|
|
|
|
Oplev Kristian i valgfestdebat på TV2 og TV2News torsdag aften |
Torsdag den 1. september klokken 20-21 afvikler TV2 og TV2 News en stor valgdebat i Silkeborg-Hallerne med titlen ”Kampen om din stemme”. Og her vil TV-kanalen forsøge en lidt frisk, gerne sjov og i hvert fald anderledes måde at lave politisk debat på.
Debatten sættes i scene ligesom en håndboldkamp. Tilskuerne hepper højlydt fra tribunen. Halspeakeren præsenterer spillerne ved fornavn, mens publikum trofast følger trop med efternavnet.
Måltavlen holder styr på stillingen, mens TV-kameraerne holder styr på de fedeste detaljer, og TV-reporteren står klar på sidelinjen for at få en reaktion fra spillerne, så snart kampen er slut. Nu er spillerne bare byttet ud med en række af de politikere, der i disse dage kæmper for at vinde kampen om magten i Danmark.
DE TO HOLD
RØD BLOK:
Mette Frederiksen, Soc.
Astrid Krag, SF
Per Clausen, Enhedslisten
Morten Østergaard, Radikale
BLÅ BLOK:
Kristian Thulesen Dahl, DF
Lene Espersen, Kon.
Simon Emil Ammitzbøll, LA
Ellen Thrane Nørby, Venstre
Bjarne Hartung Kirkegaard, Kristendemokraterne
Politikerne diskuterer et emne ad gangen, og der kåres en vinder efter hvert emne.
TV 2's Jes Dorph-Petersen indtager rollen som sports- og valgvært, mens Natasja Crone på sidelinjen indhenter reaktioner fra både tilskuere og de politiske deltagere.
Det hele udspiller sig i en propfyldt håndboldhal, der bliver klædt i blå og røde farver.
?xml:namespace> ?xml:namespace>
|
| |