Folketingsmedlemmer
Folketingskandidater
Regionsrådsmedlemmer
Ordførerposter
Byrådsmedlemmer
Europa-Parlamentet
Aftaler og forlig
Politiker-billeder
TV fra salen
 
Seniorområdet (af Erik Kvist)

Seniorområdet    2007 – 2009. 

 

Harmonisering af servicetilbud  har været et væsentligt indsatsområde inden for Senior Service siden 2007.

 

Vi er kommet gennem denne omfattende proces med gennemførelse af sikker drift hele vejen igennem.

Harmoniseringen er sket med fortsættelse af et overordnet uændret serviceniveau for langt de fleste af de borgere, der er i visiteret til hjælp via Senior Service.

Den praktiske og personlige hjælp  (hjemmehjælpen) fortsætter med uændret serviceniveau og blev ikke ændret i forbindelse med sammenlægningen af kommunerne i 2007.

Serviceniveauet er beskrevet i kvalitetsstandarderne, der sikrer tydelighed omkring serviceniveau og serviceydelser fra kommunens senior Service.
 

Der har været ganske få klagesager – max. 2-3 pr. år, hvor Klagerådet har været samlet og behandlet de fremsendte klager.

 

Ældrebefolkningen er stærkt stigende.

Levealderen stiger og især gruppen af ældre over 85 år er kraftigt i vækst.

 

Det betyder, at vi skal have øget fokus på  tilbud til vores ældre borgere, og gerne sikre nye og alternative tilbud sammen med den hjælp vi kender i dag, så der sikres en bred vifte af tilbud til ældre, med mange forskelligartede behov for hjælp.

 

Et væsentligt fokusområde er hjælp til borgere med demensdiagnoser og ikke mindst støtte og aflastning til ægtefæller til denne gruppe borgere.

 

Vi har i Hedensted kommune en gruppe veluddannede demenskonsulenter, der tilbyder hjælp til sygdomsudredning, støtte i hjemmet samt støtte til øvrige kolleger.

Ud over dette råder vi i Hedensted kommune over 40 plejeboliger  (5 boenheder), der udelukkende tilbydes borgere, med demensdiagnoser og særlige plejebehov som følge heraf.

 

Tillige er der daghjemstilbud til hjemmeboende borgere med demensdiagnoser og heraf særlige behov for pleje og omsorg.

 

Øvrige pleje- og omsorgstilbud ydes fra en stor gruppe veluddannede social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, pædagoger, husassistenter og sygeplejersker. 

 

Seniorlivspolitikken:

En politik, der er blevet til ud fra borgernes og medarbejdernes ønsker til fremtidens tilbud til seniorerne i kommunen.

Min. 1 årlig opfølgning på iværksatte tiltag i tæt samarbejde med Seniorrådet.

 

Plejeboliger:

Vi har haft fokus på hvordan vi sikrer tidssvarende plejeboliger til de svageste ældre og samtidig sikrer gode arbejdsmiljøforhold for vores ansatte.

 

Vi har igangsat udvidelse med 24 nye plejeboliger ved Kildevældet i Hornsyld.  Disse boliger vil blive klar til indflytning pr. 1. maj 2010.

Boligerne er rummelige2-rums boliger og bygges i henhold til rammerne for leve- bo-miljøer, med 12 boliger omkring velindrettede fællesarealer.

 

Hele byggeforberedelsen er sket i et tæt samarbejde med brugere, pårørende, personale, ledelse, Seniorrådet, bygningstjeneste, eksterne rådgivere samt boligselskab.

 

Sideløbende med forberedelserne af dette byggeri er der sket forberedelser af til- og ombygning med i alt 28 plejeboliger ved Kirkedal i Rårup. Dette byggeri ventes igangsat umiddelbart efter årsskiftet 2010 og klar til indflytning ultimo 2010 (14 boliger) og medio 2011 (14 boliger).

 

Også her har alle relevante samarbejdspartnere været inddraget i hele forberedelsesprocessen.

 

Vi har afviklet 15 plejeboliger, idet de arbejdsmiljømæssige krav ikke kunne efterleves og udgiftsniveauet til de nødvendige ombygning ville være uforholdsmæssigt høje for at kunne sikre et trygt og sikkert arbejdsmiljø til de ansatte.

 

I Hedensted Kommune kan vi efterleve den nuværende lovgivning, hvor der max. må være to måneders ventetid til en plejebolig kan tilbydes efter visitationsafgørelsen.

 

Der findes i dag 359 plejboliger – heraf 17 boliger til midlertidige ophold.

 

I Hedensted Kommune gør vi samtidig en stor indsats, der medvirker til, at borgere indlagt på sygehuse kan udskrives til et tilbud i kommunen, når de er færdigbehandlede i hospitalsregi. 

 

Personale: 

Vi gør en stor indsats for at sikre vores ansatte gode arbejdsforhold.

Som tidligere nævnt er det vigtigt, at sikre gode fysiske rammer for de ansatte på vores plejecentre.

 

Vi har etableret en pulje på 1 mio. kr. årligt til styrkelse af ”Din Attraktive Arbejdsplads i Senior Service”.

Med denne pulje har vi givet medarbejderne ”Licens til handling”, hvor det er medarbejderne, der via midler fra denne pulje kan søge til iværksættelse af tiltag, som de mener kan medvirke til at styrke Den Attraktive Arbejdsplads.

Der er bl. a. bevilget midler til fælles personalearrangementer med fokus på den gode arbejdsplads, massagestole og meget andet.

 

Rekruttering af nye medarbejdere har vi forsøgt styrket med etablering af en særlig pulje til ”Voksenelevløn”. 

Dette er iværksat for at tiltrække flere ansøgere til uddannelser inden for Social- og Sundhedsområdet, og det har været en stor succes i de 2 år, der har været mulighed for at søge dette tilskud for uddannelsessøgende over 25 år.

 

Aktiviteter for Ældre: 

I Hedensted kommune er der en bred vifte af aktivitetstilbud til ældre borgere.

Der findes åbne centre, hvor deltagelse ikke kræver forudgående visitation.

 

Der findes daghjemstilbud, hvor deltagelse sker efter forudgående visitation.

 

Der findes forskellige aktivitetstilbud på samtlige pleje- og aktivitetscentre – 14 forskellige steder i kommunen.

Ud over dette er der aktivitetstilbud ofte kombineret i et samarbejde med frivillige organisationer i yderligere 7 lokalområder, hvor der ikke findes pleje- eller aktivitetscentre.  (Aale, Stouby, Glud, Korning, Barrit, Hjarnø, As).

 

Pensionisthøjskolen er et tilbud, der ikke er knyttet til en fast adresse, men derimod sikrer en mangfoldighed at tilbud til ældre borgere med en pallet at tilbud spændende fra foredrag, Højskolemøder, idræt, stavgang, ”Over stok og sten”, studiekredse og meget andet.

Disse tilbud udbredes i kommunen, og der er etableret nye og velfungerende samarbejder med bl.a. Ældre Sagen.

 

Ud over disse kommunale tilbud er der mange tilbud, der tilbydes i regi af mange frivillige organisationer. 

 

Madservice: 

Vi har på dette område udvidet det samlede servicetilbud i forbindelse med sammenlægningen af kommunerne.

Vi tilbyder i dag borgere, der ikke selv er i stand til at klare den daglige madlavning madservice, hvor der efter forudgående visitation kan leveres varmholdt mad, der bringes ud dagligt eller færdigretter, der bringes ud en gang om ugen.

 

Maden produceres i produktionskøkkenet ved Løsning Plejecenter eller i Centralkøkkenet i Rårup.  

 

Samarbejde med Bruger- Pårørenderåd og Seniorrådet.

Alle plejecentre har bruger- pårørenderåd, hvor samarbejdet på det enkelte plejecenter følges og sikrer ideer til nye udviklingstiltag.

 

Samarbejdet med Seniorrådet har været/er yderst konstruktivt, hvor der afholdes to årlige fællesmøder mellem Seniorrådet og Social- og Seniorudvalget. 

 

Visioner: 

Ø  Fortsat udbygning af velegnede boliger til Ældre – Seniorbofællesskaber, Seniorelandsbyer.

Ø  Etablering af nye og tidssvarende plejeboliger.  (rummelige 2-rums boliger

Ø  Fortsat udvikling og etablering af aktivitetstilbud med forebyggende sigte.  Åbne aktivitetstilbud til hjemmeboende ældre samt beboerne på plejecentrene.

Ø  Tilbud til hjemmeboende med demensdiagnoser og deres pårørende.  (Dag- og aflastningstilbud) samt særlilge tilbud til lpårørende – f. eks. pårørendegrupper.

Ø  Gode vilkår for vores ansatte og et godt uddannelsessted.

Ø  Fleksible tilbud, hvor borgeren er i centrum og hjælpen tilbydes ud fra den enkelte borgers behov.

Ø  Sikre et højt fagligt niveau, hvor medarbejderne løbende tilbydes kompetenceudvikling og er i stand til at løfte de sundhedsfaglige og omsorgsrelaterede opgaver til ældre borgere, med særlige behov.

 


Hent ovenstående i Word format her.

 seniorområdet - 2007 - 2009_v1 2.dot

 Tilbage