Pressemeddelelser
Nyheder
Presseafdelingen
Billeder
Årsmødetaler
Valgfilm
Annoncer
Logoer
Other languages
 
Kristian Thulesen Dahl hilser trepartsaftale velkommen

Christiansborg, den 17. juni 2007/kk


Dansk Folkepartis finansordfører, Kristian Thulesen Dahl, er godt tilfreds med den aftale som søndag eftermiddag blev indgået mellem regeringen, kommunerne, regionerne, Akademikernes Centralorganisation og LO.

- Jeg ser trepartsaftalen sammen med enigheden om kommunernes og regionernes økonomi som et vigtigt bidrag til den samlede aftale om en kvalitetsreform for den offentlige sektor, som vi skal i gang med til efteråret, siger Kristian Thulesen Dahl.

- For Dansk Folkeparti har det været meget vigtigt, at der bliver lagt en klar strategi for, hvordan vi gør det mere attraktivt at arbejde i den offentlige sektor særligt i pleje- og sundhedssektoren, hvor visse eksperter varsler mangel på arbejdskraft i de kommende år. Det synes jeg denne aftale imødekommer, siger Kristian Thulesen Dahl.

Kristian Thulesen Dahl noterer sig, at det langstrakte forhandlingsforløb antyder, at alle parter har vist vilje til at strække sig vidt for at nå til enighed.

- Jeg noterer mig med glæde, at aftalen betyder flere pladser på social- og sundhedsuddannelserne og en autorisation af social- og sundhedsassistenternes uddannelse. Jeg er sikker på, at fremskridtene her vil betyde en større interesse for fagene blandt de unge, siger Kristian Thulesen Dahl.



 Tilbage
 Print