Der har rejst sig en protestbølge, efter at jeg tillod mig at kritisere ombudsmandens habilitet i sagen om Udlændingeservices rådgivning i familiesammenføringssager. Protesterne har ikke gået på indholdet, men alene på, at jeg overhovedet har tilladt mig at rejse kritik af ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen.

Dansk Folkeparti er tilhænger af ombudsmandsinstitutionen, men det er problematisk, at posten er besat af en person med en stærk politisk profil. Hans Gammeltoft-Hansens synspunkter i forhold til den danske udlændingepolitik er velkendte. Han står samme sted i dag som i 1983, og det er bestemt ikke uproblematisk, at en så farvet person nu er begyndt at undersøge Udlændingeservice. Vi kender hans synspunkter, og derfor kender vi formodentlig også hans konklusioner.

Blot fordi man vælges til en post som ombudsmand, betyder det ikke, at politikerne skal klappe hælene sammen og opfatte Gammeltoft-Hansen som nærmest fredhellig. Ligesom domstolene kan kritiseres for konkrete afgørelser, således må ombudsmanden naturligvis heller ikke være undtaget fra kritik.

Derfor vil jeg fastholde mit synspunkt. Hans Gammeltoft-Hansens fortid som formand for Dansk Flygtningehjælp og arkitekt bag den fejlslagne udlændingelovgivning fra 1983 gør ham uegnet til at foretage en uhildet undersøgelse af forholdene i Udlændingeservice.