Pia Kjærsgaards ugebrev

- mandag den 28. november 2011

 

Genopdragelsesrejser skal mødes med sanktioner

 

En forfærdelig ugerning er i Gullestrup ved Herning efter alt at dømme blevet begået af en kun 16-årig somalisk dreng. Han er anklaget for at begå fuldbyrdet voldtægt mod en kun 10-årig pige og for at forsøge at voldtage hendes niårige veninde, som dog nåede at stikke af. Indtil pågribelsen af den 16-årige rådede angsten i Gullestrup. Men på forunderlig vis var den krænkede pige i stand til at give så detaljerede oplysninger om gerningsmanden, at politiet kunne pågribe ham.

Som sagt er der tale om en 16-årig somalisk dreng. Forud for voldtægten var han blevet sendt af sted til Somalia et års tid på en såkaldt genopdragelsesrejse. Hvad han har oplevet der, står hen i det dunkle. Men det antydes, at han muligvis kan have været indrulleret i en børnehær. Desværre er genopdragelsesrejser et hyppigt forekommende fænomen blandt indvandrere. Pludselig står deres stol i skolen tom, og ingen ved, hvad der er blevet af dem.

I dag er lovgivningen således, at et barns opholdstilladelse kan bortfalde, hvis barnet opholder sig mere end seks måneder i udlandet. Men barnets forældre påvirkes ikke af beslutningen om at sende barnet på genopdragelsesrejse. Her halter lovgivningen alvorligt.

Hvis vi skal komme genopdragelsesrejserne til livs, må der helt andre midler til. I dag står kommunerne reelt hjælpeløse, når de opdager, at et barn er sendt på genopdragelsesrejser. De har ingen sanktionsmuligheder. Derfor må vi have endevendt lovgivningen på området, hvilket DF har taget initiativ til.

Er det for eksempel rimeligt, at beslutningen om at sende barnet på genopdragelsesrejse i et hjemland med normer, der er fundamentalt anderledes end de danske, ikke har konsekvenser for forældrene? Det er jo deres beslutning. I virkeligheden var det vel langt rimeligere, at det er forældrene, der mister deres opholdstilladelse – eller at de rammes med andre sanktioner såsom træk i de sociale ydelser, der medvirker til at finansiere rejsen.

Dansk Folkeparti arbejder med et forslag, som skal komme genopdragelsesrejserne effektivt til livs – én gang for alle. Sanktionerne skal i første omgang rettes mod de ansvarlige – forældrene. For det første skal en opholdstilladelse kunne bortfalde allerede efter tre måneders ophold i udlandet. For det andet skal også forældrenes opholdstilladelse kunne bortfalde. Sideløbende skal det have konsekvenser for forældrenes ret til at oppebære sociale ydelser, at de udsætter deres børn for en traumatiserende genopdragelsesrejser.

Kommunerne bør kunne anvende sanktionsmuligheden i forhold til de sociale ydelser, så snart det konstateres, at barnet ikke længere passer sin skolegang. Allerede her skal hammeren falde i form af træk i kontanthjælp og andre sociale ydelser. I gentagelsestilfælde, eller hvis barnet ikke vender tilbage inden for tre måneder, skal hele familiens grundlag for opholdstilladelse tages op til fornyet overvejelser.

Genopdragelsesrejser er først og fremmest et groft og uacceptabelt overgreb mod barnet. I tilfældet med den somaliske dreng fra Gullestrup ved ingen, hvad han har oplevet af grusomheder. Men genopdragelsesrejser er også udtryk for en dyb afstandtagen til det danske samfund og dets normer og regler. Rejserne er et udtryk for, at forældrene mentalt stadig befinder sig i hjemlandet og ikke ønsker at integrere sig – og at de endnu værre afskærer deres børn fra at integrere sig i det danske samfund.

Når indvandrere vælger at sende deres børn på genopdragelsesrejser, sender de et tydeligt signal om, at de ikke vil den frihed, som det danske samfund repræsenterer. I virkeligheden burde genopdragelsesrejser dermed automatisk diskvalificere de pågældende forældre i forhold til at opholde sig i Danmark. Hvis landet ikke er godt nok til deres børn, hvorfor bliver de her så?

Nogle indvandrere har en opfattelse af, at de kan leve i to verdener. Den materielle tryghed kan Danmark og andre højtudviklede vestlige lande få lov at levere – men det åndelige og kulturelle indhold skal hentes i den islamiske verden. Det siger sig selv, at dette ikke kan lade sig gøre. Disse indvandrere dømmer i virkeligheden deres børn til en tilværelse som tabere og marginaliserede eksistenser.

Derfor skal vi have en lovgivning, som på en effektiv måde bekæmper problemet - og en sådan lovgivning skal tage udgangspunkt i pengepungen og retten til at opholde sig i Danmark. Dansk Folkeparti vil i den kommende tid præsentere et beslutningsforslag, som i langt højere grad stiller forældrene til ansvar.

Med venlig hilsen

Pia Kjærsgaard