Generalforsamling hos Dansk Folkeparti i Greve Kommune
Dansk Folkeparti i Greve kommune havde onsdag den 23. februar kaldt til generalforsamling i Tune Borgerhus og det var en glad, stolt og ydmyg formand, Gert Poul Christensen som kunne byde de mange fremmødte velkommen.
Formanden kom i sin årsberetning ind på de aktiviteter, der havde været i det forgangne år, flere afholdt i samarbejde med Dansk Folkeparti i Køge og Solrød kommuner.
Dagsordenen indeholdt også en redegørelse fra Liselott Blixt og Gert Poul Christensens arbejde i Greve kommunalbestyrelse, ligesom aktiviteter og strategier omkring det kommende folketingsvalg, hvor Liselott Blixt skal genvælges, var på programmet.
Gert Poul Christensen kunne i sin beretning glæde sig over fremgang lokalt, såvel som nationalt.
Efter beretningen som blev enstemmigt godkendt, blev formanden Gert Poul Christensen genvalgt som formand for 5 år i træk uden modkandidat og ny næstformand blev Preben Jørgensen, der afløser Linda Grimm, som fortsætter i bestyrelsen som webmaster med henblik på øget informationsmængde på den lokale hjemmeside.
Klik her for at komme til "Lokalbestyrelsen i Greve".