Pia Kjærsgaards ugebrev

- mandag den 8. august 2011

Tilbage til hverdagen igen

Så er der gået endnu en sommerferie. Mange havde nok ønsket sig lidt mere solskin og lidt mindre regnvejr, men sådan er den danske sommer nu engang. Nu begynder hverdagen igen for langt de fleste danskere, og mon ikke mange i virkeligheden længes tilbage til hverdagens trygge rammer og vante gænge? Sådan har jeg det i hvert fald selv.

Sensommeren er desværre blevet overskygget af en grufuld og tragisk begivenhed, som har berørt os alle: Bombeterroren i Oslo og den forfærdelige massakre på Utøya i Norge, hvor 77 unge mennesker brutalt og kynisk blev skudt ned af en koldblodig og beregnende psykopat. Verden stod med god grund stille i flere dage, og alle sendte deres tanker til ofrene, deres pårørende og hele den norske nation.

I Dansk Folkeparti markerede vi vor dybe medfølelse med ofrene på vores sommergruppemøde i Middelfart, hvor vi blandet andet sang Bjørnstjerne Bjørnssons smukke norske nationalhymne ”Ja, vi elsker dette landet”, og hvor vi desuden havde etableret en mindekrans for ofrene på plænen foran Hindsgavl Slot.

Massemordet i Norge var en enkeltpersons sindssyge og afstumpede handling. Det kan ikke understreges tilstrækkeligt. Anders Breivik var hverken del af et netværk eller havde medsammensvorne. Han havde isoleret sig i sit eget syge univers, hvor han manisk beskæftigede sig med sit ”manifest” og planlagde sin forfærdelige forbrydelse.

Desværre har dele af det politiske landskab og en del af de danske medier haft travlt med at etablere en sammenhæng mellem Anders Breiviks forfærdelige handling og den politiske situation i Danmark – ikke mindst fordi norske og svenske politikere har taget afstand fra dele af deres tidligere udtalelser.

Jeg tager ikke afstand fra mine udtalelser. Jeg synes generelt, at vi i Dansk Folkeparti omtaler alle mennesker anstændigt og med respekt. Det er da heller ikke Dansk Folkepartis folketingskandidater, der laver spil på internettet, hvor man kan kaste sko efter en politiker, der herefter falder ned af en skrænt og kommer slemt til skade eller omkommer.

Og når vore kritikere – eksempelvis på Dagbladet Politiken – gang på gang foreholder os vores ”tone og retorik”, handler det jo slet ikke om det. Nej, det handler om vores synspunkter. Det handler om vores politik. Det en den, vi ikke må have. Man må ganske enkelt ikke mene det, vi mener. Tal dog rent ud af posen i stedet for at slå på ”tonen”.

Et sommergruppemøde udgør altid startskuddet til den politiske sæson, og de kommende måneder bliver da også noget ganske særligt på grund af det folketingsvalg, vi skal have senest i november. I Dansk Folkeparti er vi parate når som helst, og vi ved, hvad vi går til valg på. Vælgerne ved også, hvad de får, når de sætter deres kryds ved liste O.

Fornyelse kan altid være en god ting. Men i denne sammenhæng er der grund til at advare. De danskere, som overvejer at skifte side, ved ganske enkelt ikke, hvad de får. De aner ikke, hvad det er for en hverdag, de vil vågne op til, hvis Helle Thorning-Schmidt kan sætte sig til rette i statsministerstolen.

Det bliver en hverdag med højere skatter- og afgifter, måske en hverdag med en betalingsring rundt om København, der vil koste pendlere til København 18.000 kroner ekstra om året, og det bliver en hverdag, hvor boligejerne for alvor må være bekymrede for deres situation. Enten fordi en skæv udvikling tvinger renten i vejret, eller fordi en rød regering beskatter boligejerne yderligere.

Dansk Folkeparti peger fortsat på Lars Løkke Rasmussen som Danmarks statsminister. Og det gør vi, fordi han er den bedste til at styre Danmark gennem en tid med store samfundsmæssige udfordringer, og fordi den vigtige kulturkamp, som blev indledt efter valget i 2001, ikke må tabes på gulvet.

De vedtagne forslag på sommergruppemødet viste, at Dansk Folkeparti vil arbejde videre med den langsigtede genopretning af Danmark, som har været vores mission siden vores partis stiftelse i 1995. Frem for alt gælder det danskernes tryghed. Ikke kun mod kriminalitet og andre trusler, men også den økonomiske tryghed. Kort sagt: Fremtidens velfærd i et Danmark, hvor solidaritet og værdier er sat i højsædet.

Nu glæder jeg mig personligt til at komme i gang med det politiske arbejde. Det bliver hårdt. Det bliver beskidt. Men det bliver også sjovt og uforudsigeligt. Sådan er politik nemlig. Ingen kan vide noget på forhånd. Resultatet kender vi som bekendt i løbet af valgaftenen.

Men i Dansk Folkeparti vil vi gøre alt for at markere os og fortælle danskerne om vores politik. Vi ændrer hverken tone eller retorik. Vi fortsætter derimod det sobre politiske arbejde til gavn for Danmark.

Med venlig hilsen

Pia Kjærsgaard