Kristian Thulesen Dahls ugebrev

- mandag den 19. august 2013

Ny EU-aftale i Folketinget skal beskytte

den danske velfærds-model!

EU bestemmer stadig mere. Det udfordrer vores velfærds-model. Første halvår af 2013 har blotlagt en stribe nye udfordringer. I skelsættende afgørelser har EU-domstolen truffet beslutninger, der er en direkte udfordring af det danske velfærdssystem og EU-kommissionen arbejder konstant for at centralisere og ensrette Europa:

En dom fra februar gør det muligt for en EU-borger at tage til Danmark - arbejde i en ganske kort periode – og blive berettiget til dansk SU. Alene dette koster ifølge regeringen statskassen brutto 4-500 mio. kr. ekstra i SU-udgifter om året.

I juni mente EU-kommissionen, at det optjeningsprincip for at få del i børnechecken, som var blevet indført af Dansk Folkeparti og VK-regeringen (imod de nuværende regeringspartiers stemmer!) skulle afskaffes, fordi det angiveligt stred mod EU's regler. Det betyder, at EU-borgere fra første dag de kommer til Danmark, får ret til den fulde børnecheck både til de børn, der måtte følge med til Danmark men oven i købet også til børnene i hjemlandet.

I juli måned afsagde EU-Domstolen en kendelse mod Tyskland, der hidtil har krævet tre års fast ophold i landet for at kunne tage tysk SU med til udlandet. Denne regel underkendte EU-domstolen, hvilket reelt gør det muligt for eksempelvis en polak at tage til Danmark, tage et kort-tids arbejde og påbegynde et studie, og derefter gøre krav på dansk SU til sin uddannelse – også selvom vedkommende flytter tilbage til Polen.

Det turde være indlysende, at EU-Domstolens afgørelser truer med at igangsætte en større bølge af velfærdsturisme rettet mod de lande i EU, der har et veludbygget socialt system. Det underbygges af, at antallet af østeuropæere, der modtager kontanthjælp i Danmark siden 2009 er vokset med ikke mindre end 57 procent ifølge tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen.

I bund og grund burde EU-Domstolen overhovedet ikke blande sig i det danske velfærdssystem. Den måde, hvorpå vi indretter vores ydelser på, bør jo alene være et anliggende for Danmark, men EU-Domstolen kan med sine afgørelser tvinge Danmark til at ændre den danske velfærdsmodel til ugunst for danske statsborgere.

I Folketinget forhandles der om en ny europapolitisk aftale. Den sidste aftale er fra 2008 og drejede sig blandt andet om håndteringen af Lissabon-traktaten. Regeringen har markeret, at den ønsker, at en ny europapolitisk aftale skal ”bringe Danmark tættere på kernen af EU”. Det flugter fint med regeringens ambitioner om et opgør med de danske forbehold om rets- og udlændingepolitik, forsvarspolitik og senere euroen. Men det strider lodret imod, hvad den danske befolkning ønsker.

Der er ingen som helst tvivl om, at et flertal i den danske befolkning ønsker at fastholde den danske velfærdsmodel og dermed sige nej tak til EU's stadige forsøg på at undergrave den. En Gallup-

måling fra juni måned viste endda, at 39 procent af den danske befolkning – noget nær rekord – nu har et ønske om helt at forlade EU. Mange sikkert i frustration over at det er så svært at råbe politikerne op!

Den britiske premierminister David Cameron har krævet en genforhandling af det britiske forhold til EU og en efterfølgende folkeafstemning herom. Hvis Christiansborg vil lave en EU-politik, der flugter med danskernes ønsker, følger man briterne. Tager med Englands-båden, mens tid er.

Regeringen vil selvsagt ikke. Og med Lars Løkke Rasmussens udsagn i sidste uge om at forbeholdene skal væk, er det også svært at se det positive dér, men vi får jo som befolkning muligheden for at fortælle politikerne, hvad vi mener – både ved valget til Europa-Parlamentet næste år i maj og i de folkeafstemninger, der måtte komme.

Det giver nemlig god mening at følge det britiske eksempel. Da Danmark blev medlem af det daværende EF i 1973 skete det sammen med Storbritannien. 40 år efter hvor EU har udviklet sig til noget helt andet end det, som i hvert fald flertallet af danskerne og briterne havde forventet i 1973 er der god grund til, at Storbritannien og Danmark igen slår sig sammen og kræver en genforhandling af vore respektive landes forhold til EU.

Det er desværre svært at se, at flertallet på Christiansborg vil lade Danmark følge Storbritannien. Men i det mindste burde man kunne forvente, at flertallet ville gøre sig tanker om, hvordan EU-Domstolens angreb på den danske velfærdsmodel kan afværges.

Derfor denne klare opfordring: Brug den nye europapolitiske aftale til at sætte hegnspæle om den danske velfærdssmodel.

Den nuværende situation er uholdbar – og det er den udfordring, som det EU-glade flertal på Christiansborg bør bruge en ny europapolitisk aftale til at håndtere – ikke forfølgelsen af drømmen om et stadigt mere centraliseret og ensrettet Europa.

Med venlig hilsen

Kristian Thulesen Dahl

 Tilbage
 Print