Christiansborg 2010
 
 
 
30. Globalisering, vidensamfundet og IT

Det danske samfund udvikler sig i dag med en hast, som for blot få årtier ville være utænkelig. Industrisamfundet er på retur og dansk erhvervsliv vil i stadig højere grad basere sig på højteknologiske løsninger. Det stiller nye krav til indretningen af vort samfund – og her er IT-politikken et nøgleområde med tråde til en lang række andre politikområder. For Dansk Folkeparti er det vigtigt, at vi skaber et samfund, som efterlader muligheder for vores børn og børnebørn. Derfor skal vi investere i viden og igennem disse investeringer bevare velfærden. Men investeringer er meget mere end blot økonomiske puljer og fonde, som erhvervsliv og offentlige forskningsenheder kan søge i. Det handler også om at udbygge IT-infrastrukturen og skabe rammer for, at teknologien kan udvikle sig og skabe et vækstorienteret miljø i Danmark. Kun igennem vækst kan vi fastholde velfærden og sikre en tryg hverdag for fremtidens generationer.

Hvorfor en IT-politik?

I det industrielle samfund var fokus på bygninger og maskiner, som dannede udgangspunkt for at skabe den eksport og stigning i beskæftigelse, som altid vil være sigtet for dansk erhvervspolitik. Mens målsætningen om at skabe vækst og beskæftigelse består uændret, fordrer den globaliserede verden og ændrede arbejdskultur også ændringer i erhvervspolitikken for at sikre både eksporten og en høj beskæftigelse. Dansk Folkeparti vil skabe et samfund, der, baseret på service- og højteknologisk virksomhed, kan skabe værdier og give mening for danske arbejdstagere. Dansk Folkeparti vil skabe tryghed i en globaliseret verden.

I dag er hovedparten af danskere ansat i servicesektoren, ligesom denne sektor bærer en stor del af landets vækst og har den højeste værditilvækst i forhold til antallet af medarbejdere. Servicesektoren er en af Danmarks mange styrker og det er derfor afgørende, at politikerne på Christiansborg skaber rammer for, hvordan denne sektor kan udvikle sig positivt og dermed skabe grobund for øget vækst og finansieringen af vort velfærdssamfund. Derfor må samfundet indrettes, så service i stadig stigende omfang kan blive en eksportvare. Og her spiller IT-politikken en afgørende rolle. Mere end nogensinde før er den enkelte nu i centrum. Det er nu muligt på kort tid og for næsten ingen penge at komme i kontakt med hele verden. De sidste 10 års udvikling af internettet har vist os, hvordan udviklingen er gået fra at være domineret af gamle virksomheder til at blive holdt kørende af unge, driftige, innovative og arbejdsomme kræfter, der for langt færre ressourcer end tidligere kan skabe store resultater.

Produkter og koncepter som PC´er, IP-telefoni, trådløse Hot Spots og bredbånd, der på kort tid har revolutioneret menneskets måde at kommunikere på, er alle gode eksempler på, hvordan IT-industrien spiller en afgørende rolle i dansk innovation og erhvervsliv. Prisfaldet på teknologierne har været dramatisk og IT er derfor blevet hver mands eje. Denne udvikling ønsker Dansk Folkeparti at styrke.

IT i undervisningen

På alle niveauer skal der skabes orienterende og kompetencegivende muligheder for, at alle kan få glæde af de døre, som IT-teknologien i både nær og fjern fremtid vil åbne. IT skal integreres i alle uddannelser – fra folkeskolen, over seminarierne til landets universiteter. Kun på den måde kan IT komme til at spille en rolle i alle samfundets led.

Folkeskolen danner den naturlige ramme om den grundlæggende indlæring af IT. Selvom hovedparten af de børn, der begynder i folkeskolen i dag, allerede har IT-kompetencer, der ligger på linie med, hvad deres forældre kan – og måske over – må dette ikke være en sovepude. Det bør derimod være en inspiration til at gøre endnu mere. Når de danske folkeskoleelever allerede meget tidligt i livet har stiftet bekendtskab med tekstbehandling, internet og elektronisk kommunikation, giver dette en unik mulighed for at skabe et samfund af særdeles sagkyndige computerbrugere med en forståelse og interesse for fremtidens teknologi, som kan give Danmark en konkurrencefordel.

Det er dog ikke kun lærernes og elevernes ansvar at sikre de nødvendige kvalifikationer. Forældede maskiner og langsomme forbindelser må være fortid og alle skoler må sikres højhastighedsforbindelser, ligesom der skal skabes kommunale eller endda tværkommunale databaser med undervisningsmateriale, opgaver, resultater, gode eksempler og undersøgelser, som de enkelte skoler producerer. Ikke alene vil det højne det faglige niveau, men også forøge samhørighedsfølelsen, hvis lærere og elever kan få adgang til et sådant materiale. Derfor må både skolebogsforlag og pædagoger inddrages i udviklingen.

Kulturarven

I takt med folkeskolens øgede fokus på dansk kulturarv, historie og samfundsudvikling er det vigtigt, at også kildeadgangen følger de teknologiske landvindinger og skaber de muligheder, som det forventes af et moderne samfund. Dansk Folkeparti vil derfor arbejde hen imod, at der over tid sker en digitalisering af den danske kulturarv, således at museumsgenstande, arkivalier mv. kan stilles digitalt til rådighed for undervisningen.

IT og forskning - forskningens infrastruktur

De seneste 10 år er IT og internettet blevet hvermandseje. Langt hovedparten af de danske familier har en computer i hjemmet og stadig flere anvender internettet. Det er en glædelig udvikling, som Dansk Folkeparti ikke bare hilser velkommen, men også vil fremme. IT-sektoren er fortsat i sin vorden og det potentiale, der er skjult i teknologien, kan næppe overvurderes. Dansk Folkeparti ønsker derfor, at der opbygges en regulær IT-infrastruktur, som giver rationaliseringer på tværs af universiteter. For Dansk Folkeparti er fysiske fusioner og større universitetsenheder ikke nødvendigvis synonym med bedre resultater. Der er behov for samarbejde på tværs af universiteterne, hvor ressourcer og mandskab ikke begrænses til ét fakultet eller område, men samarbejder og i fællesskab stræber efter bedre resultater.

Højhastighedsnet

Computere og dataforbindelser med få år på bagen bliver hurtigt forældede. På samme måde kan vi forvente, at vi om 10 år ser på den teknologi, vi anvender i dag. Vi kan ikke tage højde for morgendagens viden; men vi kan tage højde for, at der vil opstå behov, som kræver mere kapacitet. Derfor ønsker Dansk Folkeparti, at både den private og offentlige forskning skal have de nødvendige infrastrukturelle muligheder for at udvikle sig frit og uden hindringer, sådan at Danmark fortsat kan være på forkant i den globale konkurrence. Konkret ønsker Dansk Folkeparti derfor, at universiteterne gives mulighed for at anvende højhastighedsnet og computere, der for brugeren ser ud som en stor computer, set fra een internetbruger – de såkaldte grid, der muliggør, at computere, der kan stå langt fra hinanden, udnytter den enkeltes uudnyttede kapacitet, og på den måde forøger den samlede kapacitet.

IT og offentlig sektor

Takket være internettet, digital signatur og lignende elektronisk kommunikation spiller IT en stadigt større rolle i relationen mellem borger og myndighed. For Dansk Folkeparti er det vigtigt, at den offentlige IT-sektor gennemtænkes på en mere kompetent og kvalitetsbevidst måde. At der findes hjemmesider, som ikke er tilgængelige for folk, der anvender andre internetprogrammer end det udbydende ministerium eller styrelse, er selvsagt uacceptabelt. Dansk Folkeparti vil ikke acceptere, at borgere, som via skatten er med til at betale for informationer på det offentliges hjemmesider, ikke har adgang til disse informationer, fordi de anvender en forkert browser. Den offentlige sektor skal gøres mere tilgængelig for alle grupper i samfundet. Hjemmesider og callcentre skal kunne anvendes af dem, der skal have hjælp, og den offentlige sektor og dens sagsbehandling skal forenkles og gøres mere gennemskuelig for almindelige mennesker.

Digital Forvaltning

Forvaltningsloven skal løbende tilpasses de muligheder, som den nye IT-teknologi tilbyder for den offentlige sektor. Det skal være muligt for den enkelte borger skridt for skridt at følge sin egen sag via internettet. Teknologien indeholder mange nye fordele – for eksempel mulighed for, at oplysninger, der er afleveret til det offentlige, ikke skal afleveres igen, men elektronisk kan overføres. Borgeren skal til gengæld beskyttes mod misbrug af informationerne, og den enkelte borger skal som hovedregel have adgang til at se, hvad der er registreret om vedkommende.

Udover at digitalisere arbejdsgangene, ser Dansk Folkeparti gerne, at der oprettes call centre, som kan hjælpe mennesker, der ikke selv har adgang til nettet eller skal have hjælp til at bruge det. Med forbillede i eksempelvis banker og forsikringsselskaber bør der oprettes sådanne callcentre, så det offentliges hjemmesider bliver lige så lette at anvende som homebanking.

Åbne standarder

Åbne standarder handler grundlæggende om at skabe sammenhænge mellem de forskellige informationssystemer og at skabe konkurrence og innovation, samt om den enkeltes ret til at kunne få adgang til information. Dansk Folkeparti støtter derfor bestræbelserne på, at der i alle dele af den offentlige forvaltning indføres åbne standarder. Det er uacceptabelt, at man som borger skal anvende et bestemt program, en bestemt standard, som evt. kræver, at der betales licens til et firma, for at få adgang til de informationer, som en offentlig hjemmeside indeholder. Det samme gælder i forhold til udvekslingen af data via email, hvor det er afgørende vigtigt, at det altid sikres, at den offentlige forvaltning anvender åbne dokumentstandarder.

Sundhed

Sundhedssystemerne skal bruges til at give bedre behandling og bedre information til befolkningen – dels om sundhed og sygdomme, dels oplysninger om patienternes egne behandlingsmuligheder. Men dette kræver, at der fra politisk hold foretages investeringer og prioriteringer. Eksempelvis skal ældre sikres ret til en let adgang til deres journaler og til deres læge via callcentre eller internettet. Derfor mener Dansk Folkeparti, at der skal nedsættes en hurtigtarbejdende kommission, der undersøger, hvorledes IT-teknologi kan forbedre forholdene for de ældre og skabe større tryghed i hjemmet. I kommunernes servicetilbud må der ske en integration af hjemmehjælp, hjemmesygeplejerske, madordninger, praktiserende læger og sundhedssystemet, således at der både kan frigøres ressourcer, men også for at sikre den enkelte ældre et bedre overblik og mere tryghed i relationen til de offentlige servicetilbud.

Politi og terrorbekæmpelse

Også for politiets arbejde ser Dansk Folkeparti anvendelsen af IT som en mulighed for at anvende ressourcer bedre, at sikre politiet en tryggere arbejdsdag og at forøge opklaringsprocenten. Det er dokumenteret, at høje opklaringsprocenter har præventiv virkning. Dansk Folkeparti betragter terrorlovgivningen som en god start, men ser gerne, at den udbygges på områder som kontrol af flytrafik, check af forsendelser, herunder containere, og udvidet mulighed for at sammenkæde pengestrømme. En sådan terrorsikring kan kun opnås ved anvendelse af IT-teknologi.

Dansk Folkeparti er endvidere åben over for muligheder, hvorpå IT med enkle tiltag kan forøge politiets effektivitet. Her tænkes eksempelvis på muligheden for at overføre dokumenter mellem politi og domstole digitalt, som Dansk Folkeparti ser frem til bliver en realitet, såvel som færdselspolitiets mulighed for at anvende håndholdte computere til udskrivning af bøder.

Skat

Det danske skattesystem er førende gennem sit brug af de mange registrerede oplysninger. Hovedparten af befolkningen kan således blot underskrive en forudfyldt selvangivelse. Men de gode resultater må ikke føre til, at vi hviler på laurbærrene. Vore skatteregler skal fortsat forenkles og gøres gennemskuelige for almindelige mennesker. Hjemmesider og callcentre skal sikre denne gennemskuelighed og give overblik, for eksempel ved at det for den enkelte borger skal være muligt måned for måned at følge med i, hvad man betaler i skat og til enhver tid printe en slutopgørelse.

Beskæftigelse

Arbejdsformidlingen styrkes i forbindelse med kommunalreformen og anvendes i kommunernes integrationsarbejde, således at flere indvandrere kommer på arbejdsmarkedet. IT kan anvendes til systematisk at følge op på, at personer udenfor arbejdsmarkedet tilbydes uddannelse og jobtilbud.

Borger og familie

Dansk Folkeparti ønsker en borgerportal, der ikke alene kan give en enkel adgang til offentlig information, men også kan bruges til indberetninger, forespørgsler og svar. Dansk Folkeparti ønsker eksempelvis, at man som borger skal kunne søge om tilladelser uden nødvendigvis at vide, hvilken myndighed, der behandler sagen. På den måde kan IT modvirke, at man bliver kastebolt i systemet. Borgeren skal hele tiden kunne følge, hvor langt sagen er og når den er afsluttet, skal den kunne gemmes, således at borgeren kan genfinde den med sin digitale signatur.

Hackere, vira og spam

Internetudbydere må pålægges i stadig højere grad at opsætte filtre, som forhindrer hackere og spam i at komme ind på både private og offentlige IT-anlæg. Politiets centrale IT-afdeling og Politiets Efterretningstjeneste bør vedvarende deltage i udarbejdelsen af det aktuelle trusselsbillede, som skal danne grundlag for de krav, der stilles til branchen.

Telepolitik

Telekommunikation er en afgørende del af den fremtidige danske infrastruktur. Ovenpå infrastrukturen (lysleder, kobberkabler, radio, mv.) ligger internettet, der bærer de digitale medier, og en lang række systemer af kritisk betydning for virksomheder og myndigheder, der styrker den danske konkurrenceevne og kulturelle sammenhængskraft.

Reguleringen skal ikke tage udgangspunkt i kapitalfondes krav om profit, men skal ske gennem reel konkurrence og sektorspecifik regulering. Det har desværre vist sig, at teleleverandørerne har skabt en række tilbud, der er helt uoverskuelige for almindelige mennesker. Samtidig er priserne en ren jungle og mange har følelsen af helt lovligt at blive snydt. Det giver ikke mening, at det skal være dyrere at ringe fra en fastnettelefon til en mobil end den samme vej tilbage – for slet ikke at tale om de høje priser for brug af mobiltelefonen i udlandet. Priserne er uigennemskuelige og viser med al tydelighed, at der mangler reel konkurrence i store dele af telesektoren. Dansk Folkeparti ønsker at skabe den nødvendige konkurrence, så der skabes overblik og billigere priser for forbrugerne.

IP-telefoni skal fremmes, så den enkelte borger får mulighed for at ringe billigt i Danmark og udlandet. Flere og flere mennesker har pga. globaliseringen brug for at kunne ringe til børn eller anden familie i udlandet. Derfor ønsker Dansk Folkeparti at fremme denne form for billig kommunikation.

Det er vigtigt, at bredbåndsudviklingen fremmes. Dansk Folkeparti støtter derfor en hurtig udrulning af elselskabernes optiske net. Det skal være muligt at vælge mellem flere forskellige bredbåndstilbud, som givet bliver grundlaget for fremtidens mediepolitik, og vil blive brugt til både fjernsyn, telefoni og data. For Dansk Folkeparti er det afgørende, at det ikke er ledningsejeren, der bestemmer indholdet. Internettet skal sikre mangfoldigheden. Dansk Folkeparti ønsker, at danskproduceret indhold skal stimuleres – ikke bare i Danmarks Radio, men i samspil med en række aktører, der kan producere public service-ydelser på fremtidens internet.

 Tilbage
 Print