Foto: Dahlqvist Kommunikation
 
Dagbog: Læs om Kristians tur til Paris sammen med Team Rynkeby
 
Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, cykler i disse dage med andre kendte danskere. Målet er Paris, og det hele tjener et godt formål: At samle penge ind til børn med kræft.
 
Nedenfor kan du læse Kristians dagbog fra turen. Den bliver selvsagt løbende opdateret.

God fornøjelse!
 
 
Etape 1 (lørdag den 5. juli 2014)

Jørn Mader kalder Lars Løkke op på scenen på torvet i Ringe. Spørger ham lidt til hans forventninger til årets tur. Derefter får Mader øje på mig - og jeg får samme tur. Til sidst Bubber som også er med i år. Han er mest spændt på, om der kommer regnvejr; "Regnvejr dur altså slet ikke", siger Bubber...

Om lidt er der afgang. Om lidt venter godt 1200 km til Paris! Om lidt venter 7 dages kørsel.

Mader tæller ned - skyder - så kører det store felt af sted!

Allerede på vej til overfarten Bøjden-Fyns hav kommer den første store overraskelse. En af vores nye ryttere viser klasse. Han kører langt foran - næste gang vi ser ham, har han været inde hos en lokal landmand og købe jordbær. Derefter kører han fra rytter til rytter og byder på jordbær. Som han sagde; "vi ved jo ikke, hvornår vi igen får dejlige danske jordbær". Sådan!! Også service-holdet viste sin klasse, da vi var kommet ombord på færgen til Als. Flæskestegs-sandwich! Ordentlig steg med sprød svær - masser af god rødkål og i grove brød. Det er godt at køre på!!

Derefter kom den flotteste tur, man kan tænke sig over Als - forbi Dybbøl Mølle - Gråsten frem til Padborg, hvor vognmand H.P. Therkelsen igen havde åbnet sine porte for hele holdet. Der var jazz-orkester, pølser og is i lange baner. Smager fantastisk - også længe efter man er kørt afsted igen..... Hmmm - måske jeg næste år skal tage lidt mindre af de lækre sager....

I Danmark var vejret fantastisk. Masser af solskin. Så i Padborg pakkede vi regntøjet langt væk. Det fik vi jo ikke brug for.... Ak ja - ikke langt nede i Tyskland mødte vi torden og tunge regnskyl. Godt det stadig var lunt - det værste er regn og kulde samtidig! Bubber klarede det bedre, end han selv havde troet. Måske lidt modsat af dengang han spiste en chili hos chili-Klaus....

Vi ankom til hotellet efter 175 km. Er kommet godt i gang. I morgen venter etape 2. 195 km ned gennem Tyskland. Vejret bliver godt. De fleste er skadesfri. Gad vide om Citron-månen snart kommer på banen... Det vender jeg tilbage til:)

Mange hilsner
Kristian
 
 
 
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
 

Etape 2 (søndag den 6. juli 2014)

 
Bubber. Hvor er Bubber? Dagen starter med afgang fra hotellet kl. 7.30. Men Bubber er ikke dukket op! Han var ellers fint kørende på førstedagen lørdag, så han er helt sikkert fit. 7.35 kommer han flyvende. Var kommet til at spise morgenmad med en flok Rynkeby-ryttere, der havde god tid, så det troede han også, han havde. Men netop de ryttere var fra Nordjylland og ikke vores Ringe-hold og de skulle først køre kl. 8..... Så da Bubber fandt ud af det, fik han travlt! Godt han kom og vi kom afsted. Og nu ved han, hvem han kører med:)

På førstedagen kørte vi ind i regn og torden. Fik afprøvet vores regnjakker. På etape 2 (søndag) kørte vi i det skønneste cykel-vejr, man kan ønske sig. Sol uden at være bagende. Vind uden at være strid modvind. Så de knap 200 km blev gennemført i højt humør, selvom sådan en tur tager ca 10 timer med diverse pauser.

Har du nogensinde haft en øm bagdel? Ellers snup lige knap 380 km på cykel over et par dage. Og se så hvordan folk kan vride sig på et cykel-sæde. Det er også muligt at stå op på cyklen flere hundrede meter - specielt når der bliver råbt "hul", signalerende at vejen ikke lige er så cykelvenlig, som man kunne ønske.

Nogle mener, at det bedste middel imod ømme bagdele, er masser af creme. Det smøres så på i rigelige mængder uden nogen særlig fornemmelse for, hvor de andre ryttere er. Ikke mere om det lige nu - måske senere! Jeg mener, at det bedste middel er en snak med sidekammeraten. Når snakken går, glemmer man i virkeligheden, hvordan man "æder" sig frem kilometer for kilometer. Pludselig når man næste depot!

Serviceholdet havde denne søndag tryllet igen. Som sidste år havde vi formiddagsdepot i en venlig tysk families have. En flot flot have - græsset klippet - kanterne markeret - bedene luget. Brændestabler sirligt stillet op - hønsene klukkene. Sådan!

Og frokostdepotet var - som sidste år - henlagt til et plejehjem, hvor de ældre vist igen syntes, det så noget fjollet ud, som vi stod der 60 ryttere i vores gule outfit. Kyllinge-spyd og pasta gjorde godt!

Citronmånen. Om den kom frem? Jeg tog en enkelt i baglommen, såfremt nogle af mine med-ryttere skulle se helt kvæstede ud på turen. Den blev godt varm - der i lommen. Da vi på et tidspunkt skulle sejle over en kanal, kunne jeg godt se, at den var tiltrængt. Jeg åbnede den - 30 sekunder senere var den væk!! Næstved-holdet som skulle over kanalen samtidig - og som i øvrigt har transportminister Magnus Heunicke med - spurgte, om vi kunne bytte nogle citronmåner for nogle af de godter, de havde med.... Jeg overvejer stadig. Måske vi samtidig skal have nogle indrømmelser på det trafikpolitiske område..... Mere i morgen!

Mange hilsner

Kristian

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
 
Etape 3 (mandag den 7. juli 2014)

Èn ting bekymrer mig virkelig: Kan vi igen i år cykle gennem Tyskland uden én eneste gang at få en wienerschnitzel eller en bratwurst. Indbegrebet af mad når man ellers drøner gennem Tyskland for at komme på ferie i Sydeuropa. Indtil nu har vi fået rigtig god aftensmad, men INGEN wienerschnitzel eller bratwurst.

Vi kører ellers et par dage ekstra i Tyskland. Så måske er der håb de kommende dage. De tidligere år er vi kørt gennem Holland, men det virker næsten livsfarligt som cykelhold at køre gennem Holland. De har ingen tålmodighed med os. Dytter og er sure. Omvendt med tyskerne, der hilser venligt og gerne holder lidt tilbage for at lade os komme igennem. Så vi har i år valgt at fortsætte længere ned i Tyskland og droppe Holland.

Det betyder også, at vi er i Tyskland tirsdag aften. En semifinale venter mellem Tyskland og værterne Brasilien. Det bliver spændende! Klarer vore tyske naboer den? Hvordan reagerer de, hvis de taber? Vi følger det fra forreste parket efter 4. etape er tilendebragt. Kampen starter gudskelov først kl 22, så selvom det også tirsdag bliver en lang etape, når vi det:)

Mandag og tirsdag er nemlig løbets absolut længste dage. Begge på 224 km. Det betyder afgang kl. 7.15 (Bubber var klar!) og ankomst ved hotellet lidt før 18. Vejret på 3. etape var det bedste, man kan ønske sig. Faktisk bedre end søndag som ellers også var godt! Næsten ingen vind. Tørvejr hele dagen. Lunt let skyet. I stærk kontrast til meldingerne om morgendagens etape, der melder om regn hele dagen.... Vi skal stå klar med regntøj, regnoverslag til skoene osv. Øv altså - nå - vi må se, hvor galt det går!

Service-teamet diskede til frokost op med en lækker madpakke. Godt dansk rugbrød med store tykke skiver pålæg. Ost, rullepølse og leverpostej. Lækkert! Samtidig er der ved hvert depot en mængde lækkerier af chokolade, nutella-madder osv. Hvis man ikke passer på, tager man nogle kilo på undervejs. Tro det eller ej - "sådan er dét jo" - med et kendt Margrethe Vestager-citat.

Citron-månen? Den var med igen! Vi kørte jo 224 km. Ved den sidste pause omkring de 200 km havde vi nogle få, der så lidt pressede ud. Så månen kom frem fra baglommen - var blevet rigtig lækker lun - åbnet og som sidst: Den blev revet væk! Som én sagde; så nåede jeg heller ikke et stykke denne gang..... Jeg må have flere med i morgen - det bliver en hård tur!

Mange hilsner

Kristian
 
-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Etape 4 (tirsdag den 8. juli 2014)

"Den Sorte Tirsdag". Sådan vil 4. etape fra Team Rynkeby Ringes tur til Paris 2014 fremover sikkert blive kaldt. Natten igennem blev ca. halvdelen af holdet ramt af maveonde, så det var en flok trætte ryttere, der mødtes udenfor hotellet til afgang kl. 7.15. Samtidig stod det klart, at regn og koldt vejr var dagens menu. Ikke en synderlig god cocktail - kulde, regn og dårlig mave!

Ganske kort tid efter afgang startede regnen. Det var tydeligt, at de hårdest mave-ramte gjorde, hvad de kunne for at bide det i sig og cykle igennem. Men efter godt 50 km og det første styrt i et vejsving, tog ledelsen beslutningen om, at det ikke kunne fortsætte. Så en Mc Donalds blev til varmestue, mens der blev planlagt transport af både folk og cykler. Samtidig nød mange godt af ordentlige toiletforhold....

De cykelhold, der er på vej til Paris, består jo af folk, der er fantastiske ryttere og så nogle, der i særdeles er amatører. De bedste ryttere, som ikke om natten var ramt af maveondet, valgte at cykle videre. Så 17 ryttere fortsatte de 224 km i alt, som dagens etape var på. Hele vejen i regn og kold vind. Flot, flot.

Beslutningen, om at hele holdet ikke cyklede videre, må have været svær at tage. Det er - mig bekendt - første gang i holdets historie, at det sker. Men det syntes uundgåeligt. Ellers var der en del, der nok ikke kunne være med de kommende dage og specielt i morgen ser mange frem til.

Onsdag går turen nemlig til Huy. Et sted på ruten med en meget stejl stigning. En stigning der gør det til en stor præstation i sig selv at komme op. Så den etape er vigtig at gennemføre - uanset regn og vind. Så må vi håbe, at maverne holder sig i ro!

Jeg holder stædigt fast i, at citronmånen hjælper. Specielt kombineret med Coca Cola. Månen har jeg klar i baglommen. Men måske colaen skal i drikkedunken i morgen? Mere herom i næste beretning fra turen - også om det lykkes at få gjort hele holdet køreklar igen!

Mange hilsner

Kristian
 
 
----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
 
Etape 5 (onsdag den 9. juli 2014)

10 grader. Regn uafbrudt. Vind fra (som de siger i vejrudsigten) forskellige retninger. Lyder det attraktivt?

I udgangspunktet var onsdagens etape en af de på samme tid nemme og udfordrende. Kun ca. 90 km, hvilket jo var peanuts i forhold til de foregående dage. Men samtidig med den legendariske by Huy, som rummer en opkørsel, der afgør, om man virkelig er cykelrytter....

Opkørslen er på 7-800 meter. Det lyder jo ikke så voldsomt. Men når der så er et sted med en stigning på over 26 procent, kræver det alligevel noget. Det er ikke så lidt endda... Før vi starter opkørslen, er der tradition for at gøre sig så let som mulig. Så mange ryttere hælder vandet ud af vandflaskerne - spiser evt. bananer i baglommen, så skrællen kan kastes i en skovkant osv. Jeg havde jo som normalt citronmånen i baglommen - klar hvis nogle for alvor fik problemer. Den beholdt jeg selvfølgelig deromme i lommen - og jeg kom op i år igen - cyklende(!) - i laveste gear og stående. Men alligevel! Måske det var det mentale overskud af at vide, at månen lå klar deromme i lommen, hvis nu....

Nogle på holdet kom op - andre ikke - men imponerende som alle kæmpede kampen imod stigningen.

Midt på opkørslen skulle jeg i øvrigt lige hilse på Manu Sareen. Min værelseskammerat fra sidste år, som sidste års læsere af mine opdateringer måske husker. Ham jeg skulle hjælpe, når vi fik buffet om aftenen. Som radikal kan man jo have svært ved at vælge...og han skulle jo ikke sulte! Selvom han ikke cykler i år, har han taget turen sydpå for at hilse på - dejligt!

Huy kom efter ca. 35 km, så derefter var der ca. 60 km tilbage. Igen ikke nogen lang distance men efter vi havde haft tre mand nede i forbindelse med en jernbaneoverskæring, kørte vi ikke hurtigt. Og kører man ikke hurtigt i sådan et vejr, fryser man gevaldigt....så vi frøs!

Glæden var stor, da vi ankom til dagens destination. Serviceholdet havde disket op med lækkerier til os - indendøre!! Så vi drak frisklavet kaffe og spiste gode kager i lange baner. Efterhånden fik vi varmen og humøret steg gevaldigt.

I øvrigt - når vi nu er ved service-holdet. De havde umulige vilkår i dag. Hvor skulle de lave depot til os, når det stod ned i stænger? De havde fundet lidt læ i kanten af en idyllisk kirke kort efter Huy. Dér stod de så klar med store lækre hjemmelavede frikadeller med Herregårds-rødkål. Det smagte! De ville også have serveret æble-grød, men vi skulle hurtigt videre, så den har de lovet os senere!

Der er nu kun 3-400 km tilbage til Paris. I morgen torsdag skal vi snuppe ca. halvdelen. Nogle i fædrelandet der har gode forbindelser, så de kan sikre lidt tørvejr og evt. en smule sol?

Mange hilsner

Kristian
 
---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
 
Etape 6 (torsdag den 10. juli 2014)

Gråvejr kan være en rytters bedste ven. Specielt når gråvejret er uden regn! Da vi stod udenfor hotellet torsdag morgen til afgang kl. 7 og kiggede op, så vi ellers det samme billede som tirsdag og onsdag. Hele himlen dækket af grå skyer. Så vi cyklede afsted med tanken om, at regnen ville komme som de to foregående dage.

Til gengæld havde temperaturen taget et gevaldigt hop opad. Fra 9-14 grader onsdag til vel 18-21. Så regn eller ej - det er kombinationen af regn og kulde, der er slem. Så torsdag morgen så meget lysere ud!

Og som dagen skred frem, stod det også mere og mere klart, at vi endelig var tilsmilet af lidt held. For skyerne artede sig og holdt regnen tilbage. Så gode temperaturer og tørvejr skabte højt humør på holdet.

Vores kaptajn hedder Martin. Han kæmper hver dag for at holde sammen på den flok lopper, som vi er. Folk der hele tiden snakker på kryds og tværs, mens han forsøger at råbe til samling. Men han gør det godt - og i dag havde han planlagt en lille overraskelse på turen. Efter ca. 160 km mødte vi nemlig ruten for Tour de France, så han havde indlagt et stop dér. Herligt! Hold da op hvor kører de stærk... Noget med næsten 48 km/h i snit. En anelse hurtigere end os.... Lige før de mødte os, havde der været et styrt, så en rytter fik repareret sin cykel af en mekaniker hængende ud af følgebilen. Mens rytteren kørte ved siden af bilen... Hold da op! Tror ikke lige det skal være Team Rynkeby-konceptet fremover...

Men det var en god oplevelse og vi kom tæt på de franskmænd, som også var mødt frem. Specielt én der havde en flot gammel Citroën ID med skæve lygter. Ved ikke hvor mange der kan huske den, men vi havde præcis sådan en i min barndom. Så den gav gode minder - og den venlige franskmænd lod mig kigge nærmere på den:). Meget man kan nå på sådan en cykeltur!

Torsdag var også dagen, hvor vi kom over grænsen til Frankrig. Vi stoppede på grænsen og det obligatoriske billede blev taget. Jeg forsøgte at overbevise Bubber og de andre om, at vi burde vise pas - ligesom jeg fast har gjort over grænsen til Tyskland og Belgien. Der er jo ikke længere nogen som helst kontrol med, hvem der passerer grænserne. Så Bubber passerer uhindret...går jo ikke:)

Serviceholdet? De havde selvfølgelig lavet franske baguettes til os. Med dejlig paté, pølse osv. At man ikke nødvendigvis kører bedst på hvidt flutes, skulle selvsagt ikke forhindre os i at mærke, at vi nu var kommet til Frankrig. Samtidig var de udklædt som franskmænd - det fik smilene frem!

Citron-månen? Den ligger godt i baglommen (udover dem vi spiser på depoterne). I morgen skal den med ind i Paris og som sædvanen byder skal den åbnes på sidste stop, før vi ankommer. Plejer at gå som varmt brød på det tidspunkt. Mere om afslutningen i morgen!

Mange hilsner

Kristian
 
--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
 
Etape 7 (fredag den 11. juli 2014)

Flyene brager gennem luften. Store maskiner! Flotte som de ligger der - næsten stille - i luften og venter på at lande i Charles de Gaulle lufthavnen ved Paris. Efterhånden som man kører de sidste 40-50 km ind til den franske hovedstad, bliver flyene større og større. Det er et af de billeder, der står klarest efter at have cyklet turen til Paris!

Normalt!! For denne fredag hang der igen et skydække så tæt og langt nede, at man havde fornemmelsen af, det rørte trætoppene. Og igen denne fredag havde skyerne valgt at indeholde regn, som samtidig med en temperatur på ca. 13 grader, gjorde det til en temmelig kølig oplevelse. Og flyene? Jo... Vi kunne høre dem, men kun én gang kunne jeg skimme et fly. Meget unormalt.

Vi startede på denne sidste dag kl. 8. Ren luksus! Vi havde ca. 135 km til Paris. En let bakket tur, som rummer det, vi kalder et rullende depot. Det betyder, at servicebilen kører bagved med mad og drikke og så kan vi stoppe, hvor vi synes, det er nødvendigt. Og det tager ikke så lang tid. Servicefolkene skal nemlig derefter hurtigt ind til Paris, hvor de stiller op med lækkerier. Denne gang bl.a. med grill-pølser - og for en der har savnet den kendte bratwurst hele vejen ned gennem Tyskland, var det da en trøst:)

Dagens helt store oplevelse var selvfølgelig velkomsten af alle de danskere og andre, der havde taget turen til Paris. Det blev desværre forsinket, da vi blev ledt forkert rundt i byen af to politi-folk på cykler, som ellers nok skulle kende deres egen by... Omvendt fik vi da vist den lange hale af over 1000 gul-klædte cyklister til lidt flere franskmand. Mange virkede glade - selv flere af de bilister, som måtte vente med at køre, til vi var kommet forbi....

Turen i år har - som det er fremgået - været meget speciel. Og i særdeleshed den "Sorte Tirsdag" hvor toilettet var et bedre sted at opholde sig end på en cykel-saddel. Derfor vil jeg ikke tælle turen med som en gennemført tur til Paris. Jeg har cyklet igennem 3 gange - i 2008, 2012 og 2013. Årets tur måtte jeg fragtes i bil i ca. 160 km ud af de godt 1200 km til Paris. Så helt gennemført kan man ikke kalde turen. Ærgerligt - men sådan er dét.

Men humøret holdt! Der var godt kammeratskab - det er vigtigt. Og så har turen indbragt ganske mange penge til Børnecancer-fonden. Præcist hvor mange bliver offentliggjort til september. Men at der er tale om en rekord-indsamling, er der ikke tvivl om. Så også på den måde har turen været en succes!

Bubber holdt også humøret højt. Sang og fortalte historier i feltet, når det gik mest opad! Lars Løkke, som jo også cyklede med, var også godt cyklende. Og hvis det gjorde ondt til sidst, kunne man ikke se det på ham. Meget kan man sige om Lars - og det bliver også gjort - men han giver ikke op!

Tak fordi du har læst med.

Mange hilsner

Kristian


 Tilbage