Christiansborg 2009
 
 
 
 

23. Mediepolitik

I et frit og demokratisk samfund sker indsamling, bearbejdelse og videregivelse af nyheder og debat overvejende gennem medievirksomheder, som arbejder uafhængigt af offentlige myndigheder og private erhvervsinteresser. Samfundets udvikling, problemer og misforhold kan kun forsvarligt belyses gennem åben information og frit ordskifte.

Teknologiske og økonomiske ændringer stiller imidlertid nye krav til rammerne om mediernes virksomhed. Med etableringen af to overfor Danmarks Journalisthøjskole konkurrerende journalistuddannelser er der sket en forbedring af journalistuddannelsen. Dansk Folkeparti ønsker offentlighed i forvaltningen og adgang for journalister såvel som for andre interesserede til at opnå lettere og enklere adgang til det offentliges arkiver.

De trykte medier

For dagspressens vedkommende har en knivskarp konkurrence medført, at få store bladhuse i dag står for hovedparten af det samlede, men stagnerende, betalings-avisoplag. Konkurrencen er således forholdsvis begrænset.

Denne udvikling skal ikke korrigeres ved statslige indgreb eller tilskud, som allerede har et betydeligt omfang gennem avisernes momsfritagelse, men bør give anledning til overvejelser om, hvordan avisernes redaktionelle organisation kan sikre en seriøs nyhedsformidling og en alsidig debat. Det må herunder overvejes, om inddragelse af talsmænd for avisernes læsere kan fremme alsidigheden og objektiviteten.

Når medierne bringer fejlagtige historier

Fra tid til anden ser vi desværre, at medierne bringer en beviseligt fejlagtig historie, som kan have en skadelig virkning for den (eller de) forurettede. Dansk Folkeparti finder det vigtigt, at medier anerkender fejl i samme opsætning, som man har bragt den fejlagtige nyhedshistorie. En fejlagtig historie, som har været bragt på forsiden, bør således også rettes og beklages på forsiden.

Medieforliget

Medieforliget i 2006 var udtryk for det muliges kunst. Det er fornuftigt at videreudbygge digitaliseringen af tv og radiomedierne. Det er også et skridt i den rigtige retning inden for den nuværende konstruktion, at DRs bestyrelse frem over får kompetence til at ansætte lytternes og seernes redaktør. Ligeledes er det fornuftigt, at en større del af DRs produktion udlægges til eksterne leverandører.

Lokalradioerne skal have de bedst mulige vilkår. I forbindelse med medieforliget i 2006 blev aftalepartierne enige om at gennemføre den allerede planlagte replanlægning af frekvensanvendelsen af FM-båndet. Replanlægningen vil medføre en mere optimal udnyttelse af frekvensressourcerne. Flere frekvenser med øget sendestyrke vil forbedre vilkårene for kommercielle lokalradioer i Danmark – og dermed sikre vækst på området. Dansk Folkeparti mener, at det er vigtigt, at der skabes flere alternativer til det nuværende udbud på lokalradioområdet, ligesom der også skal være plads til mindre lokalradioer og ”græsrods”-radioer.

Public service

Dansk Folkeparti anerkender Danmarks Radios rolle som dansk kulturinstitution.

Dansk Folkeparti vil fastholde medielicensen. Det er som udgangspunkt rimeligt, at alle, der kan gøre brug af Danmarks Radios tilbud også tager del i finansieringen af DR's medieudbud. Dog må det aldrig være sådan, at medielicensen bliver en skat, der pålægges alle danskere. Der skal fortsat være tale om en ordning, hvor brugerne selv tilmelder sig.

Dansk Folkeparti ønsker at fastholde det overordnede programansvar hos Danmarks Radios bestyrelse, der skal rumme repræsentanter for det politiske liv udpeget af partierne og den til enhver tid siddende kulturminister samt medarbejderrepræsentanter. DR's bestyrelse udpeger DR's direktion og programchefer.

Danmarks Radios public service-forpligtelse bør blandt andet indeholde en solid, grundig og afbalanceret dækning af det almene internationale og danske nyhedsstof med særlig vægt på politik og andre samfundsforhold. Derudover skal Danmarks Radio levere uddannelsesstof på alle niveauer – fra støtteprogrammer for folkeskolen, over voksenundervisning og åbent universitet til orientering i både ny og tidløs viden af almen interesse. Danmarks Radio skal levere forbruger- samt erhvervs- og arbejdsmarkedsstof af mere almen karakter. Kulturstof bør også indgå som et væsentligt element i Danmarks Radios public service-forpligtelse, der lægger vægt på dansksprogede og danskproducerede programmer. Der skal ske en bred orientering om nyskabelser og udviklingstendenser og aktivitetstilbud på hele kunstområdet og direkte formidling af væsentlige nye og klassiske kunstværker inden for dramatik, film, koncerter, dans, billedkunst og arkitektur. Dansk Folkeparti mener, at der påhviler Danmarks Radio en særlig forpligtelse til at udarbejde dansksprogede børneprogrammer, der henvender sig til børnene på en intelligent og begavet måde. Endelig skal Danmarks Radio formidle gudstjenester og andet religiøst stof, der er opbygget og vægtet ud fra befolkningens religiøse tilhørsforhold og vaner.

Dansk Folkeparti ønsker et privat TV2, der fungerer på forretningsmæssige vilkår, dog skal TV2 også fremover have en public service-forpligtigelse. Beslutningen om TV2's privatisering blev truffet i 2002. Dansk Folkeparti mener, at de regionale TV2-stationers grænser bør tilpasses de nye regionsgrænser, således at der sikres en optimal lokal nyhedsdækning af relevans for borgerne i sendeområdet.

Internettet

Dansk Folkeparti ønsker et frit internet, men det er nødvendigt, at samfundet opstiller etiske standarder for dets udnyttelse. Vi ønsker derfor, at samfundsmagten skal kunne foretage tekniske indgreb mod misbrug af internettet til udbredelse af børnepornografi, andet kriminelt materiale og agitation for kriminelle og yderliggående bevægelser.

 Tilbage
 Print