Månedens DF´er - juni 2010
Månedens DF´er - juli 2010
Månedens DF´er - august 2010
Månedens DF´er - september 2010
Månedens DF´er - oktober 2010
Månedens DF´er - november 2010
Månedens DF´er - december 2010
Månedens DF´er - januar 2011
Månedens DF´er - februar 2011
Månedens DF´er - Marts 2011
Månedens DF´er - april 2011
Månedens DF´er - maj 2011
Månedens DF´er - juni 2011
Månedens DF´er - juli 2011
Månedens DF´er - august 2011
Månedens DF´er - september 2011
Månedens DF´er - oktober 2011
Månedens DF´er - november 2011
Månedens DF´er - december 2011
Månedens DF´er - januar 2012
Månedens DF´er - Februar 2012
Månedens DF´er - Marts 2012
Månedens DF´er - April 2012
Månedens DF´er - Maj 2012
Månedens DF´er - Juni 2012
Månedens DF´er - Juli 2012
Månedens DF´er - August 2012
Månedens DF´er - September 2012
Månedens DF´er - Oktober 2012
Månedens DF´er - November 2012
Månedens DF´er - December 2012
Månedens DF´er - Januar 2013
Månedens DF´er - Februar 2013
Månedens DF´er - Marts 2013
Månedens DF´er - April 2013
 
Månedens DF´er

Navn: Line Victoria Vigholt Andersen

Alder: 18 år

Status: Single

Arbejde: Gymnasieelev

Bor: Næstved

Medlem af DF siden: 2011

Hvorfor er du medlem af DF?

Det er simpelthen der, jeg føler mig hjemme. Dansk Folkeparti og jeg vil gerne gøre noget godt for andre mennesker. Og så er jeg glad for dyrepolitikken, for der er slet ikke nok fokus på dyrevelfærd her i Danmark.


Hvad er dine politiske mærkesager?

Jeg synes, at DF har en god socialpolitik, men min mærkesag er dyrevelfærd. Jeg har været ude med Hestenes Værn og set hvor galt, det kan gå. Og så er jeg faktisk meget vred over, at dyresex stadigvæk er lovligt. Dyrene lider jo ved det, og vi må stoppe de overgreb, der finder sted. Dyrene kan jo ikke selv sige fra, så vi må sige fra på deres vegne.


Jeg kan forstå, at I hos DF Ungdom i Storstrøm har haft en fin medlemsfremgang?

Vi har nu 36 medlemmer, og det er en fordobling på bare et par måneder. Årsagen er, at vi har været ude på markeder og reklameret for den DF Ungdom-kampagne, der hedder ”Kastrer svinet”. Her spurgte folk ind til andre af vores holdninger, og blandt andet dyrevelfærd var folk meget interesseret i, så vi fik altså mange nye medlemmer.


Du har også mødt Pia Kjærsgaard et par gange, hvordan var det?

Det var meget specielt. Første gang var det vildt underligt, for hun kom bare over og hilste. Det havde jeg nok ikke lige regnet med. Hun er venlig og ligetil, og det var en meget positiv oplevelse. Jeg har også mødt Morten Messerschmidt, han er også udadvendt og nem at snakke med.


Og så du kirkesanger. Hvordan bliver man det?

Man starter i børnekor, så rykker man op i pigekor, hvor der er optagelsesprøver. Hvis man så kommer igennem, så er man kirkesanger, og så tjener man faktisk penge på det.


Hvad har du ellers af interesser? 

Jeg sluttede før sommerferien på en ungdomsskole, hvor der var fokus på ekstremsport. Jeg er vild med sport og har prøvet lidt af hvert, men min favoritsport er helt sikkert ridning. Desuden er jeg meget interesseret i at skrive, og jeg vil gerne ind på forfatterskolen.


På forfatterskolen?

Ja, jeg har været med til at udgive to bøger. Altså det vil sige, at jeg har deltaget i novellekonkurrencer, hvor mine noveller så er blevet udvalgt til at være med i de to bøger. Så derfor søger jeg ind på forfatterskolen til næste sommer, og jeg håber jo meget, at jeg kommer ind. Jeg skriver fiktion, og indtil videre har jeg skrevet psykologiske tekster om unge med problemer. Om dem, der er nederst i samfundet, og hvordan de lever.