Det har været en nedslående oplevelse at følge presseskriverierne om gruppeforhandlingerne i Europa- Parlamentet. I den indledende fase svælgede diverse kommentatorer i, at Dansk Folkeparti skulle være afvist af de britiske konservative (the torries). Det paradoksale er, at der aldrig har været nogen forhandlinger. Hvordan kan man i dagevis få sig selv til at plastre avissider til med nedladenheder om forhandlinger, der aldrig har fundet sted? Herpå fulgte så offentliggørelsen af den gruppe, DF rent faktisk har forhandlet med. Nemlig en nydannet gruppe under navnet Europa for frihed og demokrati (EFD) med partierne UKIP og Lega Nord som de to største delegationer.

Straks fik kommentatorer ny grund under fødderne og kunne juble over muligheden for at degradere DF til at sidde i en højrenationalistisk gruppe. UKIP ønsker rigtigt nok sit land ud af EU. Men er det et højrenationalistisk synspunkt? Det vil Folkebevægelsens Søren Søndergaard, der i sin tid var folketingsmedlem for Enhedslisten, nok blive ked af at høre. I hele det politiske landskab findes folk, der ønsker Danmark ud af EU. At kalde det ”højrenationalistisk” er ganske enkelt tåbeligt. Men hvis ikke UKIP er ekstremt, så må Liga Nord jo være det, lyder så kommentatorernes dom. Det ønsker nemlig mere selvstyre i Norditalien og en konføderation med det øvrige Italien. Men hvis selvstændighed er ekstremt, har vi et ekstremt flertal på Christiansborg. Her har alle partier uden for DF nemlig givet Kosovo selvstændighed fra Serbien. Det er langt mere vidtgående end, hvad Liga Nord ønsker – nemlig en model efter schweizisk forbillede. Man må igen stille spørgsmål ved den retorik, som pressen har anvendt. Er der i øvrigt ingen forskel på at være national og nationalistisk?

Den nye gruppe er utvivlsomt det bedste udgangspunkt for DF’s mærkesager. Men i stedet for at fokusere på, at vi har en gruppe, der holdningsmæssigt ligger tæt på DF, kaster kommentatorerne sig over påstanden om, at gruppen slet ingen indflydelse får. Gad vide, hvorfor ingen har spurgt Bendt Bendtsen, hvordan han som ene mand i PPE-gruppen på næsten 300 medlemmer vil realisere sine løfter? Gad vide, hvordan han har det med at sidde i en gruppe med erklærede homofobe partier fra Polen og Italien. Men sådanne spørgsmål stilles ikke. Det kan godt være, at EFD-gruppen ikke er den største i Europa- Parlamentet. Til gengæld indtager DF en central og magtfuld position, efter at jeg som led i forhandlingerne er blevet næstformand for gruppen. I løbet af valgkampen er der blevet talt meget om, hvorfor de tidligere europaparlamentsmedlemmer har været usynlige i pressen. Samtlige nyvalgte har givet tilsagn om at være bedre til at kommunikere. Men det kræver, at pressen også spiller med og ikke fordrejer de reelle forhold. Det kræver vilje til andet end at promovere sin anti-DF’ske retorik