Folketingsmedlemmer
Folketingskandidater
Regionsrådsmedlemmer
Ordførerposter
Byrådsmedlemmer
Europa-Parlamentet
Aftaler og forlig
Politiker-billeder
TV fra salen
 

Terndrup, ultimo maj 2009

 Til vore medlemmer

 Sommeren er over os, men det er ikke det samme, som at vi skal slappe helt af. Der er vigtige afgørelser forude, men lad os lige kigge lidt tilbage.

Ved generalforsamlingen den 30. marts blev formand Hans Bjørn genvalgt, ligesom der også var genvalg til kasserer Niels Thomsen, Aarestrup. Derimod blev Tommy Munk Degn, Ravnkilde ny mand i vores bestyrelse. Vi ønsker Tommy velkommen.

Efter generalforsamlingen ser bestyrelsen således ud:
Formand Hans V. Bjørn, Rypevej 24, 9575 Terndrup
Næstformand Mogens Schou Andersen, Tvoruphøjevej 16, Lyngby, 9520 Skørping
Niels Thomsen, Hyldgårdstoften 5, Aarestrup, 9520 Skørping
Michael Jensen, Lyngbyvej 23, Lyngby, 9520 Skørping
Tommy Munk Degn, Toften 1, Ravnkilde, 9610 Nørager

 EU -Valg

En af de vigtige afgørelser er valg til EU Parlamentet søndag den 7. juni. Dansk Folkeparti har 10 gode kandidater med MF Morten Messerschmidt som en værdig spidskandidat, der har god indsigt i EU problematikken. Bestyrelsen kan derfor varmt anbefale, at du stemmer på Morten den 7. juni.

Der er også andre kandidater. Ved et sekskantet møde i Skørping den 6. maj, var vi nogle stykker, der mødte og hilste på Henrik Ræder Clausen, Brabrand. Henrik har udgivet en lille bog i anledning af EU valget. Bogen fortæller ”Den rigtige historie” om EU, den kan købes for 50 kr. ved at ringe til Henrik på tlf. 21 94 40 44 eller på e-mail: henrik@fangorn.dk.

 Tronfølgerloven

Søndag den 7. juni skal vi også stemme om ”Tronfølgerloven”. Efter at Danmark har haft kongedømme i omkring 1000 år, vil man nu ligestille kvinder og mænd i arvefølgen inden for kongehuset. Det må da være på tide og en god idé, at bruge lidt af sin søndag på at stemme for det.

Kommunalvalg

Den næste store begivenhed i år er kommunalvalget og regionsrådsvalget den 17. november. Sidst var vi meget tæt på at få to kandidater i Rebild byråd! Denne gang skal det lykkes, men det sker kun med din hjælp. Fortæl folk, at vi er værd at stemme på. Så skal det nok gå.

Ved opstillingsmødet den 30. marts fik vi opstillet syv kandidater. Det er en udmærket liste med kreative og veluddannede personer, men desværre er der ingen kvinder på listen. Hvis der i medlemskredsen findes nogen, især piger, der i mellemtiden har fået lyst at være kommunal kandidat, vil vi gerne høre – men det haster.

Følgende blev opstillet:

1.      Byrådsmedlem, gårdejer Mogens Schou Andersen, Tvoruphøjevej 16, 9520 Skørping
2.      Overpostbud Tommy Munk Degn, Toften 1, Ravnkilde, 9610 Nørager
3.      Vognmand Jens L. Pedersen, Ingerdalsvej 7, Sørup, 9530 Støvring
4.      Underviser og translatør Jesper B. Frederiksen, Møldrupvej 13 A, 9520 Skørping
5.      DF formand, kirkekasserer m. v. Hans V. Bjørn, Rypevej 24, 9575 Terndrup
6.      DF kasserer, forhv. lærer Niels Thomsen, Hyldgårdstoften 5, Aarestrup, 9520 Skørping
7.      Portør Lars Bo Kralund, Skibstedbrovej 45, Skibsted, 9293 Kongerslev
Listen er sideordnet. Det betyder, at den eller de kandidater, der får flest stemmer, bliver valgt.

Bestyrelsen har besluttet at bruge næsten hele kassebeholdningen på omkring 25.000 kr. på forskelligt valgmateriale, men hvis vi skal være rigtig synlige, kan vi sagtens bruge endnu mere. Derfor appellerer vi til, at dersom nogen ligger inde med nogle ”løse pengesedler”, kan de sendes til vores kasserer eller indsættes i Sparekassen Himmerland, Reg. nr. 9805 konto 180 56 87726.

Vi takker for ethvert beløb.

Regionsrådsvalg
Opstilling til Regionsvalget er overstået. Dansk Folkepartis spidskandidat i Region Nordjylland er Morten Marinus Jørgensen, Saltum. Morten Marinus er en ung og meget engageret politiker. Ham skal vi nok få glæde af, når han bliver valgt. Også her er listen sideordnet, så det gælder om at stemme på den person, man gerne vil have valgt.

Årsmøde
Dansk Folkeparti har sit 14. årsmøde i Herning den 19. og 20. september. På generalforsamlingen blev valgt medlemmer, der kan deltage med stemmeret, men hvis du gerne vil med til årsmøde, kan du bruge kuponen bag på ”Dansk Folkeblad” nr. 2, maj 2009. Det er lige udkommet. Tilmelding skal være DF sekretariatet i hænde senest den 17. august.

Bestyrelsen har besluttet, at nedsætte tilskuddet til hotelophold m. v. på grund af det forestående kommunalvalg. Vi finder, at det er bedre, at vi bruger pengene her.

Bestyrelsen i

DF Rebild

ønsker alle medlemmer en god og varm sommer.

Med venlig hilsen

Hans Bjørn, formand

 Tilbage