Rebild, december 2010
?xml:namespace>
Til medlemmerne i Dansk Folkeparti Rebild.
?xml:namespace>
Året 2010 er ved at rinde ud. Det blev det første år, hvor Dansk Folkeparti var repræsenteret med to medlemmer i kommunalbestyrelsen, nemlig nyvalgte Rikke Karlsson, Støvring og veteranen Mogens Schou Andersen, Lyngby. Det er bestyrelsens opfattelse, at samarbejdet i byrådet fungerer rigtig fint. Mogens og Rikke har hver deres interesseområder, derfor står de heller ikke i vejen for hinanden, når der skal udveksles synspunkter.
Man kunne godt tro, at der kunne være noget ”gnaveri” i byrådet efter det turbulente borgmestervalg sidste år, men der er tilsyneladende ingen sure miner fra hverken den ene eller den anden.
Det er sikkert ikke alt, hvad der besluttes, man er enig i, men sådan er vilkårene, når man ikke selv bestemmer det hele.
?xml:namespace>
Rikke Karlsson repræsenterer sammen med Morten Marinus, Saltum og Kim Bennike, Brovst DF i Regionsrådet. Det er begrænset, hvilken indflydelse der kan udøves her, men min(formanden) kontakt med især Rikke og Morten Marinus fortæller, at man øver al den indflydelse, man kan komme til i et råd, der for de fleste nok er helt unødvendig. Dansk Folkeparti ser gerne regionerne afskaffet og erstattet med nogle styrelser.
?xml:namespace>
Siden generalforsamlingen i marts har vi sammen med DF Mariagerfjord og DF Vesthimmerland været arrangør af et EU – oplysende møde i Haverslev den 18. august. Medlem af EU-parlamentet Anna Rosbach samt EU ordfører Pia Adelsten flyttede for en aften fra Sjælland til Haverslev for at fortælle om deres arbejde i og om EU.
Desværre var der ikke mange, der havde valgt at bruge en sensommeraften på dette interessante emne, men de, der mødte, fik flere input om et besværligt materiale.
?xml:namespace>
I 2011 skal der være valg til Folketinget. Som de fleste nok bekendt forsøger Rikke Karlsson, Støvring sig denne gang som kandidat i Himmerlandskredsen, som vi er en del af.
Måske trænger vi også snart til et valg, så vi kan få luften renset. Desværre kan valget få den konsekvens, at DF mister den store indflydelse, vi har haft i en halv snes år, men efterhånden er det nu også træls at lægge navn og ryg til at forsvare regeringen i nogen af deres mærkelige tiltag, senest i sagen om Kommunekemi, hvor miljøminister Karen Ellemann langt om længe har besluttet sig for at være fornuftig og sige ”NEJ” til at modtage farlige gifte fra den anden side jorden. Det var dog en særdeles skør idé, man der havde fået.
Et andet lille område, hvor man burde sige fra, er i beskatningen af fødevarer, hvor man vil lægge skat på fedtholdigt mad! Dog uden skelen til, hvilket fedtindhold et stykke kød har. Det bliver en afgift, som først og fremmest vil ramme børnefamilier og folk med små indkomster, idet vi alle spiser det samme.
Til gengæld er det vigtigt, at Dansk Folkeparti vedholdende fører en værdikamp. Nogle mener fejlagtigt, at DF’ere ikke kan lide fremmede. Det er nu ikke rigtigt, men vi kan ikke brødføde alverdens fattige med vort høje sociale niveau. Desværre er det ved at gå derhen, at EU snart bestemmer, hvilke indvandrere vi skal tage imod. Gid det ikke bliver sådan - men også en grund til at interessere sig for EU.
?xml:namespace>
DF Rebild vil afholde sin ordinære generalforsamling inden udgangen af marts 2011. Hermed gives en kraftig opfordring til at møde op, idet der skal vælges ny formand.
Hans Bjørn, Terndrup har været formand de sidste fem år, men han ønsker at overlade posten til en anden. Hvem det skal være, kan du være med til at bestemme.
?xml:namespace>
Dansk Folkepartis bestyrelse i Rebild ønsker alle medlemmer med familier en rigtig glædelig jul.
?xml:namespace>
Hans Bjørn, Mogens Schou Andersen, Niels Thomsen, Tommy Degn, Jens Laurids Pedersen