Pia Kjærsgaards Ugebrev
- mandag den 24. november 2008
 

Fup og fakta i tunesersagen 

Man er uskyldig, indtil det modsatte er bevist. Det er et af de principper, som retsstaten og demokratiet hviler på, og det er en sætning, som vi alle sammen har kunnet udenad, siden vi var børn. Måske er det derfor, at debatten om tuneseren på tålt ophold, Slim Chafra, er blevet noget så forplumret her i den sidste uges tid. Og måske er det derfor, at politikere fra Socialdemokratiet og de Radikale nu går imod deres egen lovgivning og har svært ved at forstå paragrafferne i den. Til oplysning af dem og de medier, der har haft travlt med at ”frikende” Slim Chafra, skal jeg da gerne holde en lille forelæsning i terrorlovgivningens ABC. 

Lad mig kort fastslå, hvad det drejer sig om. I forlængelse af terrorangrebene på USA i 2001 intensiverede vi kampen mod terrorisme også her i Danmark. Regeringen vedtog sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og de Radikale en terrorlovgivning, der blandt andet skulle give PET de nødvendige redskaber til at sikre danskerne mod både terrorister og terror. Socialdemokratiet og det Radikale Venstre – som nu er at finde i blandt kritikernes hylekor – skrev under på, at ikke-danske statsborgere uden videre kan udvises af landet, såfremt PET finder dem til fare for statens sikkerhed, og såfremt justitsministeren og integrationsministeren kan godkende PET’s materiale.  

Sådan er den helt overordnede baggrund for Slim Chafras sag. Vi skal huske på, at alle de, der kender sagens og bevismaterialets fulde omfang, ikke på noget tidspunkt har været i tvivl om Slim Chafras farlighed. Kun de, der ikke engang kender en brøkdel af sagens fulde omfang, synes det er vidunderligt, at han kunne bo 10 minutter fra sit planlagte offer. Tankevækkende.   

Men lad os nu tage de uundgåelige spørgsmål til forelæsningen: 

Jamen, har alle mennesker da ikke krav på at blive stillet for en domstol?
Befolkningen har de love og rettigheder, som landets Folketing beslutter for dem. Og i Danmark har et flertal af politikere på både højre og venstre side i Folketinget altså besluttet, at ikke-danske statsborgere, der efter PET’s opfattelse udgør en fare for statens sikkerhed jf. terrorlovningen, ikke har krav på at blive stillet for en offentlig domstol. Det har de ikke, fordi terrorefterforskning er et så ekstremt følsomt område, som ikke kan være offentligt af hensyn til befolkningens sikkerhed. I stedet skal beviserne fra PET mod dem forelægges justits- og integrationsministeren og deres betroede jurister, som godkender eller afviser beslutningen om den såkaldte administrative udvisning. 

Jamen, tuneseren blev da frikendt af Højesteret og bør derfor være en fri mand?
Nej, Højesteret tog ikke stilling til Slim Chafras skyldsspørgsmål. Højesteret tog alene stilling til, om PET havde fremlagt beviser nok til at varetægtsfængsle ham i otte måneder, sådan som by- og landsretten i øvrigt allerede havde godkendt. Kendelsen tager således ikke stilling til, om tuneseren har lagt mordplaner mod Kurt Westergaard eller ej. 

Jamen, hvis PET’s materiale ikke var godt nok til Højesteret, må han jo være uskyldig?
Nej. Højesteret har kun vurderet den lille bid af beviserne, som PET har fundet det forsvarligt at offentliggøre. Sagen er den, at højesteretssager er offentlige, og derfor kan PET kun fremlægge de beviser, der ikke afslører efterretningstjenestens arbejdsmetoder og kilder. Hvis PET fremlagde det hele, ville den anklagede givetvis kunne dømmes – men PET ville ødelægge sin egen efterforskning, og befolkningens og PET-kilders sikkerhed ville være sat over styr. 

Jamen, kan PET så helt selv beslutte, hvilke ikke-danske statsborgere de vil have ud af landet?
Nej. PET’s efterforskning og beviser skal forelægges både justitsministeren og integrationsministeren. Disse to er således sammen med deres kronjurister nogle af de eneste her i landet, der kender den fulde bevisbyrde mod Slim Chafre. Og de har begge godkendt den administrative udvisning af ham.  

Jamen, er tuneseren i realiteten ikke fængslet nu, bare uden dom?
Nej. Slim Chafra kan frit rejse ud af landet, når som helst han vil. Det vil vi faktisk opfordre ham til! Men netop fordi PET med justits- og integrationsministerens godkendelse har vurderet, at han er til fare for statens sikkerhed, kan han ikke bevæge sig frit rundt i Danmark. Ifølge de nye stramninger i reglerne for ”tålt ophold” har han daglig meldepligt på Center Sandholm og skal opholde sig der, så myndighederne kan holde øje med ham, indtil han kan udvises. 

Flere spørgsmål? Nej? Godt! Det er altså denne lovgivning, der har reddet Kurt Westergaards liv. Intet mindre. Og det er denne gode og ansvarlige lovgivning, som Socialdemokratiet og de Radikale nu har travlt med at løbe fra i en totalt fejlplaceret omsorg for en person, der har planlagt et koldblodigt mord på en uskyldig bladtegner. Man må undres. 

Men når alt dette er sagt, så har alle de mange spørgsmål og debatter om Slim Chafras sagsforløb alligevel givet anledning til eftertanke. Det vil være for opslidende at skulle igennem terrorlovgivningens ABC, hver gang politikere og menneskerettighedsforkæmpere har glemt deres lærdom. Derfor bør vi se på, om vi – i stil med Storbritannien, som af kendte årsager er meget længere fremme i terrorbekæmpelse end os – kan indføre lukkede domstole, hvor såkaldt clearede dommere kan fælde dom i sagerne. På den måde vil PET’s arbejdsmetoder stadig være fortrolige, og den anklagede vil få sin dom – til stor tilfredshed for de politikere og kommentatorer, som stadig har lidt svært ved at placere offerrollen hos den rigtige. 

Hovedsagen er, at PET kan udføre deres vigtige arbejde i fred, så de kan forhindre terror i Danmark. Som verden udvikler sig, vil dette desværre kun blive endnu vigtigere i fremtiden. 

Med venlig hilsen 

Pia Kjærsgaard