Folketingsmedlemmer
Folketingskandidater
Regionsrådsmedlemmer
Ordførerposter
Byrådsmedlemmer
Europa-Parlamentet
Aftaler og forlig
Politiker-billeder
TV fra salen
 
Selvfølgelig skal der åbnes for salg af huse til udlændinge (15. januar
Jeg har stor forståelse, men at åbne mere op for udlændinges køb af fast
ejendom er ikke svaret på landsdelenes og her specifikt Langelands
demografiske udfordringer.

Sådan nogenlunde i den tone fastslår justitsministeren sit syn; og
landdistriktsministeren er nu glad, for det understreger netop hans egen
holdning til problematikken.

Områderne affolkes langsomt men sikkert, der bliver flere og flere huse til
salg, vi får spøgelsesområder, lukning af forretninger etc.. Til slut får
landdistrikterne status som ikke attraktive områder, og alting forfalder og
bliver endelig usælgeligt.

Og hvad vil ministeren så gøre for at imødegå landdistrikternes demografiske
udfordringer?

Hvor er udviklingsforslagene, hvor ser ministeren mulighederne, hvad er
ministerens plan?

Hvad er det der gør, at ministeren tillader sig at være så kategorisk i sit
afslag, uden samtidig at underbygge dette?

Såvel Langeland kommune som vi andre almindelige borgere er bekendte med
erhvervelsesloven, og vi beder ikke ministeren om at gentage indholdet af
denne lov for os, det ville da være spild af ministerens kostbare tid.

Nej, vi forventer faktisk at ministeren forholder sig til loven og til den
rejste problematik, og ikke bare kritikløst henviser til den; man har da før
hørt, at love har kunnet ændres.

Men giv os nu først en forståelig forklaring på afslaget, så vi får en
mulighed for at vurdere, hvorfor udlændinge fortsat skal nægtes adgang til
danske ejendomme, medens vi som danskere ikke nyder den samme mistillid i
udlandet.

Henning D. Stærmose

mvh

Henning
 Tilbage