Pia Kjærsgaards ugebrev

Mandag den 26. april 2010

 

SF: socialisme, Facebook og dobbeltspil

 

”Danmarks Løver”. Umiddelbart giver navnet mindelser om en nationalistisk blog eller hjemmeside. Men der er tale om en Facebook-gruppe, hvis medlemmer opfatter Dansk Folkeparti som en ”besættelsesmagt”, der skal bekæmpes, stremples og dæmoniseres.

Den utiltalende Facebook-gruppe forvrænger bevidst historien til ukendelighed ved at drage paralleller mellem Dansk Folkeparti og mellemkrigstidens mest umenneskelige ideologi.

 

Facebook er på mange måder et meget ærligt medie. ”Vis mig din Facebook-profil, og jeg skal sige dig, hvem du er”. Det er ikke uden betydning, hvilke grupper man er medlem af, eller hvilke holdninger, man udtrykker i sine statusopdateringer. Hvis man har mange venner, kan man aldrig vide, hvem der læser med, og hvem der eventuelt bringer budskaberne videre – det har flere på Christiansborg måttet sande.

 

Når man er fremtrædende medlem af Socialistisk Folkeparti, har man rigtig mange venner, og det gælder ikke mindst de to fremtrædende folketingspolitikere Steen Gade og Kamal Qureshi fra Socialistisk Folkepartis folketingsgruppe. De er begge faldet for budskabet i Rune Engelbreth Larsens Facebook-gruppe ”Danmarks Løver”, selv om ingen af dem officielt erindrer at have meldt sig ind.  

 

Nu ved jeg udmærket godt, at hverken gruppens stiftere eller enkelte medlemmer kan gøres ansvarlige for de mere eller mindre fantasifulde fotomanipulationer, som nogle af gruppens 32.000 medlemmer lægger på siden. Men selv om jeg ikke selv har en egentlig Facebook-profil, ved jeg da så meget, at en administrator af en gruppe har ret til at redigere og fjerne indlæg, og at man som medlem frit kan vælge at forlade en gruppe, hvis indholdet er stødende.    

 

Men hverken Rune Engelbreth Larsen, de to SF´ere eller nogle af SF’s hær af spindoktorer er tilsyneladende blevet stødt over sammenligningen mellem Dansk Folkeparti og en voldelig bevægelse, der foranstaltede et af verdens største massemord og påbegyndte en verdenskrig, som kostede millioner af mennesker livet.

 

Skyldes dette en skamløs trang til at manipulere, eller er årsagen måske snarere, at Socialistisk Folkeparti i modsætning til Dansk Folkeparti har sit ideologiske udspring i en ideologi, som ligeledes har millioner af menneskeliv på samvittigheden? Kradser man lidt i de seneste års glittede facade og den gennemtænkte strategi for SF af, finder man en kerne, der stadig bekender sig til partiets marxistiske fortid.

 

Weekendens landsmøde i Socialistisk Folkeparti har været ét langt forsøg på at fremtræde som et økonomisk ansvarligt og troværdigt alternativ til regeringen og Dansk Folkeparti. Villy Søvndal og Helle Thorning-Schmidt lod sig hylde som spidsen for et kabinet, der skam slet ikke er rødt, men højst pink.

 

Forsøget på at fremstå troværdig får ind i mellem et noget krampagtigt præg. Som for eksempel når ledelsen i Socialistisk Folkeparti forsøger at undertrykke baglandets inderlige ønske om en total afstandtagen til Dansk Folkeparti, fordi partiets spindoktorer har frarådet det. De ved nemlig godt, hvordan det kan gå, når man går til valg på et negativt budskab om at udelukke andre. Ny Alliance-projektet er blevet det store skræmmebillede i enhver medierådgivers hjerne. For ikke at forglemme fhv. statsministers Poul Nyrup Rasmussens ”I bliver aldrig stuerene”-selvmål.

 

Socialistisk Folkepartis ledelse burde ærligt og redeligt have ladet tillidsfolkene stemme om et så vigtigt spørgsmål. Jeg erkender, at topstyring kan være nødvendig, men kun når der i et parti er bred enighed om de overordnede mål. Det tror jeg ikke, at der er i SF. Villy Søvndals hurtige og komplet utroværdige holdningsskift i sagen om Holbergskolen viste, at det syder og gærer i baglandet, og mange indlæg på landsmødet vidner om det samme.

 

Så længe Villy Søvndal har vind i sejlene, lader debatten i partiet sig tilsyneladende undertrykke. Medierådgiverne får det sidste ord og har fuld tilladelse til løbende at justere partiets profil, så det passer til dagens politik.

 

Men heldigvis har vi Facebook og et SF-principprogram, der forkynder socialismens snarlige sejr og kapitalismens afskaffelse. Ledelsens øjne kan ikke være overalt på samme tid. De virkelige følelser lader sig ikke sådan undertrykke, men stikker deres ansigt frem på de mest ubelejlige tidspunkter – eksempelvis under et landsmøde og på Facebook...

 

Det mest triste er imidlertid, at en Facebook-gruppe som ”Danmarks Løver” bidrager til historieløsheden - og at den med sine grove manipulationer medvirker til at relativere betydningen af en af verdenshistoriens største forbrydelser. 

 

Med venlig hilsen

 

Pia Kjærsgaard