Folketingsmedlemmer
Folketingskandidater
Regionsrådsmedlemmer
Ordførerposter
Byrådsmedlemmer
Europa-Parlamentet
Aftaler og forlig
Politiker-billeder
TV fra salen
 
Jette Skive
 
Læserbrev af Jette Skive, Regionrådsmedlem Midt Jylland
Det er med stor beklagelse at Dansk Folkeparti sammen med Venstre og Konservative, måtte opgive at indgå forlig i Region Midt den 31, januar 2011.

Det var ikke muligt at få den røde blok til at åbne de forlig som 21 ud af 41 havde aftalt inden de reelle forhandlinger startede. Den borgerlige fløj tror ganske enkelt ikke at økonomien er ansvarlig og holder. Vi havde bedt om yderlige beregninger, men det kunne vi ikke få.  Så det er trist at erfare at der ikke bliver noget tilbage der bare minder om et sygehus i Grenå, så den tidligere Borgmester Gert Schou's indflydelse har altså været lig nul, eller også har Gert ikke ønsket en bevarelse af lægebemandingen og sengene på det tidligere hospital.

Dansk Folkeparti i har altid kæmpet for en bevarelse af sygehuset, men må erkende i dag tabte vi kampen, socialisterne blæste trygheden en lang march.

Med venlig hilsen

Regionrådsmedlem

Jette Skive.

 

Inger K. Andersen

Læserbrev af Inger K. Andersen Kommunalbestyrelsen i Norddjurs.

 

Kommunernes Landsforening stiller nu forslag om, at ressourcestærke danskere selv skal betale for genoptræning efter langvarig sygdom. KL påstår, at kommunerne ikke længere har råd til at yde kommunens borgere denne form for service og derfor må borgerne i Norddjurs Kommune altså selv til lommerne.

Det er et helt grotesk forslag der her bliver fremlagt, og Dansk Folkeparti kan hverken på landsplan eller i Norddjurs Kommune støtte et sådan forslag.

Jeg har tidligere i den forgangne kommunalbestyrelse sammen med Benny Hammer fra de konservative sikret, at der ikke blev pillet ved ydelsen til genoptræning.

Genoptræning er lige så vigtigt som selve en operation, og manglende genoptræning vil kun være med til at forlænge sygdomsforløbet hvilket igen vil medføre en merudgift.

Så alt i alt vil jeg love mine vælgere og andre i Norddjurs Kommune, at jeg vil modarbejde dette forslag dersom det skulle blive fremlagt.

 

Læserbrev af Bent Andersen Dansk Folkeparti.

Havnevej 53

Grenaa

 

Socialdemokrat og formand for Region Midt Bent Hansen, frembruser med beskyldninger mod Dansk Folkepartis MF Hans Kristian Skibby om, at han er direkte skyld i, at der i Region Midt mangler 190. mio. kr., og man som følge deraf må nedskære så man til eksempel her i Norddjurs og Grenaa må vinke farvel til vor akutte lægeambulance og sengepladserne på Grenaa Sygehus.

 

Det viser kun at socialdemokrat Bent Hansen som leder af Region Midt er helt uduelig og uden mandsmod til, at sige at han helt bevidst har brugt penge han ikke har haft til sin rådighed. Helt præcis har Bent Hansen i år 2009 og 2010 lavet et budget ud over de penge der var i kassen. Fakta er, at Danske Regioner ikke kunne blive enige om en fordelings ændring af de midler Folketinget har bevilget som bloktilskud. I dette forum besluttede man at det problem måtte Indenrigsministeren løse og ikke selv indgå en fornuftig aftale med specielt Region Hovedstaden som er den region som har vundet mest på fejlen.

Bent Hansen ved han har dummet sig, men det må ikke komme ud til vælgerne, derfor beskylder han nu Dansk Folkepartis Hans Kristian Skibby for at løbe fra sit ansvar vel vidende, at denne kun har været med til at bevilge grundbeløbet til regionerne og i øvrigt har talt for Region Midt’s sag ved at støtte udtalelserne fra den daværende sundhedsminister Jacob Axel Nielsen om at der skulle gennemføres en bloktilskudsændring. Den ændring arbejder DF stadigvæk for, men vi må have regeringen og Danske regioner (hvor selv samme Bent Hansen er formand) aktivt med ind i kampen. Derfor Bent Hansen, du bliver nødt til at erkende, at du har brugt penge vel vidende at du ikke havde dem til rådighed. Du og socialdemokratiet alene er skyld i de nedskæringer du nu bringer for dagen og Dansk Folkeparti og MF Hans Kristian Skibby er således derfor helt sagesløse.

 

 Tilbage