Christiansborg 2009
 
 
 
12. Forskningspolitik

De videregående uddannelser har ikke alene til opgave at sikre den danske velfærd og ruste Danmark til den globale konkurrence, men skal også have en kulturbærende funktion og et ansvar overfor en fri og uafhængig grundforskning. Med internationalt udsyn skal universiteterne først og fremmest tjene danskerne.

Danmarks investering i forskning er en nøgleinvestering i landets økonomiske og erhvervsmæssige fremtid. Denne sammenhæng er blevet forstærket gennem de lovgivningstiltag, som har forkortet vejen fra forskningen til den erhvervsmæssige udnyttelse, og som Dansk Folkeparti har været med til at gennemføre. en afgørende forudsætning for denne dynamik er en stærk og fri grundforskning, som ikke er specifikt erhvervsrettet, og hvor udbyttet ikke er kendt på forhånd. Forskningens bærepille er grundforskning, ikke produktudvikling og innovation. Derfor ser Dansk Folkeparti det som sin fornemste forskningspolitiske opgave at styrke dansk grundforskning - såvel indenfor de eksakte fag som inden for humaniora.

De uddannelsessøgende skal allerede under den afsluttende basisuddannelse have klare informationer om, hvorvidt og hvor de med held kan forventes at fuldende en universitetsuddannelse.

Universiteterne skal være præget af internationalt udsyn i undervisningen og international udveksling af forskningsresultater og -vurderinger. De må derfor inddrage alle relevante sprog - især de europæiske. Men på danske universiteter skal undervisning og anden forskningsformidling grundlæggende foregå på dansk, dvs. hvor stoffet ikke fordrer et andet sprog. I det allermindste bør enhver dansk universitetsafhandling, der henvender sig til et internationalt forum og derfor er affattet på et fremmed sprog (typisk engelsk) altid være forsynet med et dansk resumé.

Dansk Folkeparti vil kæmpe imod, at dansk underprioriteres med den følge, som sprogforskere har advaret om, at dansk bliver uanvendeligt som videnskabeligt sprog, fordi det ikke bruges. Danskernes modersmål må ikke fortsat lide domænetab ved at blive hægtet af det ene videnskabelige domæne efter det andet. En sådan udvikling vil føre til, at dansk bliver et åndeligt almuesprog, samt at universitetsforskningen mister sin kulturbærende funktion. Den danske stemme i det internationale kor vil hermed forstumme.

Udenlandske studerende skal ved et dansk universitet møde et forskningsmiljø, som primært er dansk og først derefter internationalt. Globalisering af forskningsmiljøer betyder alt for ofte en international standardisering, blottet for tradition og kulturelt præg.

Der skal være vid mulighed for, at uddannelsen på et dansk universitet kan suppleres med et eller flere semestre på et udenlandsk universitet, derved at den studerende kan medbringe sine taxameterpenge til udlandet. Derimod skal et fuldt studium i udlandet ikke finansieres af de danske skatteydere. Når det danske samfund lider under mangel på kandidater af en særlig faggruppe (f. eks. læger), skal det være muligt at kvotere optaget af studerende fra andre nordiske lande, ligesom det skal være muligt at pålægge kandidaterne pligt til efter studiet at udøve deres fag i Danmark i en nærmere fastsat periode. Vi bør ikke lade os hindre i et sådant selvforsvar af stive EU-regler, og de øvrige nordiske lande skal ikke have lov at bruge Danmarks universiteter som reserve eller erstatning for manglende uddannelsestilbud i deres egne lande.

Den eksterne censur bør bevares ved universitetseksaminer, først og fremmest af hensyn til eksaminandens retssikkerhed.

Forskning og uddannelse bør finansieres ved en blanding af universiteternes basismidler og de konkurrenceudsatte midler, der tildeles via det frie forskningsråd og Danmarks Grundforskningsfond. Universitetsforskningens vækstlag og den stabile kontinuitet i universiteternes forskningsplanlægning skal sikres. Derfor er det afgørende, at der opretholdes en balance mellem basismidler og konkurrenceudsatte midler i takt med øgningen af konkurrenceudsatte midler. Forskerne bør heller ikke bruge urimeligt megen tid på at skrive konkurrenceansøgninger. Universitetets bestyrelse bør overfor ministeriet være ansvarlig for at basismidlerne er anvendt i henhold til den udviklingskontrakt, som ministeriet og universitetet indbyrdes har tegnet. Det vil overflødiggøre en centralistisk og bureaukratisk ministeriel kontrol, der går i detaljer.

Forskningsfriheden er afgørende for forskningens kvalitet. Forskerne bør tillige være sikret den videst mulige uafhængighed i forhold til universitetsbestyrelsen. Universitetets ankermand i sikringen af denne frihed bør være universitetets rektor.

Det er til gene for universiteternes administration, at spørgsmål vedrørende universiteternes forskning og uddannelse behandles af to ministerier, videnskabsministeriet og undervisningsministeriet. Dansk Folkeparti vil på sigt arbejde for, at alle universitetsområder samles under et ministerium. Dansk Folkeparti lægger stor vægt på, at forskning og undervisning er uafhængig af politiske og erhvervsmæssige interesser og ikke underlægges eksempelvis universitetsbestyrelse eller forventninger om bestemte resultater.

 Tilbage
 Print