Pressemeddelelser
Nyheder
Presseafdelingen
Billeder
Årsmødetaler
Valgfilm
Annoncer
Logoer
Other languages
 

Pia Kjærsgaard: Mediernes selvcensur er pinlig

Mon ikke, det er gået op for de fleste, at den muslimske verden endnu engang ved at koge over af ophidselse? Denne gang er årsagen såmænd bare den, at en gruppe amerikanere har lavet en amatøragtig film om muslimernes profet, Muhammeds liv og levned. Det har medført, at adskillige amerikanske ambassader er blevet angrebet. Også en tysk repræsentation er blevet angrebet i Sudan - og i skrivende stund gør den franske regering sig klar til at blive udsat for lignende barbariske angreb, blot fordi det lille ugemagasin, Charlie Hebdo, vil trykke billeder af muslimernes såkaldte profet, Muhammed. Her er et link om ugemagasinet med et billede af Muhammed på:

http://en.wikipedia.org/wiki/Charlie_Hebdo

”Danmark blev i søndags ramt af en ny Muhammed-krise - i en uendelig række af mange kriser, fordi dele af den muslimske verden har sat sig for at brede sine love og normer ud til også at skulle gælde i Vesten. Den anti-demokratiske og dybt reaktionære islamistiske organisation, Hizb-ut Tahrir havde indkaldt til demonstration foran den amerikanske ambassade på Østerbro”, siger Dansk Folkepartis værdiordfører, Pia Kjærsgaard.

Hun peger på, at en flok bøller angreb politiet og tilføjer, at islamisterne ville miste deres greb om magten i Vesten, hvis alle blade, magasiner og tv-stationer besluttede at gøre som det franske magasin ”Charlie Hebdo”.

”Opfordringen til medierne må være, at de skal lægge den politiske korrekthed til side. I stedet bør de måske overveje en: ”Vis Muhammed-dag” i alle vestlige medier, så vi en gang for alle kan vise islamisterne, at her i vesten er der ytringsfrihed, og den kan ikke bøjes eller formindskes ved hjælp af trusler om vold”, siger Pia Kjærsgaard.

 Tilbage