Pia Kjærsgaards ugebrev

Mandag den 30. januar 2012

Tillykke med sejren, Danmark!

21-19 til Danmark. Vi vandt over Serbien. Jubel og begejstring. For anden gang vandt Danmark et Europa-mesterskab i håndbold. Første gang var i 2008. Men sejren var ingen selvfølge. En overgang så det ud som om Danmark var dømt ude.

Men i går festede Danmark så meget desto mere. For nogle varede festen hele natten.

Uden sammenligning i øvrigt minder det en smule om EM i fodbold i det fantastiske år 1992, hvor vi kom med på afbud og vandt mesterskabet – endda mod ”arvefjenden” Tyskland i finalen.

1992 var forresten også året, hvor vi sagde nej til Unionen. Og hvor den slukørede, EU-begejstrede daværende udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen på vej ind til sine kolleger i EF med et anstrengt grin måtte indrømme, at ”if you can't join them, beat them”.

Det var et af de store år i den nyere tids danmarkshistorie – ja, og samme år fejrede Dronning Margrethe og Prins Henrik endda sølvbryllup.

I eftermiddag hyldes heltene på Rådhuspladsen i København. Det er en god dansk tradition. Da vi vandt EM sidste gang, var 30.000 glade mennesker mødt frem. Med det flotte vejr i dag er der ingen grund til at tro, at der kommer færre denne gang.

Danskerne er gode til at fejre festlige begivenheder sammen. For nyligt stod vi sammen og fejrede Dronning Margrethes 40 års jubilæum som dansk monark. Undersøgelser viste i den forbindelse i øvrigt, at et stort flertal af danskerne bakker op om Kongehuset. Fordi det samler os og placerer os i en historisk sammenhæng.

På samme måde glæder vi os over vore sejre i sportsverdenen. De samler os. Men måske sidder der alligevel nogle mørkemænd og skammer sig over den danske ”nationalisme”. Det gør der jo næsten altid.

De bryder sig ikke om alle de ting, der samler os. De fatter ikke, at der er forskel på sund fædrelandskærlighed og destruktiv nationalisme. De kan slet ikke lide fædrelande, men vil udviske grænserne. Mørkemændene findes også i den røde løftebrudsregering, hvor en uvidende minister synes, man ”bruger for meget tid på Dronningen”, og hvor andre ikke vil rejse sig op for monarken.

Men EM i Serbien gav netop en lektion i forskellen på patriotisme og nationalisme. Vi oplevede brølende, hærgende og aggressive serbiske tilskuere, der forsøgte at ødelægge alt.

I semifinalen mellem Serbien og Kroatien ville en serbisk tilskuer ramme en kroatisk spiller, men endte med at ramme en af sine egne landsmænd i øjet. Udenfor blev busser med kroatiske gæster angrebet, og biler stukket i brand. Dette havde intet med håndbold eller sportsånd at gøre. Det var destruktivt.

”Tab og vind med samme sind”. Det har altid været den danske indstilling. Vi er da skuffede, hvis vi taber, men lader os ikke slå ud af det. Vi ved, at der kommer en chance til. Vi behøver ikke at drage hærgende gennem en by eller angribe andre.

Sportsturneringer af enhver art fortæller meget om de forskellige mentaliteter rundt omkring i verden. Spillestilen varierer fra hold til hold og fra land til land. Det samme gør tilskuernes opførsel og reaktioner. Udover at sport er god underholdning, er der også meget at lære.

Pia Kjærsgaard