Pia Kjærsgaards ugebrev

-mandag den 24. august 2009

 

 

Fortabt i cyberspace

 

 

Op mod 30 procent danskere over 50 år har ikke adgang til en hjemmecomputer.  Det tror jeg kommer bag på mange - ikke mindst de politikere og offentlige myndigheder, som har travlt med at dynge borgerne til med e-mail-services og internet-konti. Men tredjedelen af danskere over 50 er altså også medborgere og fuldt så gode borgere som alle os, der lever vores liv i et virvar af e-mails og mobiltelefoni - selv når vi sidder hos frisøren.

 

Det er Ældre Sagen, som offentliggør det høje tal. Det giver stof til eftertanke. For det er jo ikke kun et stykke moderne elektronik, der mangler hos mange tusinde danskere over 50 år. Det er en livline, som især de ældste ikke har adgang til.

 

Tænk bare på vigtigheden af at kunne komme i kontakt med familie og venner samt ikke mindst myndighederne i en tid, hvor mere og mere sker elektronisk via nettet, og tingene sker stadigt hurtigere.

 

Vi ved jo godt, at kommuner og stat nærmest pr. refleks kontakter borgerne via e-mail. Myndighederne sender elektroniske selvangivelser ud, de sætter penge ind på Nem-konti - som altså en tredjedel over 50 ikke finder så ”nemt” endda -, og sender vigtige beskeder ud om pensionsforhold, medicintilskud, lægeforhold og meget andet ud til borgerne.

 

Men også hvis man vil bruge offentlige tilbud som gymnastik, svømning eller andre motionstilbud, kommer man ofte sidst i køen eller går helt glip af tilbuddene. Det sker jo nemt, når man ikke kan følge med på kommunale hjemmesider og se, hvilke muligheder, man har for at gøre hverdagen mere indholdsrig og nemmere.

 

Mange af disse meddelelser går ældre medborgere forbi, når de ikke har en computer i hjemmene.

Det tror jeg ganske enkelt ikke, de offentlige myndigheder tænker på – og det skal der gøres noget ved!  

 

Det er fint, at  Ældre Sagen har lavet kurser i anvendelse af pc’er, og der er ligeledes mulighed for at kontakte Ældre Sagen, hvis man har problemer med elektronikken. Men hvordan man end vender og drejer det, er hjælpen fortrinsvis rettet mod ældre, som har eller står overfor at anskaffe en computer til hjemmebrug.

 

De mange, som ikke har en computer, har fortsat problemer. Jeg kommer til at tænke på et højhastighedstog, der buldrer af sted med hele befolkningen som passagerer. Det kan jo ikke nytte noget, at en stor gruppe af passagererne falder af, når toget tager kurverne med for høj fart. Det er lige præcis det, der sker med hensyn til den teknologiske udvikling.

 

Det er desværre ikke blot de offentlige tilbud, som mange ældre danskere ikke kan benytte, når de ikke har adgang til en hjemmecomputer. Billetnet med tilbud om kulturoplevelser bliver jo en by i Rusland. Men måske er det endnu mere beklageligt, at det koster de ældre ganske betydelige beløb, at de ikke har en computer.

 

Jeg tænker blandt andet på netbanker, som ofte er væsentligt billigere at bruge end traditionelle pengeinstitutter. Her kan man ordne bankforretninger, betale regninger og holde øje med sin økonomi. Også indberetning af el - og vandforbrug samt overvågning af forbruget og gode råd om, hvordan man kan spare penge ved at tilmelde sig forskellige tilbud på nettet, er mange ældre afskåret fra.

 

DSB giver store rabatter, hvis man kan bestille via Internettet. Det er en stor hjælp for dem, der vil besøge familie, der bor i en anden landsdel.  Mange danske pensionister har ikke ligefrem indtægter, der gør, at de kan tillade sig at være ligeglade med de ofte ganske betragtelige rabatter, som de kan få ved at bestille transport fra en hjemmecomputer.

 

Og mens vi er ved økonomien. Medierne rapporterer ofte om danske bankkunder, som er utrygge ved at hæve penge i automater. Der er rigtigt mange indslag i medierne om østeuropæiske bander, der stresser ældre kunder ved hæveautomater, så de kan aflure koder og stjæle penge.

Det er især de ældre, som den form for kriminalitet går ud over.

 

Mange ældre er i øvrigt også utrygge ved, at stadig flere banker vælger at spare den personlige betjening indenfor i bankerne væk. I stedet bliver kunderne henvist til netop at stå udendørs og hæve penge i en automat. Det problem bliver meget mindre, hvis man via en hjemmecomputer kan overføre penge elektronisk.

 

Og hvad skal vi så stille op for at løse problemet med, at ældre danskere ikke har adgang til en hjemmecomputer? 

 

Vi kan og skal ikke forlange, at man skal have pc og dyre internetforbindelser for at være borger i Danmark. Det er mangel på forståelse for, at for en betragtelig del medborgere er computere, Internet og for den sags skyld mobiltelefoner og SMS ikke en nødvendig og naturlig del af deres arbejdsdag eller dagligdag i det hele taget. De har klaret sig fint uden hidtil, og det har de lov til at fortsætte med.

 

Kommunerne er nærmest borgerne, og vi må forlange, at de er opmærksomme på problemet  -  og kreative vedrørende løsninger. Her bør man som borger være lidt opmærksom ved kommunalvalget i november - hvad gør din kommune?  

Så længe, en betragtelig gruppe er uden privat pc og følgelig uden Internet derhjemme, skal henvendelser fra det offentlige foregå på papir og med brev. Det gælder alt, uanset hvor smart man så måtte synes, det er blot at sende en mail ud. 

 

Rundt i landet er der desuden kommunale beskæftigelsesprojekter, hvor ældre computere, der bliver kasseret, bliver indsamlet og repareret. Det vil være en oplagt idé at give disse computere til ældre medborgere. 

 

Vi kan også gøre noget selv, hver især. Børn kan hjælpe forældre, naboer kan hjælpe ældre naboer uden pc, og i stedet for at sende sin gamle, men intakte pc til skrot, kan man jo forære den til en ældre i omgangskredsen.

 

Vi skylder som samfund og som borgere vores ældre medborgere at være opmærksomme på, at mange er koblet af den elektroniske udvikling og at hjælpe med at løse problemet.

Det behøver ikke være så svært - det kræver ikke store reformer og omvæltninger, langhårede kommissioner, der skal sidde i flere år, eller ministerielle udvalg, som skal tænke over sagerne i månedsvis. Det kræver omtanke, respekt - tilsat lidt kommunal hittepåsomhed og handlekraft.

 

Med venlig hilsen

Pia Kjærsgaard

 

 Tilbage
 Print