---

Der er rigtig mange gode grunde til, at jeg er medlem af DF. Jeg mener dybest set, at Dansk
Folkeparti er et historisk nødvendigt parti, hvis Danmark på sigt skal bestå som selvstændig nation med den kultur og de værdier, vi kender. Med tilstrømningen af de mange indvandrere fra fremmede kulturer vil presset på dansk kultur og danske værdier blive ganske betydelig. 
Også den tiltagende dominans, ja måske ligefrem overgreb på dansk suverænitet fra EU-bureaukraternes side, truer vores selvbestemmelse. Endvidere stod det i sin tid klart for mig efter en nærmere gennemlæsning af partiets arbejdsprogram, at DF var et pragmatisk parti uden dogmatiske og ideologiske spændetrøjer, altså et parti der arbejdede på den sunde fornufts præmisser. Da jeg erfarede, at DF’s økonomiske politik bygger på den fri markedsøkonomi, krydret med en velafbalanceret ansvarlig socialpolitik båret af både omsorg og omtanke, var jeg ikke længere i tvivl. Alt dette ville jeg gerne være en del af.
 
 
Hvad er dine politiske mærkesager?
 

Egentlig er jeg grundlæggende interesseret i det politiske spektrum hele vejen rundt.
Men hvis jeg skal nævne nogle områder, der ligger mig særlig på sinde, må det blive rets- og
udlændingepolitikken. EU-politik fylder også en del. Miljøpolitik er en vigtig del af hverdagen og vores fælles fremtid. Endelig er en solid social- og især ældrepolitik vigtig for mig.
 
 

Da jeg blev medlem af DF, besluttede jeg mig for at arbejde aktivt i partiet i mindst 10 år.
Starten var valg til DF-Hovedstadens bestyrelse, hvor jeg var kasserer i 8 år. I dag er jeg næstformand i København. I 2000 lykkedes det at stifte en lokalafdeling på Østerbro. Jeg blev afdelingens første formand, en post jeg bestred i 7 år. Sideløbende forsøgte jeg at gøre politisk ”karriere”, men det blev en rimelig kort affære. Jeg opstillede to gange til Folketinget og en enkelt gang til Borgerrepræsentationen i København. Jeg besluttede så helt at hellige mig det organisatoriske arbejde, og det er den aktivitet, jeg brænder mest for.

 

Jeg har gennem årene repræsenteret Dansk Folkeparti i ganske mange råd, nævn og bestyrelser.
I DUAB (De Unges Almennyttige Boligselskab) var jeg den eneste borgerlige repræsentant. Resten var ræverøde. Også i et almennyttigt boligselskab har jeg været bestyrelsesmedlem. Her var de øvrige medlemmer velaflagte socialdemokrater. På det lokale plan repræsenterede jeg DF både i Østerbro Lokalråd og i Østerbro lokaludvalg, hvor jeg sad på næstformandsposten. I øjeblikket er jeg medlem af Københavns Skatteankenævn. Jeg er domsmand og nævning ved Københavns Byret. I bestyrelsen for I/S Amager Strandpark har jeg p.t. en rigtig ønskeposition. Min stemme er den berømte tunge på vægtskålen.

 

Jeg har i et par omgange som suppleant været medlem af DF’s Hovedbestyrelse, men i 2009 blev jeg valgt for en to-årig periode. Jeg er medlem af kursusudvalget. Det har været et meget interessant og udviklende arbejde. Her er det såkaldte helikopter-perspektiv nødvendigt. Arbejdsområdet er hele Danmark, så der er mange ting, der skal tages stilling til, men det er et arbejde, som jeg finder overordentlig spændende og givende.
 
 
Jeg ved, at du har været guide på Dansk Folkepartis Bruxelles-ture. Hvad synes du om Bruxelles?
 

Ja, det er rigtigt. Jeg har i nogle år været gruppeleder og guide sammen med Gunhild Legaard på turene henholdsvis til Strasbourg og Bruxelles. Når turen går til Strasbourg besøger vi også EUC i Frankfurt. På den seneste tur til Bruxelles lagde vi denne gang vejen om Luxembourg, hvor vi besøgte EU-domstolen, inden vi drog videre til Bruxelles for at besøge Parlamentet og NATO’s hovedkvarter. Det er meget tidskrævende studieture, der betyder lang tids forberedelse og planlægning i samarbejde med vores sekretariat på Christiansborg. Især EU-institutionerne er efter min mening helt unødvendig bureaukratiske og papirfikseret, så det ind imellem nærmer sig det komiske. Men det er en dejlig oplevelse at være på tur med en busfuld glade og forventningsfulde DF’ere. Det er især en fornøjelse at opleve deltagernes spørgelyst. Mange relevante og seriøse spørgsmål bliver stillet, også dem, der er vanskelige at besvare. Vi er helt sikkert respekterede tilhørere og spørgere.
 

Bruxelles by er en stor rodebutik, tilsyneladende uden den store byplanlægning. Men der er også perler og pudsigheder af høj karat. Tilmeldingerne til turene er overvældende, og jeg fornemmer, at tilfredsheden hos medlemmerne er rimelig tilfredsstillende.
 
 
Hvad synes du om EU?
 

Jeg stemte nej til EF i 1972. At Europas nationalstater skal samarbejde i en globaliseret verden, er selvklart. Mange opgaver og problemer kan bedst løses ved et tæt samarbejde nationalstaterne imellem. Jeg kan f.eks. nævne kriminalitets bekæmpelse og miljøproblemer. Spørgsmålet for mig er alene samarbejdsformen. Føderalisternes drøm om at skabe Europas Forenede Stater er efter min opfattelse helt urealistisk. Forudsætningerne for en sådan statsdannelse er ikke-eksisterende. EU står for mig som et konstrueret monster på lerfødder uden forankring i landenes befolkninger. Euroen er et godt eksempel på en sådan fejlslagen konstruktion. Det ene land efter det andet kommer ud i svære økonomiske vanskeligheder, til dels på grund af et årelangt offentligt overforbrug, der er finansieret ved, at man har optaget lån. Da det enkelte euro-land er afskåret fra at føre en selvstændig finanspolitik, er fælles foranstaltninger dømt til at mislykkes. Problemerne søges løst ved enorme penge overførsler fra mere velstående lande. Denne løsning er på længere sigt helt uholdbar. Jo flere gange, jeg besøger EU-institutionerne, jo mere overbevist modstander af projektet bliver jeg. Det er forstemmende at besøge Parlamentet og overvære de mere end tåbelige debatter.
 
 
Du har jo været med i Dansk Folkeparti en del år efterhånden. Hvordan har partiet udviklet sig?
 

I 1998, da jeg blev medlem af DF, var vi et relativt lille parti. Herefter gik det stærkt. Ved valget den 11. marts 1998 gik partiet fra 7 til 13 mandater i Folketinget. Men det store gennembrud kom med valget 20. november 2001, hvor vi fik 22 mandater valgt til Folketinget. Nu var der borgerligt flertal i tinget. ”Systemskiftet” er det med rette blevet benævnt. Udlændingepolitikken blev strammet op. Strafferammerne for grov kriminalitet blev skærpet. Muligheden for dansk indfødsret blev justeret. Pensionisterne fik andel i velfærden. Ældrechecken blev indført. Ventelisterne på sundhedsområdet blev reduceret kraftigt. Alt sammen efter pres fra Dansk Folkeparti. Vælgerne kvitterede for disse tiltag ved valget den 8. februar 2005. DF fik nu 24 pladser i Folketinget. Fremgangen fortsatte. Ved valget den 13. november 2007 nåede DF en tilslutning på op imod ½ million stemmer og 25 mandater på tinge. Både på det regionale og det kommunale område var der også fremgang at spore. Medlemstallet passerede sidste år 10.000. En sådan enorm succes er ikke set i nyere dansk politik. Dansk Folkeparti har endnu aldrig i sit 15 årige virke tabt et valg. Det er derfor uhyre vigtigt, at vi alle yder en ekstra indsats ved det kommende Folketingsvalg, så DF’s stadige fremgang kan sikres.


Tilbage i september 2008 bragte Dansk Folkeblad en artikel om, at andelsboligforeningen Søpassagen i København, hvor du bor, arbejde på at blive Danmarks første CO2-neutrale andelsforening. Hvordan går det?
 

Ganske rigtigt. Ved generalforsamlingen i 2008 vedtog et flertal i A/B Søpassagen beliggende på Østerbro i København en omfattende miljøhandlingsplan. Den gik kort ud på, at andelsboligforeningen på sigt skulle være CO2-neutral. Vi er så småt startet op med at nedsætte energiforbruget for de fælles instalationer. Vores varmecentral har fået mindre strømkrævende pumpeanlæg. Al fælles belysning er energimæssigt minimeret med elsparepærer. Der er opsat overdækkede tørresnore for at formindske brugen af tørretumblere. Men det, der virkelig batter, er stadig på tegnebrættet. Tilladelserne til opsætning af solcelleranlæg og tag vindmøller er ikke så let en sag. Da det er noget helt nyt, er der måske ikke noget at sige til, at Københavns Kommune tøver lidt med tilladelserne. Tanken er ellers at blive selvforsynende med el, også til lejlighederne. Det betyder en pæn besparelse for den enkelte andelshaver. Økonomien er skredet en smule. Projektet får efter de nyeste beregninger en slutpris på ca. 5 millioner mod oprindelig 3,5 millioner. I øvrigt har jeg modtaget mit første CO2 kvotebevis. Det gav en underlig fornemmelse, når jeg ved, at der svindles groft med handel af disse beviser, men det er jo en anden sag.
 

Selv om du har boet i København i mange år, siger du, at du stadigvæk føler dig som nordjyde. Du må jo alligevel kunne lide København, siden du har boet i byen i over 40 år?
 

Da jeg som 20-årig blev ”forvist” til Sjælland, var det ikke med min gode vilje, måske mere efter min fars vilje. Jeg har nu aldrig fortrudt det. Jeg er faldet godt til i hovedstaden og har en stor vennekreds her. Men på trods af deres utrættelige forsøg på at påvirke mig i københavnsk retning, er det ikke rigtig lykkedes. Det er nu blevet til et midlertidig ophold på lidt over 40 år. Selv om det er et langt åremål, har jeg ikke glemt mine rødder. Mit hjerte hænger alligevel ved min fødeegn i Himmerland. København vil jo altid være en spændende by, det er her, de fleste ting sker. Det kan godt være jeg er københavnsk udvendig, men jeg er alligevel mest jysk indeni. Egentlig er jeg vendelbo af fødsel, og som en kendt minister en gang udtrykte det ’så er man ikke stolt af at være vendelbo, men man er taknemlig’.
 
 
Og hvad er så godt ved Jylland?
 

Der er rigtig mange ting. Det kunne jeg skrive en hel bog om. Jylland er først og fremmest landskabsmæssigt meget varieret. Det er svært at nævne en landskabstype, der ikke findes i Jylland. Jyderne er kendt som besindige mennesker med begge ben solidt plantet i den jyske muld. Når de træffer beslutninger, sover de enten på det, eller også vender de lige skråen først. Det er ikke så ringe endda. 
 
 
Hvad laver du så, når du ikke har travlt med organisatorisk arbejde for DF?
 

Det sker ikke så ofte, der er tid til overs. Langt det meste af min tid går med partiarbejde.
Men der er visse ting jeg afsætter tid til. Jeg er medlem af en skytteforening og går til skydning en gang om ugen i vinterhalvåret. Jeg skal også ha’ tid til at læse en bog ind imellem og høre noget god musik. Jeg har en lidt speciel interesse i film. Jeg har en stor samling af danske tonefilm fra dens start i 1931 til slutningen af firserne. Det er en meget interessant og anderledes verden at udforske. Jeg synes også, at Danmarks historie er spændende, men har desværre for lidt tid til at dyrke den interesse.
 
 
Til sidst vil jeg bede dig om at slutte denne sætning: ”Livet er dejligt fordi…”

Alternativet er skræmmende. Livet er en gave, man skal skønne på, det er kun til låns.