Christiansborg 2009
 
 
 
11. Uddannelse - en forudsætning for

Danmarks udvikling

Uddannelse er en afgørende forudsætning for det enkelte menneskes udvikling og arbejdsmæssige muligheder, og dermed en afgørende forudsætning for samfundets konstante udvikling og konkurrenceevne. Dansk Folkeparti vil arbejde for en omfattende fornyelse og forbedring af det danske uddannelsessystem, så det bliver på højde med verdens bedste og kan opfylde vort samfunds fremtidige behov. Uddannelsessektoren skal til hver en tid have de nødvendige økonomiske rammer – vi skal investere i ungdommen.

Dansk Folkeparti ønsker, at uddannelsessystemet skal ruste eleverne både inden for håndværksfag, akademiske discipliner, informationsteknologi, servicefag og forskning, men anerkender samtidig, at uddannelsessystemet ligeledes skal være et værdiskabende dannelsessted for det enkelte menneske.

Eleverne

Menneskers evner og interesser er vidt forskellige. Uddannelsessystemet skal derfor indrettes således, at der tages videst muligt hensyn til den enkeltes evner og udviklingsmuligheder. Der skal lægges vægt på, at der er gode uddannelsesmuligheder til både bogligt stærke og svage elever, så alle elever og studerende får de bedste muligheder for at udvikle sig ud fra deres egne forudsætninger.

Det må også sikres, at formidlingen af viden og forståelse ikke tilsidesættes af disciplinære problemer. Eftergivenhed over for voldelige og støjende elever skal bringes til ophør – de mange skal ikke hindres i deres indlæring af de få, der ikke vil eller kan opføre sig ordentligt. Orden og disciplin skal hævdes, men elever med så omfattende disciplinære problemer, at de ikke kan fungere i det almindelige undervisningssystem, skal gå på specialskoler. På de højere klassetrin skal det understreges, at eleverne selv også har et ansvar for egen læring og udvikling, samtidig med at uddannelsessystemet står klar med fleksible støtteordninger.

Kultur og værdier

Dansk Folkeparti ønsker, at alle skal have kundskaber og viden, som ikke blot giver dem gode muligheder for et godt arbejdsliv, men også sætter dem i stand til at forstå deres tilværelses grundlag og sammenhæng og at skelne mellem værdifuldt og værdiløst i samfundets informationsstrøm. Den fælles ramme for al undervisning skal være dansk kultur- og samfundssyn. Uddannelsessystemet skal på alle trin udvikle viden om og respekt for folkestyret og for den vestlige kulturs menneskesyn. Særligt skal faren ved totalitære styreformer og religioner, heriblandt nazisme, islamisme og kommunisme, understreges. Den enkelte folkeskole og lærer har pligt til at understrege og lægge vægt på vores fællesnordiske kulturelle rødder, det danske sprogs betydning for fællesskabet, og fællesskabets samfundsmæssige betydning for det enkelte menneskes tilværelse i Danmark.

Vores uddannelsessystem spiller en vigtig rolle for børn og unges udvikling og modningsproces. Unge skal bevidstgøres om deres individuelle personlige frihed i kombination med samfundsansvarlighed. Elementer i dette bør blandt andet være et krav om, at folkeskolerne mindst én gang om året modtager besøg af politiet, som i deres orientering af eleverne kan forebygge kriminalitet og lære eleverne om at føle ansvarlighed over for samfundet. Ligeledes er det vigtigt, at unge lærer om prævention og seksuel ansvarlighed, ligesom de skal have oplysning om farerne ved rygning, stof- og alkoholmisbrug.

Adgang til uddannelse

Det er Dansk Folkepartis holdning, at al offentlig undervisning skal være gratis for danske borgere. Der skal ikke indføres øget brugerbetaling på uddannelsesområdet, og studerende skal have mulighed for økonomisk hjælp under studierne. Lønmodtagere har fradragsret for indløb af bl.a. faglitteratur, som sker i forbindelse med sikringen af den løbende indkomst. Dansk Folkeparti foreslår, at man over en kort årrække indfører den samme mulighed for studerende. Det skal løbende vurderes, hvordan staten kan gøre livet lettere, herunder lette de økonomiske vilkår, for familier, hvor en eller begge forældre er i gang med en uddannelse.

Som studerende er der i dag et loft over, hvad man må tjene ved siden af SU. Det betyder, at studerende der uden problemer kan arbejde ved siden af studierne, eller hurtigt efter afslutningen af studiet, får mindsket motivationen til at arbejde. Dansk Folkeparti foreslår, at loftet fjernes. Studieaktiviteten bør sikres gennem afholdelse af prøver m.v., som sikrer den studerendes engagement i studiet.

Vi er modstandere af dansk finansieret uddannelse til andre EU-borgere og udenlandske statsborgere i øvrigt, men kan støtte aftaler mellem selvstændige nationer med henblik på en afgrænset udveksling af uddannelsestilbud over landegrænser.

Dansk Folkeparti betragter uddannelsessystemet som et nationalt anliggende og arbejder for, at EU ikke får nogen form for politisk eller juridisk kompetence over vores uddannelsessystem. Hovedsproget i det danske uddannelsessystem er det danske sprog.

Folkeskolen

Den danske folkeskole skal være på allerhøjeste niveau i Europa. Et fagligt højt niveau og fortrolighed med den danske kulturarv skal være de bærende elementer, samtidig med at børnene modnes, selvstændiggøres og gøres parate til senere, videregående uddannelse. Dansk Folkeparti er tilhænger af fastholdelsen af 10. klasse som et tilbud for alle unge, der ønsker et ekstra skoleår til at blive bedre rustet fagligt og blive mere modne inden valg af ungdomsuddannelse. Vi har hidtil med held modvirket andre partiers forsøg på at ødelægge 10. klasse.

Det er folkeskolens ansvar at undervise eleverne, men det er forældrenes ansvar at gøre eleverne i stand til at modtage undervisningen. Det må forventes, at eleven er disciplineret nok til at kunne modtage undervisningen samt spørge ind til undervisningen i god ro og orden. Der skal i det hele taget være en høj grad af forældreinddragelse i folkeskolen. Forældrene skal løbende orienteres mundtligt og skriftligt om deres børns opførsel og faglige udvikling i klassen, og forældre og lærere skal respektere og lytte til hinanden. Ved længerevarende udokumenteret sygefravær skal skolen opsøge forældrene med henblik på at finde en løsning, og i yderste instans skal forældrene kunne trækkes i eventuelle sociale ydelser.

Dansk Folkeparti finder det fuldstændigt uacceptabelt, når forældre med ikke-vestlig baggrund sender deres børn på genopdragelsesrejse eller på lange ferierejser udenfor skolernes normale ferier i udlandet. Når disse forældre sender at barn på genopdragelsesrejse i forældrenes hjemland er det udtryk for, at de i realiteten ikke ønsker, at deres barn skal blive integreret i det danske samfund. Der skal være mulighed for sanktioner overfor de forældre, som sender deres børn på genopdragelsesrejser og dermed skader deres børns muligheder for at blive integrerede i det danske samfund. Det skal være muligt at tvangsfjerne disse børn, ligesom det skal være muligt at ophæve en families permanente opholdstilladelse, hvis de har opnået en sådan. Ydermere skal det være muligt at sætte ind med alvorlige sanktioner overfor skoler og kommuner, som ikke lever op til deres pligt mht. at indberette tilfælde, hvor der er mistanke om, at et barn er sendt på genopdragelsesrejse i udlandet.

Differentieret undervisning

Ud fra ønsket om at udvikle det enkelte menneskes evner og i erkendelse af behovet for personlig relevant undervisning ønsker Dansk Folkeparti et differentieret undervisningsudbud. Den nødvendige differentiering af undervisningen kan ske med en deling af eleverne efter evner og færdigheder. En 1-årig børnehaveklasse skal være obligatorisk og have karakter af forberedende undervisning, men undervisningen må ikke blive præget af tunge boglige fag allerede i børnehaveklassen. Der må tages særligt hensyn til, at nogle elever har dårlige forudsætninger for at udvikle boglige evner, mens de kan opnå gode resultater på mere praktisk betonede områder.

For de svageste elevers vedkommende kan der ligge sociale problemer til grund for deres vanskeligheder ved at følge skolens standardklasser. I grelle tilfælde kan der derfor etableres et samarbejde mellem skolerne og de kommunale, sociale forvaltninger for at forebygge, at disse elevers problemer vedvarende forringer deres muligheder for en normal, socialt tryg tilværelse, og samtidig forebygge en forringelse af klasseundervisningen.

Undervisningens indhold

Folkeskolens undervisning skal indeholde en grundviden i de obligatoriske fag: Dansk, matematik, engelsk, historie, samfundsforhold, fysik/kemi, kristendomskundskab med indføring i andre religioner, biologi, geografi og informationsteknologi. Det er væsentligt, blandt andet af hensyn til skoleskift, at de forskellige skoler har nogenlunde samme pensumfordeling på klasserne. Ernæringslære og motion skal i højere grad indgå i folkeskolens undervisning, og motion/idræt skal have større vægt.

For børn og unge, der skal leve og fungere i det danske samfund, er læse- og skrivefærdighed i det danske sprog uundværlige forudsætninger for al videre indlæring. Det engelske sprog skal indgå i undervisningen fra 3. klassetrin.

Der skal lægges særlig vægt på sammenhængen mellem dansk, dansk litteratur, danmarkshistorie, verdenshistorie, samfundsforhold, kristendomskundskab og etik, således at eleverne får en forståelse for de kulturelle forudsætninger for samfundsudviklingen og deres egen rolle som borgere i Danmark og verden.

Elever skal lære at indtage en kritisk holdning til politiske ideologier, men det bør være udelukket, at lærere bruger undervisningssituationen til at agitere for egne politiske synspunkter. Hvis en lærer misbruger sin position og gang på gang fremhæver en bestemt politisk holdning eller en bestemt politisk ideologi, skal skolen eller den ansvarlige minister skride ind. Det samme skal være gældende, hvis en lærer agiterer for en bestemt religion.

Undervisningen skal øge elevernes forudsætninger for at tilegne sig viden, deres nysgerrighed, kritiske sans, ansvarsbevidsthed og selvstændighed. Undervisningen skal fremme elevernes evne til at samarbejde, men Dansk Folkeparti afviser en overdreven brug af gruppearbejde i undervisningen. Vi er modstandere af gruppeeksamen, som slører den enkelte elevs ansvar og kvalifikationer, og ønsker derfor ikke at genindføre gruppeeksamen.

Der bør gennemføres en løbende evaluering af lærernes undervisning. Elever og ikke mindst forældre skal høres i denne forbindelse. Der skal tillige løbende gennemføres vurderinger af elevernes evner og færdigheder, og forældre skal underrettes om deres børns opførsel og faglige niveau.

Kulturbærende fag

Der skal indføres obligatorisk kristendomskundskab og morgensang i folkeskolen for alle elevgrupper. Det er positivt at synge, og morgensangen skal give eleverne kendskab til og indblik i den danske sangskat, som også formidler meget om landets historie, normer og værdier.

Historieundervisningen skal tage udgangspunkt i dansk historie med respekt for påvirkning over grænserne. Historieundervisningen skal opbygges kronologisk og inddrage relevante nationale begivenheder, herunder give forståelse for folkekirkens og monarkiets positioner som nationale samlingspunkter og deres betydning for samfundsudviklingen.

Samfundsfag skal give eleverne forståelse for samfundsindretningen, folkestyrets opbygning og Danmarks forhold til det internationale samfund, herunder FN, EU og NATO. Samfundsfag skal derudover beskrive de familiepolitiske forhold i landet med særlig fokus på familiens rolle og betydning for det enkelte individ, idet familien forstås som far, mor og barn.

Undervisningsvejledningerne

De vejledninger, der findes for undervisningens indhold i de enkelte fag, skal være præcise. Den enkelte elevs viden og færdigheder skal være helt uafhængig af, på hvilken skole og af hvilke lærere han eller hun modtager undervisning. Der skal for alle fag være minimumskrav til undervisningens indhold og timetal. Nye emner, som ligger uden for undervisningsvejledningerne, må ikke indføres på bekostning af de fag, der er indeholdt i vejledningerne.

Det skal sikres, at skolerne har tidssvarende undervisningsmaterialer, herunder bøger og edb-udstyr. Undervisningsmaterialerne skal betales af det offentlige, ligesom det skal tilstræbes at øvrige aktiviteter såsom lejrskoler også primært betales af det offentlige. Undervisningen i folkeskolen, alle undervisningsmaterialer og deltagelse i lejrskoler mv. skal primært betales af samfundet. Der skal kun ydes offentlig støtte til skoler, som opfylder visse minimumskrav til undervisningens indhold og metode. Der skal ikke ydes offentlig støtte til skoler, som modarbejder danske værdier. Dansk Folkeparti ønsker et totalt stop for at benytte kommunale/offentlige midler til modersmålsundervisning i folkeskolen, såfremt en sådan undervisning vurderes som integrationshæmmende. Det bør ikke være tilladt at etablere skoler, hvor de tilknyttede lærere ikke opfylder Undervisningsministeriets krav til uddannelseskvalitet.

Skolemiljø og integration

Det skal til enhver tid være lærernes, forældrenes og skoleledelsernes ansvar og opgave at bekæmpe mobning og chikane af elever i folkeskolen. Mobning skal forebygges, og der skal skrides konsekvent ind over for elever, som skaber et dårligt miljø i klassen.

Den massive tilgang af elever med anden etnisk baggrund end dansk har på flere områder vanskeliggjort folkeskolens funktion. Det er Dansk Folkepartis hensigt, at folkeskolen skal arbejde for en effektiv integration af elever med anden etnisk baggrund end dansk. Samtidig bør der stilles krav om, at familier med anden etnisk baggrund ligeledes deltager aktivt i integrationen, og at der overvejende tales dansk hjemme hos familierne, således at barnets skolegang og udvikling i det danske samfund ikke hæmmes. Det er samtidig vigtigt at fastholde, at den danske folkeskoles niveau og værdigrundlag ikke må udvandes som følge af en ændring i elevsammensætningen, men tværtimod fastholdes trods kulturforskelle blandt eleverne.

Læreruddannelsen

Der skal skabes respekt om lærerstanden. Det kræver bl.a. høje adgangskrav til læreruddannelsen og øgede krav til lærernes faglige og pædagogiske egenskaber. Seminarieundervisningens kvalitet skal derfor fortsat styrkes. Praktikperioder i folkeskolen skal til hver en tid indgå i seminarieundervisningen. Den enkelte lærerstuderende skal løbende evalueres og skal til enhver tid kunne præstere et tilfredsstillende fagligt niveau. De lærerstuderende skal være fortrolige med landets kulturarv, så de bliver i stand til f.eks. at videregive danske principper og værdier til alle elevgrupper.

Undervisning af de lærerstuderende i danmarkshistorie og kristendom skal være obligatorisk og skal sikre deres forståelse for samfundsudviklingens kulturgrundlag. Der gennemføres obligatorisk efteruddannelse for at sikre, at lærerne opfylder nye faglige og pædagogiske krav.

Udvikling og visioner for folkeskolen

Dansk Folkeparti ønsker en styrkelse af den danske folkeskole og vil arbejde for en langsigtet reform af folkeskolen og læreruddannelsen.

Arbejdet som folkeskolelærer har mistet respekt og prestige over de seneste årtier, det faglige niveau er faldende og tilstrømningen til læreruddannelsen er svigtende. Vores mål er at gøre lærerfaget attraktivt igen ved at sammensætte en uddannelse, der giver rig mulighed for at skræddersy forløb til både fagspecialister og pædagogiske ildsjæle.

Derfor har Dansk Folkeparti en vision om en ny læreruddannelse i moduler, der målrettes forskellige klassetrin, og som åbner for optagelse af lærerstuderende med andre uddannelsesmæssige baggrunde og erhvervserfaringer. Uddannelsen skal være fleksibel og indrettes på både underskoleniveau og akademisk niveau, således at læreruddannelsen rummer muligheder for opkvalificering af lærere samt kvalificerer lærerne til evt. karriereskift senere i livet.

Den danske friskoletradition

Dansk Folkeparti er stærk tilhænger af den danske friskoletradition. Det betragtes som positivt, at danske forældre kan vælge alternativer til folkeskolen for deres børn. Friskolerne skal som et minimum kunne præstere det samme faglige niveau, som folkeskolen kan.

Alle friskoler skal respektere de grundlæggende principper i det danske folkestyre, understøtte retten til frihed fra religiøs og politisk undertrykkelse, samt gøre eleverne fortrolige med dansk kulturarv. Således skal der til hver en tid være en kontrolinstans, som overvåger, at undervisningen opfylder ovenstående krav. Således skal eksempelvis religiøse skoler, som modarbejder danske værdier og demokratiske principper, konsekvent lukkes. I denne forbindelse bør der på grund af tilstedeværelsen af det store muslimske mindretal i landet være ekstra opmærksomhed på muslimske skoler, som i visse tilfælde fastholder parallelsamfund og umuliggør en fornuftig integrationsproces.

Ungdomsuddannelser og erhvervsuddannelser

Efter folkeskolen skal alle unge sikres en ungdomsuddannelse, som giver dem studie- eller jobkompetence. Alt for stor en andel af ungdomsårgangene får ikke en uddannelse efter folkeskolen. Det er derfor vigtigt, at uddannelses- og erhvervsvejledningen er i stand til at yde eleverne en relevant rådgivning vedrørende det videre uddannelsesvalg. Et forkert uddannelsesvalg fører både til spild af den enkeltes tid og af samfundets ressourcer. Derfor er det ønskeligt at styrke uddannelses- og erhvervsvejledning i folkeskolen, herunder lærernes forudsætninger for kvalificeret vejledning.

Erhvervsuddannelserne, herunder de tekniske skoler, skal udbygges for at sikre uddannelsespladser til alle unge, som ønsker en uddannelse inden for denne gruppe. Samfundets behov for kvalificeret arbejdskraft er så stort, at der er gode muligheder for alle. Derfor er det danske samfund – offentlige såvel som private arbejdspladser – forpligtet til at tage ansvar for, at det nødvendige antal praktikpladser er til rådighed. Dansk Folkeparti vil styrke den enkelte virksomheds økonomiske incitamenter for at tage imod og uddanne flere lærlinge.

Gymnasiale ungdomsuddannelser

Dansk Folkeparti ønsker gymnasiale uddannelser med øget vægt på faglighed og obligatoriske prøver. I gymnasieskolernes undervisning og bedømmelse af de unge er det vigtigt at fastholde og forstærke hovedsigtet, som er forberedelse til mange forskellige videregående uddannelser. Dansk Folkeparti støtter, at gymnasieelever kommer i brobygning/praktik på de videregående uddannelser i kortere perioder, så eleverne kan få et indtryk af de forskellige uddannelsesmuligheder og dermed et bedre grundlag for at træffe beslutning om deres videre færd i uddannelsessystemet. Gymnasieskolernes undervisningsniveau skal løftes, og prøverne skal hele tiden have et relevant fagligt niveau. Dansk Folkeparti lægger vægt på at de gymnasiale uddannelser fungerer tilfredsstillende for elever og lærere.

STX, det almene gymnasium, er i de senere år blevet præget af en øget og destabiliserende tværfaglighed samt forringede arbejdsforhold for lærerne. Dansk Folkeparti arbejder for at forbedre undervisningen for eleverne samt forbedre arbejdsforholdene for lærerne. Den danske gymnasieskole skal være et sted, hvor eleverne får mulighed for at tilegne sig konkrete, faglige kompetencer inden for de etablerede faggrænser, og hvor tværfaglig undervisning skal begrænses til at være et supplement i forlængelse af den fagligt afgrænsede undervisning. Vi anerkender gymnasieskolen som et modnende dannelsesmiljø for eleverne, men det grundfaglige fokus må aldrig sløres, og hovedformålet – forberedelsen til de videregående uddannelser – må aldrig komme ud af fokus.

HF skal fortsat være et toårigt gymnasialt tilbud og stå åben for unge, som i en periode har været ude af undervisningssystemet, og som ikke tidligere har fået en eksamen, der giver adgang til en kompetencegivende uddannelse. Dansk Folkeparti lægger vægt på at HF skal være en bred studieadgangsgivende uddannelse, hvor mennesker i forskellige aldre studerer side om side. Dansk Folkeparti vil arbejde på at sikre, at HF hele tiden har rimelige eksistensvilkår i sammenligning med de treårige gymnasiale uddannelser.

De erhvervsgymnasiale uddannelser er et vigtigt fundament for de unge, som ønsker at opnå studiekompetence med henblik på videreuddannelse til et arbejdsliv i erhvervslivet. Øget fleksibilitet mellem uddannelserne skal til hver en tid sikre, at uddannelserne i højere grad kan skræddersys til den enkeltes behov, samtidig med at uddannelserne også indeholder alment dannende elementer.

HHX, handelsgymnasiet, er en væsentlig del af det gymnasiale netværk og udgør et vigtigt tilbud til de unge, som søger en erhvervsrettet gymnasial uddannelse. Der er imidlertid behov for løbende at sætte fokus på det alt for høje frafald og understøtte skolernes forebyggende indsats, eksempelvis i form af lektiecafeer, med henblik på at fastholde eleverne og styrke fagligheden. Dansk Folkeparti lægger vægt på, at de nødvendige økonomiske rammer er til stede, således at kvaliteten i undervisningen holdes på et højt og forsvarligt niveau.

HTX, det tekniske gymnasium, er et effektivt led i udbygningen af den faglige kompetence, og uddannelsens kapacitet bør udbygges, således at det eksempelvis bliver lettere at rekruttere ingeniører til fremtidens erhvervsliv. Desuden er der behov for en forbedring af skolernes studietilrettelæggelse i samarbejde med erhvervslivet, således at der opstår en naturlig kobling af lærdom og praksis. Uddannelserne skal hele tiden præges af en høj grad af fleksibilitet, både hvad angår overgang fra én uddannelse til en anden, samt hvad angår sammensætningen af praktiske værkstedsfag og boglige fag.

Produktionsskolerne

Dansk Folkeparti betragter produktionsskolerne som et værdifuldt uddannelsestilbud blandt andet til unge med faglige og sociale problemer. Derfor skal produktionsskolernes pædagogiske tilbud fortsat styrkes, og det nuværende samarbejde mellem produktionsskolerne, erhvervslivet og det øvrige uddannelsessystem skal udbygges. Erhvervsskoler og produktionsskoler skal i samarbejde kunne tilbyde kompetencegivende uddannelsesforløb, der afsluttes med et skriftligt bevis på opnåede færdigheder.

Uddannelsestilbud til udviklingshæmmede og handicappede borgere

Dansk Folkeparti mener, at alle har ret til uddannelse. Uanset ens faglige og sociale evner skal der i et rigt samfund være mulighed for opkvalificering for alle grupper. Derfor arbejder vi for uddannelsestilbud til alle, så også udviklingshæmmede og handicappede unge i Danmark kan opnå en form for erhvervskompetence og få et skriftligt bevis på deres opnåede færdigheder. Det er Dansk Folkepartis opfattelse, at det danske samfund ikke tager tilstrækkeligt hensyn til unge udviklingshæmmede og handicappede borgere, og det gælder også på uddannelsesområdet.

Højskoler

De danske folkehøjskoler har historisk spillet en afgørende rolle for udviklingen af det danske folkestyre, og Dansk Folkeparti mener, at højskolerne fortsat kan spille en væsentlig rolle for den politiske debats brede folkelige forankring og for det aktive engagement i kultur- og samfundsspørgsmål. Det grundtvigske frisind skal fortsat have vækstbetingelser i de danske højskoler, og højskolernes position skal styrkes blandt de mange tilbud, som er tilgængelige for både unge og voksne i dag. I styrkelsen af højskolerne kan det blandt andet overvejes at etablere egentlige borgerkurser for indvandrere, som på den måde kan få en oplæring i det danske samfund.

Efterskoler

Dansk Folkeparti betragter efterskolerne som en vigtig del af dansk kultur. Efterskolerne har en nyttig funktion i forhold til de unge, som har behov for forandring fra folkeskolen på de sidste to-tre klassetrin. Det skal fortsat være muligt at tage afgangseksamen efter 9. klasse. Efterskolerne skal i højere grad påtage sig et ansvar over for samfundets svageste elevgrupper, idet efterskolerne er i stand til at modne det enkelte menneske samt give ro og selvstændighed.

Fritidsundervisning og folkeoplysning

I Danmark har vi tradition for at have en mangfoldig vifte af fritidstilbud til børn og unge, og det bidrager positivt til både faglig og personlig udvikling. Denne indsats skal anerkendes og understøttes af samfundet.

Voksenuddannelse

Efteruddannelse er vigtigt i et moderne samfund, hvor kravene om nye færdigheder stiger ubønhørligt. Arbejdsmarkedsuddannelserne skal som hovedregel tilrettelægges og finansieres af den enkelte virksomhed og arbejdstageren. Dansk Folkeparti støtter den offentlige indsats, som ydes efter loven om forberedende voksenuddannelse. Undervisningens indhold skal være erhvervsrettet og tilpasset de uddannelsessøgendes forudsætninger. Voksen- og efteruddannelserne skal desuden indeholde grundlæggende introduktionskurser til dansk kultur og historie, herunder kristendommen. Det gælder også for nye borgere, som har behov for uddannelse og oplysning, således at de kan blive aktive bidragydere til det danske samfund.

 Tilbage
 Print