Forældrene

Forældrene har det grundlæggende ansvar for at gøre barnet skoleparat? Hvis børnene skal kunne tage ansvar for at lære noget skal de have lært hvordan – og det kommer fra forældrene. Forældrene skal stille rammerne op. Sørge for at Peter og Sofie kommer i seng, så de kan være friske til skolen. Sørge for at de får morgenmad før skolen og også har mulighed for fornuftig frokost. Ordentlig søvn, kost og motion er grundforudsætninger for at børnene kan være klar til at lære noget.

Og hvem skal lære barnet at de voksne bestemmer? Hvem skal lære barnet, at når læreren beder om ro, så skal man tie stille? Hvem lærer barnet, at i skolen er det læreren der bestemmer?

Det er en forældreopgave. Disse ting skal være lært inden man kommer i skole.

Som forældre har man det ansvar, at man skal være en tydelig voksen, der viser barnet hvordan man skal opføre sig.

Mange børn i dag har en for stor grad af medbestemmelse i dagligdagen. Hvor ofte sker det ikke, at børnene bestemmer menuen (pizza, burger, chips, sodavand…), hvilket resulterer i en højst usund og ikke nærende kost. Børn der afleveres i daginstitutioner i nattøj fordi forældrene ikke kunne argumentere sig ud af, at man selvfølgelig skal have tøj på i daginstitution.

Den slags små dagligdags diskussioner om, hvorvidt barnet vil eller ikke vil, er der for mange af, og de gør at barnet ikke ser en tydelig voksen der bestemmer.

Når børn opdrages til at alting kan diskuteres og man ikke behøver gøre som der bliver sagt, så tages dette med i skolen. Derfor kan det stille læreren i en virkelig vanskelig situation. For den tid der skulle bruges på undervisning, kan nu komme til at handle om noget så simpelt om diskussionen om, hvorvidt man synes man gider sidde stille.

Børnene

Børnene har ansvar for egen læring  - siger man. Det kan være meget rigtigt, men det kan de kun, hvis de får de rigtige rammer. Hvis forældre og skole giver rammer som støtter, at de tager ansvaret. Men så må de selvfølgelig også tage det ansvar på sig, at de sidder stille og hører efter i timerne. At de positivt arbejder med på det, der foregår.

Skolen

Undervisningsmiljø, som er målrettet individuelt med målsætninger, som giver det enkelte barn udfordringer i forhold til den enkeltes standpunkt. Skolen skal kunne møde det enkelte barn hvor det er – lille Peter, der har lidt svært ved at læse skal ikke have 20 sider for  - men måske bare de 2, som han kan overkomme. Så får han ikke nederlaget ved ikke at kunne – men successen ved at lykkes. Ligesom Ida, som har let ved at læse måske får 30 sider. Samtidig er det vigtigt, at skolen giver forældrene muligheden for at hjælpe barnet. F.eks. når Søren har matematik for, så er det en stor hjælp som forældre, hvis man kan se et sted hvordan skolen har lært ham at stille f.eks. divisionsopgaver op. Nogen vil sige, at der er mange måder, det kan gøres på – og Søren skal finde sin egen. Det kan være meget rigtigt – at man ikke skal tvinge eleverne til en bestemt måde, hvis de har lettere ved at overskue en anden måde at gøre det på. Men det er nu rigtigt svært hvis man som forældre gerne vil hjælpe Søren med at løse en opgave – når han ikke kan fortælle hvordan han har lært at gøre det. Så forsøger man sig med det, man selv har lært i skolen for mange år siden – og så bliver han bare ekstra forvirret.

Samarbejde skole – forældre - børn

Skolen skal således ikke bare undervise børnene i skolen men også skabe rammerne for at forældrene kan støtte undervisningen og hjælpe barnet. Man hører tit, at forældrene har ikke respekt for skolelæreren. Det er selvfølgelig ikke i orden. Man hører også, at, at skolelærerne er bange for forældrene. Det er selvfølgelig heller ikke i orden. Begge parter skal respektere hinanden og finde sammen om det fælles mål at hjælpe det enkelte barn til at få mest muligt ud af skoletiden. Det er rigtig dumt, hvis børn sidder i skolen uden at lære noget.

Derfor er det allervigtigste for børnenes læring måske samarbejdet mellem skole – forældre – børn.

At man opprioriterer samarbejdet imellem skole og hjem.

Og det starter allerede før skoletiden. Det er meget oppe i tiden at man det sidste halve år af barnets børnehavetid laver brobygning imellem børnehave og skole, for at forberede barnet til skole start.

Det er en rigtig god ide, og det er med til at give barnet en god og tryg start i skolen.

Vi må lytte til vores store filosof Kierkegaard, som sagde ” At man, naar det i Sandhed skal lykkes En at føre et Menneske hen til et bestemt Sted, først og fremmest maa passe paa at finde ham der, hvor han er, og begynde der”. Det betyder, at hvis børnene skal lære mest mulig er vi nødt til at møde dem, der hvor de er. Tage udgangspunkt i de evner det enkelte barn har og give det udfordringer, som bringer det bedste frem i dem. Kun på den måde kan vi skabe verdens bedste folkeskole.

Som folketingskandidater for Dansk Folkeparti ønsker vi at gøre en indsats for at skabe verdens bedste folkeskole.

For at muliggøre en god udvikling ønsker vi at styrke læreruddannelsen både fagligt og pædagogisk for at give grundlag for en styrket respekt for lærerne fra både forældre og elever.

Samtidig vil vi arbejde for at lærerne bruger flere af deres timer på det de er bedst til – nemlig at undervise børnene.

For at give rum til at møde det enkelte barn, hvor det er, ønsker vi at sikre ressourcer til at styrke den differentierede undervisning i form af bedre undervisnings materiale og teknologisk udstyr (smartboards mv.). Dette vil også give bedre grundlag for inklusion – dvs. mulighed for at rumme alle elever i klasserne.

Vi vil kræve at skolerne styrker samarbejdet mellem lærere og forældre ved fokus på brug af lærerplaner, som ikke bare skal indeholde målsætninger for barnet og for skolens indsats, men også skal indeholde målsætninger for forældrenes indsats for at støtte børnenes læring.