Bemærkninger til lovforslaget

Forslagsstillerne er af den opfattelse, at § 266 b i straffeloven udgør et uheldigt og i realiteten totalitært element i dansk lovgivning, som man ikke kan fortsætte med at give husly. Efter Dansk Folkepartis opfattelse består forskellen på et retssamfund og et totalitært samfund deri, at i et retssamfund straffes man for sine handlinger, i et totalitært samfund straffes man for sine holdninger. Dansk Folkeparti mener, at ytringsfriheden er et retssamfunds sine qua non: Hvor et menneske forfølges og straffes for sine holdninger, er der ikke blot tale om, at straffeloven misbruges; en fri og åben debat – folkestyrets uundværlige forudsætning – er også umuliggjort.

Det forekommer Dansk Folkeparti, at § 266 b’s historie bekræfter dette. I ly af denne paragraf har der været ført en sindelagskontrol og været udøvet en slags ideologisk meningsundertrykkelse, som har betydet, at almindelige mennesker har været bange for at lukke deres sprogligt ukorrekte munde op, og hvor derfor deres hjertens mening har måttet gå under jorden. Dette er hverken værdigt eller holdbart i et folkestyre.

Og det blev forudset og også sagt ved lovens fremsættelse. I dag er der grund til at citere de profetiske ord, hvormed Poul Dam (SF) ved lovens 1. behandling den 29. oktober 1970 udtalte sin dybe skepsis:

(Lovforslag nr. L 33, folketingsåret 1970-71, Folketingstidende 1970-71, forhandlingerne sp. 849-853).

Denne dybtgående kritiks berettigelse har årene siden lovens vedtagelse bekræftet. Igen og igen er § 266 b brugt som et skræmme- og terrormiddel i den offentlige debat, ved hjælp af hvilket man har søgt at lukke munden på modstandere. Eksemplerne er utallige. De, der er enige i brugen, vil finde den berettiget. Men det skal aldrig være enighed i synspunkter, der skal være adkomst til at tale frit.

Det er forslagsstillernes opfattelse, at forståelse af dette principielle standpunkt med hertil hørende skepsis over for § 266 b også vinder frem. Således har MF Birthe Rønn Hornbech fra Venstre udtalt, at »racisme-paragraffen undertrykker den fri politiske debat og bør derfor fjernes som en skamplet på demokratiet« (Berlingske Tidende 28. oktober 2001), ligesom det konservative folketingsmedlem Helge Adam Møller mener, at »§ 266 b er meget betænkelig. Lad folk afsløre sig selv. Det kan Danmark sagtens holde til« (Aktuelt 15. oktober 1999). Også professor i strafferet Vagn Greve udtrykker i samme artikel kritik af paragraffen og finder det uheldigt at kriminalisere ytringer på denne måde.

Forslagsstillerne finder derfor, at det er på tide at ophæve denne skamplet på demokratiet, og vil understrege, at en sådan ophævelse jo ikke er ensbetydende med, at den offentlige debat skal være uden enhver sømmelighed. Der er fortsat en injurielovgivning, i henhold til hvilken grove og urimelige beskyldninger og skældsord kan retsforfølges.

Men meninger og holdninger må aldrig kunne retsforfølges og straffes.

Straffelovens § 266 b har følgende ordlyd:

»§ 266 b. Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelser eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.