|
|
|
|
Mia Falkenberg: Socialdemokratisk smædekampagne |
16-08-2006 Socialdemokraterne kører i disse dage en smædekampagne mod Dansk Folkeparti. Det skyldes, at socialdemokraterne er begyndt at indse, at Dansk Folkepartis mangeårig indsats for at forbedre forholdene for de ældre har båret frugt. Socialdemokraterne er ved at være desperate over mange års ørkesløs vandring i opposition og vil nu derfor adoptere Dansk Folkepartis recept på succes. I Dansk Folkeparti er prioriteringerne klare: vi vil forbedre velfærdssamfundets indsats for de svage danskere i stedet for at bruge pengene på at importere indvandrere, der ofte hverken kan eller vil integreres. Det er danske ældre, der har bygget velfærdssamfundet op, og det er derfor, at vi betænker dem med bedre forhold i den ene finanslov efter den anden. Nu vil vi også forbedre forholdene for de ansatte i ældresektoren. Vedrørende socialdemokraternes klagesang over manglende penge i kommunerne kan vi kun opfordre kommunerne til at få nogle flere indvandrere i arbejde; det vil give dem mange flere penge til at forbedre servicen for børn og ældre. Men det ved vi, at socialdemokraterne ikke vil; de nægter stille krav til indvandrerne og vil i stedet spare på de ældre i kommunerne.
|
|
|
| |