Christiansborg 2009
 
 
 
 
 

8. Sundhedspolitik

Sundhed defineres som en vedvarende tilstand af fysisk, psykisk og socialt velvære. Det er vigtigt at forstå, at der er en nær sammenhæng mellem disse tre sider af menneskers tilværelse.

Derfor er forudsætningen for at øge menneskers sundhed, at der gøres en indsats for at forbedre tilværelsens fysiske, psykiske og sociale vilkår. Fremtidens sundhedspolitik vil blive præget af større fokus på at forebygge sygdomme, og udviklingen går i retning af stadig mere effektive og avancerede behandlingsmuligheder.

Forebyggelse

Den første betingelse for at skabe sundhed for alle er, at der på alle planer i samfundet ydes en forebyggende indsats.

Forebyggelse af sygdom er i sagens natur til gavn for alle, da danskere undgår at blive syge og samfundet ikke behøver at behandle sygdom, der kunne være undgået. Samtidig vil det lede til, at danskernes livskvalitet forbedres. Derfor ønsker Dansk Folkeparti, at informationsniveauet skal højnes i den danske befolkning for at sikre, at sundhedsvæsnet ikke overbelastes af livsstilssrelaterede problemer i befolkningen.

Til at begynde med ønsker vi at styrke forebyggelsessektoren. På sigt vil eventuelle besparelser på helbredelse kunne overføres til investering i nye behandlingsformer.

Det drejer sig om områder som sundhedslære, undersøgelser under svangerskab, helbredsundersøgelser af børn, vaccinationer, tandpleje, undervisning i sund madlavning og motion samt indsatsen for et sundt arbejdsmiljø og oplysning om farerne ved narkotika, tobaksrygning, misbrug af alkohol og overforbrug af fødevarer og overvægt (fedme).

Dansk Folkeparti arbejder for, at alle mennesker skal oplæres til at tage et personligt ansvar for deres liv og levevis. Det betyder ikke, at samfundet skal diktere nogen, hvordan de skal leve, men at samfundet skal medvirke til at give alle borgere en klar viden om sundhed, sygdom og hvad man selv kan bidrage med for at holde sig sund og rask.

For at forebygge spredningen af smitsomme sygdomme fra den tredje verden ønsker Dansk Folkeparti, at alle, som indvandrer til Danmark, skal gennemgå en helbredsundersøgelse og et vaccinationsprogram.

Indvandrere fra tredjeverdenslande har særlige sundhedsproblemer på grund af fejlernæring, manglende vaccination, mange børnefødsler, ægteskaber mellem nært beslægtede familiemedlemmer og mangel på d-vitaminer pga. tilhylning, hvilket belaster sundhedsvæsenet uforholdsmæssigt meget. At bære burka eller tørklæde dagen lang giver ikke en god sundhedstilstand, da huden og kroppen har gavn af lys og luft. For at modvirke en uoverskuelig stigning i sundhedsudgifterne må disse problemer afbødes med en effektiv forebyggende indsats.

Allergi – en ny folkesygdom

Dansk Folkeparti ønsker mere fokus på det stadigt stigende antal af allergitilfælde i den danske befolkning. Det er derfor vigtigt at afsætte midler til at forske i årsagerne til, hvorfor så mange mennesker udvikler forskellige former for allergier og sætte fokus på at forebygge dette. Samtidig skal der uddannes flere allergilæger for, at sundhedssystemet bliver i stand til at håndtere denne udfordring, der nedsætter mange danskeres livskvalitet.

Sundhedscentre

Dansk Folkeparti mener, at der skal etableres kommunale sundhedscentre overalt i landet, som skal være et spejlbillede af de lokale sundhedsmæssige behov.

Sundhedscentrene skal stå for forebyggelse, sundhedsfremme og rehabilitering, således at borgerne får et højt serviceniveau tæt på, hvor de bor.

Der skal samtidig være koordination mellem sundhedscentrene og den øvrige del af sundhedsvæsenet, så borgerne får en sammenhængende vej gennem hele sundhedsvæsenet.

De fleste sundhedscentre bør desuden kunne hjælpe borgerne effektivt og hurtigt med akutopgaver f.eks. små skader, der ikke kræver decideret sygehusbehandling.

Flere steder i landet bliver lægevagten lukket. Dette er især et problem i mindre byer og yderområder. Dansk Folkeparti vil sikre, at ingen områder står uden skadestuer og vagtlæger.

Den primære sundhedssektor

Patienternes kontakt med sundhedsvæsenet skal som hovedregel gå gennem de praktiserende læger, som træffer afgørelse om den bedst egnede behandling af den enkelte patient. I den forbindelse skal der sikres en nem og umiddelbar adgang til egen læge samt øget fleksibilitet i åbningstid og tilgængelighed i øvrigt.

Dansk Folkeparti ønsker, at de alment praktiserende lægers såvel som de praktiserende speciallægers kompetence skal opgraderes, således at flere undersøgelser og behandlingsopgaver kan løses indenfor den primære sundhedssektor. Der må indføres en kvalitetssikring gennem tidssvarende certificeringsmetoder.

For at sikre et hensigtsmæssigt samarbejde mellem læger med forskellig kompetence bør der skabes økonomiske incitamenter til etableringen af tværfaglige lægehuse eller sundhedscentre. Dansk Folkeparti understreger, at et sådant samarbejde ikke må stå i vejen for, at der, så langt det er muligt, skabes en stabil tilknytning mellem den enkelte praktiserende læge og dennes patienter.

Sygehusvæsnet

Udviklingen i viden og teknologi indenfor sundhedsområdet muliggør undersøgelser og behandlinger, som giver stadig bedre resultater. Det stiller store krav til sundhedspersonalets uddannelse og sygehusenes udstyr.

Staten skal sørge for, at den nødvendige specialisering og arbejdsdeling i sygehusvæsenet gennemføres i regionerne.

Dansk Folkeparti finder, at for at sikre en dynamisk udvikling skal den centrale sygehusstyrelse være underlagt sundhedsministeren og dermed Folketingets parlamentariske kontrol.

Der skal inden for den fælles sygehusplanlægning foretages en specialisering, som er en forudsætning for at yde alle borgere den bedst mulige behandling, ligesom der skal foretages en certificering, dvs. analyse og en synlig udmelding af færdigheder, hygiejne og behandlingskvalitet for alle sygehusafdelinger, således at sundhedsministeriet kan sikre, at kvaliteten er optimal i hele sygehusvæsenet.

Det er samtidig afgørende at en række mindre sygehuse fortsat dels kan varetage akutte døgnfunktioner, afhængigt af deres certificering, dels kan løse almene eller specielle opgaver for et større geografisk område.

Behandling af andet end egentlige sygdomme, såsom kosmetiske operationer, bør kun i begrænset omfang være gratis.

Tidssvarende sygehusadministration

Det er en kendsgerning, at kvaliteten af det danske sundhedsvæsen i følge flere internationale undersøgelser ikke er i top. Dansk Folkeparti vil stadig arbejde målrettet hen imod, at vi får et sundhedsvæsen i verdensklasse, således at vi i internationale sammenligninger kan måle os med de bedste lande i verden.

Vi har mange dygtige og meget engagerede sundhedsfaglige ansatte, der yder en enestående indsats i det danske sundhedsvæsen.

Forbedringer i danskernes sundhedstilstand kræver løbende reformer og tilførsel af ressourcer. Samtidig skal sygehusenes medico tekniske udstyr udnyttes meget bedre. Der kommer hele tiden epokegørende behandlingsformer, medicin og teknologi på markedet, som der bør investeres i, så behandlingerne kan udføres meget mere skånsomt og effektivt.

De forskellige faggruppers overenskomster må koordineres og lægers og sygeplejerskers patientorienterede arbejdstid forøges. Sygehuslægernes overenskomster, som bygger på det almindelige arbejdsmarkeds arbejdstid kombineret med overarbejde, som i vidt omfang kræves afspadseret, passer dårligt ind i den almindelige sygehusdrift. Lægers og det øvrige sundhedspersonales arbejdstid må tilrettelægges med det sigte at opnå den mest effektive funktion på afdelingerne, herunder den mest effektive uddannelse af yngre læger. Overlægernes ansvar for afdelingernes drift skal præciseres, ligesom der skal være et effektivt samarbejde mellem sygehusafdelingerne.

Dansk Folkeparti er tilhænger af borgernes frie og lige adgang til landets sygehusvæsen. Det er imidlertid ikke længere muligt for sygehusvæsenet at stille gratis ydelser til rådighed for enhver, som uden at være dansk statsborger måtte ønske det. Udlændinge som ønsker familiesammenføring i Danmark skal være omfattet af en pligt til at tegne en sygeforsikring for den familiesammenførte person, indtil den pågældende har en normal, skattepligtig arbejdsindkomst i Danmark. Ligeledes skal herboende udenlandske specialister, der kun betaler 25% i skat, forpligtes til at tegne en sygeforsikring. Flygtninge skal dog fortsat have gratis adgang til sygehusvæsenet på linje med danske borgere, indtil de kan vende tilbage til deres nærområde.

Gennem certificeringen af sygehusafdelingerne opnår borgerne et bedre grundlag for et frit sygehusvalg. Også privathospitalerne skal kunne opnå certificering, så borgerne kan foretage et bevidst valg af indlæggelse mod egenbetaling.

Patienten og de pårørende bør inddrages i behandlingsforløbet, således at forståelsesbarrieren mellem det sundhedsfaglige personale og patienten til stadighed mindskes. Det bør være et mål, at alle patienter får en plan for deres behandlingsforløb og en fast kontaktperson.

Sygehusenes databehandling skal moderniseres og gøres ensartet over hele landet.

Uddannelsen

Uddannelseskapaciteten på læge- og sygeplejerskestudierne er ikke tilstrækkelig, og dette er en medvirkende årsag til manglen på læger og sygeplejersker og andre grupper af sundhedspersonale. Det er et problem, at der gennem en længere årrække ikke har været bevilget tilstrækkelige midler til disse uddannelser, og kapacitetsmanglen skærpes yderligere af, at især norske og svenske lægestuderende har optaget en betydelig del af uddannelsespladserne. Dansk Folkeparti vil sikre de fornødne bevillinger til at øge antallet af uddannelsespladser.

Dansk Folkeparti finder det ønskeligt, at der også i fremtiden sker en internordisk og international udveksling på universitetsniveau, men for studerende, der ikke er danske statsborgere, eller som ikke efterfølgende er forpligtede til at arbejde i en længere årrække i et udviklingsland, skal adgangen til at studere i Danmark være betinget af fuld brugerbetaling.

Respekten for arbejdet indenfor sundhedssektoren skal styrkes og lønforholdene forbedres, for at sikre tilgangen til uddannelserne og for at modvirke, at dygtige medarbejdere forlader sundhedssektoren til fordel for bedre lønnede jobs i ind- eller udland.

Hospicer

Der har i de senere år været en voksende erkendelse af betydningen af at supplere sygehusvæsenets tilbud til uhelbredeligt syge og døende med en mulighed for at vælge at tilbringe den sidste tid på hospice. Erfaringerne i ind- og udland er gode, og Dansk Folkeparti mener, at der bør være et ekstra tilbud til patienter og pårørende om omsorg i livets slutfase, hvor den kurative behandling er ophørt, og hvor indsatsen kan koncentreres om pleje, omsorg og smertelindring.

Dansk Folkeparti ønsker derfor løbende at sikre tilstrækkelige bevillinger til etablering af flere hospicer og palliativ behandling i hele landet, som altid skal placeres i rolige og behagelige omgivelser udenfor sædvanlige hospitalsmiljøer.

Psykiatrisk behandling

Der skal til stadighed ske udvikling i den psykiatriske behandling både for ældre og demente, psykisk syge børn, unge og voksne. Psykiatrien har været inde i en omstillingsproces, hvor flere bliver behandlet lokalt. Dansk Folkeparti vil arbejde for, at respekten og omsorgen for denne gruppe borgere forbedres, således at der stilles enestuer til rådighed, at skadestuefunktionerne udbygges, at patienterne ikke skal opholde sig i hospitalsregi, når de er færdigbehandlet, samt at der ved udskrivelse fra hospitalsregi udarbejdes målrettede planer for sociale tilbud, bolig, arbejde eller uddannelse.

Udviklingen i distriktspsykiatrien har ikke været hensigtsmæssig, og området er ramt af mangel på pladser.

Vi ønsker, at psykiatriske behandlerteams bliver indført i hele landet, således at psykisk syge også kan blive behandlet efter kl. 16.00. De pårørende skal i muligt omfang inddrages i behandlingen. Den medicinske behandling af psykiatriske patienter er vigtig, men også psykoterapeutisk behandling og ergoterapi er vigtige faktorer og bør indgå i den videre behandlingsstrategi overfor denne gruppe patienter.

Tilbud til anoreksi- og bulimiramte skal udvides således at man både inddrager de offentlige og private behandlingstilbud til denne gruppe.

Patienterne skal ikke udskrives fra psykiatrisk behandling, førend der er udfærdiget en udskrivnings- eller koordineringsplan. Dansk Folkeparti vil arbejde for, at psykisk syge sidestilles med personer med somatiske sygdomme.

Apoteksvæsnenet

Dansk apoteksvæsen er overreguleret såvel i strukturel som i erhvervsmæssig og økonomisk henseende. Mange års central styring af apoteksvæsenet har forhindret en løbende tilpasning af apoteksstrukturen i Danmark. Dansk Folkeparti finder, at bevillingssystemet er forældet og bør afvikles.

Dansk Folkeparti kan derfor tilslutte sig bestræbelserne for en liberalisering af apoteksvæsenet med mulighed for fri etableringsret for nye apoteker og apotekskæder under forudsætning af, at uddannelses- og kvalitetskrav opfyldes. Bevillingssystemet, der er en barriere til markedet, bør afskaffes. Apotekerne bør i fremtiden frit kunne overdrage deres apotek til personer, der opfylder de nødvendige uddannelseskrav, ligesom nye apoteker bør kunne etableres.

Dansk Folkeparti vil sikre, at der i landdistrikter og yderområder i fremtiden kan opretholdes lokale apoteker eller apoteksudsalg i samarbejde med eksisterende apoteker eller med detailforretninger. Det bør undersøges, om sådanne lokalapoteker helt eller delvis kan finansieres gennem tilskud fra Den Offentlige Sygesikring i stedet for gennem den nuværende udligningsordning.

Salg af apoteksforbeholdte lægemidler fra andre udsalgssteder bør være tilladt under forudsætning af, at der til udsalgsstedet er knyttet en kvalificeret person, der er ansvarlig for opbevaring, håndtering, udlevering og rådgivning.

Alternative behandlingsmetoder

Det er velkendt, at der er bivirkninger ved mange af de syntetisk fremstillede medicinske præparater, ligesom mange traditionelle behandlingsmetoder har vist sig utilstrækkelige. Ofte har behandling med naturmedicin eller andre alternative behandlingsformer vist sig at kunne føre til gode behandlingsresultater, endda uden bivirkninger.

Dansk Folkeparti er ikke tilfreds med, at vi her i landet er bagud i forhold til andre europæiske lande, hvad angår udnyttelsen af seriøse, alternative behandlingsformer.

Stadig flere læger undersøger og inddrager alternative behandlingsmetoder i deres praksis. Dansk Folkepart mener, at det vil være til gavn for patientbehandlingen, at der tilvejebringes en større forståelse mellem den traditionelle lægevidenskab og seriøse alternative behandlere. Indføring i seriøse alternative behandlingsmetoder bør derfor indgå i lægeuddannelsen.

Dansk Folkeparti har fået indført RAB - ordningen, registrering af alternative behandlere - og går ind for, at der i fremtiden bliver mulighed for en egentlig autorisationsordning for seriøse alternative behandlere på flere områder.

Før en autorisationsordning kan indføres, bør et uvildigt og sagkyndigt ekspertpanel, bestående af læger, anerkendte alternative behandlere og forbrugere, fastlægge de krav til uddannelse, dokumentation for behandlingsresultater samt krav om tilsyn og kvalitetskontrol, der skal være opfyldt for at opnå autorisation.

Når en autorisationsordning etableres, skal de patienter, der vælger behandling hos de autoriserede behandlere, kunne opnå tilskud fra Den Offentlige Sygesikring.

Dansk Folkeparti vil arbejde for, at der på universiteterne gennemføres forskning på tværs af traditionelle faggrænser. Sådan forskning skal inddrage aspekter ved brugen af naturmedicin og andre alternative behandlingsmetoder.

VIFAB, videns- og forskningscenter for alternativ behandling, som blev oprettet på foranledning af Dansk Folkeparti, skal til stadighed være omdrejningspunkt i virksomhed inden for alternativ behandling.

Prioritering og etik

Sundhedssektoren beskæftiger sig med en lang række etiske og moralske spørgsmål, som er centrale for vores holdning til livet og døden. Ofte kan disse holdninger opleves at komme i konflikt med de økonomiske prioriteringer, som intet samfund kommer uden om.

En given behandlings forventede resultat for patienten skal altid være afgørende for prioriteringen. Hvis tekniske eller økonomiske forhold umuliggør at yde alle en given behandling, må prioriteringen gøres til genstand for en åben beslutning, der træffes af fagligt og politisk ansvarlige mennesker.

En patients alder må ikke hindre en optimal behandling, som kan forbedre patientens helbredstilstand.

Der skal tilvejebringes en udvidet forskning og udvikling på det medicinske område og et effektivt forskningsmæssigt samarbejde med andre lande. Denne forskning må prioriteres således, at Danmark meget hurtigt når på niveau med de behandlingsresultater, som andre højtudviklede landes sundhedsvæsen opnår.

Kræft

I indsatsen mod kræftsygdomme vil Dansk Folkeparti stadig gøre en bred indsats for at bekæmpe den høje sygelighed og dødelighed, som denne sygdom har i Danmark. Derfor er det vigtigt, at der fremover forskes yderligere i kræftsygdomme. Med to store kræftplaner er vi nået et langt stykke, men der forestår endnu et stort stykke arbejde – ikke mindst på forebyggelsesområdet, hvor det i langt højere grad skal prioriteres, at kræftens gåde bliver løst. Danmark skal være internationalt førende nation i kampen mod kræft. Dansk Folkeparti vil til stadighed gøre en indsats for at ny teknologi og medicin bliver indført langt hurtigere, end tilfældet er i dag. Det vil være til gavn for mennesker, der er ramt af kræft.

Genteknologi

Genteknologien åbner mulighed for nye revolutionerende behandlings- og helbredelsesmetoder. Men det er afgørende, at det etiske grundlag for denne forskning og behandling er fastlagt ved dansk lovgivning. Dansk Folkeparti er ubetinget modstander af enhver forskning, der sigter på at klone mennesker eller kunstigt at skabe nye individer. Dansk Folkeparti finder, at kloning af menneskelige celler alene må foretages i sygdomsbekæmpende øjemed.

Specialisering

Dansk Folkeparti anerkender, at en centralisering af visse specialer på større steder i landet kan sikre borgeren den bedste og mest kompetente behandling.

Vi ønsker, at sundhedsvæsenet via fordelagtige ordninger gør det attraktivt for læger og sygeplejersker at specialisere sig inden for sundhedsfaglige områder, der ellers traditionelt ikke nyder den store opmærksomhed.

Kønssygdomme

Gennem mange år havde Danmark en fornuftig holdning til alvorlige kønssygdomme. De blev registreret og alle, som kunne være smittet, blev orienteret. Der blev lagt megen vægt på helbredelsen, og der var en omfattende kontrol med de pågældendes tilstand, ligesom der var forbud mod kønslig omgang under helbredelsesprocessen.

Kontrolsystemet og anmeldelsespligten bør genetableres for alle alvorlige kønssygdomme.

Dansk Folkeparti vil arbejde for, at anmeldelsespligten kommer til at omfatte HIV-smittede på samme måde som personer, der er smittet med kønssygdomme.

Dansk Folkeparti mener, at udbredelsen af HIV-smitte er så farlig for samfundsudviklingen, at lovgivningen bør indeholde klar hjemmel for fængselsstraf for den, der udbreder smitte til partnere, der ikke har kendskab til risikoen. Jævnlig oplysning til unge om HIV og AIDS er vigtig for at sikre uafbrudt fokus på sygdommen og dens følger.

 Tilbage
 Print