Efter en lang og kold vinter gik vi ind i et forår, der desværre heller ikke slog nogle varmerekorder her i landet. Til gengæld lysner det i disse dage, sommeren synes at have ramt os, og den politiske ro sænker sig så småt over Christiansborg.
Det vil sige, at ikke alle kan gå på sommerferie med lige god samvittighed. Eksempelvis udtalte den socialdemokratiske statsministerkandidat og græsenke (i hvert fald 180 dage om året), Helle Thorning-Schmidt, følgende så sent som på arbejdernes internationale kampdag den 1. maj: ”For vi har hver især et ansvar for, at økonomien hænger sammen. Vores fællesskab er ikke stærkere, end vi selv gør det til. Det personlige ansvar har aldrig været vigtigere. Og man kan ikke både brokke sig over, at det offentlige skal spare og så undlade at betale skat eller snyde samfundet”.
Den lader vi lige stå et øjeblik….
Tillad mig at bemærke, at S og SF går til valg på en millionær-skat, der skal finansiere deres krav om øget velfærd. Der er så absolut ikke noget galt i at ville øge velfærden, så længe det sker uden, at regningen sendes til næste generation i form af dyrt forrentede lån, som vi kender det fra den græske stats miserable situation. Men hvordan man i ramme alvor kan foreslå at indføre en millionær-skat, når ens egen ægtefælle er bosat i Schweiz i skattemæssig forstand, som det er tilfældet for Helle Thornings mand, Stephen Kinnock?Ja, deter for mig en gåde....
For er det ikke netop symptomatisk at samtidig med, at ærkeliberalisten Lars Seier Christensenfra Saxo Bank meddeler offentligheden, at han ikke længere vil betale skat i Danmark og i stedet vil bosætte sig i Schweiz, så kommer det frem, at Socialdemokraternes formand Helle Thorning- Schmidt lever et liv på første klasse med fuld fradragsret i boligen, fordi hendes mand ikke betaler skat i højskattelandet Danmark, men i stedet for iSchweiz, hvor skatteprocenten ligger på omkring 17 procent. Det skaber unægtelig en betydelig afstand mellem Thorning-Schmidts første maj tale, hvor hun som sagt sagde: ”Og man kan ikke både brokke sig over, at det offentlige skal spare og så undlade at betale skat eller snyde samfundet,” og den virkelighed de fleste af hendes vælgere lever i.
Det er endvidere yderst påfaldende, at Helle Thorning-Schmidt for det første ikke har valgt at få et bindende svar fra Skat til sølle 300 kroner om arrangementet med hendes mands skattebetaling i Schweiz, langt fra den velfærdsstat, hvor hans børn og kone nyder godt af de mange skatteyderbetalte goder, som vi har her i landet (gratis sygehusvæsen og gratis folkeskoler og ca. 70 procent tilskud til privatskoler for de, der ikke vil lade deres børn gå i skole med helt almindelige børn fra arbejderklassen eller eksotiske lande etc.), er i orden i skattemæssig forstand. For det andet kan det undre mig, at når man foreslår, at mennesker med millionlønninger, som hendes mand angiveligt får i Schweiz, skal beskattes ekstra i Danmark, ikke påbyder ham at lade sig beskatte i Danmark? Mon ikke det er muligt;jeg har i hvert faldikke hørt om nogen, derharhaft problemer med Skat, hvisde ville betale det, som tilkommer staten.
Endelig finder jeg Helle Thorning-Schmidt og ægtefælles skattearrangement interessant set i et statsministerperspektiv. Prøv at forestille dig, kære læser, at Michelle Obama valgte at tage et job på Cayman Island, hvor skatten som bekendt er meget, meget beskeden. Mon den var gået? Endvidere må det også stille Helle Thorning-Schmidt og ægtemand Stephen Kinnock overfor visse logistiske udfordringer, hvis hun mod forventning skulle blive statsminister. Hvad nu, hvis Barack og Michelle Obama valgte at besøge Danmark i slutningen af et kalenderår, hvilket som bekendt er sket før;ville Stephen Kinnocks deltagelse i den formelle førstedame/førstemand begivenhed i så fald være betinget af, om han nu havde opfyldt sin 180 dages skattekvote?
Spørgsmålene i sagen omHelle Thorning-Schmidt og ægtefælles skattesag er foreløbigt flere end svarene. Personligt mener jeg, at man har ret til at organisere sit liv inden for lovens rammer som man vil, blot man ikke dikterer andre, at de skal sende deres børn i folkeskolen og så ikke gør det selv, eller forlanger en millionær-skat indført, men samtidig selv sørger for at undgå at blive ramt af den.
De fleste danskere kan gå sommeren i møde velvidende, at de betaler den skat, de skal både i juridisk og moralsk forstand, men det er jeg ikke så sikker på, atHelleThorning-Schmidt kan. Det vil i al fald i mine øjne klinge hult i al fremtid, hvis hun forlanger, at de danske skatteydere skal betale mere i skat for at sikre velfærden, mens hun og hendes familie bedriver skattespekulation med nøjagtigt det modsatte formål for øje.
Med ønsket om en god sommer
Peter Skaarup
