal helt ophæves.

Så længe den nugældende lovgivning giver mulighed for tidsubestemt opholdstilladelse til flygtninge, skal også flygtninge opfylde alle de krav, der til enhver tid stilles.

Ferieflygtninge

Flygtninge, der rejser på ophold i det land, de hævder at være forfulgt i - såkaldte ”ferieflygtninge”- skal straks have deres flygtningestatus inddraget og udvises.

Starthjælp

Anerkendte flygtninge skal alene oppebære starthjælp indtil de bliver selvforsørgende, og skal ikke før efter ophold i 7 år inden for de seneste 8 år være berettiget til kontanthjælp. Flygtninge skal gøre sig klart, at deres fremtid ikke er i Danmark, men i et fremtidigt fredeligt hjemland, naboland eller andet land, hvor de kan være med til at sikre en bedre fremtid for sig selv.

Ingen ulandsbistand til lande, der ikke vil modtage egne borgere

Lande, der nægter at modtage egne borgere, skal ikke modtage ulandsbistand eller anden hjælp fra Danmark, og Danmark skal internationalt arbejde for, at der lægges maksimalt pres på landene for at få dem til at modtage egne borgere. Danmark skal arbejde for at indgå aftaler med nabolande til flygtningeproducerende lande med henblik på at kunne sende afviste asylansøgere til disse lande. Der skal kunne ydes økonomisk støtte til etablering af centre i nærområdet. Danmark skal i internationale fora arbejde for, at flygtningeproblemer løses i nærområdet. Dansk bistandshjælp skal have førsteprioritet til løsning af sådanne opgaver.

Selvom flygtninge har et konventionskrav på familiesammenføring - på familiens enhed - tolker Dansk Folkeparti ikke konventionen sådan, at Danmark er udelukket fra at stille krav i familiesammenføringssager. Som udgangspunkt mener Dansk Folkeparti, at flygtninge ikke skal have positiv særbehandling, men skal opfylde de samme krav til familiesammenføring som alle andre. Se nærmere under punktet familiesammenføring.

Kvoteflygtninge

Dansk Folkeparti anerkender den frivillige aftale med De Forenede Nationers Højkommissær for Flygtninge fra 1978 om, at Danmark årligt tager et antal kvoteflygtninge. Siden 1989 har kvoten været på 500, og siden 2005 har kvoten kunnet bruges fleksibelt, og vægten er blevet lagt på kvoteflygtninge, der har et integrationspotentiale i Danmark. Dansk Folkeparti vil ændre genbosætningen af kvoteflygtninge således, at kvoteflygtningen alt overvejende genbosættes i deres egen nærområde og ikke flyves til Danmark. Mange FN-flygtninge, der opholder sig i flygtningelejre, ved end ikke hvad Danmark er, og vil blive glade for at blive genbosat i deres eget kulturområde.

Uledsagede flygtningebørn anbringes på et lukket flygtningebørnehjem, hvor de så vidt muligt modtager undervisning, der passer til den enkelte. Når barnet fylder 18 år, udvises barnet til hjemlandet.

Danmark skal til stadighed tilskynde herboende flygtninge til at vende tilbage til deres hjemland, også selvom det er mange år siden flygtningen har fået opholdstilladelse i Danmark. Der kan ydes repatrieringsstøtte, ligesom der kan ydes mikrokreditter til etablering af erhvervsvirksomhed i hjemlandet.

Indvandrere og integration

Indvandrere er ikke flygtninge, men andre udlændinge, der af forskellige årsager bor i Danmark, fx fordi de arbejder her eller er blevet gift med en dansker eller herboende udlænding.

Før ændringerne af udlændingeloven af 1983 frembød integrationen af udlændinge ikke væsentlige problemer. Antallet af udlændinge her i landet var meget begrænset, og størstedelen var statsborgere fra de nordiske lande, Nordamerika og Europa, - altså mennesker fra den vestlige, kristne kulturkreds, som havde let ved at indpasse sig i det danske samfund og yde værdifulde bidrag til landets udvikling.

Efter udlændingeloven i 1983 kan væksten i antallet af udlændinge i Danmark næsten udelukkende henføres til flygtninge og indvandrere fra tredjeverdenslande, dvs. lande uden for Norden, Europa og Nordamerika. Langt de fleste tilhører trossamfund og kulturer, der ligger langt fra det demokratiske og kristne livssyn.

Der bor allerede mange udlændinge i Danmark, der har fået opholdstilladelse, herunder tidsubestemt opholdstilladelse, på grundlag af en lovgivning, der gennem årtier har været forfejlet i forhold til befolkningsflertallets ønsker. Mange af disse ”gamle” indvandrere savner helt elementære kundskaber og er - selv i deres eget land - hæmmet af et forældet menneskesyn og mangel på tolerance over for anderledes tænkende. Væksten blandt denne befolkningsgruppe fortsætter og stiller samfundet over for store udfordringer i de kommende årtier. Sammenhængskraften i samfundet er truet.

Vellykket integration

Dansk Folkeparti finder det helt afgørende at understrege, at tilstrømningen af mennesker fra fremmede kulturer må ophøre som den første betingelse for at komme videre med en forstandig integrationspolitik. Siden 2002 er væksten i antallet af udlændinge, der får opholdstilladelse i Danmark på baggrund af en asylansøgning, faldet drastisk grundet regeringens og Dansk Folkepartis politik, hvilket er et stort skridt i den rigtige retning. Den udvikling skal fastholdes og er forudsætningen for, at sammenhængskraften i samfundet bevares.

Integrationsprocessen har gennem årtier haft det overordentlig svært, fordi det politiske flertal før 2001 i årevis ignorerede problemets eksistens. Dansk Folkeparti har siden 2002 medvirket til og taget ansvar for at gennemføre en integrationslovgivning, der er sammenhængende og fremadrettet.

En vellykket integrationslovgivning skal have til formål, at indvandrere indgår i samfundslivet på linie med danske statsborgere. Det betyder, at indvandrere skal deltage i uddannelse og inddrages på arbejdsmarkedet, i erhvervslivet og i fritids- og kulturaktiviteter på lige fod med danskere. Det er væsentligt, at pågældende indvandrere lever op til de samfundsnormer og spilleregler, der gælder i det danske samfund, og selv yder en aktiv indsats for at blive nyttige samfundsborgere.

Indvandrere skal tilbydes et integrationsprogram, der indeholder undervisning i dansk, i danske samfundsforhold m.v. Integrationsprogrammet skal sætte indvandreren i stand til at begå sig i Danmark og i til at blive selvforsørgende.

Væksten af efterkommere efter flygtninge og indvandrere i Danmark øges meget hurtigt, og i de større byer er hele boligområder mere eller mindre domineret af ikke-etniske danskere. Vi skal ikke tillade, at der opstår et parallelt samfund i Danmark med muslimske værdier og normer, herunder Sharia-lovgivning eller andre muslimske skikke.

Ghettoer

Ghettoer befolket med indvandrere, flygtninge og efterkommere til disse, hvor hovedparten enten er arbejdsløse eller på overførselsindkomster, og mangler brugbare kompetencer for at kunne komme ind på jobmarkedet, udgør et alvorligt problem og er en alvorlig hæmsko for en vellykket integration.

Desuden er ghettoen i mange tilfælde en motor for vold, kriminalitet og optøjer begået af indvandrerbander. Det skal være trygt for både politi, redningsmandskab og almindelige borgere at færdes i ghettoområder. Ghettoer skal ikke regeres af gadens parlament. Arbejdet med at løse ghettoproblemerne skal prioriteres højt.

Ingen særbehandling af indvandrere

Enhver form for særbehandling af indvandrere afskaffes. Det være sig offentlig betaling i forbindelse med forplejning, bolig, hospitalsbehandling, modersmålsundervisning m.v.

Krav om halal-slagtet kød, særlige bade- og omklædningsrum, bederum, fri på muslimske helligdage mv. skal ikke imødekommes. Under muslimernes ramadan skal vi ikke tolerere, at skolebørn ikke må spise, da det ødelægger koncentrationen.

Antallet af ikke etnisk danske elever i skoleklasserne må ikke overstige 25%. Er der flere, ødelægger det undervisningen for alle elever.

Det muslimske tørklæde er et symbol på kvindeundertrykkelse og skal derfor bekæmpes og forbydes, eksempelvis i offentlige institutioner og skoler.

Friskoleloven bør ændres således, at der alene ydes økonomisk støtte til skoler, der underviser inden for rammerne af danske værdier og dansk kultur.

I Dansk Folkeparti er vi parate til at sikre ovenstående med en decideret lov på området, idet vi vurderer, at kommunerne ikke håndterer dette godt nok.

Offentlig støtte til private interesseorganisationer på flygtningeområdet, herunder Dansk Flygtningehjælp, skal ophæves.

Udvandring

De indvandrere, der ikke kan eller vil lade sig integrere i det danske samfund, skal i videst muligt omfang tilbydes at indgå i repatrieringsprogrammer, der har til formål, at de i løbet af kortere tid forlader Danmark og vender tilbage til deres eget hjemland eller til et andet land.

Illegale indvandrere

Illegale indvandrere, som pågribes i Danmark, hjemsendes straks. I tilfælde hvor de pågældende nægter at give oplysninger om deres identitet, anbringes de i lukkede centre, indtil de positivt medvirker og kan udsendes, om nødvendigt med tvang.

Den illegale indvandring og herunder den organiserede menneskesmugling har i de seneste år under gået et voldsomt opsving. Handel med kvinder indgår i skræmmende omfang i udnyttelsen af mennesker fra den tredje verden og Østeuropa. Forsøgene på at etablere et internationalt samarbejde for at standse den illegale indvandring skal intensiveres og grænsebevogtningen må forstærkes. Dansk Folkeparti er modstander af dansk deltagelse i den del af Schengen-aftalen, som har medført en nedlæggelse af personkontrollen ved grænserne mellem de europæiske lande.

Jobkortordning og Green-card

Siden regeringsskiftet i 2001 har der været fuld fart på dansk økonomi. I en situation med lav arbejdsløshed og mangel på arbejdskraft er Dansk Folkeparti tilhænger af jobkortordningen, der giver opholdstilladelse til udlændinge, som kan fremvise et konkret jobtilbud med en større årlig aflønning i brancher, hvor der ikke er mangel på arbejdskraft. Hvor der er mangel på arbejdskraft, er det i orden med jobkortet.

Dansk Folkeparti støtter tillige velfærdsaftalen fra 2006 med green-card ordningen, der giver særligt kvalificerede udlændinge uden konkret jobtilbud, men med gode forudsætninger for beskæftigelse, mulighed for at få opholdstilladelse i en afgrænset periode med henblik på at søge arbejde i Danmark.

Familiesammenføring

Dansk Folkeparti mener, at det efter ansøgning skal være muligt for danskere eller herboende udlændinge at få tilladelse til familiesammenføring i Danmark.

Dansk Folkeparti støtter 24-års reglen, der betyder, at begge ægtefæller skal være over 24 år for at kunne familiesammenføres i Danmark, og ægtefællernes samlede tilknytning til Danmark skal være større end deres samlede tilknytning til et andet land. At den herboende er dansk eller nordisk statsborger, har tidsubegrænset (permanent) opholdstilladelse eller er anerkendt flygtning, bor fast i landet, råder over egen bolig af rimelig størrelse, kan forsørge sin udenlandske ægtefælle, stille en økonomisk sikkerhed på 100.000 kr. - mod i dag godt 50.000 kr., til dækning af eventuelle fremtidige offentlige udgifter til ægtefællerne, samt ikke har modtaget offentlig hjælp til forsørgelse inden for de seneste 3 år mod i dag 1 år.

Desuden skal ægteskabet kunne anerkendes efter dansk ret, og ægteskabet skal være indgået frivilligt efter parternes eget ønske. Ægteskabet må ikke være indgået pro-forma med det formål at opnå opholdstilladelse for den ene af ægtefællerne.

Parterne skal tillige underskrive en integrationserklæring. Ansøgeren skal erklære, at han eller hun efter bedste evne vil deltage aktivt i sin egen og eventuelle børns danskuddannelse og integration i det danske samfund. Den herboende skal erklære, at han eller hun efter bedste evne vil deltage aktivt i ansøgerens og eventuelle børns danskindlæring og integration i det danske samfund. Underskrives erklæringen ikke, gives der afslag på familiesammenføring. Efterleves erklæringen ikke efterfølgende aktivt, skal det kunne føre til, at familiesammenføringstilladelsen inddrages.

Visse kulturer har en familiestruktur, der er væsentlig anderledes fra dansk og vesterlandsk. Udlændingeservice skal i videst muligt omfang anvende dna-undersøgelse til efterprøvelse af slægtskab samt aldersundersøge ansøgere fra sådanne kulturer.

Dansk Folkeparti har været drivkraften i indførelsen af den test i dansk og dansk samfundsforhold forud for familiesammenføring, der blev indført i 2007. Testen tages i hjemlandet og er en betingelse for indrejsetilladelse til Danmark. Formålet er, at den familiesammenførte kan forstå hverdagsudtryk og besvare simple spørgsmål på dansk samt have en grundlæggende viden om det danske samfund, herunder normer og værdier, inden familiesammenføringen finder sted i Danmark.

Der indføres et familiesammenføringsgebyr, der dækker en del af Udlændingeservices omkostninger ved sagsbehandlingen. Gebyret sættes til 10.000 kr. og indbetales sammen med indgivelse af ansøgning.

Dansk Folkeparti mener ikke, at flygtninges konventionsmæssige ret til familiesammenføring udelukker, at de stilles over for samme ovennævnte test som alle andre.

De nordiske lande

Der gælder særlige regler mellem de nordiske lande, der betyder, at nordiske statsborgere frit kan bosætte sig i et andet nordisk land. Udlændingelovgivningerne i landene er derudover meget forskellige. Fx er reglerne i Sverige for at få svensk statsborgerskab ekstremt lempelige sammenlignet med de danske regler. Dansk Folkeparti vil ikke acceptere, at nordiske regler om fri bosætning bruges til at underminere dansk udlændingelovgivning.

Visum

En udlænding skal kunne få visum til Danmark i en kort periode på tre måneder. Et visum gælder til besøg og er ikke en arbejdstilladelse.

I dag er et visum til èt Schengenland et visum til alle Schengenlande. Dansk Folkeparti ønsker at styrke systemet, så der i forbindelse med udstedelse af visum optages foto, fingeraftryk og dna, og at oplysningerne lagres i en fælles database med adgang for alle Schengenlandene, således at det er muligt efterfølgende at spore personer og afvise indgivne asylansøgninger.

Verdens lande er inddelt i tre visumgrupper; turistlandegruppen, immigrationslandegruppen samt asyllandegruppen, for hvilke der gælder forskellige retningslinier.

Dansk Folkeparti mener, at der ikke skal udstedes visum til personer fra den sidstnævnte gruppe, med mindre der er tale om helt særlige tilfælde, og for den næstsidste gruppe betinget af blandt andet en økonomisk garanti på 100.000 kr. mod i dag godt 50.000 kr.

Der skal ske en registrering af personen, når denne ind- og udrejser af Schengenområdet. En person, der er indrejst på visum og som udnytter opholdet her til at indgive ansøgning om asyl, skal have ansøgningen afvist. De registrerede data skal endvidere stilles til rådighed for medlemslandene til forebyggelse og efterforskning af international kriminalitet og terror.

Overtrædes betingelserne for visumet skal det medføre omgående udvisning af Danmark samt indberetning af den pågældende som uønsket til Schengen-informationssystemet.

Generelt om udlændinge i Danmark

Alle udlændinge, der opholder sig i Danmark, hvad enten vedkommende er her i transit, i forbindelse med arbejde, som turist eller som fastboende, skal være i besiddelse af gyldigt pas med en gyldighed på minds èt år.

Alle former for opholdstilladelser kan administrativt inddrages, såfremt grundlaget for tilladelsen ikke længere er til stede, hvis tilladelsen er givet på baggrund af urigtige oplysninger, hvis udlændingen begår kriminalitet i Danmark, eller begår kriminalitet i udlandet, der ville medføre udvisning i Danmark.

Udlændinge, der med rette kan mistænkes for støtte eller medvirken til terror- eller samfundsomstyrtende organisationer eller aktiviteter - kan uden begrundelse nægtes indrejse og ophold i Danmark, ligesom en allerede tildelt opholdstilladelse kan inddrages.

Indfødsret

Som udgangspunkt for at diskutere begrebet indfødsret er det vigtigt at konstatere, at det at tilhøre en nation forudsætter, at man indgår i det fællesskab, som binder nationens borgere sammen: Fælles sprog, et fælles sæt af værdier, fælles grundsyn, skikke, der er udviklet gennem historien og en adfærd, nationens borgere føler sig trygge ved. Mennesker, der ikke deler de fælles værdier - eller som direkte modarbejder dem - kan ikke optages i fællesskabet. Følgelig bør statsborgerskabet kun gives til integrerede indvandrere, der tilslutter sig Danmarks Riges Grundlov og som værdsætter og efterlever demokratiske spilleregler, hvilket også betyder, at de respekterer vedtagne love og regler og ikke sætter fremmede religiøse forskrifter højere end de demokratiske beslutninger.

Grundloven fastslår, at det er Folketinget, som ved lov kan tildele en udlænding indfødsret (statsborgerskab). Indtil 2001 var et politisk flertal årsag til, at titusinder af udlændinge opnåede dansk indfødsret på et spinkelt grundlag - ofte kunne ansøgere ikke engang tale dansk. Efter 2001 har Dansk Folkeparti haft afgørende indflydelse på betingelserne for at få dansk indfødsret. Det har betydet, at antallet af udlændinge, der her erhvervet dansk indfødsret, er faldet, og at de udlændinge, der får dansk indfødsret, kan tale dansk på et vist niveau samt har et grundlæggende kendskab til Danmark og danske samfundsforhold.

I dag er det hovedreglen, at man erhverver dansk indfødsret ved at blive optaget i den lov om indfødsret, der vedtages af Folketinget, eller for nordiske statsborgere ved at afgive en erklæring. Den tidligere generelle mulighed for at erhverve dansk indfødsret ved at afgive en erklæring til statsamtet inden det fyldte 23. år, er takket være Dansk Folkeparti afskaffet - bortset fra for nordiske statsborgere.

Betingelserne for at få dansk indfødsret er skærpet betydeligt efter 2001. Reglerne omfatter i dag længden af ansøgerens ophold i Danmark, kriminalitet, gæld til det offentlige, danskkundskaber dokumenteret ved prøve, samt kendskab til danske samfundsforhold, dansk kultur og historie dokumenteret ved bevis for en særlig indfødsretsprøve.

Det bør betragtes som noget særligt at opnå dansk indfødsret. Der skal normalt kun kunne ansøges om tildeling af statsborgerskab, når følgende betingelser er opfyldt:

  • ansøgeren skal have haft mindst 10 års opholdstilladelse
  • ansøgeren må ikke have været idømt frihedsstraf mere end 3 måneder (i dag 1 år)
  • ansøgeren skal have opfyldt alle forpligtelser over for det danske samfund
  • ansøgeren skal ved sit arbejde have bidraget positivt til det danske samfund
  • ansøgeren skal have bestået en mundtlig og skriftlig prøve i det danske sprog og en skriftlig prøve i almen viden om dansk kultur, danske samfundsforhold og danmarks historie
  • ansøgeren skal underskrive en erklæring om at ville overholde dansk lovgivning

Dansk Folkeparti ønsker, at indfødsretslovgivningen udformes således, at det danske statsborgerskab kan ophæves ved dom, hvis vedkommende begår grov kriminalitet, eller har medvirket ved eller deltaget i terrorhandlinger i Danmark eller i udlandet. Den tildelte indfødsret skal under alle omstændigheder ophæves, hvis det konstateres, at væsentlige urigtige oplysninger er afgivet i forbindelse med ansøgningen.

Gebyret for indgivelse af ansøgning om dansk indfødsret forhøjes fra 1.000 til 10.000 kr.

 Tilbage
 Print