Folketingsmedlemmer
Ordførerposter
Folketingskandidater
Regionsrådsmedlemmer
Regionsrådskandidater
Byrådsmedlemmer
Europa-Parlamentet
Aftaler og forlig
Politiker-billeder
TV fra salen
 

Sareen vil give kvinder kortere barsel

Af Pia Adelsteen, MF og ligestillingsordfører for Dansk Folkeparti

Bragt i MetroXpress d. 19. december 2011

MetroXpress skriver 16/12, at fire ud af fem danskere vil sikre mænd mere barselsorlov. Det fremgår dog ikke af artiklen, at hvis der skal øremærkes mere barsel til mændene, så skal denne barsel tages fra kvinderne. Det er også det, som ligestillingsminister Manu Sareen (R) vil. Som loven er nu, bestemmer mor og far, hvordan de vil dele barslen imellem sig. Manu Sareen vil tvinge far til at tage mere barsel, som altså bliver taget fra mor, så hun får mindre barsel. Det betyder med andre ord, at familier nu ikke længere selv kan bestemme, hvordan de vil indrette sig, når deres lille ny guldklump kommer til verden. Og jeg vil advare mod, at man tror, at manden bare får mere barsel, for sådan er det ikke. Der er en pris for den tvungne barsel til manden, og den kommer mor til at betale af sin barsel.

 Tilbage