Lørdag formiddag ruller jeg – sammen med de øvrige ryttere fra Team Rynkeby Ringes hold – af sted mod Paris. Vi starter i Ringe med morgenkaffe og rundstykker og gør på vejen lørdag holdt hos HP Therkelsen i Padborg, inden vi cykler nogle kilometer ned i Tyskland for at overnatte.

Turen til Paris er på 1250 km – de første dage ret flade etaper – senere kommer der stigninger! Alle forhindringer skal passeres, så vi forhåbentlig fredag den 20. juli kl. 15 kører op til Champ de Mars for foden af Eiffeltårnet. Efter vi i øvrigt har kørt de sidste ca. 14 km langs Seinen – det bliver flot! Og så i samlet flok – alle 790 ryttere på Team Rynkeby 2012!

Forberedelserne til turen har stået på længe nu. De sidste ting har skullet på plads! Jeg har fredag haft cyklen til et sidste eftersyn hos cykelhandleren. Her fandt han i øvrigt ud af, at et kabel var sat forkert på cyklen….så kunne jeg bedre forstå, hvorfor jeg ikke har kunnet skifte til lille klinge! Udover det købte jeg nye sko (de gamle var fra 2008), nye strømper (aldrig tidligere haft egentlige cykelstrømper) og endelig en cykel-regnjakke (for så kommer det ikke til at regne!!). Lidt energi-ting blev det også til, så jeg undgår at gå sukkerkold.

Team Rynkeby godt fra start!

Jeg havde nær glemt noget af det vigtigste grej for en cykelrytter... Da jeg lørdag morgen havde sat mig i bilen for at køre til Ringe, hvor vi skulle mødes kl 8, kunne jeg ikke finde mine cykelbriller. Derfor måtte jeg ind i huset igen - for dem måtte jeg da have med. Og jeg fandt brillerne - men ups - der lå også mine cykelhandsker, min cykelhjelm og mine cykelsko!!! Var nok ikke nået langt mod Paris uden alt dette!

Men nu i skrivende stund er de første to dages cykeltur vel overstået. Lørdag startede vi i Ringe efter morgenkaffe og rundstykker. Tunge skyer truede, mens vi blev sendt afsted af en dejlig stor flok, der var mødt frem for at ønske god tur. Men regnen udeblev - solen tittede endda frem - og derfor var der smil og muntre bemærkninger, da vi entrede færgen fra Fyn til Als. Og efter små 50 km nåede vi et nyt højdepunkt, da vi kom til H.P. Therkelsen i Padborg. Her var der nærmest fest.... Ristede pølser og Hjem-is-bilen m.v. gjorde sammen med over 16.000 kr netop indsamlede penge ekstra til børne-cancer-fonden det til et flot flot arrangement til glæde for både ryttere og de mange fremmødte fra lokalområdet!

Godt fyldte satte vi igen gang i pedalerne med kurs over grænsen og ned i Tyskland. Alt imens nogle af os lystigt diskuterede, hvorfor der ikke må være grænsekontrol! Og så gik snakken på, hvor grænsen til Tyskland egentligt burde gå! Da vi tidligere på dagen havde cyklet forbi Dybbøl Mølle, var det jo oplagt lige at repetere kampen i 1864 og de efterfølgende forslag til, hvor grænsedragningen skulle være:)

Vi nåede lørdag til Rendsburg, hvor vi overnattende på et hyggeligt hotel. Her mødte vi iøvrigt Aalborg-holdet - en af de rigtig gode traditioner er nemlig, at man undervejs træffer rytterne fra de forskellige hold. Vi nåede lørdag 154 km med et snit på ca 26 km/h. 3 punkteringer og et enkelt styrt. Styrtet så gudskelov værre ud end det var, selvom det gjorde av på de involverede.

Søndag var vi afsted kl 8. Tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen tømte som det sidste før afgang kaffekoppen og så var vi klar til en rute, der skulle bringe os 188 km længere ned i Tyskland. Løkke cyklede i år med de første to dage, hvorefter han planmæssigt er taget afsted til andre gøremål.

Søndag formiddag var vild. Fuld af overraskelser. Eksempelvis havde vi op imod 30 punkteringer....troede ALDRIG jeg skulle opleve så mange punkteringer. Det gav naturligvis en masse ujævn kørsel, som bl.a. medførte, at en del af os kørte forkert. Det gode ved det var, at vi kom gennem en særdeles idyllisk skov og kørte rundt om en dejlig sø. Ulempen var, at vi kørte forbi depotet, hvor vi skulle have samlet kræfter til de næste mange km. Så det var med blandede følelser, vi kørte mod færgen, der skulle bringe os over Kieler-kanalen. Til gengæld var glæden så meget større, da vi kom til frokost-depotet, hvor der blev spist meget og hurtigt...

Dag 3 med sol og regn!

Kan lige så godt skrive det med det samme: Dag 3 - mandag - vil blive husket for tunge tunge regnbyger på etapens sidste 45 km..... Kloakerne kunne ikke tage alt det vand, der kom, så cyklerne skulle klare både det vand, der kom oppefra og mase sig gennem det vand, der samlede sig i kanten af vejen. En stor glæde at ingen væltede i smattet - det ville jo ellers have være oplagt. Alle var jo trætte på denne sidste del af dagens rute og flere sad ligefrem og rystede af træthed og kulde. Dejligt alle kom godt i mål.

Dagens etape gik fra Farge til Enschede i Holland. En rute som skulle være på 204 km....hvordan vi så klarede den på 196 km må stå hen i det uvisse. Men det passede alle godt. Dagens snit blev på ca 25,5 km/h.

Dagen startede med en kort færgetur og herefter lange perioder med fremragende vejr. Et tysk landskab med flotte kornmarker og venlige mennesker, vi passerede. I modsætning til dagen forinden ganske få punkteringer.

Noget af det fantastiske ved sådan en tur er at opleve service-teamet. Folk der betaler for turen, selvom de ikke cykler med. De gør klar med mad og drikke, så vi ved hver 50 km kan holde ind og få hvil, mens vi smæsker os i lækkerier:) Og bagefter cykler vi bare videre, mens de rydder op og kører til næste Pitt-stop! Og de gør også, hvad de kan for at få smilet frem hos de cykel-folk, som måske synes, det er lidt hårdt. På et tidspunkt havde de klædt sig ud som syngepiger og sang os ind - på et andet tidspunkt som badenymfer med badering og vandpistoler, så alle lige fik et skud vand på vej ind. Vi gav selvfølgelig igen med den rest af vand, vi havde i dunken på cyklen! Fantastisk et humør sådanne initiativer skaber!

Når man har kørt godt 100 km - mange af dem gennem hollandske landsbyer, hvor det har duftet af grill i haverne - hvad savner man så?

Nogle store - godt gennemstegte grill-pølser - lige taget af risten. Tilsat ketchup og sennep og noget godt brød! Det drømte jeg i hvert tilfælde om, mens jeg sad og baksede med at få cyklen til at køre tilstrækkeligt hurtigt fremad. Og tænkte, at vi måske kunne få det, når vi igen er tilbage i Danmark. Men hold da op - jeg behøvede ikke vente længe. Ved dagens frokostdepot var menuen lige præcis det. Og det vakte ret stor glæde på et hold, der på dette tidspunkt havde passeret de 106 km. Serviceteamet havde simpelthen medbragt grill og pølser m.v. og gjort det hele klar og stillet det op ved en helt igennem idyllisk gammel mølle. Hold op hvor hollænderne kiggede misundeligt!

Tirsdagens rute gik fra Enschede i Holland til Hasselt i Belgien. En by ikke langt fra Maastricht. Der skulle tilbagelægges ialt 209 km. Regnbyerne lå hele tiden og truede - og rytterne havde mandagens tunge regnvejr i tankerne - men regnen holdt sig væk! Så i modsætning til landmændenes normale udsagn om vejret (:) må vi faktisk sige, at vejret var super godt på etapen!! Dagens mindre rare begivenheder var et (gudskelov mindre alvorligt) styrt og så en rytter, der pludselig fik det rigtig dårligt - og måtte i følgebilen. Til alles glæde så hun tirsdag aften ud til at være klar igen til cyklen onsdag!

Vi har nu cyklet ca 750 km af rutens ialt ca 1200 km. Fire dage er bag os - tre dage tilbage. Så med over halvdelen af turen bag os er det lidt som ved Sankt Hans. Man glæder sig over de lyse dage, men er også lidt ærgerlig over, at det nu går imod mørkere dage. På samme måde med turen til Paris. Vi glæder os over at være nået så langt, men tænker på, at lige om lidt er det hele overstået. Men det er jo nok bare et udtryk for, at vi hygger os på ruten trods alle stradbaserne! Mens vi cykler går snakken og diskussionerne nemlig lystigt. Politik, ferieplaner, folks livretter og musiksmag. Alt kommer op, mens man sidder og træder i pedalerne!

Dag 5 - onsdag!

Efter lidt kuperet terræn i Danmark i lørdags var tre dage passeret med et fladt fladt terræn. Så fladt at vi på cyklerne tænkte, at det da bare ikke kunne fortsætte. For samtidig med at det selvsagt gør det nemmere for alle, er det også noget ensformigt! Sådan 200 km hvor man bare træder og træder i pedalerne uden rigtige forandringer i landskabet. Onsdag blev så dagen, hvor det med et slag blev ændret!

Vi kørte ud af Hassalt kl 7.45. Lidt tidligere end normalt så vi ikke klumpede sammen ud af byen med holdet fra Bramminge, der havde overnattet på det samme hotel og som havde meddelt, at de kørte fra hotellet kl 8. Vi skulle ikke køre langt, før bakkerne tittede frem i landskabet og det begyndte at gå op og ned!

790 ryttere på vej ind i Paris!

Mens De læser dette, er Team Rynkebys 790 ryttere på vej ind i Paris! Alle kører på samme tid ind i Frankrigs hovedstad. Så selvom vejen til Paris har været planlagt forskelligt af de enkelte hold, er den absolut sidste del af turen en flot flot opvisning i noget af det virkeligt glædelige, Danmark kan byde på: At frivillige bruger en masse tid og kræfter på at støtte noget vigtigt for, at samfundet hænger sammen. Her er det kræftramte børn, der hjælpes gennem de penge, Team Rynkeby samler ind - i andre sammenhænge er det vores frivillige i idrætsforeningerne, der hjælper vores børn med fodbold og gymnastik eller Ældresagens frivillige, der hjælper vore ældre medborgere. Det gør en forskel!!

Når de 790 ryttere kører ind i Paris, er det som en kæmpe lang bisværm, der kommer flydende. Alle er jo klædt i de karakteristiske gule farver og jeg er overbevist om, at det vil give kuldegysninger i os alle, når vi lige kigger rundt og ser, hvilket stort projekt vi faktisk er en del af! Det bliver dejligt, når turens indsamlede midler til september skal afleveres til Børne Cancer Fonden:)

Jeg skrev i går, at torsdagen etape skulle være en af turens hårdeste. Det blev en sandhed med modifikationer.... Turen var på 188 km og med mange stigninger. Selvom der var højt humør fra morgenstunden, stod alvoren derfor også markeret i rytternes ansigter: hvor hårdt ville det blive? Mange er jo ved at være godt møre, så ville alle kunne klare det?

Måske vejret hjalp. Som en dansk sommer-gråvejrsdag med 20-22 grader, men vigtigt; ingen regn! Pæn blæst men ikke som træls modvind. Så vi cyklede som en lang slange, der langsomt men sikkert forcerede bakkerne. Stille og roligt op af de stejle stigninger og med god fart nedad. Samtidig blev vi så iøvrigt nu helt sikre på, at de franske bakker er længere opad end nedad.....

Endnu engang fik service-teamet smilet frem på vores læber. Denne gang stod de klar med smurte baquettes, mens de selv var udklædt som franskmænd med alpehue, charmeklud og overskæg. Lige sådan man forestiller sig rigtige franskmænd....fantastisk!

Fantastisk - målet er nået!

Det GAV kuldegysninger! Jeg skrev i går, at jeg forventede, det ville give kuldegysninger at cykle 790 ryttere i fælles flok ind i Paris. Og hold da op; det gjorde det!

Alle ryttere samledes ca 10 km fra centrum. Danske såvel som de fire svenske hold som har deltaget i årets tur. Ialt altså 790 ryttere. Franske kvindelige betjente på cykler(!) var klar til med sikker hånd og fløjten at ekskortere hele det store hold afsted. De ryddede simpelthen vejen foran alle ryttere og sikrede en fuldstændig fantastisk sidste cykeltur for årets deltagere!