Hvorfor er du medlem af DF?

Man kan sige, at det var summen af en lang række tildragelser, der gjorde, at jeg i sin tid meldte mig ind i Dansk Folkeparti. Muhammedkrisen var én af årsagerne, men jeg var også medlem af en skolebestyrelse, hvor den øvrige bestyrelse mente, at bespisningsordningen til børnene på skolen skulle reguleres af muslimske spiseregler. Jeg henvendte mig efterfølgende til et lokalt byrådsmedlem fra S, som jeg havde stemt på, men det viste sig, at han mente, at det var det danske samfund, der skulle indrette sig efter for eksempel muslimske tilflyttere og ikke omvendt. Nu har jeg aldrig været medlem af et politisk parti før, men man kan godt sige, at jeg gik fra Socialdemokratiet til Dansk Folkeparti, og jeg kan garantere, at jeg aldrig skifter tilbage.

Hvad er dine politiske mærkesager?

Det er kultur-, rets- og udenrigspolitik. Aktuelt er jeg for eksempel bekymret for, at vi får dannelsestab hos vores børn, hvis vi, som de røde vil, ændrer kanonlisterne fra at være obligatoriske til blot at være vejledende. Hvis lærerne bare kan undervise om det, de nu har lyst til, så risikerer vi, at skolebørnene ikke får tilstrækkelig almen dannelse. Jeg er også meget optaget af udenrigspolitik og herunder Mellemøstpolitik. Dansk Folkepartis udenrigsordfører Søren Espersen er en af de politikere, som jeg har mest sympati for. Han siger tingene lige ud, og jeg har stor respekt for, at han erkender, at det var en fejl at gå ind i den libyske borgerkrig. Det er der ingen af de andre danske politikere, der tør sige. Den debat er meget aktuel i øjeblikket i forhold til Syrien, hvor Alevi-styret holder sunni og shiamuslimer i et jerngreb. Hvis Nato også vælger at gå aktivt militært ind i den konflikt, hvilke kræfter er det så i virkeligheden, man måske hjælper til magten set i lyset af islamisternes massive magtovertagelse i flere nordafrikanske lande.

Du har skrevet mange debatindlæg gennem tiden. Hvorfor?

Fordi jeg mener, at vinklingen i massemedierne desværre ofte er ensidig. For eksempel er nyheder om Mellemøsten tit præget af politisk korrekthed og på forhånd vedtagne sandheder, som, når man søger ned i blogosfæren og udenlandske medier, viser sig ikke at være rigtige. Jeg vil gerne gøre folk opmærksomme på nogle af de ting, som bliver fortiet og udeladt i massemedierne.

Du har jo ikke kun skrevet mange debatindlæg, du har også fået dem trykt. Har du tips til andre, der gerne vil have trykt deres debatindlæg?

Først og fremmest er det nemmere at få sit indlæg i, hvis man refererer til en artikel, som avisen har bragt. Dernæst er det min erfaring, at man gør klogt i at medtage veldokumenterede fakta fra andre kilder og ikke udelukkende skrive frit fra leveren om, hvad man nu synes. Man skal være konkret og gendrive synspunkter med fakta. Det er så også vigtigt, at man husker sin kildekritik, og ikke bare ukritisk viderebringer informationer, som ikke er veldokumenterede.

Med fuldtidsjob, tre drenge og debatindlæg bliver det vel ikke til så meget fritid?

Nej, jeg har været i bestyrelsen i Trykkefrihedsselskabet i to år, men jeg genopstillede ikke. Møderne foregår jo i København, og det tog meget tid. Min tid bruger jeg på mest på børnene og på familielivet i øvrigt. Jeg ser næsten ikke tv, til gengæld bruger jeg nok et par timer om dagen på at læse især udenlandske artikler om samfundsforhold og udenrigspolitik. Desuden holder jeg af at løbe og har løbet halvmaraton. Det er skønt at få tankerne på gled, og så bor vi i et naturskønt område, hvor der er gode muligheder for at få bevæget benene.

Jeg har hørt fra flere af hinanden næsten uafhængige kilder, at du er glad for at danse til årsmødefesterne?

Ha-ha, ja, det er rigtigt. Jeg synes, det er de bedste fester med gode musikere, humoristiske indslag og danseglade mennesker. Det sociale er helt i top. Der var et år, hvor personalechef Jeanie Nørhave gav den som Kronprinsesse Mary, og hun var mægtig morsom. Men det er nu også vigtigt, at man får en status på, hvordan det går med partiet, og hvordan partiet udvikler sig rent politisk.