Grundlovsmødet ved Sædgrænsestation 2009 er overtaget af Tønder lokalforening.
Festlighederne startede som sædvanlig kl. 12.00. De forskellige partier de er opstillet til Tønder byråd havde sendt en kandidat der kom med deres oplæg for fremtidens Danmark.
Desuden havde lokalforeningen inviteret Jørn Dohrmann MF
Der var åben adgang for alle.
”Grundlovsfesten” 2009 på Lykkesholm Slot.
Som nyt aktivt medlem af Dansk Folkeparti, skulle nyt prøves. En Grundlovsfest. Valget faldt på Lykkesholm Slot, hvor Pia Kjærsgaard, Morten Messerschmidt og Kristian Thulesen Dahl skulle holde vore Grundlovstaler.
Da jeg var syg, så jeg mig nødsagedet til at have chauffører på. Valget faldt på de unge mennesker, jeg har boende til leje. 28 år og 30 år. Ingen erfaring med hensyn til politik, men pragtfuldt vejr og fantastiske omgivelser gjorde, at jeg fik dem overtalt til, at bruge dagen sammen med mig.
Lidt kørselsproblemer gjorde, at vi desværre kom noget sent. Jeg hørte derfor kun det sidste af Pia Kjærsgaards tale. I pauserne mellem de 3 talere havde vi den udsøgte fornøjelse, at blive underholdt af sangerinden Tina Siel sammen med sin duo. Godt input til pauserne.
Derefter hørte jeg så Morten Messerschmidts særdeles levende tale, om især det kommende valg til EU. Afslutningsvis havde vi fornøjelsen efter Kristian Thulesen Dahls tale, at høre ham synge duet med Tina Siel. Et godt og modigt indslag.
MEN… Jeg havde jo de 2 unge mennesker med, og det var nok noget af det sjoveste og mest eftertænksomme, jeg længe har været med til. De havde absolut ingen kendskab til politik. De er begge af den belastede type i forhold til arbejdsmarkedet og fremtid. Det med at tie stille under talerne, kunne de ikke finde ud af. Blev flere gange irettesat af fremmødte. Det skete der absolut intet ved. Munden stod ikke stille på den unge mand et øjeblik.
Sjovest var nu, da han rejste sig op og gik hen til ”manden med hatten” og spurgte direkte hvorfor så ung en mand gik i så ”gammeldaws tøj” og så med stråhat. Da kunne selv jeg ikke holde på grinet. Det var Morten Messerschmidt han havde henvendt sig til.
En helt igennem pragtfuld dag.
Det lykkedes mig ikke at få de unge mennesker til at gå til stemmeurnerne, desværre. Måske prøver jeg igen til næste år, at tage de unge mennesker med.
Med venlig hilsen
Nini Schultz. DF medl. nr. 23 535
Tovskovvej 40, Mølby
6560 Sommersted
www.ninischultz.dk
Thies Mathiasen Lokalformand.
mail@thies-mathiasen.dk