Hvad skal Flyvestationen Værløse bruges til?
Vi i Dansk Folkeparti vil arbejde for, at vi får en parkour- og skaterbane på arealet mellem Farum Rådhus og Bibloteket.
På Flyvestationen Værløse vil vi arbejde for et Dement hjem, hvor de borgere, der er demente kan få det dejligt og føle at det er deres hjem, hvor der ikke er nogen begrænsninger i udfoldelse, et hjem hvor man kan dyrke sin egen lille have.
Vi arbejder også for, at der bliver bygget et genoptræningscenter med sengepladser, så kan vi få borgere hurtigere ud af hospitalerne og få hjulpet dem til at komme hurtigere tilbage til eget hjem. (Med et sådant genoptræningscenter kan vi også tilbyde andre kommuner hjælp, hvorved vi tjener penge til kommunen.) Under startsbanen ligger der en naturlig å, den skal graves fri og danne et smukt fristed. Vi vil også arbejde for at få et sprogcenter, da det er vigtigt at alle i kommunen kan dansk, og børn får den hjælp der skal til for at ruste dem til arbejdslivet. På den anden side af åen, skal det være for ungdommen, med motor Cross el motorcykler, samt et klubhus. Når demente borgere bor på Flyvestationen, vil det give plads på de andre plejehjem, her foreslår vi i DF at man feks. på Lillevang omdanner det ene hus til et fritidsklub, et sted hvor man er i dialog med beboerne på plejehjemmet, man kan besøge hinanden og lære af hinanden - børn kan lære at lave mad, og få omgang med ældre. Ligeledes kan de ældre lære de unge at kende og være med i deres gøren og laden. Der er så meget man kan give hinanden.
Om 1½ år er der igen kommunevalg, og vi regner med at få mindst 3 med i byrådet - hvis der er nogen fra de andre partier der støtter dette projekt, er vi ikke i vejen for at stemme for den borgmesterkandidat, der vil arbejde sammen om projektet med Dansk Folkeparti.