Held og lykke Danmark!

Pia Kjærsgaards Ugebrev

- mandag, den 14. juni 2010

I dag mandag går det løs. Medierne har skrevet artikler i overflod. Tv og radio har dækket massivt og skader og holdopstilling er sikkert ivrigt blevet debatteret i frokostpauserne landet over. Men nu sker det. Danmarks bedste fodboldherrer skal i aktion. Modstanderen er Holland, der, så vidt jeg ved, har ganske gode fodboldtraditioner. Jeg forstår på medier og fodboldinteresserede bekendte, at det bliver en svær kamp.

Men jeg hepper og tror selvfølgelig på Danmark. Vi har før været undertippet og vundet, og hvorfor skulle det ikke kunne ske igen? Det sker, heldigvis, at eksperter tager fejl.

Og jeg bliver da glad, når det går Danmark godt i sportens verden. Det viser, at selv om vi er et lille land, kan vi sagtens gøre store ting. Der er ingen grund til at gå og føle os små, for på det sportslige plan, som på så mange andre områder, gør vi det faktisk rigtigt godt i forhold til vores indbyggertal. Der bor for eksempel omkring femten gange så mange mennesker i Tyskland som i Danmark, og alligevel slog vi dem 2-0 i EM-finalen i fodbold en dejlig juniaften i 1992. Det udløste jubelscener overalt i Danmark, der vel ikke er set magen til siden befrielsen.

Der findes dem, der frygteligt gerne sælge ud af vores suverænitet og vores identitet. De mener, at når nogle af os holder meget af Danmark og danskheden, er det et udtryk for ”nationalchauvinisme”. Den globale økonomiske krise har dog gjort, at de EU-begejstrede og globalisterne i øjeblikket holder lav profil. Og jeg skriver ”lav profil”, for jeg tror desværre ikke, at de nævnte grupper er blevet klogere.

Ju-hu-globalisterne har det vist også med at glemme, at de udgør et markant i mindretal. Jeg er overbevist om, at langt de fleste af os føler os som danskere før noget andet. Det er da også derfor, at 1,4 millioner sidste september så VM-kvalifikationskampen mellem Danmark og Portugal på tv. Vi har da slet ikke i samme grad lyst til at se en kamp mellem for eksempel Portugal og Ungarn. De to hold betyder af gode grunde mindre for os, for vi er jo danskere! For at male billedet helt færdigt, hvem kunne så tænke sig at se et EU-hold? Et landshold fra ”Europas Forenede Stater”, hvor der næppe ville være en éneste dansker på. Og det ville ikke engang være fordi, der ikke var en dansk fodboldspiller, der var god nok, men snarere fordi at de større stater ville kræve, at få deres spillere med på holdet. Der ville sikkert lynhurtigt gå nationalpolitik i holdsætningen, hvor hver enkelt nation ville kæmpe for sine egne interesser. Minder det scenarie en smule om den måde, som EU fungerer på i dag?

Men alt det er jo heldigvis kun tankespind. Vi er vores egen nation, har vores egen identitet og vores eget landshold, og det har andre europæiske stater jo også. Derfor vil mange danskere entusiastisk følge vores drenge i Sydafrika.

Jeg ønsker hermed vores landshold et stort held og lykke med på vejen!

Med venlig hilsen