Referat for generalforsamling i Dansk Folkeparti Albertslund d. 31 03 08
kl. 19.00 KB salen, Albertslund Rådhus.
Fremmøde. 8 medlemmer. Albertslund 2008
Ad pkt. 1. Valg af referent.
John Lau Rasmussen blev valgt.
Ad pkt. 2. Valg af stemmetællere.
Ole Mørck og Mads Dalsgaard blev valgt.
Ad pkt. 3. Valg af dirigent.
Henrik Soloy blev valgt. Generalforsamlingen var lovligt indvarslet og beslutningsdygtig, og dagordenen var i overensstemmelse med vedtægterne.
Ad pkt. 4. Beretning og drøftelse af foreningens forhold.
Formand John Lau Rasmussen aflagde beretning.
Kommunalt samarbejde. Siden jeg tiltrådte som formand for Albertslund Lokalforening marts 2007, har jeg repræsenteret forening ved de månedlige lokalforeningsmøder i Glostrup. Med nedlæggelsen af amterne er det essentielt at vi får et tættere samarbejde mellem Albertslund og de andre omegnsforeninger. På møderne bliver der udvekslet erfaringer, diskuteret forskellige politiske problemstillinger og forberedt medlemsaktiviteter. Personligt har jeg haft meget glæde af møderne og den opbakning det giver.
Opstillingsmøder. I foråret deltog foreningen i to opstillingsmøder for folketingskandidater for Københavns Omegns Storkreds. Vi var repræsenteret af formanden og næstformanden. Det var interessant at være med til denne proces. Vores spidskandidat blev Lars Prier fra Taastrupkredsen, som vi så bakkede op ved folketingsvalget.
Grundlovsdag på Fyn. Traditionens tro var der grundlovsfest på Fyn på Lykkesholm Slot. Undertegnet og et andet medlem kørte med bus fra Ballerup med andre medlemmer fra de andre lokalforeninger. Det blev en rigtig god tur med hyggeligt samvær, god underholdning og veloplagte grundlovstalere. En tur jeg absolut kan anbefale.
Weekend på Trinity Hotel. Senere på året var jeg til et møde i Fredericia hvor alle lokalforeninger landet var inviteret med. Det var første gang at DF hold sådan et møde, hvor lokalforeninger, byrådsmedlemmer og folketingsmedlemmer kunne samles. Mødet er en opdatering af vores lands/ lokalpolitiske samarbejde. Det er tænkt at der skal holdes et sådan årligt samarbejdsmøde som erstatning for amternes nedlæggelse.
Landsmøde. Så var vi til landsmøde i Odense i september, som sædvanligvis var en stor kollektiv oplevelse. Det er sidste gang det bliver holdt i Odense. Fra næste år skal det foregå i Herning.
Foreningernes dag. Som noget nyt afholdt Albertslund Kommune en ”Foreningernes dag” Her var vi repræsenteret med en stand. Mange kom hen og talte med os og det er min opfattelse at flere er begyndt at turde vi at de støtter DF. Foreningernes dag bliver gentaget næste år.
Klistredag. I forbindelse med skatteforhandlingerne på Christiansborg, kom der spekulationer om et snarligt valg. Det fik lokalforeningerne til at arrangere en ”Store Klistredag” hvor vi klistrede valgplakater en hel lørdag. Albertslund var repræsenteret med tre medlemmer. Det var en travl dag hvor to nye medlemmer fik snuset til det politiske græsrodsarbejde. En tak til dem fra foreningen.
Orlov. I August, september og oktober måtte Henrik Soloy tage orlov fra kommunalbestyrelsen grundet et nyt job. Som suppleant indtrådte undertegnet John Lau Rasmussen. I den periode hvor jeg sad der var den største sag skolesammenlægningerne. DF stemte for en sammenlægning af de to tvillingeskoler.
Budget. Igen i år var vi med i budget aftalen hvor det lykkedes DF at få mere fokus på idræt især børneidræt. Blandt andet fik vi ansat en idrætskonsulent som blandt andet blev finansieret af integrationsmidler. Ligeledes fik vi en aftale om at Birkelundsskolens fremtid skulle afgøres i 2008.
Valget 13. november. 2007. Valget blev udskrevet med kun tre ugers varsel så foreningen havde travlt. Heldigvis havde vi, sammen med de andre lokalforeninger i Københavns storkreds, allerede gjort plakaterne klar. Undertegnet og et medlem fik den efterfølgende weekend sat plakater op i hele kommunen. Det var lige lovligt hårdt for to personer at hænge de ca.75 plakater op. Desværre blev nogle af plakaterne hurtigt hevet ned igen, ca.15 stk. En desværre tilbagevendende hærværksmentalitet som viser at personer eller grupperinger stadig ikke forstår spillereglerne. Vores næstformand Danni Olsen skrev et indlæg i AP, som præcist udtrykte den antidemokratiske karakter som præger visse dele af Albertslund. Hærværket blev naturligvis omgående meldt til politiet.
I løbet af valgkampen, hjalp nogle medlemmer med at dele brochurer ud i kommunen, men lagt fra alle fik en husstandsomdelt brochure, da foreningen p.t. kun har få aktive medlemmer. Til gengæld var vi repræsenteret med en kampagnestand i Albertslund Centrum to lørdage i træk. Her fik vi rigtig godt fat i vælgerne og især lørdag d. 10. nov. var en kampagnesucces. Her kom Kenneth Kristensen Berth sammen med en talstærk DFU gruppe. Det gjorde at vores DF stand fremstod som et stærkt, stabilt og imødekommende gruppe med et klart politisk indhold. En stor tak til dem fra Albertslund lokalforening. Mange kom og ønskede os et godt valg, og det er min fornemmelse, at flere tør stå frem og tilkendegive deres støtte til Dansk Folkeparti. En god og demokratisk udvikling.
På selve valgdagen var vi repræsenteret med tre valgtilforordnede. Det var en lang og interessant dag med mange kendte ansigter ved valgboksene. For to af os var det første gang vi var tilforordnede, men ikke den sidste. Det er et stykke demokratisk arbejde som er så vigtigt for vores land.
Resultatet blev at Dansk Folkeparti fik 14,7 % af stemmerne i Albertslund. En lille tilbagegang på 0,5 % eller 110 stemmer.
I hele høje Taastrup kredsen (Albertslund og Høje Taastrup) fik vi 16 % af stemmerne. En lille tilbagegang på 1.3 % eller 416 stemmer.
Imidlertid ligger det lagt over landsresultatet og det viser at der altid ligger nogle skjulte DF procent i forhold til meningsmålingerne.
Julestue i Pederstrup d. 12. dec. Igen i år var der Julestue i Pederstrup. Det er et årligt tilbagevendende arrangement hvor Pia og andre VIP kommer og hygger sig med æbleskiver, gløgg og gaver. Det er en oplagt mulighed for at møde andre medlemmer fra de andre lokalafdelinger. Fra DF Albertslund var vi 5 som deltog og det var en hyggelig aften.
Nye medlemmer. Vi har fået 12 nye medlemmer per 31-12 07 og er oppe på 53 medlemmer i lokalforeningen. Problemet er at fastholde medlemmerne.
Nytårsfrokost. Netop som et forsøg på at skabe et medlemsnetværk havde vi arrangeret en lille frokost hos formanden. Her kom 6 medlemmer + hele bestyrelsen. Vi havde en hyggelig eftermiddag og vil overveje om det er en tradition som vi skal fortsætte. Det er især vigtigt at skabe en synlighed og få sat ansigter på bestyrelsen og de folkevalgte.
Hjemmeside. Vores hjemmeside www.dfalbertslund.dk har ikke fungeret i det sidst år. Formanden vil i samarbejde med Mads Dalsgaard gøre en ekstra indsats, eventuelt i form af et kursus i hjemmesideopbygning, betalt af foreningen.
Det politiske arbejde i foreningen ved Jan Christensen og Henrik Soloy.
Jan Christensen og Henrik Soloy berettede om deres politiske arbejde i kommunalbestyrelsen/udvalg. Vi har succes med at få vores mærkesager igennem, især på børneidrætsområdet og ældreområdet. Men vi har også arbejde ihærdigt på at fastholdelse skatten og få nedlagt Integrationsrådet. Vi har generelt et godt samarbejde i Kommunalbestyrelsen.
John Lau Rasmussen redegjorde for sit arbejde i Integrationsrådet, som generelt er præget af Radikal tænkning. Den sidste rapport fra rådet ønskede ”Hjemmets sprog” indført i skolen. Det var vi naturligvis IMOD.
Der fulgte derefter en generel debat om foreningens og Dansk Folkepartis politik.
Ad pkt. 5. Aflæggelse og godkendelse af regnskab for det forløbne regnskabsår og fastlæggelse af budget for det løbende regnskabsår.
Regnskabet blev gennemgået og godkendt. Regnskab medsendes som bilag til alle medlemmer.
Ad pkt. 6. Fastsættelse af kontingent for foreningen for det kommende år.
150 kr. blev vedtaget.
Ad pkt. 7. Indkomne forslag.
Ingen indkomne forslag.
Ad pkt. 8. Valg af formand.
John Lau Rasmussen blev genvalgt.
Ad pkt. 9. Valg af næstformand.
Danni Olsen blev genvalg.
Ad pkt. 10. Valg af bestyrelsesmedlemmer og to suppleanter.
Valgt til bestyrelsen blev. Jan Christensen, Henrik Soloy, Ole Mørck, Mads Dalsgaard og Ruth Holst.
Valgt som suppleanter blev. Bent Rasmussen og Jens Selchau Rasmussen.
Ad pkt. 11. Valg af revisor og suppleant for denne.
Henning Christensen blev foreslået og valgt som revisor. Flemming Ørhem blev forslået og valgt som revisorsuppleant.
Ad pkt. 12. Valg af delegerede.
Valg til delegerede blev. Ole Mørck, Ruth Holst, Bent Rasmussen, Jens Selchau Rasmussen, og Mads Dalsgaard.
Ad pkt. 13. Eventuelt.
Formanden orienterede om møder i den nærmeste fremtid.
Dirigenten afsluttede mødet med tak for god ro og orden.
Referent og formand.
John Lau Rasmussen