Christiansborg 2009
2. Statens styre

Monarkiet

Danmark er verdens ældste kongedømme. Monarkiet er en væsentlig del af vores politiske og kulturelle historie, og kongemagten er blevet et vigtigt og elsket symbol på det danske folks sammenhold. Som danskere forbinder vi folkets og landets identitet med Kongehuset, som vi viser stor loyalitet. Til gengæld har Kongehuset en naturlig forpligtelse til at værne om folkets og landets selvstændighed – en opgave, som den kongelige familie udfører med stor forståelse og indlevelse.

Ifølge Grundloven er Danmarks regeringsform indskrænket-monarkisk, hvilket betyder, at Kongehusets overhoved er ansvarsfri og udøver sin magt gennem regeringen. Selvom Grundloven fastslår, at den lovgivende magt er hos dronningen og Folketinget i forening, er realiteten, at dronningen (i betydningen Kongehusets overhoved) ikke har politiske beføjelser og derfor ikke kan afvise eller ændre en af Folketinget vedtaget lovgivning.

I en verden under forandring er det vigtigt for mennesker at have et sikkert ståsted i en kultur, i et land, som rummer de værdier, folket værdsætter. Danmarks Kongehus er en betydningsfuld del af vores egenart som danske. Hvis vi mister vores egenart og sammenhold og vor ret til at bestemme over egne anliggender, ophører vi med at eksistere som nation.

Rigsfællesskabet

Dansk Folkeparti vil til stadighed overordnet arbejde for at bevare og styrke Kongeriget Danmarks beståen som et frit og selvstændigt land, ligesom vi ønsker at bevare, styrke og udbygge Rigsfællesskabet med Grønland og Færøerne.

Dansk Folkeparti modsatte sig som det eneste parti den helt urimelige grønlandske selvstyrelov af 2009, som indebar, at Grønlands Selvstyre alene kommer til at profitere på eventuelt olieforekomst, imens Danmark fortsat må betale bloktilskud.

Grundlovsændring

Danmarks Riges Grundlov af 1953 danner et fuldt tilstrækkeligt forfatningsretligt grundlag for udøvelsen af samfundets styrende funktioner. Dansk Folkeparti vil derfor værne om den nuværende Grundlov og afviser enhver tanke om at ændre Grundloven. Grundloven er selve fundamentet for det danske folkestyre. Grundloven sikrer ytringsfriheden, forsamlingsfriheden og alle andre friheder og rettigheder, som danskerne nyder. Grundloven er også garanti for, at der ikke ved simpelt flertal i Folketinget kan afgives suverænitet til mellemfolkelige myndigheder. Grundloven sikrer, at suverænitetsafgivelse kun kan finde sted, hvis det har opbakning af fem sjettedele af Folketingets medlemmer, eller hvis det er vedtaget af almindeligt flertal og efterfølgende godkendt ved et folketingsvalg.

Folkeafstemninger

Dansk Folkeparti ønsker at styrke og forny folkestyret i respekt for Grundloven, blandt andet ved indførelse af mere direkte demokrati. Der bør gennemføres adgang for borgerne til at få vejledende folkeafstemninger, både lokalt og nationalt. Dansk Folkeparti mener, at såfremt mindst 50.000 vælgere ved deres underskrift anmoder herom, skal et hvilket som helst emne sendes ud til landsdækkende folkeafstemning.

Valgret

Dansk Folkeparti mener, at kun danske statsborgere og nordiske statsborgere, der har haft fast ophold her i landet i tre år, skal have valgret og være valgbare ved kommunale valg. Andre udenlandske statsborgere skal ikke kunne deltage i kommunale valg eller kunne opnå valg.

Danske statsborgere, der har ophold i udlandet, skal i videst muligt omfang ligestilles med fastboende personer og så vidt muligt kunne afgive stemme ved folketingsvalgene, eksempelvis når tilknytningen til Danmark er bevaret ved opretholdelse af skattepligt til Danmark.

Folketing og regering

Dansk Folkeparti anser det for væsentligt, at Folketingets rolle i forhold til regeringen styrkes i de kommende år. Adgangen til offentlige høringer bør i større omfang kunne benyttes i Folketingets arbejde, både for at sikre en større åbenhed i lovgivningsarbejdet og for at styrke Folketingets kontrollerende funktion. Ved sådanne høringer bør ikke kun ministre, men også embedsmænd, kunne indkaldes. Forklaring i et folketingsudvalg bør afgives under strafansvar.

Ministerier, der er under mistanke for at have krænket loven, bør ikke ved at iværksætte interne undersøgelser eller advokatundersøgelser kunne afskære Folketinget eller Rigsrevisionen fra at udøve en samtidig indsats.

Høj lovkvalitet

Lovgivningen skal være af høj kvalitet og må aldrig lide under, at mængden af nye love er stærkt forøget i de senere år. Hyppige lovændringer, mere kompliceret regulering og flere bemyndigelser til ministeren eller forvaltningsorganer til at fastsætte administrative forskrifter på grundlag af rammebestemmelser må ikke føre til, at alle andre end eksperterne mister overblikket.

Dansk Folkeparti mener, at retssikkerhed også omfatter kvalitet, forståelighed og sammenhæng i lovgivningen. Det lovforberedende arbejde skal derfor styrkes, blandt andet ved mere effektivt at inddrage uafhængige sagkyndige i udarbejdelsen af love. Større lovreformer kræver omhyggeligt forarbejde og må ikke jages igennem som hasteløsninger. Dansk Folkeparti vil arbejde for, at regering og folketing i højere grad end hidtil lytter til berørte organisationer, befolkningsgrupper og virksomheder, før lovforslagene udarbejdes og fremsættes.

Arkivlov

Arkivloven bør ændres, så alle arkivoplysninger bliver offentligt tilgængelige efter 10-15 års forløb. Længere tilgængelighedsfrist bør kun kunne fastlægges af rigsarkivaren med godkendelse fra et særligt arkivnævn, sammensat af en dommer og uafhængige forskere. Statens arkiver bør ikke kunne modtage privat arkivmateriale, hvortil der ønskes en længere adgangsfrist end de normale 10-15 år, medmindre rigsarkivaren og det særlige arkivnævn anbefaler det. Forlængede tilgængelighedsfrister bør altid kunne efterprøves af domstolene.

Frihedsrettighederne

I et retssamfund er det afgørende at sikre det enkelte menneskes frihedsrettigheder og retssikkerhed. Statsmagten er ikke ufejlbarlig. Statens magt kan føre til overgreb mod borgerne.

Dansk Folkeparti lægger meget stor vægt på, at statsmagtens myndighedsudøvelse til enhver tid sikrer borgernes grundlæggende rettigheder, og at der er tilstrækkelige retlige garantier for og kontrol med statsmagtens indgreb i borgernes handlemuligheder.

Dansk Folkeparti understreger betydningen af, at regeringen til enhver tid tager overholdelsen af Grundlovens frihedsrettigheder og de øvrige menneskerettigheder meget alvorligt. Ved enhver form for myndighedsudøvelse bør staten holde sig for øje, at dens opgave ikke er at begrænse eller regulere den enkelte borgers rettigheder, men at værne og beskytte rettighederne, eksempelvis i beskyttelsen af boligens ukrænkelighed. Overalt, hvor de grundlovssikrede rettigheder eller andre grundrettigheder kommer i fare, bør Folketinget udforme lovgivningen sådan, at der sikres effektiv domstolskontrol med myndighedernes handlemåde.

Menneskerettighederne skal sikre det enkelte menneskes grundlæggende rettigheder i forholdet til stat og medborgere. Menneskerettighederne må ikke misbruges i den politiske agitation, eksempelvis som argument for at begrænse ytringsfriheden, nedbryde nationalstaterne eller de enkelte landes suverænitet.

Ingen religiøse love skal nogensinde kunne bruges som begrundelse for at tilsidesætte det danske folkestyre og Grundlovens friheds- og menneskerettigheder. Den demokratiske lovgivningsproces og demokratisk vedtagne love skal til enhver tid have forrang frem for religiøse traditioner eller normer.

Ytringsfrihed, foreningsfrihed og forsamlingsfrihed

Dansk Folkeparti vil værne om ytringsfriheden, foreningsfriheden og forsamlings-friheden. Disse rettigheder har været og er fortsat af afgørende betydning for udviklingen af det danske folkestyre. Enhver begrænsning i disse rettigheder rummer risiko for meningscensur og overgreb fra magthaverne.

Dansk Folkeparti lægger vægt på, at det i det politiske liv altid anerkendes, at folkestyre forudsætter meningsudveksling og ikke altid fører til enighed.

Et politisk flertal bør i et folkestyre aldrig betragte sig selv som politisk korrekt og affærdige andres opfattelser som underlegne. En regering, der nedgør eller afviser meninger, der deles af store dele af befolkningen, misbruger sin regeringsmagt, skaber tvivl om folkestyrets idé og danner kløfter i befolkningen. Dansk Folkeparti vil – uanset om partiet er i opposition eller regeringsbærende – altid beskytte befolkningens ret til på folkestyrets grund at ytre sig privat, i forsamlinger, i trykte eller andre medier og til at samle sig i foreninger og andre organisationer, der arbejder for at fremme ethvert lovligt formål.

Dansk Folkeparti vil sikre, at private og offentlige ansættelsesforhold ikke fører til begrænsning af ytringsfriheden.

Både private og offentlige arbejdsgivere skal vise tolerance og respektere deres ansattes ytringsfrihed. Offentligt ansatte skal være berettiget til i skrift og tale at fremføre deres politiske synspunkter og kritik af myndigheder, uden at det kan misbruges til at skade deres karriere eller medføre andre repressalier mod de pågældende.

Foreninger, der virker ved eller søger at opnå deres mål ved vold, anstiftelse af vold eller lignende strafbar påvirkning af anderledes tænkende, bør – i overensstemmelse med Grundlovens regel – opløses ved dom. Dette gælder ikke mindst en organisation som Hizb ut-Tahir, der støtter terror og opfordrer til drab.

Dansk Folkeparti vil gennem den politiske debat og lovgivningen modvirke foreninger, bevægelser og enkeltpersoner – også politiske og religiøse – der udfører eller opfordrer til kriminalitet, krænker menneskerettighederne, f.eks. ved overgreb mod kvinders og børns rettigheder, yder økonomisk støtte til terrorbevægelser, eller har som deres erklærede mål at afskaffe folkestyret.

Der bør ikke i et folkestyre være plads til foreninger, der virker for at undergrave folkestyrets egne principper og de demokratiske idealer. Af samme grund bør det være udelukket, at staten yder økonomiske bidrag til eller på anden måde understøtter organisationer eller grupper, der modvirker eller direkte bekæmper folkestyret og de grundlovssikrede institutioner eller samarbejder med udenlandske terrororganisationer.

Det kommunale selvstyre

Dansk Folkeparti vil bevare det kommunale selvstyre og advarer mod, at staten pålægger kommunerne nye opgaver, uden at de nødvendige finansielle forudsætninger er til stede. Dansk Folkeparti vil ikke acceptere, at offentlige opgaver overvæltes på kommunerne i et sådant omfang, at det bliver en trussel mod det kommunale selvstyre. Til gengæld skal kommunerne levere den service og løse de opgaver, som Folketinget pålægger dem. Dansk Folkeparti vil således arbejde for at gennemføre, at der indføres minimumsstandarder på det sociale område, således at der bliver den samme sikkerhed for ordentlig service, uanset hvilken kommune en borger bosætter sig i.

 Tilbage
 Print