Månedens DF´er - juni 2010
Månedens DF´er - juli 2010
Månedens DF´er - august 2010
Månedens DF´er - september 2010
Månedens DF´er - oktober 2010
Månedens DF´er - november 2010
Månedens DF´er - december 2010
Månedens DF´er - januar 2011
Månedens DF´er - februar 2011
Månedens DF´er - Marts 2011
Månedens DF´er - april 2011
Månedens DF´er - maj 2011
Månedens DF´er - juni 2011
Månedens DF´er - juli 2011
Månedens DF´er - august 2011
Månedens DF´er - september 2011
Månedens DF´er - oktober 2011
Månedens DF´er - november 2011
Månedens DF´er - december 2011
Månedens DF´er - januar 2012
Månedens DF´er - Februar 2012
Månedens DF´er - Marts 2012
Månedens DF´er - April 2012
Månedens DF´er - Maj 2012
Månedens DF´er - Juni 2012
Månedens DF´er - Juli 2012
Månedens DF´er - August 2012
Månedens DF´er - September 2012
Månedens DF´er - Oktober 2012
Månedens DF´er - November 2012
Månedens DF´er - December 2012
Månedens DF´er - Januar 2013
Månedens DF´er - Februar 2013
Månedens DF´er - Marts 2013
Månedens DF´er - April 2013
 

 

Månedens DF´er februar 2012

Navn: Tommy Eggers

Alder:
64

Status:
Gift, har tre børn og tre børnebørn. Barnebarn nummer fire ankommer til juli

Erhverv:
IT-konsulent i 22 år. De sidste to år politiker på fuld tid

Bor i:
Aalborg

Medlem af DF siden:
November 1997 


Hvorfor er du medlem af Dansk Folkeparti?

Da jeg fyldte 50, gjorde jeg mig nogle store tanker midt i al festivitassen. Selv om det jo er en rund fødselsdag, så er det også et skarpt hjørne, hvor jeg gjorde status over, hvem jeg er, og hvad jeg godt kunne tænke mig at gøre med mit liv. Jeg nåede frem til, at det nu var tiden til at gå aktivt ind i politik. Jeg fik materiale fra en syv-otte partier og læste på lektien. Det blev til, at jeg nok var mest enig med DF eller Venstre. Så skrev jeg til Pia Kjærsgaard og fik et grundigt og godt svar. Lidt efter mødte jeg Uffe Ellemann i Aalborg, og han sagde at med mine holdninger til EU, så skulle jeg vælge DF, og så var valget jo nemt. Derfra gik det utroligt stærkt. Få måneder senere var jeg folketingskandidat og redaktør for det lokale medlemsblad.


Du er, blandt meget andet, rådmand i Aalborg Kommune. Hvad indebærer det?

Det svarer til at være borgmester i Københavns Kommune, hvor der jo er borgmestre for de enkelte områder. Jeg er forsyningsrådmand, og det betyder, at jeg er den øverste politisk ansvarlige for forsyningsvirksomhederne i Aalborg Kommune. Så jeg er en fuldtidspolitiker.


Så må du må jo være den rette mand at spørge, hvilke konsekvenser regeringens energipolitik får for aalborgenserne?

Åh, jeg kunne skrive et helt nummer af Dansk Folkeblad om det møg! For eksempel rammer NOx-afgiften den lokale virksomhed Aalborg Portland som en hammer lige mellem øjnene. Jeg er rent ud sagt vred over regeringens miljøpolitik, for den kommer virkelig til at gøre ondt på os nordjyder.


Da Morten Marinus kom i Folketinget, overtog du hans plads i regionsrådet. Hvordan er det gået?

Nu er vi så heldige, at vi har Rikke Karlsson, der er dygtig og flittig, i regionsrådet. Så derfor styrer hun gruppen, mens jeg lige nu suger til viden til mig om, hvordan det hele fungerer, for der er faktisk stor forskel på, hvordan det går for sig i kommunen og så i regionen. Og man skal jo kunne kravle, inden man kan gå, så lige nu holder jeg lav profil og bliver klogere på det hele.


Især Nordjyske har flittigt skrevet om dit politiske virke. Hvordan er det at være genstand for så meget opmærksomhed?

Det har jeg det helt fint med. Jeg er glad for, at vi i Dansk Folkeparti kommer så meget i medierne. Det skyldes så også, at Nordjyske er flinke til at bringe det, som vi skriver.


Men det er ikke sådan, at du bliver genkendt på gaden?

Jo, det sker tit. Så skal folk lige fortælle mig noget, men ni ud af ti er heldigvis positive. Min telefon er åben, så folk kan altid komme i kontakt med mig, og så kan vi jo mødes til en kop kaffe. Det har jeg gode erfaringer med. Det er ikke sikkert, at jeg kan hjælpe den pågældende, men folk bliver som regel glade for, at jeg tager mig tid til dem og lytter til, hvad de har at sige.


Jeg kan godt høre, at du har travlt. Er der overhovedet tid til fritidsinteresser?

Før løb jeg meget, men det bliver til for lidt lige nu, desværre. Og så er jeg bidt af fodbold. Nu er jeg jo fra Aalborg, så jeg elsker det lokale superligahold AaB, som jeg tit ser på stadion. Jeg er også meget glad for at se landsholdet, men dem ser jeg kun på tv.


Har du så et bud på, hvordan det kommer til at gå landsholdet til EM til sommer?

Uha, det bliver svært. Vi er jo kommet i en meget hård gruppe (Danmark skal møde fodboldstormagterne Tyskland, Holland og Portugal, red), så det bliver mildt sagt en udfordring. Men jeg krydser alle fingre og tæer for, at vi kommer videre til en kvartfinale.