|
|
|
Man skal aldrig være for stædig eller for stor til at sige undskyld. Og undskyld, det siger MF Kim Christiansen til den kvinde, der som svar på en henvendelse til alle medlemmer af Folketinget om Forældreansvarsloven fik et møgfald om hendes private forhold.
- Jeg beklager meget, og jeg sender den pågældende en uforbeholden undskyldning idag onsdag. Jeg brændte en sikring, da jeg svarede hende. Det må ikke ske, det er uprofessionelt. Men det skete altså, og jeg kan kun brødbetynget undskylde, siger Kim Christiansen.
Kim Christiansen tilføjer, at hans udbrud til dels skyldes, at han er frusteret over endnu et barn, der er kommet i klemme efter en skilsmisse, men han erkender, at han ikke skal blande sig i, hvordan den pågældende borger lever sit liv.
Dansk Folkepartis gruppeformand, Kristian Thulesen Dahl, har kaldt udtalelserne helt uacceptable.
|
| |