HAR DU OGSÅ GLEMT HVAD JULEN HANDLER OM?
Tilbage i 2008 droppede Ikea deres julefrokost for medarbejderne, med begrundelse i, at de ville tilgodese deres muslimske medarbejdere. Desværre har andre virksomheder fulgt med siden.
Og det er ikke kun virksomheder der gør det. Mange børnehaver og skoler dropper julegudstjenesten, og mange af dem der holder julefest, sørger for den kun indeholder ikke-kristne julesange, såsom ”På loftet sidder nissen” og ”Søren Banjomus”, for det ville jo være diskriminerende, hvis de muslimske børn skulle udsættes for ”Et barn er født i Betlehem”.
Dermed oplever vi mange steder, at julens budskab forsvinder, og danske børn ikke ved hvad den egentlig handler om. Jeg syntes det var fantastisk da julekalenderen ”Jesus og Josefine” gik for nogle år tilbage, for den fortalte netop om, hvad julen handler om.
Det er ærgerligt at det at være dansker, med de fantastiske danske traditioner der hører til, nu skal nedtones og forties, blot fordi der kommer tilrejsende. Som politiker værner jeg om at vi bevarer vores danske traditioner. Som privatperson har jeg sørget for, at mine børn går på en skole, der værdsætter kristendommen og vores kulturarv. Jeg har lige fået et julebrev fra skolen, der slutter af med at skrive: ”Vi ønsker alle en glædelig jul i Jesu navn”. Som underforstået betyder, at vi skal huske, hvad julen virkelig handler om: En frelser, der blev født, som turde være sig selv, og kæmpe for alt det gode, også selvom det kostede ham livet. Det er da værd at fejre! Vi er mange, der siden har ladet os inspirere af hans mod.
Glædelig jul til dig!
Undskyldninger eller planer?
Gennem tiden har jeg lært en vigtig sætning, der har hjulpet mig frem i verden. Det er: ”En taber har undskyldninger, en vinder har en plan”. Det kan selvfølgelig godt lyde kynisk, men jeg tvivler ikke på rigtigheden af det. Undskyldninger bremser dig i at handle, en plan fører dig frem. Prøv for et øjeblik at tænke på de mennesker du kender, som altid er fulde af undskyldninger. Jeg kender selv et par stykker. Fælles for dem er, at deres job-, bolig- og livssituation afspejler, at de har det bedre med at komme med undskyldninger for hvorfor det er som det er, (og det er aldrig deres egen skyld;-)) end at handle sig ud af det.
Vores regering må være et kært barn, for den har fået mange navne. Det mindre kendte er TV3-regeringen (der står for Thorning, Vestager og så ham den 3.). Det mest kendte er løftebrudsregeringen. (ja, jeg hæfter mig ved at stavekontrollen accepterer ordet, så det må være meget kendt;-))
Når de dagligt kommer med løftebrud, så prøv at observere om de viser en tabers eller en vinders attitude. Siger de: ”Det er rigtigt, vi lovede billigere offentlig transport, og vores plan er også at gennemføre en reduktion i billetpriserne, nu skal I bare høre hvordan vi gør.” Eller kommer de med undskyldninger?
Jeg har hørt masser af undskyldninger lige siden de trådte til: ”Vi har ikke 90 mandater” (havde I regnet med I ville få det?) ”Vi måtte indse at vi overtog en gæld på 85 mia” (det var et af deres angrebspunkter under valgkampen, så den viden er ikke ny).
Lad dem bare undskylde sig selv ihjel, vinderens sprog tales andre steder!
|
|
|
Illegale indvandrere kommer nu frem i lyset – til glæde for os alle!
For nylig kunne jeg læse den venstreorienterede avis, Politikken, skrive om hvor synd det er for alle de illegale indvandrere der kommer her til landet, og ikke henvender sig til lægen og på hospitalet når de bliver syge, og køber deres medicin på det sorte marked.
Min umiddelbare reaktion på det var, at når man tager et valg, så fravælger man også noget andet. De mennesker har truffet et valg der hedder, at de vil begå den kriminalitet det er at opholde sig ulovligt i et andet land. Konceptet med at ”gå under jorden” indebærer jo ligesom at man ikke vil findes, og må holde sig fra de steder hvor man bliver registreret.
Man må vel formode de forinden har tænkt: ”Hvad nu hvis jeg bliver syg? Får brug for medicin? Bliver udsat for overfald? Vil jeg tage kontakt til det offentlige, med risiko for at blive retsforfulgt? Eller vil jeg rejse hjem?”
Men de illegale indvandrere er så heldige at befinde sig i et land, hvor der nu oprettes en sundhedsklinik til ære for dem. Et sted hvor frivillige læger og sygeplejersker står klar til at hjælpe dem, uden de bliver registreret.
Den kommer til at ligge i København til at starte med. Men det kan da ikke afvises at der også på et tidspunkt vil komme en i Aarhus. Det bliver dog svært at lave en behovsanalyse, der skal afklare om der også er marked for det her.
Det er ikke kun de illegale indvandrere der får glæde af den sundhedsklinik. Det gør vi andre forhåbentlig også. Fordi nu hvor de kriminelle ligefrem har et samlingssted, så må vi da inderligt håbe, at politiet vil tage forbi det i ny og næ og gøre sig nogle fangster, ligesom de gør i hashklubber.
De bedste hilsner
Mette Hjermind Dencker
|
|
I VALGKAMPEN GÆLDER ALLE KNEB – OGSÅ DE PATETISKE!
For nogle dage siden modtog jeg en mail fra Kvinderådet, som med fine grafer tegnede og fortalte hvor urimelig verden er overfor kvinder. På trods af, at der et lille overtal af dem i Danmark, nemlig 51 %, så er der kun 38, 3 % af dem i Folketinget. Derfor var de så venlige, at hjælpe os kvindelige kandidater i vores valgkamp, alle uanset partifarve. Det ville de gøre ved at vi kvinder kunne bestille postkort, som vi kunne dele ud med teksten: ”Vi har da ligestilling, ikke sandt….? Stem kvinder ind, og styrk den demokratiske balance”.
De af mine vælgere og tilhængere der havde regnet med jeg ville spille ”kvindekortet”, må jeg desværre skuffe. I kommer ikke til at se mig stå på et torv, og dele et postkort ud, hvor jeg signalerer: ”Stem på mig. Ikke fordi jeg er dygtig, ikke fordi jeg har nogle mærkesager, der vil forbedre vilkårene for en masse mennesker, men fordi jeg er kvinde”.
I mine øjne fungerer Kvinderådet lidt ligesom et integrationsråd. Det ender med at forårsage det stikmodsatte end det der var tiltænkt. Kvinderådet behandler kvinder som ofre, som vi skal synes det er synd for. Vi skal synes det er synd, at der ikke er ligeså mange kvinder som mænd, der sidder i ledende stillinger, i virksomhedsbestyrelser og i magtens korridorer. Men det de gør for at komme det til livs, er kun med til at gøre kvinder mere ynkelige: ”stem på mig, fordi jeg er kvinde”.
Sådan fungerer det også med integration. Der laver man en masse regler om at indvandrere skal særbehandles, de skal have ekstra læsehjælp, ekstra lektiehjælp, ekstra tolkebistand og selvfølgelig en masse økonomisk støtte. Og uanset om det er kvinder eller indvandrere man taler om, så er signalerne man sender ud, ved sådanne tiltag det stikmodsatte af det der var hensigten: Kvinder: ”Vi er nødt til at fortælle folk, hvor urimelig verden er overfor kvinder, for så vil de nok få ondt af dem, og stemme dem ind i Folketinget eller i en bestyrelse i et firma.” Indvandrere: ”Hvor er det synd for dem, derfor må vi hellere pakke dem ind i vat”. I begge tilfælde behandler man mennesker som ofre, der ikke kan selv, og hvis de pågældende mennesker ender med at gå med på den medlidenhed de får, så bliver de ofre. Og det var vel ikke det, der var hensigten?
Som de fleste af jer ved, sætter jeg sundhed og familiepolitik meget højt. Og man kan vel sige, at det er typisk ”kvindeværdier”, de bløde værdier. Men det er mine værdier, og min vilje til at gøre livet lettere for skilsmissebørn, samt min passion for at skabe et sundhedssystem, hvor forebyggelse er meget mere i fokus, der skal bane vejen for mig til Christiansborg. For mig er det ikke nogen svaghed at være kvinde, jeg har ikke brug for et par krykker i valgkampen i form af at spille det ynkelige ”kvindekort”, som i øvrigt vil fjerne fokus fra det jeg virkelig brænder for.
Med ønsket om et rigtig dejligt forår til alle jer selvstændige mennesker
Mette Hjermind Dencker
Folketingskandidat i Skanderborgkredsen
Indvandrere forlanger mere særbehandling her, end de gør i deres hjemland.
Prøv for et øjeblik at forestille dig, at du flyttede til et muslimsk land. Ville du tage det for givet, at du ville få modersmålsundervisning, frikadeller og flæskesteg, og at de bankede en folkekirke op, bare fordi du kom? Det ville nok være lidt i overkanten, ikke? Integration betyder, at man integrerer sig i det samfund man har valgt at leve i. Hvor ville det være dejligt, hvis de indvandrere der kom her, havde det som mål.
Jeg gjorde mig en interessant betragtning, da jeg for nogle år siden var i Tyrkiet. Min familie og jeg boede på et lækkert resort hotel, med nogle friske medarbejdere af bege køn. Ingen af kvinderne bar tørklæde. En dag så vi to af de ansatte kvinder gå forbi ude på vejen, på vej hjem efter en lang arbejdsdag. De var begge iført tørklæde. Hoteldirektørens holdning var, at hvad medarbejderne laver i deres fritid, må de selv om, men her i virksomheden skal der ikke være nogle religiøse symboler. Det var han ikke ene om at synes. På universiteterne i Istanbul er det også forbudt at bære tørklæde.
En ting er, at vi laver en masse særlove for indvandrere, i en misforstået godhed, fordi vi tror vi hjælper dem. Men i virkeligheden sparker vi dem langt tilbage i deres proces med at være selvstændige individer, der klarer sig selv. En anden ting er, at den godhed har taget så meget overhånd, at det i vores samfund er fuldstændig utænkeligt, at vi bare kan stille de samme krav til dem, som deres hjemland gør. Forestil dig hvor et ramaskrig der ville lyde, hvis vi forbød tørklæder på uddannelsesinstitutioner og virksomheder. Jeg synes ærlig talt det er synd for de arbejdsgivere, der skal stå og finde på andre undskyldninger med at medarbejderen ikke er kvalificeret, bare for at undgå at få en sag på halsen. Det tvinger os mennesker ud i en kedelig tendens til at holde vores egne meninger tilbage, blot fordi vi skal passe på.
Jeg tør godt være den, der stiller forslag om, at en arbejdsgiver ikke skal kunne retsforfølges, hvis vedkommende afviser en ansøger af den grund at vedkommende bærer tørklæde, eller overdrevne tatoveringer eller piercinger, eler andre ting, der kan skræmme de potentielle kunder væk.
De bedste hilsner
Mette Hjermind Dencker
Folketingskandidat i Skanderborgkredsen
?xml:namespace>
?xml:namespace>
?xml:namespace>
?xml:namespace>
?xml:namespace>