Folketingsmedlemmer
Folketingskandidater
Regionsrådsmedlemmer
Ordførerposter
Byrådsmedlemmer
Europa-Parlamentet
Aftaler og forlig
Politiker-billeder
TV fra salen
 

Konstituering i Rebild Kommunes byråd

Dansk Folkeparti i Rebild gik til kommunalvalg i Rebild med henblik på at få et flertal sammen med Venstre og Konservative og genvælge Anny Winther som borgmester.

Desuden var vi indstillet på, at byrådet skulle konstitueres i et bredt forlig.

 Som bekendt var der en konstellation af S, SF, R og Oplandslisten, der valgte Henrik Christensen (S) som borgmester på valgnatten.

Oplandslistens kandidat Søren Søe -Larsen valgte imidlertid at bryde aftalen, da han selv fik muligheden for at blive borgmester.

Den nye konstellation med Oplandslisten, Venstre og Konservative støttede vi i Dansk Folkeparti, og vi underskrev en aftale, fordi Venstre bad os om det, da det ville give det nødvendige flertal.

Vi mente endvidere, at den nye konstellation gav muligheder for bredt samarbejde i byrådet.

 Nu kan vi indse, at Venstre åbenbart havde en anden skjult dagsorden, at den nye konstellation kun skulle være en genvej til alligevel at få Anny Winther valgt som borgmester.

I Dansk Folkeparti har vi den samme indstilling i Rebild som på landsplan, at når vi har indgået en aftale, holder vi den. Derfor har vi ikke været parat til at løbe fra aftalen med Oplandslisten, V, og K om at gøre Søren Søe til borgmester. Det har Venstre og Konservative gjort.

Vi vil gerne ses på som ordentlige mennesker og et troværdigt politisk parti.

Terndrup, den 3. december 2009

På vegne af bestyrelsen i

Dansk Folkeparti Rebild

Formand Hans Bjørn

 

 Tilbage